Falsk blogpost i skyggen

Denne blogpost skriver jeg på et almindelig word-dokument ved skrivebordet i sommerhuset, og senere går jeg så over til Hjorts Hotel og sætte mig i den blomstrede sofa i dagligstuen og connecter mig på deres w-fi og copypaster teksten ind i en post – sammen med nogle mindre poster, jeg har skrevet I HÅNDEN – og det føles meget, meget forkert og i den grad som snyd, en blogpost skal skrives direkte i skabelonen og postes umiddelbart, sådan er reglerne, og dem bryder jeg her, hvilket jeg bliver så desperat over, at jeg går i Jørgen Leth-mode: Foran mig opslagstavlen med et billede af min far, hvor han må være lidt yngre end jeg er nu, fordi han re præcist døde, da han var på min alder, et bryllupsbillede af min far og mor, hvor de ser forelskede på hinanden, han med cerut i mund, fire billeder af min mor, to portrætter, et, hvor hun er glad og et, hvor hun er skeptisk/cool, et billede, hvor hun vandrer i sort frakke langs sommerhuset, og et billede af hende som en lille, ironisk smilende pige, et billede af mig, der sidder med langt hår og pandebånd i en mark på Malta og læser i en af Sven Wernströms trælle-bøger, et billede af min lillesøster, der viser sin nye cykel frem foran carporten på Korshøjen, bagved kan min mor ses bidende negle og Saab’ens ene baglygte, billede af min niece djævelsk kær, tre digte af mig, to fra 80’erne, der begge centrerer sig om vores nabo Klaus Rifbjerg, og et fra 90’erne, der vistnok er med i Næseblod-bogen, ingen af dem vil jeg naturligvis citere her, et digt fra 1982 af min fars gode ven, den brillante, afdøde filosof Esbern Krause-Jensen, der begynder sådan her: EN STILHED FULD AF LYDE, FULD AF VEJR DE RUM/ HVOR HAVET BRUSER FJERNT, OG MAN BLIVER SALIGT LILLE,/ FORDI DEN HØJE HIMMEL GØR SJÆLELARMEN STUM,/ SÅ FÅR MAN INDRE FRED, - OG DET VAR HVAD MAN VILLE, en tegning tegnet af mig, der forestille en sur, grønfjæset heks på en kost med raketmotor, påskrift: ”SANKT HANS 1982/ HUN BLEV REDDET” (henviser vistnok til en Alfred Schmidt-tegning i to dele illustrerende en anekdote om Bjørnestjerne Bjørnson: på et billede af en ræv, der angriber nogle fugleunger skrev han ” De blev reddede”),  diverse huskesedler og telefonnumre og visitkort og en såkaldt ”TØMNINGSATTEST, et billede af min mor (i overalls) og min lillesøster og min kusine, der spiller boccia nede på stranden, hvor jeg ikke har været forbi endnu, der har været foruroligende rapporter fra beboerforeningen om, at den sædvanlige nedgangsklit er styrtet sammen, det må jeg hellere tjekke – i morgen.