Freelancere, foren eder!

Jeg har skrevet under på nedenstående opråb fra og om freelancere, selvom jeg med en kontrakt på Weekendavisen, hvor jeg får et fast månedligt beløb, er at betragte som en slags luksusfreelancer, men det er jo kun, når jeg kigger nedad, når jeg kigger opad, kan jeg temmelig langt skyde en hvid pind efter de WA-fastansattes løn og goder - uden at ramme, så derfor og i solidaritet med det store flertal af freelancere, der bliver latterligt og ydmygende lavt stykbetalt, er mit navn at finde blandt de for længst flere end 85 underskrivere:

af 85 FREELANCERE PÅ LANDETS AVISER

FOR TIDEN GÅR bølgerne højt på fagbladet Journalisten, som kan dokumentere, at freelancejournalister arbejder for en meget lav hyre på de danske dagblade.Journalistens opfordring lyder slet og ret: Sig selv fra, I har jo selv valgt det. Freelancerne har »utvungent valgt en tilværelse som selvstændige, hvor de skal prissætte sig selv«, skriver Øjvind Hesselager, Journalistens ansvarshavende chefredaktør. Som freelancere på blandt andet Politiken, Information, Weekendavisen og Jyllands-Posten er vi glade for, at Journalisten gennem flere artikler har sat fokus på freelancernes arbejdsbetingelser. Men vi er skuffede både over avisledelsernes reaktioner og over fagforeningens passive holdning. Som det er nu, må vi betragtes som medieverdenens østarbejdere, der påtager sig det samme arbejde som de overenskomstansatte, men til en langt lavere hyre. Vi freelancere skriver mellem en og to tredjedele af samtlige artikler i Politiken, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og Information - ingen ved, hvordan det ser ud på landets øvrige aviser. Men selv om vi er uundværlige, synker vores løn hvert år, mens de fastansatte journalisters løn stiger. Som Fagbladet Journalisten har beskrevet, får vi mellem 1.000 og 5.000 kr. for artikler, det tager dage at researche til og skrive. De allerfleste har ikke noget ferietillæg, ingen pension, ingen betaling for børns og egne sygedage, ingen betalt efteruddannelse. Og hvis en redaktør er blevet træt af os, er der ingen fratrædelsesordning. Vedkommende kan fra den ene dag til den næste lade være med at ringe eller skrive til os mere. VORES HÅRDT tjente håndører står i skærende kontrast til de fastansatte journalisters løn, selv om vi laver det samme arbejde. På Weekendavisen har de fastansatte eksempelvis en gennemsnitsløn på 49.000 kr. om måneden.Kunne man forestille sig, at en gruppe håndværkere bare troppede op og tilbød at udføre samme arbejde som de overenskomstansatte langt billigere, uden at fagforbundet ville reagere? Og hvad ville en håndværker sige til at blive bedt om at udføre en bunden opgave til en pris, mester selv satte? Han ville sandsynligvis sige nej og føle sig tryg ved, at hans tillidsmand stod bag ham, men som freelancer har man ikke glæde af avisernes tillidsmænd. De må ikke forhandle på freelancernes vegne. På Information har freelancerne de sidste år organiseret sig og er blevet bakket op af tillidsmænd og fastansatte undervejs. Nu sidder man, efter flere års arbejde, i kollektive forhandlinger med ledelsen. Men ellers synes den gennemgående holdning på ledelsesgangene at være, at spalterne skal fyldes så billigt, som man kan slippe af sted med. Faktisk er det uacceptabelt, hvis freelancerne er utilfredse. »På Kristeligt Dagblad har vi ikke noget ønske om at beskæftige folk, som er meget utilfredse, og derfor har jeg en forventning om, at de går nogle andre steder hen, hvis de ikke er tilfredse med forholdene på avisen«, siger Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjergager til Journalisten. »Kan man ikke levere for de penge, har man jo lov at sige nej«, siger Berlingskes Lisbeth Knudsen. Begge synes at tro, at deres avisers freelancere uden problemer kan udskiftes med andre. Men nogle af dagbladenes bedste og mest markante profiler på bl. a. udlands-og kulturområdet er freelancere. Vores bylines er en del af avisernes identitet. I stedet burde de spørge sig selv, om deres læsere får gode aviser ud af den dårlige betaling. At arbejde under så ringe arbejdsvilkår, som freelancere gør, slider - ikke mindst på ambitionerne. Mange giver før eller siden op og søger over i andre brancher, hvor deres arbejdskraft og skrivetalent bliver værdsat. DET ER PÅ tide, at Dansk Journalistforbund langt mere aktivt gør en indsats for de af deres medlemmer, der er allermest udsat på arbejdsmarkedet. Den slags burde ikke afhænge af den enkelte freelancers initiativ, men af fagforeningens. Det er trods alt det, de er til for. Avisernes ledelse må så gøre op med sig selv, hvor meget vi er værd for dem og deres læsere.Vi mener selv, at det er meget mere, end vi får nu.