Covergirl riot

Modemagasinet Cover er ikke det værste litteraturmagasin i DK (kommer lige efter Femina, der kommer lige efter Apparatur); forsidenyhed på det nye nummer: "GENERATION KLOG/ DE UNGE DYRKER DIGTE OG SER FRANSKE FILM I HEMMELIGE KÆLDRE". Artiklen indeni hedder "LYT, LÆS, SE & HØR" og beretter først om de franske film i de hemmelige kældre og så om alskens litteraturlir, bl.a. lanceringsfesten for Hvedekorn 1, 2011 (uden at nævne Hvedekorns navn FY!) på The Log Lady Café og April Laurings Opdigtede Onsdag på Gefärlich; April udtaler forjættende følgende:

Det er fedt at se, hvordan lyrikscenen vinder mere og mere plads igen. Gæsterne i restauranten nyder aftenerne, og forfatterne bliver ofte helt overvældede over den intense modtagelse, fordi folk virkelig lytter, fortæller April Lauring, som mener tendens er kommet for at blive./ "Det er et boom af nye initiativer, og det føder den ene klub efter den anden," siger hun.

Og så bringer Cover til overflod Stine Pilegaards vidunderligt vittige bidrag (kimen til hendes kommende, med længsel ventede debut på Samleren, Min mor siger) til Forfatterskolens Afgangsantologi IN EXTENSO - og i pararazzi-sektionen POPLIFE ser man pludselig Hvedekornsdigter og kommende Forfatterskoleelev Lea Løppenthin, der i går eftermiddags læste perlende perfekt op på Roskilde. Og lige nu opdager jeg en gævt gnæggende klumme af Maria Gerhardt AKA DJ Djuna Barnes, hardcore-debutant i nævnte Hvedekorn 1, 2011, om jordens undergang denne sommer:

Og selv har jeg troet, at jorden gik under hvert år. I 33 somre. Så¨hviolke forholdsregler har jeg truffet? Jeg har sørge for Roskilde- og Sonar-billetter, med det hele til mig og damen. Og at min omgangskreds i øvrigt består af  af en udadvendt type, der taler flydende kinesisk. En arkitekt, der kan designe en fremtidig flydende have. En mangemillionær til at betale overlevelsesgildet. Og et par stykker, der forstår at feste, som var det 1999 -

Roskilde STATIONtelegram + Korsørtog-SMS'er

FANDEME
OM
IKKE
MEDPRISINDSAMLER
JENS
RINGER
PÅ
VEJ
TIL
ROSKILDE
MED
POSEN
FULD
AF
BETBESTANDDELE!
AF STED
MED
MIG
OG
MIN
MØDIGE
KROP
TIL
SELVSAMME
STATION
OG
RIVE
HAM
I
SKÆGGET
OG
MODTAGE
DEN
(TYS!)
HEMMELIGHEDSFULDT
BROGEDE
PLASTICPOSE
OG
FLUXUS
TILBAGE
TIL
VODROFFSSTART,
MENS
BLENDHOVEDET
STÆVNEDE
UD
I
TISREGNEN
MED
TOSSERADAREN
TÆNDT

- her de 4 sms'er, han sendte fra toget:

Er i stille sidder låst af sovende mand


Er i stille fanget under tonsdøsig kæmpe


Er aaaaaaaargh


Er i stille sidder låst under sovende mands arm

Rettroende hestekræfter

i gården
en bil
(kun måske en Mercedes)
i burka

Synonymsyn

tidsspildevand =
svedchampagne

Vodroffsvejtelegram

JEG
TROR
JEG
SPRINGER
I DAG
OVER
- se mit hippe hop, mens jeg hypper mine anti-kartofler!
PJ
OG
JEG
ALDRIG
VÆRET
GODE
FOR
HINANDEN -
MEN
STOL
PÅ
AT
JEG
I MORGEN
13:31
STÅR
KLAR
TIL
AT
SALUTERE
OBERST
LYSE ØJNE
- de siger, han er den nye Dylan, sagde Lars Skinnebach ærefrygtigt til mig, sidste gang Bright Eyes spillede på Roskilde; nu siger de, at Lars (herunder Klimakrisen) er den nye Bright Eyes ...

(skarpe snapshots i farver fra ikke bare Hvedekornsdigternes Roskilde-oplæsninger på Rosinantes Facebook-side)

Roskildetelegram 3

KRISTOFFER
OPLÆSTE
KEDELDAMP
SOM
BOGSTAVELIGT
TALT
POESI
- og SUT beholdt uhyggeligt nok selerne OG jakken på, erfarer jeg.

Roskildetelegram 2

BLÆSTEN
SVARER
I
OG/ELLER
TIL
POESIEN
- og i dag klokken 14 i Art City spytter den (blæsten og/eller poesien) stormfuldt ud som den grasserende lama den (poesien og/eller blæsten) er!

Roskildetelegram

SOLEN
ER
SYGT
SKOLDET
AF
POESI
- og asker fuldstændig sammen i dag klokken 14 dér på Forfatterskabet i Art City, kom hid, haters!

Hvedekornsoplæsninger i Forfatterskabet i Art City på Roskilde Festival, mandag, tirsdag, onsdag, 14-15!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

hele
ROS'
set
tager
til
KILDEn
for øl-
mudret
klarhed!

Et døgn, der ikke er løgn

Godmorgen, nat!

Godnat, morgen!

God formiddag, formidable Morfeus!

God eftermiddag, efterskælv!

Godaften, After Eight-hjerne (flad og mørk med pebermyntesmag)!

Hvad skal jeg læse op på Roskilde Festival i aften?

Marx und Engels Werke (i min fars indbundne, koboltblå 20 binds-udgave)

eller

Søren Ulrik Thomsens dosmersedler (truet ord jo)
(dyborange blæk
Ceylon te
flæskesvær/
dyborange blæk
Ceylon te
flæskesvær/
dyborange blæk
Ceylon te
flæsesvær/
dyborange blæk
Ceylon te
flæskesvær/
dyborange blæk
Ceylon te
flæskesvær
ad infinitum)

eller
noget grelt neongrønt, semifolkeligt SJOV

???

nok noget grelt neongrønt, semifolkeligt SJOV som sædvanlig, tænker jeg.

Blåblomstrende Port

Ah, sikke et fino nummer, 87 af Den Blå Port, som jeg som i gamle dage har siddet og læst i én prikkende 1½-times-sidning! "Publiceringsformer" er et kedeligt ord for et tema, der samler glimrende artikler om Nye Bogtider af Jason Epstein, Mette Dalsgaard (om Nabokovs efterladte), Tore Rye Andersen (om Pynchons selvspeakede bog-trailer), Jakob Schweppenhäuser (om en vis tysk antipop-posanger, PeterLicht), Thomas Hvid Kromann (om en bog med lyd i og Det Fabriciuske Pornoarkiv). Glitrende digte af Glenn Christian og Cecilie Løveid og Viggo Madsen og illuminerende artikel om Løveid af Steinar Opstad. Ja, selv Mikkel Bruun Zangenbergs unode-spækkede svar til Erik Skyum glædede jeg mig over, fordi Zangenberg faktisk har ret (i at der er forskel på fordomme) og Skyum uret (hvilket ikke gør Zangenberg udhængte Grøndahl-anmeldelse fremragende, det gør bare Skyums kritik af den håbløst upræcis). Jeg citerer noget af Glenns glamourøse glitterrock: 

Google mig / her

& nu / eller jeg i tilløb gør det selv   Min egen tendens/ smager krydret
på tungen / igen igen    Så hils/ i små ryk af et Heil/ ganske online
hvis jeg nu stadig kan styre min selvsmag/ sådan i stort &
småt   Så hey/ pas på! - eller jeg nedlægger min blog/ så det store fald
fortabt/ forbliver udelukkende narkoafhængig af en ikke-set
hjemmeside  Ak   Håber det altsammen bliver TV egnet   Eller jeg
ved et stort træ i baghaven/ hidsigt lader mig levende begrave/ så
jorden/ brun & ivrig/ kan ligge der & stor-suge næring af et liv i

opløsning

Nu er det min plan af gennemlæse Standart, der modsat Den Blå Port og på godt & ondt ikke KUN er et eksklusivt tidsskrift, fordi jeg til stadighed skal til den forbandede evighedsdebat om Den litterære offentlighed i aften i Møstings Hus, arrangeret af Standart ...

Fact: Jens har større betydning end Jens Christian

Jens Christian Grøndahl i brev til Statens Kunstfond, der klager over, at han ikke har fået støtte, citeret i artikel i Politiken i dag:

I den forbindelse må jeg således undre mig over, at det litterære udvalg har fundet min ansøgning for let, samtidig med at man endnu en gang i uafbrudt forlængelse af tidligere års uddelinger, vælger at påskønne forfattere, hvis bidrag til den danske litteratur og offentlighed hverken i vægt eller omfang med nogen rimelighed kan siges at have større betydning end mit eget. Det gælder eksempelvis Jens Blendstrup, Lars Frost, Martin Glaz Serup, Lars Husum. Hanne Richardt Beck, Sidsel Bergfjord, Maja Lucas, Bent Vinn Nielsen, Christel Wiinblad, Søren E. Jensen, Jeppe Brixvold og Peter Adolphsen [interessant, at Grøndahl kun nævner 1 fra Kunstfondens Top 10 over de forfattere, der har fået flest penge, Juul, Andkjær Olsen, Helle, SUT, Hammann, Tafdrup, Guldager, Poulsen, Serup, Boberg, måske fordi han godt er klar over, at de øvrige med ret megen rimelighed kan siges at have større betydning end ham selv?], der alle i mindst tre år i træk, for nogles vedkommende i helt op til seks år, har modtaget arbejdslegater.

Nu mener jeg, som måske bekendt, at Jens Christian Grøndahl er en temmelig ubetydelig forfatter, der sammenlignet med selv de forfattere på hans liste, jeg har forholdt mig særdeles kritisk til, falder eklatant igennem; to tredjedele af forfatterne på listen betragter jeg som særdeles betydelige forfattere, og bare fx Jens Blendstrup, og hvorfor? Pga. ambitiøs og ubændig egensindighed, noget som Grøndahl er vedkendt uinteresseret i og velkendt ude af stand til, og derfor fortjener han sin lange næse.

Jørgen Johansen er dette nus yndlingsanmelder

Fordi han i går i Berlingske anmeldte både mit udvalg af Susanne Jorns poesi, Dagugleøjne, til fire stjerner, ****:

Så lidt, så meget. Lars Bukdahl har redigeret med fin sans for nuancerne, udsvingene og de pludselige glimt af humor i Susanne Jorns omgang med traditionerne.

og Hvedekorn 2, 2011, til fem stjerner, *****:

Igen er der tale om et fint mix af veteraner, bidragydere, der er kommet til i de seneste år, og så den håndfuld debutanter, som det altid er ekstra spændende at møde. Skuespilleren Troels II Munk springer i en moden alder ud som lyriker med en forholdsordenes tour de force, og Ingrid Nymo gør, hvad hun kan for det gode vejr: »Digt / så bliver det sommer«.

Fint og atter fint! Yeah, Johansen!

Jeg skal nok forsøge at skjule mit smørrede smil til i aftens endeløse, bekymrede Standart/d-debat om litterær offentlighed i Møstings Hus.

Lydigt lydhør

Se, hvor nem jeg er!

Den ene uge har Geiger Records et læserbrev i WA Bøger, der skælder mig ud for at sjofle deres lyd + litteratur-udgivelser (hvilket må siges at være en sandhed med modifikation; de to cd'er med Marius Nørup-Nielsen-komboer, MikkelModulererMarius og Bodega Boys, anmeldte jeg sammen med Marius' seneste digtbog, ligesom Schweppenhaüser/Thomsens & Morten Søndergaards Hjertets abe sparker sig fri optrådte i anmeldelsen af Søndergaards må sort dreng dø ren, men det er så rigtigt, at jeg ikke har tænkt mig at gøre mere ud af Niels Lyngsø/ Stemmejernets insisterende desperate cd sigdetvidere end den kommentar om mandlige 90'er-digteres midtvejskrise, der foranledigede læserbrevet (den unikke kunstbog med lyd, Påvirket som kun et menneske kan være, blev anmeldt i 2. sektion, men kandiderer selvfølgelig alvorligt til (at kandidere til) Bukdahls Bet), bare fordi digt(ere) og musik(ere) samarbejder, er det altså ikke givet, at resultatet er anbefalelses- og/eller anmeldelsesværdigt som et helt eller halvt litteraturprodukt; fx er Er de sjældne's stærkt anbefalelsesværdige Lyserød Lyseblå Beige vel simpelthen og klassisk ikke-hybridt en plade med sange, hvis gode tekster tilfældigvis er skrevet (og delvist reciteret/sunget) af en digter, Lone Hørslev), den næste uge anmelder jeg glad Geigers seneste produkt, Peter Laugesen & Singvogels cd Den her planet glemmer vi aldrig.

Bare giv mig et møgfald, så adlyder jeg, det er min nye politik, men det skal være et ordentligt (hvilket ikke er det samme som rimeligt) møgfald.

De gule sider, Vigerslevs Allé

Avantgarden kan roligt fremture, realismen føler sig tydeligvis trængt:

WENG TSUEN

REALISTISK SELVFORSVAR

Spøgefuld pusher, Reventlowsgade

- Vil du have noget pot? En million kr. -
ellers giver jeg det til BT!

(og jeg er helt sikker på, at han sagde 'giver' og ikke 'siger)

Nellie oversat hjem til Amerika, almost

Jeg har modtaget en canadisk udgave af Niels Franks digtsamling Èn vej, 2005, mundret oversat til engelsk under den nye titel Picture World af Roger Greenwald.

At long last!

Niels Franks poesi har altid - eller i hvert fald siden  Tabernakel, 1996 - kun af nød formuleret sig (mesterligt!) på dansk, så meget hellere vil den tale engelsk eller rettere amerikansk, ikke for ingenting er Niels Frank vores førende New York-skolede digter, og så er det jo bare solid poetisk ironi, at bogen er udgivet i Canada og ikke USA. Prøv at høre, hvor sirligt bittersødt konverserende RIGTIGT dette digt, nr. 21, lyder i Greenwalds agile oversættelse:

Chlorprothixene. Ketobemedin. Diazapam and so on.
Did I really say that?
Cortisone. Bricanyl and so on.
Nitroglycerin for angina pectoris
- choking chest.
Chlorprothixene and Ketobemedin for the goddamn despair.
Diazepam for a flicker in the nervous system.
Cortisone for I don't know what.
The weak flesh?
Bricanyl for lungs cross-hatched in small and large squares
- scorched balloons without the last bit of air.
Hellish wheezing.

The rhetoric revealed the secret.
Our secret. Our.
The rhetoric that always says too much.
The rhetoric that always wants to quote the truth but
cannot.

Hm. What else can I say to perk you up?
Today I haven't masturbated (also known as Spanking It)
for lack of pictures. The dick so incredibly distant.
Merely an appendagge. A mollusc.
What else? Today I'm washing the bed linens in hot water.
The eye of the machine foams cheerfully
What else? I could swing in the keyholes
if you'd like
I could throw myself at the huge cactuses
in the garden behind the pink castle
if you'd like
I could paint the oranges black in Naples
if you'd like
I could do all that with my eyes closed. And maybe
that's all I know how to do
Show every person's defeat by time
if you'd like.
If.

Døgnåben døgenigt

Artikel i Politiken i dag om 43 ord  der er " i farezonen for at ryge ud af Retskrivningsordbogen", bl.a. uundværlige DØGENIGT, og straks ændrer jeg 'dovenkrop' til 'døgenigt' i afslutningen på Dickens-blogposten nedenfor, så den lyder:

En døgenigt excessivt udødeliggjort!

Kun brug redder et ord fra eksilering; jeg har nu skrevet døgenigt 6 gange (inkl. rettelsen i Dickens-blogpost og overskrift), og her kommer yderligere 4 (+ denne flertalsform:) døgenigter med ild i røven:

Døgenigt

Døgenigt

Døgenigt

Døgenigt

Faderlig relativitet

For 10 minutter siden begyndte min søn i børnehaveklasse.
I går deltog vi i 9. a og b's translokation med de øvrige rasende midaldrende forældre og råbte HURRA og mente det og sang HC Andersen og Kim Larsen og den dér frygtelige højskolesang om at hente øl, man altid skal synge på Testrup; Lars Nørgårds fantastiske tegninger i aulaen var imponerende intakte og det allerbedste og -præciseste HURRA.
På lørdag tager han til Roskilde og hænger ud i 12 år.

Dickens er for fanden umådeholdet selv

Jeg fik min bladren i det nye nummer af Standart - hvis temasektion om "Litterær offentlighed" jeg skal diskutere med bl.a. og gudhjælpeme min egen redaktør Anna Libak i angiveligt 3½ TIME (!!??) lørdag i Møstings hus - fuldstændig ødelagt, da jeg fangede navnet på mit prosaidol DICKENS i Ole Nyegaards essay "Middel(mådigheds)klassens litteratur" som, læste jeg med vantro øjne, præmieeksempel på snusfornuftig middelklasse-litteratur!!!!!!!!!!!!!!!!!???????????? vs. åh så subversive Flaubert; af ren aggression citerer [OG KOMMENTERER] jeg generøst: 

Spændingen i Dickens romaner består i protagonistens og læserens kamp for klarhed - i rejsen fra kaos til orden [DICKENS' ROMANER ER FORMALISERET KAOS, VITALT-ARTISTISK UDSYRENDE ANTI-ORDEN], fra narrativitet til erfaring. Tag f.eks."Great Expectations" ["TILFÆLDIGVIS" EN AF DICKENS' KORTESTE, MEST VELORDNEDE OG VEL PLOTTEDE ROMANER] Pip, den naive protagonist, bliver klogere undervejs, men altid længe efter læseren har indset hans fejl. Selvom førstegangslæseren ikke har gennemskuet plottet, vil der være rig lejlighed undervejs til at gennemskue intrigen inden protagonisten gør det (kun de mest naive af læsere kan tro, at Miss Havisham er Pips velgører). Personerne hos Dickens tegnes op med strøg, så alle kan være med [ELITÆRT BULLSHIT, FOR EN GANGS SKYLD]. Protagonisten udvikler sig og gør det på baggrund af et persongalleri med særligt iøjnefaldende karaktertræk. Så selvom plottet virker knudret, er Dickens' verden overskuelig [TAKKET VÆRE ECRITURENS OG PERSONGALLERIETS OVERLAPPENDE, VILDT KNOPSKYDENDE AUTONOMI ER DICKENS' VERDEN IMMER LIFLIGT UOVERSKUELIG].
Enkle ledemotiver: som Magwitchs hals, der klikker, når følelserne overvælder ham; Joes banale fraser; Wemmicks mund, der er som et postkontor; Jaggers der gnaver sin finger - alle Dickens' ledemotiver kører regelmæssigt [NEJ, DE KØRER PÅ HØJE NAGLER HELT AF SPORET], og ved hjælp af dem føres læseren gennem bogens overskuelige verden, hvor dårskab straffes [NEJ, DÅRSKAB BELØNNES, KUNSTNERISK], og de ydmyge og renhjertede belønnes [JA, PLOTMÆSSIGT, MEN SGU DA IKKE I DEN KUNSTNERISKE (MANGEL PÅ) ØKONOMI], og en fornuftens verdensorden bekræftes [NEJ, NEJ, NEJ, NEJ].
 Dette gør Dickens til model [PÅ UFORHOLDSMÆSSIGHED]. I Dickens' romaner får læseren (uanset fortælleren) en genkendelig stemme [LÆSEREN FÅR ET UTAL AF EXTREMT MÆRKELIGE STEMMER FORUDEN FORTÆLLERENS CRAZY VIRTUOST KAMÆLEONISKE STEMME]. Der fortælles fra et center af moralsk ansvarlighed, hvorfra de dumme, forløjede og ansvarslæse og deres vildfarelser udleveres [NEJ, TRIUMFERER], mens den sunde fornuft trimuferer [TABER EKLATANT]. Dickens' romaner inkarnerer den ultimative Middelklasse-stemme, en farveløshedens [??????????????????] og middelmådighedens [???????????????] grundtone, hvorfra afvigelserne, det kulørte, det ekstreme udstilles og kommenteres [JA/NEJ, ILLUMINERES OG CELEBRERES].

Den moralske fordømmelse i dette (minutkorte - til forskel fra Zachs sekundportrætter) portræt af Orlick fra Great Expectations overdøves totalt af skikkelsesdannelsens (for både forfatter og læsere) uimodståelige egenvilje:

Now Joe kept a journeyman at weekly wages whose name was Orlick. He pretended that his christian name was Dolge - a clear impossibility - but he was a fellow of that obstinate disposition that I believe him to have been the prey of no delusion in this particular, but willfully to have imposed that name upon the village as an affront to its understanding. He was a broad-shouldered loose-limbed swarthy fellow of great strength, never in a hurry and always slouching. He never even seemed to come to his work on purpose, but would slouch in as if by mere accident; and when he went to the Jolly Bargeman to eat his dinner, or went away at night, he would slouch out, like Cain or the Wandering Jew, as if he had no idea of where he was going, and no intention of ever coming back. He lodged at a sluice-keeper [sluse-passer] out on the marshes and on working-days would come slouching from his hermitage, with his hands in his pockets and his dinner loosely tied in a bundle round his neck and dangling on his back. On sundays he mostly lay all day on sluice-gates, or stood against ricks and barns. He always slouched, locomotively, with his eyes on the ground; and, when accosted or otherwise required to raise them, he looked up in a half-resentful, half-puzzled way, as though the only thought he ever had was that it was rather an odd and injurious fact that he should ever be thinking.

En døgenigt excessivt udødeliggjort!

den krakelerede overflade stråler

Digteren Jesper Elving har sendt mig (tak Jesper!) en kopi af et hæfte betitlet Homunculus Et af billedkunstneren Troels Skov Nielsen, udgivet i forbindelse Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling 2010, indeholdende skarpt forgrublede, aforistiske sentenser sat kækt konkretistisk op med gode mindelser om Dan Turèlls tidlige 70'er-hæfter og -sortbøger (hvis jeg bare får det ORIGINALE hæfte i hånden, vil det kandidere for alvor til (at kandidere til) Bukdahls Bet!):

kanten
søger
mod
midten
der
søger
væk

enhver fremstilling af 

virkeligheden er en

forvrængning,

det er kun et spørgsmål
om omfang

verden

er

et

fragtselskab

Zachs sekund-personer - til Line K

He turns the page [på scenen, i en notesbog]: "This is a character I've been working on for a while called the Wrong Gesturing Guy." He clears his throat. "So I met this woman this other night. She, uh ..." - he mimes a well-endowed chest - "has breast-cancer."
(Galifianakis' characters are some of his best bits. There's the Timid Pimp: "Hi - Amber? Hi, it's Marcus ... Yeah, I can hold." The Pretentious Illiterate: "Uh, I told you. I don't know how to read." The Forgetfull Vegan: ""Man, that sure was good pepperoni pi- fuck!" The Guy From Queens Who's Obsessed With Cargo Shorts: "What are those, cargo shorts?" And a personal favorite, the Kid Who Doesn't Know, Down in His Living Room, That His Uncle, Upstairs, Has Suddenly Gone Deaf: "Uncle David? Uncle David? ... Uncle David!")

- fra portrætartikel om Zach Galifianakis i det nye nummer af Rolling Stone

Tand i stedet for tunge

i stedet for en visdomstand
har jeg en sød tand

men også den er tidens tand,
rapper dødbiderne,
og skudt hullet af skudår

2 musebøger

1.
Peter Seebergs lillebitte, rig illustrerede og informative Den lille musebog, Arena 1977, som jeg kun har i kopi, fordi hver gang jeg køber den, forærer jeg den til nogen særlig:

KATEKISMUS
(i uddrag ved Akademismus)

Om god opførsel: hold snuden blank og halen lige, det ser bedst ud. Og husk ikke at gå med snavsede fødder, du har jo ingen sko på.

Om ost: det meste er Danbo, det bedste er Emmenthaler, men man får et godt sniff i en velgemt Roquefort.

Når du forlader din fader og moder, så sig noget rigtigt pænt til dem.

Om venlighed: kan kattene være det, kan musene også.

Om musehul: de bør hverken være større eller mindre.

Om fælder: hvis blot flæsk var til at opdrive andre steder end i fælder.

Det bedste: at nå at slippe væk. Få vejret bagefter.

Det værste: lige at opdage at at hullet er blevet stoppet og klædeskabet er flyttet.

Hygge: helt alene hjemme i et hus i flere etager. Gå på opdagelse og få noget ud af det.

Om kønsliv: ikke tænke så meget på det, det er ikke til at lade være med og lige godt hver gang. Man siger det giver børn, men det får man jo alligevel.

Om hylder: det bedste ligger ikke altid øverst.

Om fugle: de tager varmen fra lyset, de har så onde øjne, når de ser på dig, gør ikke noget ud af dem.

Om biler: det ved vi forhåbentlig alle, at man ikke skal lade sig friste af et udstødningsrør.

Om tigere: hvis kattene var så store, ville de nok ikke interessere sig for os. Hvad skulle vi så gøre?

Om mus: det er så nemt at være een, og ingen savner een.

Om ordet "mis": indrøm blot for digselv, at det er et dejligt ord, men sig det ikke højt, sig det ikke, for guds skyld.

Om katten, når den først har dig inde i munden, skal du sige fast og bestemt til den: nu kan det være nok.

Om færdsel over hovedlandevejen: sæt dig grundigt ind i om du er i England eller på kontinentet, de kører i forskellig side, at du ved det.

2.
Den ret præcist lige så bittelille brugsvejledning, på 10 sprog, til min nye, trådløse computer-mus, der er en "optisk mus med lysdioder":

Undlad at forsøge at foretage reparationer

Undlad at forsøge at adskille, åbne, reparere eller ændre hardwareenheden eller strømforsyningen. Dette kan medføre risiko for elektrisk stød eller andre farer. Ethvert bevis på forsøg på at åbne og/eller ændre enheden, herunder afpilning [AFPILNING], punktering [PUNKTERING] eller fjernelse af nogen af etiketterne [FJERN ALDRIG ETIKETTER], medfører at den begrænsede garanti bortfalder.

Brug og rengøring

Anvend i overensstemmelse med denne vejledning:

Må ikke anvendes i nærheden af varmekilder.

Anvend kun ekstraudstyr/tilbehør, der er angivet af Microsoft.

Må kun rengøres med tør klud.

Sørg for at dette produkt ikke bliver vådt. Undsgå at udsætte dette produkt for regn [EN MUS I REGN LIGNER EN VÅD MUS] eller andre typer af fugt [TYPER AF FUGT] for at reducere risikoen for brand eller stød.

Kabler må ikke være i vejen for personer og kæledyr

Anbring alle kabler og ledninger på en måde, så personer eller kæledyr [FX MUS] ikke falder over dem eller ved et uheld kommer til trække i dem, når de bevæger sige eller går rundt i området. Når produktet ikke er i brug, kan du blive nødt til at fjerne alle kabler og ledninger fra forsiden og bagsiden af produktet for at holde dem udenfor børns og dyrs rækkevidde. Sørg for at børn ikke leger med kabler og ledninger.

Roskildeirritation og -sommerfugle

Hvorfor er det stadigvæk ikke til at finde et komplet program for scenen Forfatterskabet på Roskilde Festival her søndag-onsdag, men kun et Rosinante&Co.-program, det er meget sædvanligt irriterende utjekket - og det er ærligt talt også noget (sædvanligt) usselt, at de 13 Hvedekornsdigtere, jeg præsenterer mandag-onsdag 14-15, kun får (papir!)armbånd til mandag-torsdag, de kan lige få PJ Harvey med, og så er der lukket for den varme musik, det er ikke i orden respekt for poesien!

BORTSET FRA DET BLIVER DET SELVFØLGELIG FEDT - OG SOLRIGT!

Her er Rosinante&Co-programmet:

(søndag klokken 20.00 optræder Jens B og jeg med tegnserietegnere!)

Program mandag d. 27. juni / Rosinante&Co:

LÆSETIME 11.00-12.00:
Charlotte Weitze
Julia Butschkow
Mathilde Walter Clark

MUSIKTIMEN 13.00-14.00:
Peter Adolphsen
Sternberg
T.S. Høeg
aka Sterndolph

HVEDEKORNSTIME (v. Lars Bukdahl) 14.00-15.00:
Joachim Aa. Sørensen (debut 2009)
Nadia Josefine El Said (debut 2010)
Bror Skardhamar (debut 2009)
Julie Elmhøj (debut 2011)

FORFATTERTIME 15.00-16.00:
Jens Blendstrup
Josefine Klougart
Jonas Bengtsson

Program tirsdag d. 28. juni / Rosinante&Co
LÆSETIME 11.00-12.00:
Kamilla Hega Holst
Ronnie Andersen
Adda Djørup + Mark Solborg

MUSIKTIMEN 13.00-14.00:
Morten Søndergaard m. Digtopløsning

HVEDEKORNSTIME (v. Lars Bukdahl) 14.00-15.00:
Cecilie Lind (debut 2008)
Ida Holmegaard (debut 2010)
Louise Harbo (debut 2009)
Ingrid Nymo (debut 2011)

Program onsdag d. 29. juni / Rosinante&Co:

HVEDEKORNSTIME (v. Lars Bukdahl) 14.00-15.00:
Rolf Sparre Johansson (debut 2008)
Josefine Graakjær Nielsen (debut 2010)
Jakob Slebsager Nielsen (debut 2011)
Lea Løppenthin (debut 2009)
Kristoffer Raasted (debut 2008)

En paraglider er en parafrase

En parade er en parabel

En paraply er en paratekst

En paranød er et parameter

En parasol er et paradoks

Et paradis er et parallelogram

(et Paraguay er en parantes par avion)

McIngers

Den udvidede og nyindrettede McDonalds på Hovedbanegården er dekoreret med forstørrede, udtværede skrivemaskinetyper ligesom titlen på forsiden af Inger Christensens Det, måske er det faktisk bogstaver fra Det, de har blowet op, det er HELT SIKKERT bogstaver fra denne tekst, "HANDLINGEN/ extensioner / 8", de har blowet op:

hej clown/ stop/ det hele er tilgængeligt/ stop/ scenen/ stop/ klar/ stop/ har aldrig været så stor/ stop/ hej/ stop

Jegformler

rådvild trådløs
rastløs ratlås

utidig uting
distræt distrikt

3-4 kanonkugler, der ikke er kanonkugler

Cannonball Merlot 2007 Napa Valley

There's something about doing a cannonball dive that makes it impossible not to smile. Our mission is to put that feeling in a bottle. Our Napa Valley Merlot is rich with flavours of dark berries, cocoa and cherry pie, with a hint of vanilla and cinnamon. Full and elegant on the palate, it finishes supersmooth, but leaves a lasting impression. We hope it makes your cheeks hurt from smiling.

(etiket-tekst på god vin drukket på restaurant Geist i går)

Cannonball

Check check check
One two

Spitting in a wishing well
Blown to hell crash
I'm the last splash

I know you little libertine
I know you're a real coocoo

Want you coocoo cannonball
Want you coocoo cannonball
In the shade, in the shade
In the shade, in the shade

I know you little libertine
I know you're a cannonball

I'll be your whatever you want
The bong in this reggae song

In the shade, in the shade
Want you coocoo cannonball
Want you coocoo cannonball

Spitting in a wishing well
Blown to hell
Crash
I'm the last splash

I'll be your whatever you want
The bong in this reggae song

Want you coocoo cannonball
Want you coocoo cannonball
In the shade, in the shade
In the shade, in the shade

(sang af The Breeders på pladen The Last Splash)

Cannonball (Samuel Zachary Guthrie) is a fictional Marvel Comics superhero, associated with the X-Men. Created by writer Chris Claremont and artist Bob McLeod, Cannonball first appeared in Marvel Graphic Novel #4: The New Mutants (1982).Cannonball is a mutant who possesses the ability to fly at jet speeds while encased in an invulnerable force field. The eldest of a large Kentucky coal mining family, Cannonball is one of few X-Men from a southern, rural background and has maintained the values of civility, hard work, and a strong commitment to his beliefs throughout his career as a superhero.

(fra Wikipedia-artikel, der meldte sig under googling efter Breeders-sangen)

- en kanonkugle er et udspring er en vin er en sang er en mutant og superhelt -

De alternative Gyldendaler

Restaurant Gyldendal - Den flotteste udsigt over Limfjorden

Steaks & Kødretter

>>> Egnens bedste mad <<< _______________________________________________

Gyldendals Schnitzel
med ærter, braiserede kartofler og smørsauce	kr. 178,00

Beuf à la Leon
300gr. mør oksefilet med champignon, bearnaisesauce, kartofler og grøntsager	kr. 230,00
180gr. mør oksefilet med bearnaisesauce, kartofler og grøntsager	kr. 188,00

Oksemørbrad
250gr. oksemørbrad på grøntsagsbund m/ kartofler og sauce	kr. 250,00

"Gyldendals Tallerken"
Oksefilét-, kalkun- og svinemedallion i svampesauce med kartoffler og salat	kr. 240,00

Gyldendal Havn

Nyhedsavisen.
D. 13/06/2011  Nu er det tid at informere om Gyldendal Havns 25 års Jubilæum.    KLIK IND HER
www.gyldendalhavn.dk/25fest.html
D.09/04/2011    Nu er pæleramningen overstået for denne gang. - igen en vinter der ødelagde meget i havnen. Havnen er nu snart klar til at modtage bådene, men vejret har drillet meget så jollebroen er ikke færdig endnu.  Med hensyn til fælles søsætning d. 26/04/2011 er der link til tilmeldte både her :  www.gyldendalhavn.dk/tilmeldte2011 Slutliste. Hus oprydning på bådpladserne snarest efter søsætningen, bådvogne skal opstilles afsides.
D. 26/03/2011    Limfjordshavnene har netop holdt deres årlige sammenkomst for at drøfte fælles fodslaw. Samtlige overnatningspriser er tilrettet hinanden.
Gyldendal Havn har haft besøg af uddybningsfartøjet fra Lemvig i 5 døgn, hele sejlrenden er nu uddybet og der er ialt fjernet 2980 m3 sand. En stor og dyr omgang som vi nu håber vil holde i nogle år.  Jollebroens forlængelse er ved at tage form.  

Disse afteners himle

i forgår aftes var himlen som en byggelegeplads
på månen, som vi akkurat ikke kunne se,
altså månen

i aftes var himlen som en sang af Roxy Music,
men ikke "Mother of Pearl", jeg siger i stedet
"Manifest"

i aften er himlen som et makeup-spejl, der spejler
en bærbar computers slukkede computerskærm
eller omvendt 

i morgen aften er himlen som jeg ved ikke hvad,
men sandsynligvis noget midt mellem ordene
ruelse og beruselse

i overmorgen aften er himlen som en eksamen
i drømmetydning, der går over al forventning:
alt siger sig selv.

Hvordan tvinger man folk til at læse en bog på hovedet?

spørger jeg. fordi jeg i dag var inde og se den veloplagt oldinge-arrogante Baselitz-udstilling på Gl. Strand, og dér er der ikke så meget at stille op, man er nødt til vride krop og hoved for at se de omvendte motiver (der godt kan være omvendte abstrakte motiver, det viser dryppe-retningen!) ikke-omvendt, men hvis tekst i en bog er helt eller delvist omvendt, så vender man jo bare i ét snuptag bogen (der er også, set hos bl.a. Ursula Andkjær, spiral-teksten, hvor læseren skal dreje bogen rundt, det er heller ikke besværligt (nok), men alligevel læse-kreativere end den rene omvending); én løsning er at tyngdekraftsnedadtynge bogen, måske med nogle lodder af en art - det vil også skabe en helt anden, akut koncentration om, hvad der faktisk står i bogen, hvis man er nødt til at vride hovedet af led for at falde i stavelser.

Lørdagsforfølgelse

Live jazz i Irma i dag

Jazz- OG krimitillæg i Politiken i dag

Det modsatte af zombie-konceptualisme:

Krimijazz
/
Jazzkrimi
(Peter Poulsen skrev garanteret en happy jazzkrimi i 1983,
der hed Mærkelig frugtlikør -
hvis Dan Turèlls krimier er jazzkrimier, så er de hard bop-krimier)

Korrigeret Have

Overskriften i min anmeldelse af Henrik Haves Forværelset i WA i dag

Helvedes Have

er trompeten, den rigtige overskrift er:

Kubistisk hovmod står for knald

og den fulde underrubrik lyder:

I Henrik Haves bisterts excentriske skriftværksted bliver læseren løbende terroriseret med luksuriøst flueknepperi

for det er sådan det er i den hærgende Havebog.

Variationer over ovre

s/h
ovre

er nu rødglødende
ovre

blå
ovre er det bedste påfund i den modernistiske
novelle af Villy S, jeg ikke kan huske, hvad hedder

gul
ovre

orange
ovre

grøn
ovre

violet
ovre

boljsestribet
ovre

har jeg fundet på og jeg
bor i dem allesammen i aften

Oktober Boulevard Hotel er lukket før åbningen

Søren Ulrik Thomsens meget forreklamerede hjemmeside oktoberboulevard.dk skulle have haft premiere 1. maj, men blev udsat til en gang i løbet af sommeren; ifølge denne meddelelse på adressen ligger busserne med bunden i vejret, rustne og fulde af rådden regn:

Webhotel er lukket ! Dette webhotel er blevet lukket, da der er udestående faktura, som endnu ikke er betalt. Du kan se udestående faktura under din fakturastatus. Når den / de udenstående faktura er betalt vil dit webhotel blive genåbnet.		Hostingaccount is closed ! We have not yet registred all payments for this hostingaccount, so it has been closed. You can see your invoices at your hostingaccount. Your hosting account will be reopened when payment is recieved.

Lang stirren på en kort tid

Jeg har 4 omtrentligt intakte anmeldelser med i det nye nummer af Ekko, men sidder bare og nidstirrer redaktionens KATASTROFALE, egenrådige ændring af ordrækkefølgen "en tid kort" til "en kort tid", hvilket er uendeligt meget GRIMMERE.

NOX ER MERE END MEGET NOK

Fik en fantastisk pakke fra Brooklyn, Amerika, 1000 TAK, samme dag, jeg udsendte invitationer til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2011 (5. maj, klokken 14, udenfor Café Svejk, Smallegade), indeholdende den ideelle Bet-vinder, der så bare desværre (for prisen) er canadisk/amerikansk forfattet/udgivet og derfor (MÅSKE, sidste års modtager var for syv søren Cia Rinne) ikke kvalificeret til nominering:

Anne Carsons NOX !

En smuk æske med en tyk leporello-bog indeni, der reproducerer Carsons "epitaph in form of a book" for hendes (i gudhjælpeme København) afdøde bror: (opklippede) fotos og breve, Carsons egen notater om broren og hans død og ordforklaringer til samtlige ord i Catuls mindedigt for SIN afdøde bror. Et unikt, sorgfuldt konceptuelt, bevægende uroligt værk. Forunderligt så meget poetisk og patetisk kraft, der kan være i en sirlig og nøgtern ( og dog - hele tiden sniger nat (nox) sig ind i eksemplerne) ordforklaring af (ikke mindst!) det simpleste ord:

et

et conjunction and adverb

and, and what is more, too, also; and in fact, and indeed, and yes, and quite true too! and even, or rather, and on the contrary, rather than; well I for my part, adn so too; in addition, likewise, also, too, as a matter of fact, acutally; non solum ... sed et  not only ... but also; even if ... especially; et ... et both ... and, on the one hand ... on the other, while ... at the same time; to be more precise, namely; (after a negative) but, but at the same time, and yet; and after all that? (adding an enlargement of the thought) and indeed, and moreover; (to mark a parenthesis) and by the way, (et nocte) (you know it was night): (introducing a strongly contrasted thought) and in spite of this; (after an expression of time) and, and then, when as; (introducing the second term of a comparison) as, than, and; (adversative) but, yet.

Christian Yde Frostholm har skrevet en fin, lille artikel om NOX i Vagant 1, 2011, og noget tyder på, at en DANSK udgave er på vej fra Basilisk (der tidligere har udgivet Carson (og æsker!)), i hvert fald lød en nylig, forjættende FB-status fra Peter Højrup således: "NOXer med Martin og Pejk" !!??

Anne Carson har et digt med i det nye nummer The New Yorker, "O dad", som man IKKE kan læse på hjemmesiden (og hvilke københavnske kiosker fører The New Yorker? vel ikke engang Hovedbanegårdens, som nu er en 7-11?), alt hvad man får dér er, meget Sapfosk, følgende "ABSTRACT":

Red bird on top of a dead pear tree kept singing three notes

Min søn er oppe i mundtlig dansk lige nu

For tre minutter siden blev han lukket ind til den 40 minutter lange forberedelse; jeg tvang ham til at læse Jens' "Digt til drengene" til morgenmaden (nutella på pizza-brød) og reciterede Højholts "Makker" (verdens bedste digt), da jeg sagde farvel til ham i porten, og nu vil jeg, som tredje magiske handling, afskrive et digt af mig selv (mens jeg hører Love Shop, "I nat bliver det sommer") fra Næseblod i Sofus City (jeg fandt på næseblod, Jens tilføjede Sofus City) der helt ærligt handler om ham for 16 år siden:

Fire måneder er min søn,
men han er træt som et ondt år,
og han hyler som besat,
hyler som besat af liv
til op over begge flyvende ører,
hager sig fast i dagen,
al dens lys og kaos,
med et raseri, der er
bandsat realistisk,
denne tid er ny,
og den er hans,
den skal holde øje med,
den skal gennemtygges
af hans stålsatte gummer,
og den skal holdes i hånden,
med vold og magt, i et og alt
skal han være til stede,
lige op i mit åbne ansigt
gør han det klart,
at her står han fast,
lige meget hvor ihærdigt
jeg end danser rundt
om middagsbordet,
ingen spæde mudderdrømme til ham,
ingen blød babybevidstløshed,
lige så klart som månen,
hans susende gale tvilling,
vil han sætte dette nu på plads,
råbe det op.

Hypnotisørens tømmermænd

Så den glimrende ½gode komedie The Hangover II med Line K og diverse børn i går, og den er fuldstændig som en glimrende ½god Litterær Hypnose, hvor jeg er Bradley Cooper og Ed Helms, der proft grimasserende følger det tynde manuskript og (både in character og "i virkeligheden") skæver nervøst til det humørsyge, uforudsigelige skæg-monster Zach Galifianakis, der er Jens B og som har sin egen excentriske dagsorden i sit eget galsindige planetsystem, nemlig.

Hvorfor ikke bare 1 dansk Martin, Martin og Martin?

Sad i møntvasken og bladrede bare i Dworkins og Goldsmiths rasende rige antologi over konceptuel digtning og UNDREDE mig over, at de har 2 nordmænd med, Monica Asprong og Paal Bjelke Andersen, og 1 halvnordmand, Caroline Bergvall, og 1 finne, Leevi Leehto, men ingen svenskere (her ville bl.a. UKON og Pär Thörn være oplagte, ikke også?) og frem for alt - dette er indrømmet en småpatriotisk og superprovinisiel blog - INGEN DANSKERE, og i hvert fald Martin Larsens Monogrammer 1-8 er da mindst lige så ambitiøst og brandoriginalt et uoriginalt værk som Aasprongs soldatermarked-projekt og Bjelke Andersens nytårstale-oplistninger, vil jeg NOK mene (blandt fine, danske konceptuelle værker i mindre skala, kunne fx nævnes Martin Glaz Serups sms-bogomslag til Per Bäckström). Ved vi overhovedet, om Dworkin og Goldsmith har haft (et bind af) Monogrammer i hænderne, Martin og Martin?

Mens vi venter på svar, serverer jeg her et sødt, lille, konceptuelt antologi-digt af amerikanske Sally Alatalo (fra samlingen Unforseen Alliances, 2001, hvor alle digttitler og -linjer er titler på virkelige "dime-store romance novels")

After Caroline

Searching for Sarah
Considering Kate
Courting Susannah
Losing Julie
Messing around with Max
Wild enough for Willa
Seducing Celeste
Loving Lily
Marrying Jezebel

Attituderelativistisk pakkepost

fra amazon.uk:

Against Expression. An Anthology of Conceptualist Writing
Marjorie Perloff: Uoriginal Genius. Poetry by other means in the new century
True Blood, season 1 og 2
The Walking Dead, season 1

. for en vampyr- og zombie-konceptualisme!
som jo rent faktisk findes: zombier skrevet ind i Jane Austen & co. ...

Blue Brabrand

Peter Laugesens versionering af Elvis Presleys "Blue Hawaii" i hans anmeldelse af Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama i dagens Information:

Det irriterer jo en som mig, at de vestlige og sydlige bydele, Brabrand og Viby, lige nu er henvist til at tilbringe morgener, formiddage, middage, eftermiddage og aftener i blå toner, hvilket gør os, der bor der, lidt beskidte, lidt triste i det, sammenlignet med midt- og nordbyens varmere røde væsen.
Hvorfor drejer de farvede glasplader egentlig ikke rundt, eller hvorfor gør hele installationen det ikke? Det behøver ikke være nogen hurtig snurretur, selv om der da bestemt er tivoli i anlægget. Bare på årsbasis måske, som Jorden drejer om solen.

Tirsdagskausalitet

Hjerteskærende børnegråd, a la Lou Reeds "The Kids", bag væggen i møntvasken

- fra børnearbejderne på de grusomme trædemøller, der kører centrifugerne rundt og rundt og rundt.

Parentes i en fortsat nynnen

Glimrende koncerter med Editors, The Vaccines, Interpol, Band of Horses og fantastisk koncert med Suede - Brett totalt ustyrligt show-monster! (og "New Generation" sang han kun for mig, vil jeg lige gøre opmærksom på)) - til Northside Festival (pixi-Roskilde) i Århus, men i forhold til musikken i mit hoved bare en parentes i den fortsatte nynnen med på Arctic Monkeys nye, formidabelt nynnelige cd, Suck It And See, og lige nu nynner jeg især afslutningsnummeret "That's Where You're Wrong", et cheeky, selvpunkterende memento mori; Arctic Monkeys spiller på Roskilde, heldigvis, midt i en ny nynnen, sandsynligvis:

She looks as if she's blowing a kiss at me
And suddenly the sky is a scissor
Sitting on the floor with a tambourine
Crushing up a bundle of love
Don't take it so personally
You're not the only one
That time's got it in for honey
That's where you're wrong

Hun ser ud som hun sender mig et kys
Og pludselig er himlen en saks
Sidder på gulvet med en tamburin
Pulveriserer en bunke af kærlighed
Tag det ikke så personligt
Du er ikke den eneste,
som tiden har i sigtekornet skat
Det er dér du tager fejl

min fortid bor i Vejlby-Risskov,

min fortid selvudgiver digtsamlinger,
der især handler om sorg og sælger
som varmt brød på hospitaler og
i sognehuse, min fortid har en hund
med øjne så store som cappuccino-
papkrus, der sidder artigt i et særligt
hundebur, når jeg én gang hvert
ottende år møder min fortid i IC3-
toget, og vi taler i øst og vest om
vores skarpt adskilte identitetsdynd.

et digt SOM OM

SOM OM
jeg sidder i IC3
og skriver et digt
SOM OM
faxe kondi og
international herald tribune
SOM OM
fesengrønt sjælland
fisende forbi
SOM OM
i mit hoved
en superhemmelig elektrisk storm
SOM OM
høje tåstrup
flade fingerup
SOM OM
pen på papir
zen-blå tapir
SOM OM
"i de fleste situationer
er det sikreste at blive på toget"
SOM OM
"formenlig det bedste
outdoor materiale der findes"
SOM OM
alting er et hylster for et hylster
især sjælen
SOM OM
valby
din gamle rådne bogkassedigtsamling
SOM OM
hovedpinebanegården
perron run run
SOM OM
jeg slutter mit digt
i IC3
SOM OM

Hvad sker der for busserne i Århus?

I gamle dage var busserne i København og Århus perfekt omvendte: I København gik man (og går man) ind foran og ud bagved, i Århus gik man ind bagved og ud foran. Men nu er de århusianske busser med et provokerende og suverænt træk sprunget hinsides denne hårde dikotomi: Man går ind i MIDTEN og ud enten foran eller bagved!!!!!!!!!!! Jeg kan lige nu ikke overskue konsekvenserne - for de regionale identitetsdannelser!?

Mit google-forår, 2011

(foreslåede kombi-søgninger på mit navn)

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl blog
Lars Bukdahl Ib Michael
Lars Bukdahl vand
Lars Bukdahl alvorligt talt ud

Jeg kunne være den stepdanser i aften i Århus

(fra interview med Brett Anderson og Matt Osman fra Suede om hovedværket Dog Man Star, 1994, i det nye nummer af NME):

Did you try anything out that didn't work?

B: Yes. It wasn't our idea, it was Ed's [Buller, producer]. For the song 'The 2 of Us' he wanted a tap dancer to play, instead of drums. And guess what, it sounded like absolute shit.

M: It sounded like a tap dancer.

Sorgfuld læsning af formiddagsblad

Læser Ekstra Bladet i Århus og forstemmes over den ugentlige side med "Bøger": 4 krimer anmeldt, 1 selvbiografi og1 gonzo-romandebut. Anmeldelserne er såmænd kritiske nok, 2 bøger får 2 stjerner, 1 får 1 stjerne ("mere plat en plot", "Talentl'øs bjæffen"), men hvorfor så overhovedet anmelde dem. Hvorfor lade krimierne dominere, når de generelt set er noget læsterligt lort, når de INDRØMMET af avisen selv er noget læsterligt lort? Hvorfor ikke anmelde bare 1 bitte digtsamling, hvorfor ikke anmelde lige præcis Christian Graugaards fine udvalg af Elmer Diktonius, På højden af et øjeblik, der udkom i sidste uge og blev anmeldt i Politiken og WA. Sådan var det ikke i BORUMs tid. BORUM ville ikke bare som en selvfølgelighed have anmeldt Diktonius, men også SAMTLIGE væsentlige undergrundsudgivelser, som han som den eneste i dansk presse gjorde gennem de ret ca. lige så poesi-nedbankende 70'ere, og som det naturligste i verden Henrik Haves Forværelset fra After Hand. Tænk, hvis Ekstra Bladet havde en sider om "Bøger" som disse (ret nøjagtig EB-anmeldelses-korte) "Skyggeportrætter" af Diktonius:

Bellman

Den sprudlende sure vin -
det er dig.
Den beske smag i munden
dagen efter -
også dig.
Alle firkløvere - dig,
alle baghusnælder: dig.
Du:
nattens gud -
på den blanke dag

Björling

Guds væsel går på jagt.
Og finder skarnbasse gulerod
paryk jazz.
Og nedlægger peberkorn
bolcher rævegift.
Englene hylede:
han tygger pibesalmer
i livets vestibule!

Södergran

Stjernefangerske! -
dit hav er glitrende
af guddomssmæld
og døde blomsters knitren.
Ufødt så du alt:
syg helbredte du raske.
ingen avlede digtmyg som du:
livslevende,
blodsugende.

- som tidligere proklameret er Olga Ravn den nye Poul Borum og Femina det nye Ekstra Bladet, hvor Olga for et par uger siden som en selvfølgelighed og som det naturligste i verden anmeldte Mads Myginds glimrende, af alle andre aviser (undtagen WA) ignorerede After Hand-debut, ikke decideret Diktoniusk, men rigtig Ravnsk.

Dette er første linje i et digt af Henrik Nordbrandt

En grav brugt til ukendelighed er denne by

Dette er måske første linje i et digt af Henrik Nordbrandt

Hvem har smidt en høne i tørretumbleren?

Dette er ikke første linje i et digt af Henrik Nordbrandt

Jeg tager til Århus og hører rockmusik.

BET-DATO!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

DET ER ENSTEMMIGT BLEVET BESLUTTET AF ENMANDSKOMITEEN, AT UDDELINGEN AF BUKDAHL BET - DEN SMALLE LITTERATURPRIS 2011 LØBER AF STABLEN I AL SIN INTRIKATE HAPPENINGHED TIRSDAG 5. JULI KLOKKEN 14.00 FORAN CAFE SVEJK I SMALLEGADE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! BETRAGT JER SELV SOM ADVISERET!!!!!!!!!!!!!!!!! MÅ DEN SMALLESTE VINDE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Trusler ekkoer ekset truttende

artikel på politiken.dk med blåt link til mig og mit:

De var allerede sure på hinanden inden udsendelsen, DR2-chefen Arne Notkin og filmmagasinet [hvor jeg også skriver, endnu en voldelig kontekst! LB] Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.Og efter debatten i 'Deadline' fortsatte fjendtlighederne, i hvert fald ifølge filmmagasinets referat. Arne Notkin gik hen til Claus Christensen, prikkede en pegefinger i brystet på filmmagasinredaktøren og sagde til ham, at han »skal passe på«. Et efterfølgende mundhuggeri fortsatte, stadig ifølge Ekkos referat i sommernummeret af magasinet, hele vejen ud af studiet, inden DR-chefen ude på gangen knyttede næven, viste den til Claus Christensen og sagde: »Jeg kan banke dig!«. Lidt efter tilføjede Notkin, som er en noget tungere vægtklasse end Claus Christensens fluevægt: »Men det vil jeg ikke gøre«. (...) Claus Christensen fra Ekko fastslår i dag, at det ikke virkede som »en joke«, da Arne Notkin knyttede og hævede næven. »Jeg har forståelse for, at det er et ømtåleligt emne for ham, men det var en paradoksal oplevelse at blive inviteret til en debat af DR2 og bagefter blive truet med øretæver af kanalens egen chef«, siger Claus Christensen. LÆS OGSÅ Ib Michael truer anmelder med tørre tæsk  »Jeg har forståelse for, at man kan tabe hovedet i en hed debat, men det undrer mig, at Arne Notkin ikke har beklaget sin adfærd«. Men DR2-chefen mener ikke, at han har noget at undskylde. Arne Notkin afviser blankt, at han skulle have truet Claus Christensen. »Claus Christensen og Ekko står for en syg, løgnagtig og udokumenteret personhetz mod mig. Jeg har ingen yderligere kommentarer«, lyder reaktionen fra Arne Notkin ifølge Jyllands-Posten.

Kapitel 4 (sidste kapitel) af Romanen om alting, til tegninger af Lars Nørgård

Det hele slutter med, at jeg sidder på luften og udpeger et punktum, der står lige under mig, og min søn sidder på skødet af mig og udpeger et andet punktum, der står lige over ham, og hvad for et punktum er nu det rigtige og endelige punktum? En klovn sidder på skødet af min søn og tegner en streg i luften, fordi han har brug for et nyt snørebånd til sine klovnesko, og hvad nu hvis det er den streg, der forbinder de to punktummer? Hvordan får vi stregen fra klovnen - August hedder han, eller Bozo - uden helt at ødelægge slutningen?

Kapitel 3 af Romanen om alting, til tegninger af Lars Nørgård

Så gik det hverken værre eller eller bedre end, at den hemmelige underkrop på den legendariske, kvindelige pave "uden underkrop",  Hardcore Hannelore, midt under sin daglige morgengymnastik på Vatikanets rullemaskine gik totalt rabundus og tabte alle afladspengene på gulvet, fordi den, underkroppen, havde været så uheldig at kalde en figen for en spade, og selvom der blev hvisket meget om det i krogene af guld, så havde Fuzzy The Bear ikke noget med sagen at gøre, underkroppens usunde idoldyrkelse var og blev en rent privat sag.

Kapitel 2 af Romanen om alting, til tegninger af Lars Nørgård

Det næste, der skete, var at Pippi Langstrømpe midt en depression over, at hun ikke havde flere rene, stribede langstrømper tilbage, besluttede sig for at FIXE sin tandløst gabende brevsprække med nogle nye, fine skummetmælketænder, men før hun nåede at bukke sig ned, gled slangen fra Kundskabens Træ's spøgelse gennem brevsprækken og klagede over en frygtelig mavepine forårsaget af, at den havde spist gud i én mundfuld i stedet for, som den plejer, at smide ham i blenderen først og dele ham op i mindre astronautmad-portioner, hvilket gjorde Pippi i meget bedre humør, grumt nok.

Kapitel 1 af Romanen om alting, til tegninger af Lars Nørgård

Først stod dinosaurussen lige så fredeligt og røg et stop Malcolm McLaren Mixture og memorerede en apokryf flue af Storm P: Så meget istid og så lidt whisky. Et øjeblik senere fik den en meteor i nakken, og så var det slut på det kapitel, som ellers havde haft mulighed for at udvikle sig en temmelig vild retning kulminerende i en permanent kommunistisk og interplanetarisk lykketilstand.

Ustemt nyhed til overs

DEN SYNGENDE ROCKER FINDER KAMMERTONEN (overskrift)

(brødtekst)

Den syngende rocker Lille Frække Frederik har ikke flere tidligere HA-brødre at angive og synger derfor nu bare af hjertens lyst. Særligt er han glad for æresmedlem af Hells Angels’ Ry-chapter Poul Krebs’ store hit ”Kærester”. Mens slagene hagler ned over ham, kvæder han ud af sidebenet de udødelige linjer:” Sådan nogen som os,/ Har jo brug for en kæreste./ Og den kæreste havde jeg tænkt sku være dig./ Så sæt dig lidt, / Vi jo lige ved at lære det. / Som en stifinder på rette vej.”

Line Knutzons værk- og forfatterskabsmetaforer uge 23

(om Den luft andre indånder, se blogpost nedenfor)

(...) en brik i mit store puslespil (6700 brikker, hvoraf de 4899 brikker er blå himmel (kedeligt)) -

Det er en forlængelse af mig selv. Da jeg så den tænkte jeg at det er et "landkort" over hvem jeg er.

Cognacdigtsamlinger

Der findes popcornfilm, der både i metaforisk og reel forstand er perfekte at spise popcorn til, som nu Zowie Bowies nye, kun (i forhold til hans spooky debutfilm Moon) halvforløste mindfuck-film Source Code, som min søn og jeg (efter hans veloverståede engelsk-eksamen) så i selvfølgelig Cinemaxx klokken 11:45 i går, men der findes også andre, endnu ikke navngivne oplagte kombi'er af mad/drikke/rusmidler og kulturprodukter, og bare fx cognacdigtsamlinger, forstået i positiv forstand vel at mærke. Henrik Haves Forværelset (anmeldelsen endnu ikke bragt i WA (eller nogen andre steder)) er i positiv forstand en cognacdigtsamling, perfekt at drikke (alt for meget) cognac til, grænsende til en opiumsdigtsamling, perfekt at ryge opium til i en opiumshule; udsøgt, arrogant, let forvildet skrift-hallucineren:

Det er nu fejltagelserne
skal købes tilbage.
I flere hensyn og ikke flere
hymner til støvsugeren.
Måske er postkassenen
en redningsstation,
måske et spejl, det skulle
være så moderne og hip hip,
Samuel! vi skal væk fra blækket
og de omskårne senge.

Også af hensyn til de
hvide ambulancer med
de røde kryds på taget,
af hensyn til spyttet
og microscoperne der viser
at det er tyfuslusene,
disse gennemsigtige natmænd
med flurocerende diamanter
på vej tilbage til den
ny verdens fuglebure.

Put and take me.

Hil Ditte Gråbøls stenede, umærkelige skelen

Til Jerry Seinfelds stand-up i mandags i Forum fik jeg ondt i kæben af grin, til Teatret Sorte Hests opførsel af Line Knutzons ti år gamles stykke Den luft andre indånder i aften græd jeg salte tårer af grin, ned af mine vindblæste kinder piblede de, og ikke kun fordi jeg brugte store kræfter på ikke at brøle min latter ud, som jeg uden problemer gør, når jeg sidder og indenads-læser Lines stykker. Men det er så også den lykkeligst forløste Knutzon-forestilling, jeg har oplevet - ikke fordi de andre ikke har været gode og glimrende og fremragende, men hver gang har jeg skarnagtigt tænkt: Ja, dette er meget fint, men det ville alligevel være fedest bare at opleve Line selv opføre det, sådan som hun forrige mandag for fuldt blæs opførte anden del af sin Måvens & Peder-Hvede-føljeton på Kultorvet. Det tænkte jeg ikke i aften, jeg tænkte, at det fænomenale skuespillerpar Ditte Gråbøl, som (manden) Pølse,og Merte Hegner, som Pølse, (instrueret af Asger Bonfils) var faldet ud af Lines baghoved som primale og autonome Knutzon-prototyper, der ikke kan finde hjem igen, der er uhjælpeligt, suverænt LOST, Gråbøls pokerface-melankolske Pind, Hegners crazy uskyldige Pølse. Men hvor er det også en fantastisk tekst, genopdagede jeg, forfatterskabets på samme tid mest nøgne og abstrakte, mest patetiske og absurde (herunder absurdistiske), mest intense og fragmenterede, mest sorgfulde og rasende (og ikke på trods af det også og som sædvanlig sjov, men på grund af det desto heftigere sjov!): To mennesker I DEN GRAD alene sammen udenfor samfundet. De spiller til 18. juni, som er lige om lidt, og jeg BEORDRER alle til at gå ind og udsætte sig!:

PIND: Så dav

PØLSE: ... Dav ... (pander ham én)

PIND: Av!

PØLSE: Det er også de dumme, hvad hedder de nu, de her tingester, øh flapper, hvad hedder de nu, lommer? Nej, de der flader der, med de der dimser, hvad er det nu de hedder?

PIND: Ærmer?

PØLSE: Nej ... øh .... øh ... tænder, nej HÆNDER, de hedder HÆNDER, for helvede, det er hænder de hedder (psykisk jubel)

PIND: JA! .... (sætter sig) ... Puuuuuuuhha, godt vi fandt ud af det

PØLSE Ja ... pyha

PIND: ... så kom vi over det bjerg (stirrer tilfreds, let filosofisk og dog angst ud i det blå)

Nødvendig neologisme for kollektiv og/eller hybrid processualitet

Lyskrydsbestøvning

Nogen (2) har skrevet noget positivt om en bog jeg har lavet

- og det bliver man forbandet glad for, lige meget hvor præcis og udfoldet positiviteten end er, især når man ikke har skrevet, men kun redigeret bogen (i begge tilfælde er positiviteten OK præcis og udfoldet):

Jorns digte driver det essentielle frem til overfladen i et mangefacetteret brud, med de klare forbindelseslinier til japansk og kinesisk strenghed, men med et legende let trav, som kan bære den dybe tanke uden at forfalde til Erasmus Montanus-lærdom./ Det er forbandet godt.

- Christian Stokbro i Nordjyske

Derimod tror jeg, at inspirationen både er æstetisk og eksistentiel forstået på den måde, at østasiatisk tilbagetrækning fra offensiv kontakt er sunket dybt ind i hende. Der står skrevet et stort "måske" og et "tværtimod" i hendes tekster, som jeg inderligt forstår. "Du har ret/ essenserne skal/ krystalliseres/ til noget/ usikkert".

- Bettina Heltberg i Weekendavisen

Så mangler vi bare en hel MASSE mere positivitet, kom hid!

Inhabiliteten er død! Længe leve inhabiliteten!

Til generalforsamling i går i FOFU (Foreningen for ForfatteUddannelse, der i sin tid stod bag oprettelsen af Forfatterskolen og nu fungerer som en slags forfatternes vagt(-Skt- Bernhards)hund i forhold til skolen), der udpeger tre bestyrelsesmedlemmer, der sidder i 4 år, til bestyrelsen, blev jeg afløst som bestyrelsesmedlem af Lene Asp eller Nina Søs Vinter (Marianne Larsen holdt også op). Og et kvarters tid sad jeg fritsvævende og superhabil uden formel forbindelse til skolen. Indtil der skulle vælges en ny formand for FOFU til afløsning af  dobbeltformanden Peter Højrup & Martin Larsen, og generalforsamlingen pegede på min så lykkeligt fritsvævende og superhabile person, og før jeg helt opdagede, hvad der skete, var jeg valgt som FOFU-formand og fik min fiktive FOFU-formandsguldkrone på hovedet og var atter nedtynget og blakket habil - bortset fra at jeg insisterer på, at jeg er og bliver totalt habil, men i visse verdeners øjne er habiliteten, efter de sølle 15 minutters uskyld, atter tvivlsom; heldigvis er der ingen ud over (visse!) medlemmer af FOFU (og læserne af denne post, men I har allerede glemt det i morgen), der ved hvad FOFU er, så jeg behøver ikke engang holde skjult, at jeg er formand for FOFU, hvilket sagtens kunne lade sig gøre; jeg kan på samtlige c.v'er skrive "Formand for FOFU", og ingen vil turde spørge om, hvad FOFU er for noget, enten fordi de ikke vil virke dumme, eller fordi, de er sikre på, at det noget meget kedsommeligt, som de ikke orker at få forklaret, hvilket de ikke uden videre har uret i.

Klitsyner, ikke nær nok diagonale

For et par uger siden blev der afholdt klitsyn i vores område med deltagelse af Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Teknisk Forvaltning i Frederikhavns Kommune. Skov- og Naturstyrelsen påpegede at nedgangen til stranden fra Solbakken skal gøres så diagonal som muligt dels for at hindre skred i skrænten og dels for at gøre op- og nedstigning så behagelig som mulig for brugerne.

- hvilket jeg er SÅ enig i, det var skandaløst så lidt diagonal nedgangen til stranden var, man STYRT-vandrede ned ad skrænten!

Den egenhændige håndtering af en afstand (i et håndelag)

Det er så mærkeligt, at der nu ikke er noget mærkeligt i at læse en tekst af Mikkel Thykier, der er skrevet for et øjeblik siden, i sidste eller forrige måned, som nu "Hvad gør en afgangsudstilling?", skrevet til kataloget for Det Jyske Kunst Akademis Afgangsudstilling, dateret "april 2011". Første halvdel af teksten er en beskrivelse af et (performance)værk fra 1969 med lydoptagelserne og sporene fra en mand, der gentagne gange er løbet ind i to mure. Og sådan her begynder tekstens anden halvdel, som en diskret, personlig korrektion til listen over håndfast disharmoniske skrivestrategier i pamfletten Over for en nye virkelighed, hvoraf de fleste nok nemlig ikke ville "betage" MT ...?, et centralt citat, tror jeg:

Dette værk - Velocity Piece #1, Impact Run, Energy Drain af Barry Le Va - har ingen kvaliteter, der normalt ville - ja, betage mig - betagelse er et godt ord her: Mit øje drages mod små, uanseelige ting, hvor håndens arbejde er tydeligt, ikke nødvendigvis som et håndværk, men som spor af afstanden mellem en registreret verden og en verden, som kun findes i bevidstheden, i de vage anelser og fornemmelser, spor af - ja, håndteringen af den afstand, hvor den arbejdende hånd udgør en grænse mellem de verdener; den befinder sig i skyggen af dem, men ligger også som en elektrisk leder, der bringer strømledning fra den ene over i den anden.

Min lille mærkelige tv-ven fra Amerika

(som han på et tidspunkt kaldte sig selv: kun your strange little tv-friend from America vil fortælle os den sandhed, at bryllupper altid er skrækkelige at deltage i)

Jerry Seinfeld var sprudlende tjekket SJOV i hæsblæsende halvanden time i Forum i mandags, selv fra verdens dårligste 5.-række-pladser yderligtgående yderst ude til højre. Og jeg er slet ikke enig med anmelderen i Information i dag, der føler sig svigtet af det meget maksimalistisk eksistentielle attak - vs. fortidens hverdags-minimalisme (som der var massevis af eksempler på, et af de skønneste (fordi i sin videre-vitsen mest nonsensiske) var den om de snoede og dermed for lange ledninger til tv-værters øresnegle: Er det for at være forberedt på at værtens hoved pludselig springer i vejret som en jack-in-the-box)? Mest og reelt overskridende var de to maksimalistisk eksistentielle hyper-meta-bits, spækket af minimalismer (fx om det farlige ord "ready", I'm so not ready) der handlede om selve det AT GÅ UD OG OPLEVE NOGET SOM VI GJORDE LIGE NU, og som vi gør for at få en momentan illusion af at vores liv ikke sucks, hvilket det gør, det gør alle liv, også hans, Jerrys, ikke nær så meget som vores, men stadigvæk. Han gennemspillede forfærdeligt præcist den komedie, der er irritationen over at rejse sig fra sin plads for andre (og derfor ikke HELT rejse sig for andre, sidde på det oprejste sæde fx), og som vi LIGE havde deltaget i som virkelighed. Meta-bit nr. 2 riffede på, at vi evolutionært er indrettet til og allerhelst bare vil sidde ned i en stol; hans rolle var at mildly divert you while you're sitting in a different chair, og så meget gladere bliver vi for at komme hjem og sidde i vores egen stol igen, inden vi lægger os i vores seng, som er det bedste i verden, bedre end en stol, og det værste folk kan gøre, og som de får den dårligste samvittighed over, er at ringe, når man er gået i seng, og hvad er death bed for en mærkelig slags seng, hvem går ud og køber en death bed, hvad med en death clock radio, der kun ringer én gang ...  TAK FOR DEN SJOV, JERRY!

Hvem vil være en Professor Killjoy?

Don Draper: Who ARE you?
Joy: I'm Joy ...
- fra 2. sæson af Mad Men, Californien-episoden

Joy har lige fået 10!
- fra samtale mellem to handelshøjskolelever ved Forum

Men det må også være fuldstændig umuligt at give en pige, der hedder Joy, et 2-tal, splintre selve hendes navn.

(jeg kan godt selv høre, at min bevidsthed er alvorligt Senfeldiseret i dag)

Realistisk Skagensbrød

Der er godt nok sprinklet mangt og meget ud på Lagkagehusets Skagensbrød, græskarkærner og birkes og sager, men når man lige kommer fra selve Skagen, hvor man ikke kan købe Skagensbrød (i hvert fald ikke Lagkagehusets Skagensbrød), synes man alligevel, der mangler noget, først og fremmest sand, solide mængder af let olieret sand, plus en håndfuld skaldyrsskaller og som rosinen i pølseenden en eller to uægte ravklumper af form som den tilsandede kirke (med jo så tilhørende (let olieret) tilsandende sand) - så vil der være naturalistisk knas på krummen!

Nedtælling til Jerry

I aften skal jeg se Jerry Seinfeld i Forum fra 5. række, og der har længe været længe, længe til, men det er der heldigvis ikke længere! Som nedtælling har jeg brugt de sidste to sæsoner af tv-serien, der forlængst er opbrugt, men så opdagede jeg for en måneds tid siden mandens nye, fantastiske hjemmeside, Jerry Seinfeld. Personal Archives, hvor han hver dag poster 3 klip med såkaldte BITS, fem minutter til fem sekunder lange vitsninger, fra stand up shows og talk show-optrædener (Carson, Leno, Letterman, både i sofaen og på gulvet) fra de sidste 30 år, DER IKKE KAN SES NÆSTE DAG, kun dagens 3 BITS kan man klikke sig ind på (muligvis er der en cyklus på fx et år, hvor det hele begynder forfra), hvilket jo gør det (selv med en cyklisk gentagelse temmelig) fatalt at glemme at komme forbi siden bare en enkelt dag. Det fleste vitsninger, også i lænestolsinterviews, er klart nok planlagt og skrevet på forhånd, Seinfeld er en passioneret omhyggelig komiker (af den traditionelle, men virtuose hverdags- og sprog-dissekerende type), men der er også vitsninger (eller knopskydninger fra skrevne vitsninger), der tydeligvis improviseres frem på stedet, skrives i luften så at sige, og det er, uretfærdigt nok (i forhold til omhuet med den skrevne vitsning) det lifligste at opleve. Her er to BITS fra i forgårs, først en på kun 21 sekiunder, "Marriage vs. footbal", fra et lænestolsinterview med Leno 2004, hvor selve vitsen med garanti er planlagt:

Leno: You got a cat which I am amazed by.

Seinfeld: Yeah, I got two cats.

Leno: You like cats?

Seinfeld: I hate cats! But I have three kids, And my philosophy of marriage is that it's like football. Once you're down,, it doesn't really matter how many people pile on.

Så en længere BIT, "No lying no sex", fra et lænestolsinterview med Letterman 1998, der virker ren improviseret (fordi Seinfeld er alt for agiteret op at køre til at tage hensyn til vits-komposition og -timing - den fremragende vitsning til sidst overrumpler ham selv totalt (yderligere impro-beviser, han sprutter af grin til sidst, de to alternative versioner af punchlinen):

Seinfeld: This Monica Lewinsky-thing ... If I can step back out of my traditional role as a comedian one moment. If yu could explain to me, quite seriously: What is this woman worried about from the prosecution? She takes the immunity thing, because she is worried they're gonna prosecute her. For what? The only one who can prove they had sex is her! Who is gonna nail her but herself? And the dress? Just get rid of the dress and it's over. It's so stupid. (klapsalver)

Letterman: I'm not smart enough to respond to that. I don't think she has the dress anymore. The grand jury has the dress now.

Seinfeld: Lying about sex ... Of course they're lying about sex! People lie during sex! People lie before sex! People lie after sex! If there's no lying, there's no sex. If you eliminate lying, there's no sex.

Jeg forventer ingen improvisation i aften, jeg forventer lutter prof, sirlig, MORSOM vitsning, men jeg har lov til at håbe, på en enkelt, helt friskplukket vits, om The Little Mermaid or whatever!

Hemsen på falderebet

Køleskabet skal afrime, men når stigen til hemsen er i funktion, "slået ud" så at sige, kan køleskabslågen ikke stå åben, ergo må jeg, når jeg er kravlet op, hænge stigen på plads og åbne køleskabslågen med en løs gardinstang. Denne komplekse, stedsspecifikke performance vil jeg gerne signere LB.

Provo rimer på røv

Overspringslæsning og tilfældighedsbog, fundet i bogkasse i Skagen til 40 kr.:

Bent Falbert: Provo, Jens-Jørgen Thorsen

Skinger, forvirret, usammenhængende biografi (samleversker betegnes som Kvinde 1-4) om, meget passende, skinger, forvirret, usammenhængende kulturperson, plankeværks-situationist, prætentiøs pornograf, Ekstra Blads-promoveret provo, fiduskunstner (discount-Pollock) og kvik, original og indsigtsfuld kunsthistoriker (som deltager i Arnoldis Kunstquiz og forfatter til Modernisme i dansk malerkunst, med outsidere som Freddie, Sven Dalsgaard og Aagaard Andersen som heltene).

I did not know that: Thorsen betalte ikke dansk indkomstskat i 35 år (han boede i Sverige og havde pro forma adresser over hele verden); da Thorsen og hans provo-partner Jørgen Nash i 1975 afbrød Folketinget med hundefløjter og flyvesedler, var det, parallelt med deres bastard son Janus Kodal, i protest mod, at Danmarks Radio ikke omtalte deres produkter hyppigt og positivt nok.

Jeg købte også, fordi jeg besøgte byen, da jeg var i Kina, Iris Changs Nanjing-massakren (japanernes Rape of Nanjing i 1937), men den er der ikke noget sjovt at sige om, det er en grundig og nøgtern grusomhedsudstilling, herunder udstilling af den effektive fortielse af grusomheden.

Absolut sommerlands-tautologi

fleece
over
flis

(turkis fleece-jakke,
der for alt i verden ikke må bæres andre steder end i sommerlandet
båret, mens man betræder
træ-flis (er det også flis i flertal, det må det være)
udstrøet til beskyttelse af klitten, der nødigt skal udarte nemlig)

Andy indynder sig påny

Af en eller anden grund står For A to B and Back Again: The Philosophy of Andy Warhol på hylden i sommerhuset, en i sjælden grad citerbar (quotable) bog, jeg bladrende genforelsker mig i:

I always think about what it means to wear eyeglasses. When you get used to glasses you don't know how you could really see. I think about all the people before eyeglasses were invented. It must have been weird because everybody was seeing in different ways according to how bad their eyes were. Now eyeglasses standardize everyone's vision to 20-20. That's an example of everybody becoming more alike. Everyone could be seeing at different levels if it weren't for glasses.

I always like to work with leftovers, doing the leftover things. Things that were discarded, that everybody knew were no good, I always thought had great potential to be funny. It was like recycling work. I always thought there was a lot of humour in leftovers. When I see an old Esther Williams movie and a hundred girls are jumping of their swings. I think of what the auditions must have been like and about all the takes where maybe one girl didn't have the nerve to jump off when she was supposed to, and I think about her left over on the swing. So that take of the scene was a leftover on the editing-room floor - an out-take - and the girl was probably a leftover at that point - she was probably fired - so the whole scene is much funnier than the real scene where everything went right, and the girl who didn't jump is the star of the out-take.

I'm a city boy. In the big cities they've set it up sp you can go to a park and be in a miniature countryside, but in the countryside they don't have any patches of big city, so I get very homesick.
Another reason I like the city better than the country is that in the city everything is geared to working. I like working better than relaxing. In the city, even the trees in the park work hard because the number of people they have to male oxygen and clorophyll for is staggering. If you lived in Canada you might have a million trees making oxygen for you alone, so each of those trees isn't working that hard. Whereas a tree in a treepot in Times Square has to make oxygen for a million people. In New York you really do have to hustle, and the trees know this too - just look at them. The other day on 56th Street, I was walking and I was looking at the new, sloping Solow Building across the street and I walked straight into a treepot. I was embarrassed because there was no way to carry it off. I just fell on top of this tree on West 57th beacuse I wasn't ready for it to be there.

Ud med jer, fænomener, der flyver!

I forgårs var det en hveps, der havde forvildet sig ind heroppe på hemsen og summede desperat rundt, indtil jeg med en avis fik tvunget den ud af vinduet

I dag var det en lille fugl, en blåmejse måske, der pludselig fløj vildt omkring over loftsbjælkerne - jeg fik hurtigt hevet en kost til mig, men så var den væk igen, gennem døren til terrassen, troede jeg, men gu var den ej, den var røget i hemsens åbenbart uundgåelige blindgyde, jeg styrtede op af stigen og nåede lige at se halefjerene, da fuglen flygtede ud gennem vinduet.

Sikke bevinget stress!

Hvad bliver det næste?

En ugle?

En musvåge?

En pelikan?

En engel?

En helikopter?

Regler om hems er til for at blive brudt

Regler om hemsL.K., Kerteminde Vi vil gerne bygge en hems i husets tagetage for at vinde plads. Må vi gøre det uden videre, eller er der regler, som skal overholdes? SVAR: Størrelsen på hemsen, dvs. gulvarealet, er afgørende for, om hemsen er omfattet af regler. Bliver gulvarealet på din hems mindre end 4,5 m2, regnes den ikke som beboelsesrum. Og så kan du opføre den uden videre. Husk blot, at de 4,5 m2 beregnes af det gulvareal, hvor højden op til loftet er 1 m eller mere. Så hvis loftet er skråt, er det altså kun arealet i midten, som tæller (se rød pil på illustrationen). Hvis hemsens gulvareal bliver mere end 4,5 m 2 , er det straks en anden sag. For så betragtes hemsen som et beboelsesrum. Og så skal du overholde en hel del regler ved etableringen. F.eks. skal rumhøjden være 2,3 m over et gulvareal på mindst 3,5 m2. Og der skal være et vindue som flugtvej. Så drømmer du om en rigtig stor hems, bør du først få en snak med en arkitekt eller din kommunes Tekniske Forvaltning.

Alle de smølfer, jeg er

(min barndoms plasticsmølfefigurer bevaret her i sommerhuset i et plasticsvampehus)

Flyvesmølf
Lattersmølf
Fadølssmølf
Øksesmølf
Guldsmølf
Fortællesmølf
Gavesmølf
Sørørversmølf
Digtersmølf
Trommesmølf
Nytårssmølf
Blomstersmølf
Pudesmølf
Harpesmølf
Tænksomsmølf
Skole(taske)smølf
Spejlsmølf
Lutsmølf
Konspirationssmølf
Rækketungesmølf
Issmølf
Vild ikke-smølf
Kongesmølf
Bagersmølf (vred)
Håndværkersmølf
Vagabondsmølf
Slalomsmølf
Fløjtesmølf
Straffefangesmølf
Kokkesmølf
Udspringssmølf
Smølfine
Lægesmølf
Sortsmølf
Gravesmølf (sovende)
Svømmesmølf
Uskyldigsmølf
Sølvsmølf
Vindersmølf
Langrendssmølf
Vrængesmølf
Anklagersmølf
Hammersmølf
Kokkesmølf 2
Søvngængersmølf
Tyrolersmølf
Smølfine 2
Malersmølf
Klogesmølf
Astronautsmølf
Smølfine 3
Badesmølf
Råbesmølf
Beskedensmølf
Avissmølf

Gratis slagterslogan

Skagens Slagter Munch
brings the Sausage Funk

Klipperigt motto for Blender

en
blænde
må
blunde
i
blinde,
men altid vil en
blonde
blande
sig

Rådden minimalisme 2 (stødagtigt)

... jeg oplever romanen som kunstnerisk enormt svag, skrevet, som den er, i et underligt, blankt refererende pixibogs-sprog.

- fra min anmeldelse i onsdagens WA Bøger af Beate Grimsruds roman  En dåre fri

Hvad enten det drejer sig om at fortælle om Eriks ophidsede råb, når han presser hende til at knuse et glas og skære sig med skårene, eller om vinduerne, som suger hende til sig, eller glæden over at modtage et arbejdsstipendium, skriver Beate Grimsrud upyntet og nøgternt, nærmest stødagtigt konstaterende. Teksten rummer ingen bristefærdige metaforer eller originale sætningskonstruktioner. Det er, som om hun er bange for at tynge hændelserne ned med for mange ord. Virkeligheden skal ikke tolkes, men blot aflæses, hændelse for hændelse og uden skelnen til stort og småt, synligt og usynligt. Så vi får det hele med.

- fra Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands-Posten (5 stjerner)

Suk og wow. Så råt, så straight og alligevel også sært poetisk

- fra Jeppe Krogsgaard Christensens anmeldelse i Berlingske (5 stjerner).

Og selvfølgelig har jeg ret! Jeg skar en sammenligning med Christina Hesselholdts anderledes mættede og forfinede pixibogs-sprog i debuten Køkkenet, gravkammeret & landskabet (på 67 sider, ikke 483 sider) ud af min anmeldelse, det burde jeg måske ikke have gjort, for der er altså forskel på minimalisme og minimalisme, pixibogs-sprog og pixibogs-sprog, lige så lidt som kompleksitet uden videre er lig stor kunst, er simpelhed det.

Se i øvrigt Susanne Christensens præcise (og kontroversielle) anmeldelse af den norske udgave af En dåre fri, der primært attakerer romanens sentimentale dobbeltkontrakt.

- og hvad sker der også for alle de begejstrede anmeldelser af den nye Orla Frøsnapper-film, som jeg anmelder til to stjerner i det kommende nummer af Ekko: Det er en total 3d-farvelade-ødelæggelse af Ole Lund Kirkegaards oprindelige, groft minimalistiske børnebog!