"Giv mig kødet!!"
Med hovedet på sømmet foran herredømmets cirkel ligger han. Med halvt udslukket blik følger han sin iturevne skikkelse skikkelse udvandre, ..... snart sort, snart hvid ..... ind i det hinsidige. Hjernestof og åndsolie ..... hvirvler ..... hvid glødende. ledsaget af sfærens øredøvende buldren på tromme styrter erkendelsens rygrad til jorden ........ Omkring sømmet drejer et tandhjul af kød.
Imidlertid slår et klarhedens lyn ned. Først i det øjeblik hele verden, samtidig, trænger ind i cirklen er ekstasen fuldstændig. Der træder selve TI(NGENE frem. Uden forklædning. Der blir det yderste ét med det inderste. O ræk da armene i vejret kære børn ....... for slutningen er begyndelsen. I begyndelsen var ordet. Måske det ord, han læber aldrig magtede ............... Over ham brister de sidste stråler og himlen udånder .......... under ham, ærkeenglen blødende fra næse og mund.
Resten er for os ikke synligt. Men asken har fortalt, at han nu lever i et ørkenområde vestpå, hvor han tjener en eller anden guru.
Er det ham således bebudet, i al evighed at forkynde disse svimlende og mere eller mindre løgnagtige spil? ---- årh. .... gå ad helvede til.
- Steen Jørgensen i Redaktion Arenas antologi For historiens skyld, 1987, redigeret af Arena Redaktionsmedlem T.S. Høeg (og ikke med i det angiveligt komplette register i Peter Seeberg & Hald), blandt de øvrige bidragydere er Henrik Bjelke, Bo hr. Hansen, Peer Hultberg, Camilla Højbye, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Klaus Lynggaard, Bent Vinn, Vagn Olsson, Poul Vad!! Storslået hardcore-prosaisk 80'er-Arena-alliance - på forlagets/redaktionens faldereb! Det taler jeg også om i dag.
torsdag den 30. september 2010
Skrottet voxpop-udtalelse om en til bevidstløshed afdød (eller uddød) dansk kunstnertype
(som Trisse Gejl, rimeligt nok, ikke kunne bruge i sin artikel om fænomenet i Information i dag):
Jeg synes problemet med selve total-identitetsprojektet - at være død og ingen og bare administratoren (for) Das Beckwerk - er at det er old og meningsløs hat, fordi det ingen selvstændig, dynamisk rolle har spillet i Das Beckwerks kunstneriske aktioner/projekter/værker siden "biografien" "Claus Beck-Nielsen (1963-2001" - de kunne allesammen, rejserne, bøgerne, skuespillene, (suk) sangene, retssagen, sagtens være gennemført med identiteten (der jo i forvejen, ved siden at være en forfatteridentitet, var/ er en skuespilleridentitet) i behold - som fremhævet af Beckwerk selv (i samtalebogen med Mikkel Bolt) har den mest mærkbare effekt af hans identitetsløshed været den akavede interaktion med folk: hvad skal de kalde ham?, og det er da sølle situationistisk subversion, ærligt talt. På trods og på grund af monstrøsiteten i begravelsen og dens nedtællinger (mylderet af facebook-profiler fx) har afdødeligheden bare ikke længere momentum - kunne han for fanden ikke være blevet en vampyr i stedet -
...
Arena er det smukkeste ord for at udgive bøger, jeg kender - og jeg har endnu min debut til gode
Det er konklusionen på det oplæg, jeg skal holde klokken 14 i dag til seminaret om Arena på KUA, og så kan det i det mindste springes over - resten er mere problematisk at gå glip af, her er det fulde program:
10.00-10.15 Velkomst ved Anders Juhl Rasmussen
10.00-10.15 Velkomst ved Anders Juhl Rasmussen
10.15-11.00 Erik Skyum-Nielsen: Arena set i samspil og modspil med 70ernes og 80ernes teori og litterære kritik
11.00-11.45 Anders Juhl Rasmussen: Hvad er Arenamodernisme, og har litteraturhistorien brug for begrebet?
Kaffepause
12.15-13.00 Jens Smærup Sørensen: Enegængerforeningen
Frokostpause
14.00-14.45 Lars Bukdahl: Arena i vores hjerter og på vores bogreoler (og i papirmøllen)
14.45-15.30 Bent Vinn Nielsen i samtale med Erik Skyum-Nielsen: Hvad Arena var og trods alt ikke var
Sted: Københavns Universitet Amager, lokale 23.4.39
onsdag den 29. september 2010
Støvets Akademi
Al respekt for 79-årige Jørn Riel, især fordi jeg har ikke har læst nogen bøger af ham, men nej, hvor bliver man bare ikke begejstret over, at Det Danske Akademi har givet deres pris til endnu en +65-årig, ligesom i 2004, da det blev 69-årige Peer Hultberg og 2002, da det blev 69-årige Vagn Lundbye og 1998, da det blev 71-årige Cecil Bødker - og al respekt for ikke at diskriminere og overse de fremragende gamlinge, men der var engang da Den Store Pris OGSÅ handlede om at sætte illuminerende spot på et yngre forfatterskab i eksplosiv vækst - 33-årige Villy Sørensen i 1962, 35-årige (og med Riel nøjagtigt jævnaldrende) Rifbjerg i 1966, 33-årige Svend Åge Madsen i 1972, 34-årige Sven Holm i 1974, 35-årige Nordbrandt i 1980 - men så heller ikke flere: mellem 1980 og nu har den yngste prismodtager været 44-årige Smærup i 1990 - Bent Vinn var 55 i 2006, Jac (valget af hvem jeg var tudehornstudende begejstret for), den hidtil eneste 80'er-digter eller yngre, var 53 i 2008. Akademiet har et generationsmæssigt flaskehalsproblem af karat, som godt kan hænge sammen med en vis kollektiv berøringsangst og -besvær overfor 80'er-digtere og yngre - to illustre 80'er-digtere, Thomsen og Tafdrup, er selv Akademi-medlemmer, og kan derfor ikke få prisen (men der findes jo også en 80'er-prosa, måske!), og blandt sen-80'er-digterne er Pia Juul også medlem (og selvfølgelig yngste medlem, her halter det også med ungdommeligheden (ikke hos Pia! i den samlede flok!)) og Morti Vizki er død, dog er der i denne skæve generation, vil jeg mene, visse (genstridige) stjerner, før vi kommer til min egen +40-årige 90'er-generation . Men, men,, men det eneste rigtige er da at springe helt ned til de 33-35-årige igen, dvs forbi selv Ursula, Moestrup, Skinnebach, Frost, alle 37-40, til for helvede da Harald Voetmann, født 1978, der klokkeklart er 2012's Villy og Svend Åge i én - hvis ikke Nordbrandten Rasmus Nikolajsen, født 1977, eller Mikkel Thykier, også 1977!!??
Ud med SPAM-bøger
Kære FADL-forlag (Foreningen Af Danske Lærerstuderendes Forlag vistnok)
Lad venligst være med at sende bøger til mig! I går fik jeg, sammen med bestilte makuleringstruede bøger af mine egne fra Borgens forlag, Anne Bridgewater: Ole Helmig [Thomas' overlægefar]. Helbrede, lindre trøste og Mette Kroier og Sanne Røhe: Flyskræk - og i dag viste den pakke, jeg skulle hente på Vesterbrogades Posthus, at indeholde endnu en FADL-bog, forfattet af en på forsiden udstrukket, smilende dame ved navn Rim noget og med en titel hen i retning af Vær din egen personlige træner, som jeg straks smed i posthusets dejligt store papirkruv. Og gu vil jeg da nikke nikke - på mit stive hoved - nej være min egen personlige træner!
Venlig hilsen
Lad venligst være med at sende bøger til mig! I går fik jeg, sammen med bestilte makuleringstruede bøger af mine egne fra Borgens forlag, Anne Bridgewater: Ole Helmig [Thomas' overlægefar]. Helbrede, lindre trøste og Mette Kroier og Sanne Røhe: Flyskræk - og i dag viste den pakke, jeg skulle hente på Vesterbrogades Posthus, at indeholde endnu en FADL-bog, forfattet af en på forsiden udstrukket, smilende dame ved navn Rim noget og med en titel hen i retning af Vær din egen personlige træner, som jeg straks smed i posthusets dejligt store papirkruv. Og gu vil jeg da nikke nikke - på mit stive hoved - nej være min egen personlige træner!
Venlig hilsen
Drøm om uge 40
Af lutter dårlige grunde, se nedenfor,
HÅBER jeg i næste uge at anmelde
Jens Smærup Sørensens roman PHASE
og Henning Mortensens noveller
Albert Colds drømme om dronningen,
som jeg TROR på er mere end gode,
for slet ikke at tale om Storm P.s
Surrealistiske breve, som jeg ikke
tror på er SANDE, før jeg fx tirsdag
eftermiddag står med dem i hånden.
HÅBER jeg i næste uge at anmelde
Jens Smærup Sørensens roman PHASE
og Henning Mortensens noveller
Albert Colds drømme om dronningen,
som jeg TROR på er mere end gode,
for slet ikke at tale om Storm P.s
Surrealistiske breve, som jeg ikke
tror på er SANDE, før jeg fx tirsdag
eftermiddag står med dem i hånden.
mandag den 27. september 2010
For at vænne mig af med at skrive Lars Forst
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Frostkandidat
Spejlet som boomerang
Den vildt verfremdende følelse,
når du sniger dig til et enkelt blik
på manuset på skrivebordet,
mens redaktøren er ude efter vand,
og du opdager, at det er en tekst
af dig selv, du står og smuglæser,
kender jeg nu
(en tekst i en antologi, jeg troede
var udkommende andetsteds,
var det, jeg siger ikke hvilken)
når du sniger dig til et enkelt blik
på manuset på skrivebordet,
mens redaktøren er ude efter vand,
og du opdager, at det er en tekst
af dig selv, du står og smuglæser,
kender jeg nu
(en tekst i en antologi, jeg troede
var udkommende andetsteds,
var det, jeg siger ikke hvilken)
søndag den 26. september 2010
Værløse Vinen glemte jeg ikke i S-toget
Denne nye Værløse Vin er en perle i sin prisklasse. Den har Vin de Pays' frugt og umiddelbare charme, men den har også en fylde og struktur, som et sjælden for vin i denne klasse. Den har Minervois' sarte krydderier og en usædvanlig lang og spændende dybde og eftersmag.
Ligesom Hvedekorn-debutant fra nr. 2009, 2 (der optrådte igen i nr. 4, 2009, og optræder igen nr. 3/4, 2009) Joachim Aa. Sørensen, født, 1990, der ved et mere vellykket ende velbesøgt arrangement i Skovhuset i Værløse tidligere i dag blev Årets Skovlyriker - foruden Joachim selv læste de seks andre kandidater til prisen, Pernille Abd-el Dayem, Sofie Daugbjerg, Louise Harbo, Eva Tind Kristensen, Lea Løppenthin og Bror Skardhamar, sprød og flintrende poesi op, og redaktøren holdt en tale, der om et øjeblik, dvs. i morgen, kan læses på www.hvedekorn.dk, og alle fik en flaske Værløse Vin og to knitrende hundredkronesedler i rejsepenge, sådan konstrueres en god dag for poesien, skål for den, dagens poesi.
Ligesom Hvedekorn-debutant fra nr. 2009, 2 (der optrådte igen i nr. 4, 2009, og optræder igen nr. 3/4, 2009) Joachim Aa. Sørensen, født, 1990, der ved et mere vellykket ende velbesøgt arrangement i Skovhuset i Værløse tidligere i dag blev Årets Skovlyriker - foruden Joachim selv læste de seks andre kandidater til prisen, Pernille Abd-el Dayem, Sofie Daugbjerg, Louise Harbo, Eva Tind Kristensen, Lea Løppenthin og Bror Skardhamar, sprød og flintrende poesi op, og redaktøren holdt en tale, der om et øjeblik, dvs. i morgen, kan læses på www.hvedekorn.dk, og alle fik en flaske Værløse Vin og to knitrende hundredkronesedler i rejsepenge, sådan konstrueres en god dag for poesien, skål for den, dagens poesi.
Gordisk deadline-knude
Hvordan kan jeg læse,
når jeg skal skrive?
Hvordan kan jeg skrive,
når jeg skal læse?
når jeg skal skrive?
Hvordan kan jeg skrive,
når jeg skal læse?
Forbuds-blog
Når man på Kristian Ditlev Jensens (ikke ligefrem opdaterede (men hvorfor henviser forlag og forfatter så til den i mandens nye bog, der er for mange danske forfattere, der er site-utjekkede)) hjemmeside forsøger at nå frem til hans blog, får man beskeden :
- hvis det da ikke faktisk er den første (og sidste) blogpost -?
Forbidden
You don't have permission to access / on this server.- hvis det da ikke faktisk er den første (og sidste) blogpost -?
lørdag den 25. september 2010
Mango-splitter
er et instrument, man kan købe i Irma,
men først og fremmest en stillingsbetegnelse,
min.
men først og fremmest en stillingsbetegnelse,
min.
fredag den 24. september 2010
Og så af sted til Vejle - dobbelt debut-Ø
Og uddeling af debutantpris på 2 x 50.000 til Theis Ørntoft - YEAH - og Louise Øhrstrøm for hendes fine og sære og uretfærdigt oversete roman Efter Rosinen om sorg og nonner og talende ræve, som jeg godt kan nå at anbefale på falderebet og citere et lille (også tekstuelt) fabulerende stykke fra:
Koret kommer ind. Grævlinger. Iklædt hvide lagener. Skrålende: "På tro og love. PÅ tro og love". De forsvinder i al afsky ved det forlorne syn af Hr Isengrim. Ulven giver sig ikke til at slikke sine pestbefængte poter. End ikke projektøren holder synes ud og må flygte til scenen kant, hvor den i sidste øjeblik reddes af et forunderligt syn: Ind stormer den Gyldne i al sin pragt og enkelhed, med alle poter pudset bremser den op foran Udyret.
Hvis WA ikke vil have min YEAH!ologiske tale til Theis, trykker jeg den her i næste uge.
Koret kommer ind. Grævlinger. Iklædt hvide lagener. Skrålende: "På tro og love. PÅ tro og love". De forsvinder i al afsky ved det forlorne syn af Hr Isengrim. Ulven giver sig ikke til at slikke sine pestbefængte poter. End ikke projektøren holder synes ud og må flygte til scenen kant, hvor den i sidste øjeblik reddes af et forunderligt syn: Ind stormer den Gyldne i al sin pragt og enkelhed, med alle poter pudset bremser den op foran Udyret.
Hvis WA ikke vil have min YEAH!ologiske tale til Theis, trykker jeg den her i næste uge.
torsdag den 23. september 2010
Mit tredje nr. 2
Det har jeg jo en hel hjemmeside til, det tidsskrift, www.hvedekorn.dk , - men hvordan skal jeg undgå at nævne, at jeg fik Hvedekorn nr. 2, 2010 i hånden i dag, og at Tal R's cover, med sort hvide heste på knaldrød baggrund er brandflot, og at bladet udkommer om 15 dage, fredag 8. oktober, og at det på alle ledder og kanter er et scoop med bidrag af bla. Erik Skyum-Nielsen, Martin Sommer, Ursula Andkjær Olsen, Bo Æ. Sørensen, claus ejner, Kenneth Krabat, Pernille Abd-el Dayem, Knud Steffen Nielsen, Gerd Laugesen, Cia Rinne og Lars Forst, for slet ikke at tale om debutanterne, fx Marie Melchiorsen, født 1980, med hendes kortprosaiske myggesværm:
Redskaberne stilles ikke til regnskab, men stilles bare tilbage i skuret. jeg har identificeret mig med dem hele dagen og derigennem undgået en del af smerten i hænderne, ved hele tiden at have tænderne i jordoverfladen og nu venter det store kolde bord, eller, åh, hvor er jeg nu igen. Her er mørkt. Jeg tror det er skuret, ja, og jeg har pænt stillet mig selv parat til i morgen.
Så glæd jer, yderligt!
Redskaberne stilles ikke til regnskab, men stilles bare tilbage i skuret. jeg har identificeret mig med dem hele dagen og derigennem undgået en del af smerten i hænderne, ved hele tiden at have tænderne i jordoverfladen og nu venter det store kolde bord, eller, åh, hvor er jeg nu igen. Her er mørkt. Jeg tror det er skuret, ja, og jeg har pænt stillet mig selv parat til i morgen.
Så glæd jer, yderligt!
Tillykke til hvem?
Tillykke til Ib Michael med, at jeg ikke skal anmelde hans nye roman Orbit!
Tillykke til Katrine Guldager med, at jeg skal anmelde hendes nye roman Ulven!
Tillykke til Ib Michael med, at jeg ikke skal anmelde hans nye roman Orbit!
Tillykke til Kristian Ditlev Jensen med, at jeg skal anmelde hans nye roman, der ikke er en kriminalroman, selvom den handler om en død sort luder og en lingvistisk detektiv, Opstigende skorpion!
Tillykke til Ib Michael med, at jeg ikke skal anmelde hans nye roman Orbit, der er "en grænseløst fantasifuld og hæsblæsende historie om kærlighed og rejser i tid og rum. En svimlende roman, der vil tage dig steder hen, hvor du aldrig har været før."
Men hvorfor ikke tillykke til mig med, at jeg skal anmelde Storm P.s surrealistiske breve?
Tillykke til Katrine Guldager med, at jeg skal anmelde hendes nye roman Ulven!
Tillykke til Ib Michael med, at jeg ikke skal anmelde hans nye roman Orbit!
Tillykke til Kristian Ditlev Jensen med, at jeg skal anmelde hans nye roman, der ikke er en kriminalroman, selvom den handler om en død sort luder og en lingvistisk detektiv, Opstigende skorpion!
Tillykke til Ib Michael med, at jeg ikke skal anmelde hans nye roman Orbit, der er "en grænseløst fantasifuld og hæsblæsende historie om kærlighed og rejser i tid og rum. En svimlende roman, der vil tage dig steder hen, hvor du aldrig har været før."
Men hvorfor ikke tillykke til mig med, at jeg skal anmelde Storm P.s surrealistiske breve?
En hundedyr bowler
(fra google-søgning på "surrealist letters")
Richly illustrated letters and postcards by the Belgian surrealist René Magritte, complete with his trademark bowler hats, are to be sold at auction for an estimated price of $400,000 (£275,000). They include many little sketches in blue ballpoint, including one of a bowler-hatted head perched on the seat of a chair, and a bust smoking a cigarette with a military helmet spike protruding from his skull. There is also a series of sketches of a hen studying a blackboard with drawings of eggs in cups - the finished painting, Variante de la Tristesse, loses the blackboard and perches hen and eggs perilously on top of a wall - and a sketch of dark trees under a night sky.
LOS ANGELES, CA.- The Getty Research Institute (GRI) announced today that it has acquired an important group of letters and postcards from the Belgian surrealist René Magritte.
The group of over forty autograph letters and postcards to the Belgian Surrealist poet Paul Colinet documents Magritte’s life and career from 1934, about the time the two Surrealists met, to 1957, when Colinet passed away. They number about fifty pages, and also include a telegram, a typescript copy of a letter, and eight letters and postcards from Colinet, all contained in a brown morocco binder. The correspondence was auctioned at Sotheby’s on June 18 by a collector who acquired the group of letters in London in 1987, following the death of Georgette Magritte, the artist’s widow. They have been in the collector’s possession in the United States since then.
The collection of letters adds to the already impressive archival holdings on Magritte at the GRI, to be found in correspondence with Guy Rosey, Noël Arnaud, and Marcel Lecomte, and the papers of E.L.T. Mesens and James Thrall Soby, among others. Together, these holdings offer a valuable glimpse of Magritte within the context of both his personal life and career and Surrealism’s spread into Belgium and beyond.
onsdag den 22. september 2010
Et nu mindre ensomt surrealistisk brev (det jazzer på en nystegt frikadelle)
Indtil værkfaktumchokket beskrevet nedenfor troede jeg, fortællingen "Et brev" fra samlingen I Mulm og Mørke, 1940, var det eneste surrealistiske brev af Storm P; det begynder udødeligt sådan her (og forestil jer det hele brev x 23 i montageform- it blows MY mind):
I lange tider havde jeg intet set til min Ven, Maleren Ebbe Hybenkrasser. Selv om han altid havde været noget sky og tilbageholdende af sig, sa var han dog til at tale med nu og da. Men nu var han altsaa forsvundet fra Jordens Overflade - indtil jeg en dag modtog følgende Brev.
Paa Skyen over Stegeosen 19-9 1940
Kære Ven!
Jeg har besluttet at blive surrealist - et langt blaat øje hænger ned fra loftet. postkassen strakte sine fregnede arme ud mod mig. viljen laa som en bævende sølvræv i min underarm. du maa forstaa mig - vær med i tiden - læg dig i vasken og lad jordbærrene drysse over bedstefars hvide skæg. jeg maa - tiden ligger under min flip og skriver tretaller. sporvognen triller forbi, den vil have tyve øre af armen i bind.
vi maa bort fra sokkeholderne - hvem vovede at vende flæsket?
ja, kære ven - jeg ved du vilde noget andet - men hendes italienske salat naaede op over taarnet og skrædderens citrongule næse slog med finnerne, forstaar du mig saa?
Jeg læste dette engang til og og lagde saa Brevet fra mig og gav mig til at kigge i Aftenavisen - men underligt var det - jeg tog straks Brevet igen og fortsatte med at læse det.
jeg har solgt et af mine billeder til direktør svag - du ved nok p.n. svag - ham med bjælderne i inderlommen.
Hm - jeg erindrede ikke omtalte Direktør Svag - men videre - jeg føler mig som en ansjos lagt paa et kaalblad og hævet mod smørassietten af usynlige fødder iført matrosdragt.
mit vindue er ernas øje - det jazzer paa en nystegt frikadelle.
TO BE CONTINUED - YEAH YEAH YEAH
I lange tider havde jeg intet set til min Ven, Maleren Ebbe Hybenkrasser. Selv om han altid havde været noget sky og tilbageholdende af sig, sa var han dog til at tale med nu og da. Men nu var han altsaa forsvundet fra Jordens Overflade - indtil jeg en dag modtog følgende Brev.
Paa Skyen over Stegeosen 19-9 1940
Kære Ven!
Jeg har besluttet at blive surrealist - et langt blaat øje hænger ned fra loftet. postkassen strakte sine fregnede arme ud mod mig. viljen laa som en bævende sølvræv i min underarm. du maa forstaa mig - vær med i tiden - læg dig i vasken og lad jordbærrene drysse over bedstefars hvide skæg. jeg maa - tiden ligger under min flip og skriver tretaller. sporvognen triller forbi, den vil have tyve øre af armen i bind.
vi maa bort fra sokkeholderne - hvem vovede at vende flæsket?
ja, kære ven - jeg ved du vilde noget andet - men hendes italienske salat naaede op over taarnet og skrædderens citrongule næse slog med finnerne, forstaar du mig saa?
Jeg læste dette engang til og og lagde saa Brevet fra mig og gav mig til at kigge i Aftenavisen - men underligt var det - jeg tog straks Brevet igen og fortsatte med at læse det.
jeg har solgt et af mine billeder til direktør svag - du ved nok p.n. svag - ham med bjælderne i inderlommen.
Hm - jeg erindrede ikke omtalte Direktør Svag - men videre - jeg føler mig som en ansjos lagt paa et kaalblad og hævet mod smørassietten af usynlige fødder iført matrosdragt.
mit vindue er ernas øje - det jazzer paa en nystegt frikadelle.
TO BE CONTINUED - YEAH YEAH YEAH
Akut højt skum
Ilmail til WA:
jeg ser at der er kommet/ kommer en bog på Lindhardt & Ringhof, der hedder og er "STORM P:S SURREALISTISKE BREVE* - den er jeg født til anmelde!
kh Lars
* (tekst på g.dk:) 1938 offentliggjorde Storm P. i Berlingske Aftenavis [dvs. WEEKENDAVISEN for fanden LB] en række såkaldte surrealistiske breve. Udgangspunktet for brevene - 23 i alt - var udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som han bandt sammen med en morsom fortælling, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen. En række af brevene har karakter af rejsebreve fra Storm P.s englandsrejse samme år.
Hvis jeg ikke simpelthen selv har skrevet (og klippet) dem, for det er første gang, jeg hører om sagen, i drømme - hvis det ikke bare, ak, er en drøm!
Sidst jeg fik sådan et værkfaktumchok, var, da jeg som Pia Juuls FB-profilbillede så forsiden på hendes sublime hybrid Radioteateret, som jeg heller ingen nys havde om på forhånd. Jeg bliver et nervevrag, hvis det fortsætter på den måde. Og hvad bliver det næste? Brat en ny digtsamling af Merete Torp?
jeg ser at der er kommet/ kommer en bog på Lindhardt & Ringhof, der hedder og er "STORM P:S SURREALISTISKE BREVE* - den er jeg født til anmelde!
kh Lars
* (tekst på g.dk:) 1938 offentliggjorde Storm P. i Berlingske Aftenavis [dvs. WEEKENDAVISEN for fanden LB] en række såkaldte surrealistiske breve. Udgangspunktet for brevene - 23 i alt - var udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som han bandt sammen med en morsom fortælling, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen. En række af brevene har karakter af rejsebreve fra Storm P.s englandsrejse samme år.
Hvis jeg ikke simpelthen selv har skrevet (og klippet) dem, for det er første gang, jeg hører om sagen, i drømme - hvis det ikke bare, ak, er en drøm!
Sidst jeg fik sådan et værkfaktumchok, var, da jeg som Pia Juuls FB-profilbillede så forsiden på hendes sublime hybrid Radioteateret, som jeg heller ingen nys havde om på forhånd. Jeg bliver et nervevrag, hvis det fortsætter på den måde. Og hvad bliver det næste? Brat en ny digtsamling af Merete Torp?
tirsdag den 21. september 2010
Pludseligt poetisk atlas
Jeg fik en pakke fra Borgen og var sikker på, at det måtte være mine egne makuleringstruede digtsamlinger købt tilbage for en slik og skrumpet ind til pixistørrelse, og så var det en kæmpe international antologi på NORSK, Verden finnes ikke på kartet. Poesi fra hele verden, redigeret af digterne Pedro Carmona-Alvarez og GunnarWærnæss, med 34 digtere fra 25 forskellige lande (inkl. Sverige, men IKKE Danmark, fornærmende nok), sendt til Hvedekorns gamle adresse, 1000 tak for det - jeg slår tilfældigt op i denne fortjenstfulde rigdom og lander på den lettiske digter Uldis Berzins, født 1944:
DEN FORTVILEDE
Av ren ild formet du meg Skaper
men han der - av jord.
Skal jeg slenge meg i jorden for ham?
Som en vinge-kloning?
Han gjetter gåter, mens jeg - Jeg vet. Jeg så det. Du formet ham
av halvledere og abstraksjons-leire, den som klinger.
Av leire-metall!
Han er skrytete og sytete - Du var en bølle. Han hjerte humrer
over hver seier, hvert vår, hver nyfødte lam. Han er skapt for
plumpe lattersalver og sitt ansikts sved. Jeg er skapt for fløytens gråt.
Jeg avskyr å seire.
Jeg tror, at alt Du har gitt, det skal Du ta tilbake. Jeg, en ikke-troende, tror.
Han er din tjener og kan knapt tro det.
En bie kryper inn i baken på ham og flyr ut i hans sang.
Hør - den fløyten igen! I venting på sin verden, gråter Fortvileren.
DEN FORTVILEDE
Av ren ild formet du meg Skaper
men han der - av jord.
Skal jeg slenge meg i jorden for ham?
Som en vinge-kloning?
Han gjetter gåter, mens jeg - Jeg vet. Jeg så det. Du formet ham
av halvledere og abstraksjons-leire, den som klinger.
Av leire-metall!
Han er skrytete og sytete - Du var en bølle. Han hjerte humrer
over hver seier, hvert vår, hver nyfødte lam. Han er skapt for
plumpe lattersalver og sitt ansikts sved. Jeg er skapt for fløytens gråt.
Jeg avskyr å seire.
Jeg tror, at alt Du har gitt, det skal Du ta tilbake. Jeg, en ikke-troende, tror.
Han er din tjener og kan knapt tro det.
En bie kryper inn i baken på ham og flyr ut i hans sang.
Hør - den fløyten igen! I venting på sin verden, gråter Fortvileren.
Ny deadline-metafor smidt i grams
"deadline-harmonikasammenstød" har jeg 2 gange brugt som undskyldning for og forklaring på manglende artikel-levering denne morgen, men jeg synes faktisk det er et meget præcist billede, for det er jo netop ikke selve artiklerne og deres affattelser, der er kørt op i hinanden, men kun deres deadlines, som ufødtes harmonikasammenstød - og i og for sig kunne jeg godt have fortsat zombie-spyflue-billedet fra blogposten nedenfor, fluer kan vel også, måske ikke i realiteten, men i hvert fald i fantasien, støde sammen i en harmonika-formation, men det ville alligevel blive for kompliceret til den slags iltelegrammer- jeg piller hver af de bulede deadlines ud af harmonikaen og stiller dem i den mest rimelige og retfærdige sekvens ude i rabatten, med deres datoer (tidsindstillede bomber/fødsler) afmonteret, og så kan jeg stille og roligt og stresset og én for én bringe teksterne til verden (/detonere deres eksplosioner) i min egen tid (taler og foredrag har modsat artikler nådes- og kompromisløse deadlines, der pludselig laver helt om på sekvensen, fordi de pludselig bare er ankommet, hallo!):
Thykier-artikel til Trappe 1000, Hvedekorns-artikel til tidsskriftshvidbog, Debutantpristale i Vejle, Årets Skovhuslyriker-tale i Skovhuset (i Værløse), 90'er-artikel til Synsvinkler, Kaspar Bonnén-artikel til kunstkatalog, Morti Vizki-artikel til antologi, to filmanmeldelser til Ekko, Arena-foredrag på KUA, ung litteratur-foredrag for dansklærere i Nyborg - og det er så bare de næste 14 dage! minus WA-tekster (og blogposter!!)! Det skal nok gå galt! Det skal nok gå glat!
Thykier-artikel til Trappe 1000, Hvedekorns-artikel til tidsskriftshvidbog, Debutantpristale i Vejle, Årets Skovhuslyriker-tale i Skovhuset (i Værløse), 90'er-artikel til Synsvinkler, Kaspar Bonnén-artikel til kunstkatalog, Morti Vizki-artikel til antologi, to filmanmeldelser til Ekko, Arena-foredrag på KUA, ung litteratur-foredrag for dansklærere i Nyborg - og det er så bare de næste 14 dage! minus WA-tekster (og blogposter!!)! Det skal nok gå galt! Det skal nok gå glat!
Hat oversat
øh, hvad står der lige her?
> "... - er at det er old og
> meningsløs hat, ...."
det er det engelske udtryk "old hat"
med meningsløst indeni, men det er
måske lige uforståeligt nok
- hvad med bare "et forældet påfund"
mandag den 20. september 2010
ex-Mogens Palle, promotor
I går i Grøften sad vi lige bagved promotor Mogens Palle, som jeg så i virkeligheden for første gang, og hele vejen frem til, at Jens B. vandt sine første litterære titelkampe i anden halvdel af 90'erne, kaldte han mig sin Promotor Mogens Palle, hvilket jeg også i al ensomhed var, men så blev han medlem af væltepeterbanden Ø.K. og gift med sin kone og deres børn og så godt som Gyldendal-forfatter og så godt som bestsellerforfatter og indstillet til Radioens Romanpris, først én gang og så LIGE NU igen, yes og tillykke, min ven, og nu er vi kun rigtige venner, hvilket er som det skal være, men jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule melankolsk, da jeg sad lige bagved den virkelige og temmelig indskrumpede promotor Mogens Palle, der nøjagtig ligesom mig, den litterære Promotor Mogens Palle, er ex-promotor Mogens Palle, ikke fordi jeg ikke gerne er både landstræner Morten Olsen og holdchef Bjarne Riis for de unge Hvedekorn-digtere og co., men Promotor Mogens Palle er jeg færdig med at være og bliver jeg aldrig igen.
Lig en tromme - Den prosaiske Lolland-Falster Experience som digt
Det er ikke løgn, at jeg i antologien Understrømmen. En bog om Lolland og Falster, 2006, har skrevet en artikel, der hedder "Der sker jo ikke en skid i Ekbátana - poesi vs. prosa på Lolland-Falster: Claussen, Helle og co.", der med udgangspunkt i et uddrag fra Helle Helles roman Rødby-Puttgarden definerer og og udfolder "den dobbelte affære, vi kan kalde The Lolland-Falster Experience":
Lolland-Falster er (...) et sted, man er stedt: Et sted, hvor toget går ned og sneen klæber fast til træskoene, så man ikke kan komme ud af stedet. Et sted med stor himmel og flade marker og tudende færger. På godt og på ondt. Den gode oplevelse eller fortolkning vil vi kalde for den poetiske Lolland-Falster Experience - Den onde oplevelse eller fortolkning vil vi kalde for den prosaiske Lolland-Falster Experience; jo også bare fordi den poetiske udgave mestendels optræder i poesi, og den prosaiske udgave mestendels optræder i prosa. (...) I den poetiske Lolland-Falster Experience er Lolland-Falster et uskyldigt og idyllisk Eden. I den prosaiske Lolland-Falster Experience er Lolland-Falster en blakket og absurd intethed.
Til slut i Henrik Nordbrandts nye, anti-nationale digtsamling Vi danskere, der udkommer på fredag og som jeg skal anmelde i dag, optræder, med tvær bravur, det særdeles sjældne, en poetisk udgave af den prosaiske Lolland-Falster Experience, "Oden til den lille flade":
Her kan du køre i time efter time
uden at føle du kommer ud af stedet
som det hedder
eller huske, hvor du har det udtryk fra
fordi vejen bare fortsætter
længere end du kan nå at tænke
så dine tanker aldrig
når tilbage til dens begyndelse
tænker du
og kører videre
fordi du er vokset op her
og af samme uafviselige årsag
så klart
som den fulde augustmåne står
lige foran dig kan se
at du aldrig tog af sted
fordi hver påbegyndt meter
her blot spejler sig i den foregående
på samme måde
som de støvede mirabellehegn
spærrer udsynet
og gør vejen til et fængsel
hvor endeløs den end synes
så hjertet slår hårdere og hårdere
jo længere du kører
jo fladere
og mere lig en tromme
jorden tager sig ud i månelandskabets lys
til det fedtede rat
glider ud af dine hænder, din
stakkel!
Søde, lille Lolland!
Lolland-Falster er (...) et sted, man er stedt: Et sted, hvor toget går ned og sneen klæber fast til træskoene, så man ikke kan komme ud af stedet. Et sted med stor himmel og flade marker og tudende færger. På godt og på ondt. Den gode oplevelse eller fortolkning vil vi kalde for den poetiske Lolland-Falster Experience - Den onde oplevelse eller fortolkning vil vi kalde for den prosaiske Lolland-Falster Experience; jo også bare fordi den poetiske udgave mestendels optræder i poesi, og den prosaiske udgave mestendels optræder i prosa. (...) I den poetiske Lolland-Falster Experience er Lolland-Falster et uskyldigt og idyllisk Eden. I den prosaiske Lolland-Falster Experience er Lolland-Falster en blakket og absurd intethed.
Til slut i Henrik Nordbrandts nye, anti-nationale digtsamling Vi danskere, der udkommer på fredag og som jeg skal anmelde i dag, optræder, med tvær bravur, det særdeles sjældne, en poetisk udgave af den prosaiske Lolland-Falster Experience, "Oden til den lille flade":
Her kan du køre i time efter time
uden at føle du kommer ud af stedet
som det hedder
eller huske, hvor du har det udtryk fra
fordi vejen bare fortsætter
længere end du kan nå at tænke
så dine tanker aldrig
når tilbage til dens begyndelse
tænker du
og kører videre
fordi du er vokset op her
og af samme uafviselige årsag
så klart
som den fulde augustmåne står
lige foran dig kan se
at du aldrig tog af sted
fordi hver påbegyndt meter
her blot spejler sig i den foregående
på samme måde
som de støvede mirabellehegn
spærrer udsynet
og gør vejen til et fængsel
hvor endeløs den end synes
så hjertet slår hårdere og hårdere
jo længere du kører
jo fladere
og mere lig en tromme
jorden tager sig ud i månelandskabets lys
til det fedtede rat
glider ud af dine hænder, din
stakkel!
Søde, lille Lolland!
søndag den 19. september 2010
Afroisme
Deadlines
er levende punktummer
svirrende lige foran dig,
midt mellem skærm og ansigt
som hallucinerede
zombie-spyfluer -
er levende punktummer
svirrende lige foran dig,
midt mellem skærm og ansigt
som hallucinerede
zombie-spyfluer -
lørdag den 18. september 2010
Giv hverdagen dresscode
All dressed up and somewhere to go -
det er sådan det altid er;
jeg burde læse flere, eller i det mindst de bedste og vigtigste, bøger
iklædt det skarpe jakkesæt og min nye duffelcoat -
og skrive mere end denne hermed rekordvelklædte blogpost,
men nu skal jeg af sted til det bryllup ------
det er sådan det altid er;
jeg burde læse flere, eller i det mindst de bedste og vigtigste, bøger
iklædt det skarpe jakkesæt og min nye duffelcoat -
og skrive mere end denne hermed rekordvelklædte blogpost,
men nu skal jeg af sted til det bryllup ------
SORGLØS VEMOD
(digt af Sven Dalsagaard, dateret 12/5 1959, til salg på Bruun Rasmussen, startbud: 1500 kr.)
SOLEN DYB - JA
JEG SYNKER NEDAD
I RØDT
I SPLINTER AF VIOLET
DÅNER I KVALME
AF SVEDNE TANKER
OG OPLØSES
FALDER
FALDER
ET FALD I SORGLØS VEMOD
SOLEN DYB - JA
JEG SYNKER NEDAD
I RØDT
I SPLINTER AF VIOLET
DÅNER I KVALME
AF SVEDNE TANKER
OG OPLØSES
FALDER
FALDER
ET FALD I SORGLØS VEMOD
Marianne M genmanipuleret
Imaginary gardens with real toads in them
- Marianne Moore
Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde
- Overskrift i Politiken i dag ("Rema 1000 sælger kyllinger fra Slotsgaarden, og i Superbest kan man købe kyllinger fra Grønnegården. Men de to gårde eksisterer ikke. I virkeligheden er kyllingerne produceret af henholdsvis Rose Poultry og Danpo på farme, hvor flokkene tæller op til 40.000 kyllinger")
- Marianne Moore
Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde
- Overskrift i Politiken i dag ("Rema 1000 sælger kyllinger fra Slotsgaarden, og i Superbest kan man købe kyllinger fra Grønnegården. Men de to gårde eksisterer ikke. I virkeligheden er kyllingerne produceret af henholdsvis Rose Poultry og Danpo på farme, hvor flokkene tæller op til 40.000 kyllinger")
fredag den 17. september 2010
Amalie Komplet
Indledningen til min anmeldelse af Amalie Smiths De næste 5000 dage i WA i dag er komplet meningsløs, fordi den centrale sætning (og parentes) er komplet forsvundet - her er den komplette startsekvens:
Jeg kan godt forstå, at Gyldendal gerne vil have det til at se ud som om, Amalie Smith springer frisk ud fra tranens pande som talentfuld 25-årig debutant med den cool og viltert hybride tekstsamling De næste 5000 dage (hvilket jeg virkelig ikke ved, hvorfor den hedder, men det er en rigtig god titel): Det grænser imidlertid til misinformation ikke at nævne hendes læsemanus eller ”Filmroman”, Fabrikken falder, med indlagte plakat-google-illustrationer, der udkom i april på forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten (Smiths hjemmeside, amaliesmith.dk, med flere seværdige kortfilm, er heller ikke nævnt).
Men givetvis har Gyldendal været i god tro: De næste 5000 dage er lige præcis så bog-teknisk og hybridt eksperimenterende langt ude, en bog kan tillade sig være, hvis den stadigvæk skal kunne være en bog for og hos Gyldendal; fx er alle sider limet fast i ryggen (højst 1 side må være løs eller strittende, pinup-plakaten i Claus Beck-Nielsens Selvudslettelser var limet fast, slægtstavlen i Svend Åge Madsens At fortælle menneskene lå løst) og billederne – der netop ikke er illustrationer a la børnebøger, men sin egen ”tekst” – fylder klart mindre end bogstaverne, som er sorte, ikke violette, etc.
Den miserable mølle revisited
Lemony Snicket
A Series of Unfortunate Events
THE MISERABLE MILL
Book the Fourth
For Beatrice -
My love flew like a butterfly
Until death swooped down like a bat
As the poet Emma Montana McElroy said:
"That's the end of that'
Chapter One
Sometime during your life - in fact, very soon - you may find yourself reading a book, and you may notice that a book's first sentence can tell you what kind of story your book contains. For instance, a book that began with the sentence "Once upon a time there was a family of cunning little chipmunks who lived in a hollow tree" would probably contain at story full of talking animals who get into all sorts of mischief. A book that began with the sentence "Emily sat down and looked at the stack of blueberry pancakes her mother had prepared for her, but she was too nervous about Camp Timbertops to eat a bite" would probably contain a story full of giggly girls who have a grand old time. And a book that began with the sentence "Gary smelled the leather of his brand-new catcher's mitt and waited impatiently for his best friend Larry to come around the corner" would probably contain a story full of sweaty boys who win some sort of trophy. And if you liked mischief, a grand old time, or trophies, you would know which book to read, and you could throw the rest of them away.
But this book begins with the sentence "The Baudelaire orphans looked out the grimy window of the train and gazed at the gloomy blackness of the finite forest, wondering if their lives would ever get any better,", and you should be able to tell that the story that follows will be very different from the story of Gary or Emily or the family of cunning little chipmunks. And this is for the simple reason that the lives of Violet, Klaus, and Sunny Baudelaireare very different from most people's lives, with the main difference being the amount of unhappiness, horror, and despair. The three children have no time to get into all sorts of mischief, because misery follows them whereever they go. They have not had a grand old time since their parents died in a terrible fire. And the only trophy they could win would be some sort of First Prize for Wretchedness. It is atrociously unfair, of course, that the Baudelaires have so many troubles, but that is the way the story goes. So now that I've told you that the first sentence will be "The Baudelaire orphans looked out the grimy window of the train and gazed at the gloomy blackness of the Finite Forest, wondering if their lives would ever get any better, if you wish to avoid an unpleasant story you had best put this book down.
(i sin tid læst op for min søn på dansk, nu har han bestilt bøgerne hjem på engelsk, og de holder meta-max!)
A Series of Unfortunate Events
THE MISERABLE MILL
Book the Fourth
For Beatrice -
My love flew like a butterfly
Until death swooped down like a bat
As the poet Emma Montana McElroy said:
"That's the end of that'
Chapter One
Sometime during your life - in fact, very soon - you may find yourself reading a book, and you may notice that a book's first sentence can tell you what kind of story your book contains. For instance, a book that began with the sentence "Once upon a time there was a family of cunning little chipmunks who lived in a hollow tree" would probably contain at story full of talking animals who get into all sorts of mischief. A book that began with the sentence "Emily sat down and looked at the stack of blueberry pancakes her mother had prepared for her, but she was too nervous about Camp Timbertops to eat a bite" would probably contain a story full of giggly girls who have a grand old time. And a book that began with the sentence "Gary smelled the leather of his brand-new catcher's mitt and waited impatiently for his best friend Larry to come around the corner" would probably contain a story full of sweaty boys who win some sort of trophy. And if you liked mischief, a grand old time, or trophies, you would know which book to read, and you could throw the rest of them away.
But this book begins with the sentence "The Baudelaire orphans looked out the grimy window of the train and gazed at the gloomy blackness of the finite forest, wondering if their lives would ever get any better,", and you should be able to tell that the story that follows will be very different from the story of Gary or Emily or the family of cunning little chipmunks. And this is for the simple reason that the lives of Violet, Klaus, and Sunny Baudelaireare very different from most people's lives, with the main difference being the amount of unhappiness, horror, and despair. The three children have no time to get into all sorts of mischief, because misery follows them whereever they go. They have not had a grand old time since their parents died in a terrible fire. And the only trophy they could win would be some sort of First Prize for Wretchedness. It is atrociously unfair, of course, that the Baudelaires have so many troubles, but that is the way the story goes. So now that I've told you that the first sentence will be "The Baudelaire orphans looked out the grimy window of the train and gazed at the gloomy blackness of the Finite Forest, wondering if their lives would ever get any better, if you wish to avoid an unpleasant story you had best put this book down.
(i sin tid læst op for min søn på dansk, nu har han bestilt bøgerne hjem på engelsk, og de holder meta-max!)
torsdag den 16. september 2010
Høj på dobbelt downer
To knaldsorte, 70 minutter korte fiktioner bevidnet med stor og gennemgribende gysen i går onsdag:
På svensk tv1 Edgar G. Ulmers film noir, filmet "on a shoestring", på 6 (måske 14) dage i 1945, Detour, med Ann Savage (bare navnet!) som den uendeligt toughe (men også skrøbelige) femme fatale Vera.
På Det Kgl Teater Sarah Kanes monolog 4:48 psykose, skrevet 1999, oversat af Morti Vizki og virtuost iscensat af Jakob F. Schokking, med Trine Dyrholm som den uendeligt skrøbelige (men også toughe), unavngivne psykiatriske patient.
- What'd you do--kiss him with a wrench?'
- Nogle gange vender jeg mig og får færten af dig og så kan jeg ikke jeg kan kraftstejleme ikke fortsætte uden at udtrykke denher frygtelige helt forpulet fysiske ætsende forpulede længsel jeg har efter dig. Og jeg kan ikke forstå at jeg kan føle sådan for dig og du så bare ingenting føler. Føler du ikke noget?
Obligatorisk pensum x 2 x 70 minutter for Olga, Olivia og de andre toughe-skrøbelige OL-piger -
På svensk tv1 Edgar G. Ulmers film noir, filmet "on a shoestring", på 6 (måske 14) dage i 1945, Detour, med Ann Savage (bare navnet!) som den uendeligt toughe (men også skrøbelige) femme fatale Vera.
På Det Kgl Teater Sarah Kanes monolog 4:48 psykose, skrevet 1999, oversat af Morti Vizki og virtuost iscensat af Jakob F. Schokking, med Trine Dyrholm som den uendeligt skrøbelige (men også toughe), unavngivne psykiatriske patient.
- What'd you do--kiss him with a wrench?'
- Nogle gange vender jeg mig og får færten af dig og så kan jeg ikke jeg kan kraftstejleme ikke fortsætte uden at udtrykke denher frygtelige helt forpulet fysiske ætsende forpulede længsel jeg har efter dig. Og jeg kan ikke forstå at jeg kan føle sådan for dig og du så bare ingenting føler. Føler du ikke noget?
Obligatorisk pensum x 2 x 70 minutter for Olga, Olivia og de andre toughe-skrøbelige OL-piger -
Tekstredegørelse (Læderede typer, foren eder!)
(fra kommentarbind K14 til Søren Kierkegaards skrifter)
1. Bibliografisk beskrivelse
"Hvad jeg vil?" blev trykt i Fædrelandet, 16. årgang, nr. 77, lørdag den 31. marts 1855. Artiklen er signeret "S. Kierkegaard". Fædrelandet blev udgivet af J.F. Giødwad og C. Ploug; sidstnævnte fungerede også som ansvarlig redaktør. Avisen blev trykt hos Louis Klein i København og lå færdig fra trykkeriet kl. 20. Prisen var 6 skilling i løssalg, 5 mark pr. måned, 15 mark pr. kvartal og 3 rigsdaler pr. kvartal leveret udenfor København.
Artiklen er blevet kollationeret i tre eksemplarer af Fædrelandet, nr. 77, den 31. marts 1855:
A. SKs eget eksemplar, uindbundet og uopskåret, KA, D pk. 17.
B. Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret (Eksemplar B er indbundet sammen med resten af Fædrelandet, 16. årgang, 1855)
C. Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret (Eksemplar C er indbundet sammen med resten af Fædrelandet, 16. årgang, 1855).
Ved den interne kollation blev der ikke konstateret afvigelser (Da Fædrelandet er en avis, kan kvaliteten af selve trykket ikke sammenlignes med SKs bøger. Således kan der være forskelle i antallet af læderede og tryksvage typer i de kollationerede eksemplarer, som ikke nævnes her).
Format og paginering
Formatet er folio (Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 520 x 695 mm), som ved fortsat halvering (ombøjning) giver formaterne folio og kvart). Avisen har et omfang på fire sider, svarende til to blade dannet af et enkelt foldet ark. Avisen er trespaltet; siderne opdeles ydermere af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg trykt ca. to tredjedele nede på hver side. Pagineringen 317-320 er på forsiden angivet under spalterne, på avisens øvrige sider over. Spalterne er unummereret (I SKS 14, 179-181, angives sidetallet i marginen; de følgende spalteskift angives med en lodret streg i teksten og et suppleret spaltetal i kantet parentes i marginen).
SKs artikel fylder knap to tredjedel side. Den er trykt på forsiden (s. 317) over den tværgående skillestreg, hvor den begynder i første spalte og afsluttes i tredje. Derudover indeholder avisen nyheder fra ind og udland, en føljeton (I ordet"føljeton"s oprindelige betydninger, "bilag", betegnede det artikler vedlagt en avis. Siden brugtes det om artikler på den nederste del af en avisside, dvs. under tværstregen; disse kaldtes føljetoner eller føljetonartikler. Sidenhen udvidedes betydningen til en tekst, der var opdelt og udkom over flere numre af en avis. I Fædrelandet, nr. 77, fra den 31. marts 1855 ses således en føljeton i to betydninger: Den er placeret nederst på avisens sider, og den løber over flere numre af avisen) samt annoncer.
Beskrivelse af eksemplar A
Avisen måler 346 x 517 mm (Størrelsen måles som bredde (øverste kant) x højde (venstre kant).
Papir
Der er benyttet almindelig trykpapir af træholdig kvalitet.
Typografi
Det fremherskende skriftsnit i avisen er antikva. Fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.
På forsiden findes avisens hoved og datolinje. Hovedet består af et bredt centralfelt og to smalle felter hhv. til venstre og til højre herfor. Datolinjen adskiller hovedet fra avisens øvrige tekst.
Det centrale felt har ordlyden:
Fædrelandet / 1855 / Abonnementspris i Kjøbenhavn 15 Mk. pr. Qvartal, 5 Mk.pr. Maaned; enkelte Nr. 6 Sk.: udenfor Kjøbenhavn 3 Rdl. / pr. Qvartal frit i Huset. Hver Søgne-Aften udgaaer et Numer. [Udtrykket "frit i Huset" angiver, at porto er inkluderet]
Det smalle felt til venstre har følgende ordlyd:
Bladets Comptoir, store Kjøb- / magergade nr. 55, er aabent / hver Søgnedags Formiddag fra / Kl. 11-1
Det smalle felt til højre:
Bekjendtgørelser / indrykkes mod en Betaling af / 4 Sk. for Petitlinien. Ifølge en / Overenskomst med "Afton- / bladet" i Stockholm, "Christianiaposten" i Christiania / og Handels- och Sjö / farts-Tidningen" i Gö- / theborg kunne de også blive / indførte i disse mod en lignende / Betling for hvert Blad.
Derunder er datolinjen placeret, indrammet at to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Datolinjen har ordlyden:
16de Aarg. Løverdagen den 31. Marts, Nr. 77.
Oplysningen om årgangen er venstrestillet, dateringen centreret, og avisnummeret højrestillet (En uddybende beskrivelse af avishovedet findes i tekstredegørelsen til "En Opfordring til mig fra Pastor Paludan-Müller", s. 416ff.)
Nederst i sidste spalte, på bagsidens øverste del, adskilt fra den foregående notits af en skillestreg i hele spaltens bredde, er trykketidspunktet angivet:
Færdigt fra Trykkeriet Kl. 8
Bagsidens fod er adskilt fra avisens øvrige tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg og har ordlyden:
Udgivere: J.F. Giødwad og C. Ploug; ansvarlig: C. Ploug. / [Skillestreg] / Trykt med Hurtigpresse hos Louis Klein.
Artiklens overskrift "Hvad jeg vil?", der er fed og centreret i spalten, er sat med en punktstørrelse ca. 1 grad større end brødteksten (Artiklen er sat med en punktstørrelse svarende til ca. 10; tekst, der er 1 grad større, er sat med punktstørrlese 12, og 2 grader større med punktstørrelse 14). Derunder følger dateringen "Marts 1855", og den spatierede signatur "S. Kierkegaard" indrykket fra hhv. for- og bagkant på samme linje. Nedenunder er trykt en kort skillestreg.
Artiklen indledes af unical, der er fed og sat med en punktstørrelse ca. 2 grader større end brødteksten. Efter artiklen er trykt en længere skillestreg, der afgrænser SK's tekst fra den øvrige tekst i spalten.
Spaltekolumnen måler ca. 88 mm. i bredden, og der er op til 52 linjer i hver af artiklens spalter. mellem spalterne er sat en fed, lodret skillestreg. Brødteksten er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 10 punkt (korpus). De er dobbelt ordmellemrum efter punktum.
Der er enkelte sætter- og trykfehl i artiklen. Et 'h' er er fejlsat for 'b' i "velhehagelig" (SKS 14, 181, 12). Trykfejl skyldes læderede typer (Eksempler på læderede typer: det andet 'a' i "Naade" (SKS 14, 179,41), det andet 'c' i "capricieust" (180,15) og 't' i "Strenghed" (180,36)).
(hvorpå manuskriptbeskrivelsen følger ...)
1. Bibliografisk beskrivelse
"Hvad jeg vil?" blev trykt i Fædrelandet, 16. årgang, nr. 77, lørdag den 31. marts 1855. Artiklen er signeret "S. Kierkegaard". Fædrelandet blev udgivet af J.F. Giødwad og C. Ploug; sidstnævnte fungerede også som ansvarlig redaktør. Avisen blev trykt hos Louis Klein i København og lå færdig fra trykkeriet kl. 20. Prisen var 6 skilling i løssalg, 5 mark pr. måned, 15 mark pr. kvartal og 3 rigsdaler pr. kvartal leveret udenfor København.
Artiklen er blevet kollationeret i tre eksemplarer af Fædrelandet, nr. 77, den 31. marts 1855:
A. SKs eget eksemplar, uindbundet og uopskåret, KA, D pk. 17.
B. Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret (Eksemplar B er indbundet sammen med resten af Fædrelandet, 16. årgang, 1855)
C. Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret (Eksemplar C er indbundet sammen med resten af Fædrelandet, 16. årgang, 1855).
Ved den interne kollation blev der ikke konstateret afvigelser (Da Fædrelandet er en avis, kan kvaliteten af selve trykket ikke sammenlignes med SKs bøger. Således kan der være forskelle i antallet af læderede og tryksvage typer i de kollationerede eksemplarer, som ikke nævnes her).
Format og paginering
Formatet er folio (Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 520 x 695 mm), som ved fortsat halvering (ombøjning) giver formaterne folio og kvart). Avisen har et omfang på fire sider, svarende til to blade dannet af et enkelt foldet ark. Avisen er trespaltet; siderne opdeles ydermere af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg trykt ca. to tredjedele nede på hver side. Pagineringen 317-320 er på forsiden angivet under spalterne, på avisens øvrige sider over. Spalterne er unummereret (I SKS 14, 179-181, angives sidetallet i marginen; de følgende spalteskift angives med en lodret streg i teksten og et suppleret spaltetal i kantet parentes i marginen).
SKs artikel fylder knap to tredjedel side. Den er trykt på forsiden (s. 317) over den tværgående skillestreg, hvor den begynder i første spalte og afsluttes i tredje. Derudover indeholder avisen nyheder fra ind og udland, en føljeton (I ordet"føljeton"s oprindelige betydninger, "bilag", betegnede det artikler vedlagt en avis. Siden brugtes det om artikler på den nederste del af en avisside, dvs. under tværstregen; disse kaldtes føljetoner eller føljetonartikler. Sidenhen udvidedes betydningen til en tekst, der var opdelt og udkom over flere numre af en avis. I Fædrelandet, nr. 77, fra den 31. marts 1855 ses således en føljeton i to betydninger: Den er placeret nederst på avisens sider, og den løber over flere numre af avisen) samt annoncer.
Beskrivelse af eksemplar A
Avisen måler 346 x 517 mm (Størrelsen måles som bredde (øverste kant) x højde (venstre kant).
Papir
Der er benyttet almindelig trykpapir af træholdig kvalitet.
Typografi
Det fremherskende skriftsnit i avisen er antikva. Fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.
På forsiden findes avisens hoved og datolinje. Hovedet består af et bredt centralfelt og to smalle felter hhv. til venstre og til højre herfor. Datolinjen adskiller hovedet fra avisens øvrige tekst.
Det centrale felt har ordlyden:
Fædrelandet / 1855 / Abonnementspris i Kjøbenhavn 15 Mk. pr. Qvartal, 5 Mk.pr. Maaned; enkelte Nr. 6 Sk.: udenfor Kjøbenhavn 3 Rdl. / pr. Qvartal frit i Huset. Hver Søgne-Aften udgaaer et Numer. [Udtrykket "frit i Huset" angiver, at porto er inkluderet]
Det smalle felt til venstre har følgende ordlyd:
Bladets Comptoir, store Kjøb- / magergade nr. 55, er aabent / hver Søgnedags Formiddag fra / Kl. 11-1
Det smalle felt til højre:
Bekjendtgørelser / indrykkes mod en Betaling af / 4 Sk. for Petitlinien. Ifølge en / Overenskomst med "Afton- / bladet" i Stockholm, "Christianiaposten" i Christiania / og Handels- och Sjö / farts-Tidningen" i Gö- / theborg kunne de også blive / indførte i disse mod en lignende / Betling for hvert Blad.
Derunder er datolinjen placeret, indrammet at to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Datolinjen har ordlyden:
16de Aarg. Løverdagen den 31. Marts, Nr. 77.
Oplysningen om årgangen er venstrestillet, dateringen centreret, og avisnummeret højrestillet (En uddybende beskrivelse af avishovedet findes i tekstredegørelsen til "En Opfordring til mig fra Pastor Paludan-Müller", s. 416ff.)
Nederst i sidste spalte, på bagsidens øverste del, adskilt fra den foregående notits af en skillestreg i hele spaltens bredde, er trykketidspunktet angivet:
Færdigt fra Trykkeriet Kl. 8
Bagsidens fod er adskilt fra avisens øvrige tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg og har ordlyden:
Udgivere: J.F. Giødwad og C. Ploug; ansvarlig: C. Ploug. / [Skillestreg] / Trykt med Hurtigpresse hos Louis Klein.
Artiklens overskrift "Hvad jeg vil?", der er fed og centreret i spalten, er sat med en punktstørrelse ca. 1 grad større end brødteksten (Artiklen er sat med en punktstørrelse svarende til ca. 10; tekst, der er 1 grad større, er sat med punktstørrlese 12, og 2 grader større med punktstørrelse 14). Derunder følger dateringen "Marts 1855", og den spatierede signatur "S. Kierkegaard" indrykket fra hhv. for- og bagkant på samme linje. Nedenunder er trykt en kort skillestreg.
Artiklen indledes af unical, der er fed og sat med en punktstørrelse ca. 2 grader større end brødteksten. Efter artiklen er trykt en længere skillestreg, der afgrænser SK's tekst fra den øvrige tekst i spalten.
Spaltekolumnen måler ca. 88 mm. i bredden, og der er op til 52 linjer i hver af artiklens spalter. mellem spalterne er sat en fed, lodret skillestreg. Brødteksten er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 10 punkt (korpus). De er dobbelt ordmellemrum efter punktum.
Der er enkelte sætter- og trykfehl i artiklen. Et 'h' er er fejlsat for 'b' i "velhehagelig" (SKS 14, 181, 12). Trykfejl skyldes læderede typer (Eksempler på læderede typer: det andet 'a' i "Naade" (SKS 14, 179,41), det andet 'c' i "capricieust" (180,15) og 't' i "Strenghed" (180,36)).
(hvorpå manuskriptbeskrivelsen følger ...)
Herre Jemini: Ungdommen læser Kierkegaard!
Rasmus Graff citerer og fist-bumper:
Menneskene ere dog urimelige. De bruge aldrig de Friheder, de har, men fordre dem, de ikke har; de har Tænkefrihed, de fordre Yttringsfrihed.
Menneskene ere dog urimelige. De bruge aldrig de Friheder, de har, men fordre dem, de ikke har; de har Tænkefrihed, de fordre Yttringsfrihed.
-
- det er sgu meget lækkert at han sætter tænkningen før ytringen
Asta Olivia Nordenhof up-cutter natligt:
til min læser
at opgaven er i en dobbelt retning
det komfortable og
bekymringen for en evig salighed
det menneskelige beskytter (protegerer)
det menneskelige
lovtale over menneskeslægten eller bevis for
en vanskelighed
hvilken lykke at vi ikke alle er præster!
Highlights fra mit kommende stor-- og hovedværk, Lars Bukdahl: Udvalgte blogkommentarer, Gyldendal 2025
-
Kære Olga
Min søn og jeg vil gerne vide hvor og hvordan du ser "Bored To Death", jo ikke på dvd, vel, men går den virkelig på en tv-kanal?
Og så bliver du udnævnt til den nye Poul Borum i WA i morgen, bare en advarsel!
kh Lars - på Olga Ravns blog
- På kryds og tvært:
Min farmor var norsk, min farfar skrev bogen "Det skjulte Norge" - er det ikke nok Bukdahlsk norskhed?
Til det dér lyrikseminar på KUA var eksperimentet at konstruere en dansk kanon ud fra, hvilke digtere der var var mest og stærkest læst af deres kolleger - men jeg havde en fin søjle helt ude til højre, som måske var svær at se nede fra salen, med udenlandske påvirkninger/forbindelser, og ud for 00'erne blev luften TYK af kridtstøv, fra NY-skole til svenske sprog-materialister -
Ja, jeg er meget optaget af den danske litteratur - shoot me! - men der skal jo være nogen, der har læst og kan fremhæve fx Voetmanns og Hagens bøger, når det nationale selvhad går over gevind.
Men jeg interesserer mig ikke for noget, der hedder eller kan afgrænses som smal litteratur eller finlitteratur - jeg interesserer mig for god litteratur, hvor og hvordan den end har tænkt sig at optræde - og det var et hårdt feltarbejde sgu for syv-otte år siden i dansk raps jungle. Det, som NOGEN - et tu, Stefan - vælger at afgrænse som smalt og fint (og OK jeg gør det også selv - offensivt/polemisk, med min Bet fx), indeholder så bare, i mine øjne, som jeg (og x antal avislæsere) stoler på, uforholdsmæssig meget god litteratur - vi har ikke nogen Charles Dickens, vi har en Hanne-Vibeke Holst, men det gider jeg ikke begræde, når vi til gengæld har fx Vibeke Grønfeldt, og synd for de millioner (af også nordmænd), der ikke læser Grønfeldt, ikke synd for mig eller Grønfeldt eller den ualmindeligt rige danske litteratur -
Jeg gider i det hele taget ikke begræde NOGET og føler mig på ingen måde isoleret, jeg skriver for en avis med 200.000 læsere og optræder i fjernsyn og radio og holder folkelige foredrag i det ganske land - men jeg redigerer også Hvedekorn med 300 læsere og skriver digtsamlinger (og F.P. Jac-monografi) med 20 læsere og blog (og blog-kommentarer! watch me go og atter go) med jeg ved heldigvis ikke hvor få læsere og artikler i de bittemindste tidsskrifter og antologier - og det hele er lige vigtigt, fordi det er lige vigtigt for mig, og 1 læser er NOK, det mener jeg virkelig, og 2 læsere, dig og mig, er VILDT mange, for hvor mange er ellers nok, og hvor mange er ellers mange, op til min store helt David Letterman, mod hvis 20.000.000 seere, Hanne Vibeke blegner fuldstændig bort - og selvfølgelig er en af de primale drifter i en kritisk praksis markskrigeriet: læs dette, Hagen, Voetmann, Grønfeldt, det er pissepissegodt, men igen 1 (til) læser er NOK, 2 (til) læsere er VILDT mange.
Pyh!
på Stefan Kjerkegaards blog, hvor diskussionen, forhåbentlig, fortsætter ...
onsdag den 15. september 2010
Sidekick of the Rain
Hvorfor er det så i særklasse melankolsk, når man slukker for bruseren og hører og (derpå) ser regnen piske mod badeværelsesvinduet?
Fordi det afslører det i nuet (på trods af lækkende telefonbruser og blakket badekar, der begge dele SNART bør udskiftes) så dejligt varme og vederkvægende brusebad som blot gangster-regnens lumske håndlanger, kumpan -
Fordi det afslører det i nuet (på trods af lækkende telefonbruser og blakket badekar, der begge dele SNART bør udskiftes) så dejligt varme og vederkvægende brusebad som blot gangster-regnens lumske håndlanger, kumpan -
2 blidt blodige blogs
Velkommen til to nye, forjættende offensive blogs:
Hvedekornsdigter og billedkunstner claus ejners
intellektuel amputation
og Kronstork-antologi-stjerne og Forfatterskoleelev Asta Olivia Nordenhofs
JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER
- få dem venligst begge to på din blogrulle, Martin, for det er den, jeg følger med fra!
Hvedekornsdigter og billedkunstner claus ejners
intellektuel amputation
og Kronstork-antologi-stjerne og Forfatterskoleelev Asta Olivia Nordenhofs
JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER
- få dem venligst begge to på din blogrulle, Martin, for det er den, jeg følger med fra!
Otto er et dødt næsehorn - skudt af Grev Frijs
(fra Bruun Rasmussens nye auktionskatalog:)
1098
Cerathoterium simum simum. Double white rhinoceros horn. Weight including wooden plinth. 6,8 kg. (herof plinth approx. 1 kg. ) Large horn: H. 38 cm. Small horn: H. 20 cm.
Provenance; The rhinoceros was shot by Count Frijs from Halsted Kloster on a safari with Bror von Blixen, the husband of the author Karen Blixen, in 1936.
Copy of trade release letter form the Danish Forest and Nature Agency included.
DK 75,000 - 100,000
(selv har jeg kig på en forrrygende "Høj hat i flyvende fart" (i seks tempi) af Albert Mertz)
1098
Cerathoterium simum simum. Double white rhinoceros horn. Weight including wooden plinth. 6,8 kg. (herof plinth approx. 1 kg. ) Large horn: H. 38 cm. Small horn: H. 20 cm.
Provenance; The rhinoceros was shot by Count Frijs from Halsted Kloster on a safari with Bror von Blixen, the husband of the author Karen Blixen, in 1936.
Copy of trade release letter form the Danish Forest and Nature Agency included.
DK 75,000 - 100,000
(selv har jeg kig på en forrrygende "Høj hat i flyvende fart" (i seks tempi) af Albert Mertz)
Kosmisk vrøvl om 90'erne
90'erne må pludselig være lang tid siden, når de kan fortegnes så eftertrykkeligt, som det sker i en dybt forvrøvlet artikel af Andreas Harbsmeier (redaktør af dansk Lettre Internationale (hvis det stadig eksisterer)), "Dansk litteratur i reservat", i noget net-noget, der hedder Eurozine, som Stefan Kjerkegaard ukommenteret (er han enig? i hvor meget? sig noget, Stefan!) linkede til i en blogpost i går:
Jakob Ejersbo er et andet godt bud på en forfatter, der ikke alene har formået at have andet og mere på hjerte end indadvendt selvpromovering, men også har forløst det stilistisk i en ambitiøs form [jeg orker ikke her at attakere den hovedløse kanonisering af Jakob Ejersbo, men jeg (eller Tue Nexø, som jeg diskuterede det med på café i går (mens Stefan linkede)) bør gøre det snart LB]. 90ernes danske litteratur var præget af en form for "forfatterskolelitteratur", der i mangel af centrale temaer for den engagerede litteratur, med velskrivende, oftest kvindelige forfattere som Helle Helle, Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann m.fl., indbød til et muligvis kærkomment blik ind i de nære problemers univers. Tendensen blev kritiseret for at være tematisk uambitiøst og alt for fokuseret på form. I centrum stod det ironiske portræt af tilsyneladende velfungerende middelklassemennesker, der ikke kunne leve op til kravene om lykke i parforhold og arbejdsliv. Denne tendens¹ popularitet bragte forfatterne ind i det nye årtusinde med stor succes. Med præcise, kølige sætninger rykkede de nære, små problemer i centrum i en stilistisk overbevisende ny tendens. Et nyt tiltag kunne den unge [= 34-årige LB] Jan Sonnergaard præstere.
Som om 90'ernes (kvindelige) prosa) er lig med (lige præcis indskrænkede læsninger af) Helle Helles 90'er og 00'er-forfatterskab og Kirsten Hammanns 2004-roman Smørhullet (hvis centrale smertepunkt lige præcis er den globalistiske skyldfølelse, der så eksploderer hallucinatorisk i En dråbe i havet, 2008] og Christina Hesselholdts 2007-roman I familiens skød (der tæller en afghansk flytgning blandt sine hovedpersoner). Solvej Balles, Katrine Marie Guldagers, Kirsten Hammanns, Merete Pryds Helles (Pryds!) og Christina Hesselholdts 90'er-prosabøger handler om ALT ANDET, bortset lige fra indenrigs- og udenrigspolitik, end de nære problemers univers - i centrum stod OVERHOVEDET IKKE det ironiske portræt af tilsyneladende velfungerende middelklassemennesker, der ikke kunne leve op til kravene om lykke i parforhold og arbejdsliv - men en brændende eksistentiel og encyklopædisk nysgerrighed overfor det menneskelige og dets indfældethed i verden (og kosmos såmænd), og bla bla bla, læs videre i min fra forlaget udsolgte mursten Generationsmaskinen (eksemplarer kan vistnok endnu bestilles i Samlerens Bogklub ...), hvor jeg i min begejstring over den næstfølgende, gævt gøglende generation nu og da behandlede 90'erne noget patroniserende, men nu får jeg virkelig lyst til at forsvare dem, med næb og klør, for hvor er dog virkelighedsmodellen og -gestaltningen inderligt fattig i Jakob Ejersbos Afrika-trilogi (så kom jeg alligevel til at disse den) sammenlignet med fx Solvej Balles Ifølge loven, Katrine Marie Guldagers Det grønne øje, Kirsten Hammanns Bannister, Helles Helles Eksempel på liv, Merete Pryds Helles Men jorden står til evig tid og Christina Hesselholdts Det skjulte (hvilket lige præcis Katrine nok ikke (længere) er enig i, men det er så bare synd for hende - og hendes forfatterskab).
Jakob Ejersbo er et andet godt bud på en forfatter, der ikke alene har formået at have andet og mere på hjerte end indadvendt selvpromovering, men også har forløst det stilistisk i en ambitiøs form [jeg orker ikke her at attakere den hovedløse kanonisering af Jakob Ejersbo, men jeg (eller Tue Nexø, som jeg diskuterede det med på café i går (mens Stefan linkede)) bør gøre det snart LB]. 90ernes danske litteratur var præget af en form for "forfatterskolelitteratur", der i mangel af centrale temaer for den engagerede litteratur, med velskrivende, oftest kvindelige forfattere som Helle Helle, Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann m.fl., indbød til et muligvis kærkomment blik ind i de nære problemers univers. Tendensen blev kritiseret for at være tematisk uambitiøst og alt for fokuseret på form. I centrum stod det ironiske portræt af tilsyneladende velfungerende middelklassemennesker, der ikke kunne leve op til kravene om lykke i parforhold og arbejdsliv. Denne tendens¹ popularitet bragte forfatterne ind i det nye årtusinde med stor succes. Med præcise, kølige sætninger rykkede de nære, små problemer i centrum i en stilistisk overbevisende ny tendens. Et nyt tiltag kunne den unge [= 34-årige LB] Jan Sonnergaard præstere.
Som om 90'ernes (kvindelige) prosa) er lig med (lige præcis indskrænkede læsninger af) Helle Helles 90'er og 00'er-forfatterskab og Kirsten Hammanns 2004-roman Smørhullet (hvis centrale smertepunkt lige præcis er den globalistiske skyldfølelse, der så eksploderer hallucinatorisk i En dråbe i havet, 2008] og Christina Hesselholdts 2007-roman I familiens skød (der tæller en afghansk flytgning blandt sine hovedpersoner). Solvej Balles, Katrine Marie Guldagers, Kirsten Hammanns, Merete Pryds Helles (Pryds!) og Christina Hesselholdts 90'er-prosabøger handler om ALT ANDET, bortset lige fra indenrigs- og udenrigspolitik, end de nære problemers univers - i centrum stod OVERHOVEDET IKKE det ironiske portræt af tilsyneladende velfungerende middelklassemennesker, der ikke kunne leve op til kravene om lykke i parforhold og arbejdsliv - men en brændende eksistentiel og encyklopædisk nysgerrighed overfor det menneskelige og dets indfældethed i verden (og kosmos såmænd), og bla bla bla, læs videre i min fra forlaget udsolgte mursten Generationsmaskinen (eksemplarer kan vistnok endnu bestilles i Samlerens Bogklub ...), hvor jeg i min begejstring over den næstfølgende, gævt gøglende generation nu og da behandlede 90'erne noget patroniserende, men nu får jeg virkelig lyst til at forsvare dem, med næb og klør, for hvor er dog virkelighedsmodellen og -gestaltningen inderligt fattig i Jakob Ejersbos Afrika-trilogi (så kom jeg alligevel til at disse den) sammenlignet med fx Solvej Balles Ifølge loven, Katrine Marie Guldagers Det grønne øje, Kirsten Hammanns Bannister, Helles Helles Eksempel på liv, Merete Pryds Helles Men jorden står til evig tid og Christina Hesselholdts Det skjulte (hvilket lige præcis Katrine nok ikke (længere) er enig i, men det er så bare synd for hende - og hendes forfatterskab).
tirsdag den 14. september 2010
En meddelelse også fra mig til pressen - og jer andre
Pressemeddelelse
Vejle, den 15. september 2009
Danmarks største debutantpris
Hvad er de nye litterære tendenser og tør forlagene overhovedet satse på originale debutanter?
Jo, heldigvis udgives der stadig talentfulde debutanter, er juryen bag Munch-Christensens Kulturlegat enige om. Juryen har udpeget årets 2 mest lovende, yngre debutanter i Danmark.
De to prismodtagere, Theis Ørntoft og Louise Øhrstrøm, har begge bidraget med vigtige og originale bøger i den nye danske litteratur, og de modtager begge Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat på 50.000 kr.
Theis Ørntoft får prisen for sin digtsamling ”Yeahsuiten”, der udkom på Gyldendals Forlag i efteråret 2009. Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl motiverer valget af Theis Ørntoft således:
Louise Øhrstrøm får prisen for sin roman ”Efter rosinen”, der udkom på forlaget EC Edition i foråret 2010.
Litteraturprofessor Anne-Marie Mai motiverer valget af Louise Øhrstrøm således:
”Louise Øhrstrøm fortæller en menneskelig historie om fødsel og død, der er gribende og gådefuld. Læserne får indblik i en ung kvinde og hendes sorg, så tårerne begynder at glimte i øjenkrogen. Myten og den folkelige fortælling viser sig at danne bund og grund i menneskelivet, og en pilgrimsrejse får himlen selv til at åbne sig. "Efter rosinen" er en eksistentiel fortælling fortalt med sans for hverdagens og drømmens realitet.”
Prisen uddeles på Vejle Bibliotek fredag den 24. September kl. 15.
Med venlig hilsen
Joan Høeg og Else Zakarias
Bibliotekarer
Vejle Bibliotekerne
Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
Abonner på:
Opslag (Atom)
