SÆT SUT var en SOT!? - Anmeldelse In Progress IV

Redaktøren forstod ikke min trompet: S.U.T-ur, så derfor sendte jeg følgende mail med forklaring og alternative forslag:

SUTUR !?

hvad med i stedet denne her:

SUT-TRÆ

eller

SAT SUT

eller

SUTIATIONISME

eller

VINGUMMI-SUT

kh Lars

Faldereb i falmen - Anmeldelse In Progress III

Jeg bliver nødt til lige at ævle lidt i en blogpost, inden jeg gå i gang med selve anmeldelsen af Søren Ulrik Thomsens nye digtsamling Rystet spejl, som jeg har lovet at aflevere inden klokken 15:00, ikke fordi jeg ryster på hånden, men fordi anmeldelsen, i lyset af både SUT's store poesipause(r) og den idiotiske diskussion om mine anmeldelser (hvor SUT automatisk nævnes som en af mine yndlingsaversioner, hvilket jeg ikke sikker på, at han (længere, pga. netop poesipauserne) kan siges at være), er blevet mere afgørende som anmeldelse, i min kritiske scrapbog, end digtsamlingen (som jeg netop har gennemlæst igen den grundige gang) i mine øjne er som digtsamling, i sig selv og (bortset fra poesipauserne) i Thomsens poetiske oeuvre, men så vidt jeg forstår Maria Tetzlaff i hendes ustadigt patroniserende artikel om mig som Ugens Profil i Politiken i går, kan kun en positiv anmeldelse tages alvorligt, fordi SUT helt indiskutabelt er en stor stor digter: "Af princip og i egen selvforståelse er Bukdahl parat til at lade sig overraske og læse hver ny bog med friske øjne. "Det kunne jo godt være at Søren Ulrik Thomsen kunne skrive en god digtsamling engang" [ikke umuligt at der gemmer sig en selvironisk fortegning af mit aversionsystem her, ikke helt umuligt ...] Ja, mon ikke; men medmindre han griber chancen med Thomsens nye 1. marts er det løb kørt for Bukdahl; her har han malet sig op i et hjørne. det er synd, men det er prisen for at være attituderadikalist (...)" Det, der er synd, er, at man slet ikke har at lov at mene, at der snildt er en 20-30 nulevende danske digtere, fra Jess Ørnsbo over Marianne Larsen og Pia Juul til Ursula Andkjær Olsen, der er betydeligere end SUT. Helt komisk blev det til lyrik-seminar på KUA sidste år, hvor Stidsen, Svendsen m.fl. blev helt blå i hovederne over min påstand om, at SUT objektivt set ikke betyder noget som helst for de yngste digtere - det kan de jo sagtens mene, at han burde gøre, men de kan jo ikke lave om på, at det rent faktisk ikke er tilfældet. Og her er mit problem med anmeldelsen, som jeg for fanden meget SNART kan blive nødt til at påbegynde: Hvordan får jeg - uden at det fremstår som litteraturpolitisk hetz eller kampagne, hvilket det helt ærligt ikke er - formuleret, at vi her har at gøre med et på mange måder sympatisk, men ikke vildt betydeligt og ambitiøst værk i et ikke vildt betydeligt, men på mange måder sympatisk og ambitiøst forfatterskab???????????? I DON'T KNOW, BUT HERE GOES!

Træt af kalk?

Træt af kalk Kom og mød os på TEMA '11 i Bella Centret
For os hos Guldager A/S er dialogen med vores kunder altafgørende. På TEMA '11 får du mulighed for at møde en række af vores engagerede medarbejdere, som alle dagene er til rådighed for dig og din virksomheds behov for professionel vandbehandling. Du møder vores stand helt frem...me ved indgangen i forhallen, stand E-026.

Prof profeti

Jeg har aldrig set en film af Susanne Bier, så hun vinder stensikkert en Oscar i nat.

Jeg har set alle film af brd. Coen, og denne eftermiddag så jeg deres nye film, True Grit, som ikke overraskende var skidegod, grimet og grumt og grotesk rørende, så de vinder bombesikkert ikke en Oscar i nat.

Monstrøst er verdens største superlativ!

Hvis jeg nu ikke rent faktisk havde været inde og se premieren på Jokum Rohdes Manson på det Kgl Teater er jeg sikker på, at de dårlige anmeldelser af forestillingen i søndagssaviserne ville have givet mig endnu mere lyst til at købe billet end den ikke ubetydelige lyst jeg ville have haft i forvejen som fan af Rohdes stolt og ambitiøst skramlede oeuvre. Henrik Lyding i Jyllands-Posten (2 stjerner): "Monstrøst Jokum Rohde-drama om massemorderen Charles Manson./ Splatter, amerikansk massemorder med hjernevasket kultmenighed, kaskader af teaterblod og manende bibelcitater, tilsat tegneserie-kulisser, heroisk replikføring, udbombet filmmiljø, russisk nutid, Kaj Munk-opkog og noir-gys. Blandingen kunne måske virke tillokkende for en dramatiker, men lad endelig være! Ikke blot tager den livet af ethvert drama; den fremprovokerer også langvarig og højeksplosiv ord-diare hos forfatteren, så scenen til sidst synes pladret til af prætentiøst og overspændt tomgangsteater." Per Theil i Politiken (også 2 stjerner): "Og som sagt: Rohde er en mester i referencer. Men han er lige så psykedelisk som dybt patetisk i sit sprog, og hvor Metropolis og filmkulisser og tiden – skruet frem og tilbage – står indgraveret i et drama, der vrider og snor sig på kaotisk vis. Med eller uden tonerne af ’Helter Skelter’ og en scenografi, der i samme ånd dyrker hulter til bulter-metoden." Nemlig, nemlig, nemlig, heldigvis og heldigvis og heldigvis er det akkurat hulter til bulter kaotisk snurret/snurrigt psykedelisk patetisk og udbombet pladrende prætentiøst overspændt, lige præcist er det MONSTRØST, hvilket sørgeligt få danske kunstværker, på papir (og Jokum har lovet mig, at der som sædvanlig kommer en (for alle andre end mig) usynlig bogudgave på forlaget Drama) eller scene (eller lærred eller cd eller ...) overhovedet forsøger på at være. Så gud ske tak og lov for monstret MANSON!

Mere end knap nok - poetik 1117

Jeg har fået en mail fra det norske litteraturtidsskrift Bøygen, ved Ragnhild Eskeland:

Jeg skriver denne e-posten på vegne av littearturtidsskriftet Bøygen , for å
invitere deg til å skrive en tekst til det neste nummeret vårt. Vi har valgt temaet "poetikk" og ønsker å belyse det fra så mange kanter som tidsskriftets format og størrelse tillater oss. Vi vil se på hvordan begrepet/konseptet "poetikk" har utviklet seg gjennom historien og undersøke de litterære og teoretiske retningene det har tatt.

Her er søndag d. 27. feburar 2011's poetik:

Der er den skjorte, som jeg har på lige nu, som jeg holder særligt af, ikke på grund af dens lidt triste grå farve med (derfor også forholdsvist) triste gule og røde og blå strtiber, men på grund af dens lige netop for mange knapper, ikke lomme- og manchetknapper, men de centrale knappe-skjorten-op-og-til (så man til sidst er helt tilknappet)-knapper, og i alt, nu tæller jeg dem for første gang nogensinde, 9 knapper (+ 1 ekstra indadvendt nederst nede), hvilket ikke lyder som så mange for mange, som det altid har føltes, så jeg tror, jeg for fremtiden bare vil lyve overfor mig selv (ligesom jeg, med de samme to tal, det ægte og det falske, løj overfor mig selv om, hvor mange digte, jeg debuterede med i Hvedekorn) og insistere på, at der er 11 (+ 1) knapper.

Irma-objet trouvé (og efterladt igen)

Hvad lavede et beskidt, uhyggeligt kort, mørkeblåt slips i bunden af indkøbskurven lørdag formiddag?

Et passende fåret ordspil

Bjørn

bræge. verb. -r, -de, -t/ 1. frembringen af lange, høje lyde som et får el. en ged. gederne bræger - et brægende lam. brægen/ synge på en langtrukken og uskøn måde. koret blev ved at stå og bræge. brægen/ bræg-e - et fællesnordisk lydord besl. m. norsk breke, svensk bräka; muligvis besl. m. brag
dal

Eksistentielt Ritzau - Anmeldelse In Progress II

Et stærkt ustresset nyhedsbureau:

1981: Jeg er levende

1982: Jeg hænger med hovedet nedad

1987: Jeg er klassisk

1991: Jeg gentager mig selv

1996: Jeg gentager mig selv nogle år senere

2002: Jeg er populær

2011: Jeg er dødelig

Ce Sesilie

Jeg sparker til lortet for at fjerne det fra scenen! Det spærrer for udsynet til poesien og fx Cecilie Lind, der i går læste op i Literaturhaus' kælder, fint og syngende lost i sine teksters væltende væv, om jeg så må sige, for det er virkelig svært at sige noget fornuftigt om Cecilies sensible lige-ved-og-næsten-nonsens, nu mislykkedes det igen, men her er i hvert fald første halvdel af en af de tekster, hun læste op i går og som selvfølgelig hedder:

SOMMERFUGLEFE GRUBLER DUG

Kondenseret fugt yngler trip myldrer frem rådvilde aktioner mod bedre stof maner vingespredning pryder kryb anbragt føling rækker ud efter forståelse ordner leviterede udgydelser forstøver borttryllet traume rippes op af aspektsyge cementeres valmuer døser dysser monumenter over rettidig afsked rejses spørgsmål er poleret tvivl i silkegevandter genetableret formular læsker sødt kød forlænger narcissisme nytter netop i spejlet gådefulde forespørgsler spiller ind splitter op anråbt rimelighed hersker gyldigt svar mimer klar promovering af lokker hen lokker kysk kaskade af kontrast de forstemte efterstræbelser anfald paralyserer figurativ trolddom utrænet tilstedeværelse kulminerer i opvakt blik på bladstruktur stænkes væsker asker udsagn i symbiose med forgabt bryst vidner ramt ufrivillig dedikeret kvale vedgår et dig som et du kæntrer magi alger åkandeforknyt kreds på overflade frister insisteret stangnation nytter narrative togter tilsyneladende drift efter døgn efter løgnens ødslede stadighed kommer fremgang brat til syne ædes ind på kerner frø uudfoldede flakserier (...)

Bid spids på den biz!

Bonus udmålt til mig selv og givet mig selv af mig selv for endeløs, fuldautomatisk knopskydende WA-reklame i de konkurrerende aviser

1 hindbærsnitte i Emmery's

og måske 1 til

Jokum Rohde er (del af) et udsøgt lig

Jeg glæder mig som et lille kultmedlem til premieren på Jokum Rohde skuespil MANSON på Skuespilhusets store scene i aften. Jokum har en perfekt københavnsk cut-up-tekst med i næste nummer af Hvedekorn - en tvillingetekst til hvilken man kan finde i Book Traders Julehæfte 2010 sammen med "Surrealistisk jam session, II: UDSØGT LIG - JUBILÆUMSVERSION", hvor Jokum, Steen "fra Sort Sol" Jørgensen og Knud Holten (der ellers ALDRIG lader høre fra sig, det nærige geni!) for anden gang på 16 år har leget den surrealistiske selskabsleg, hvor man blindt skriver videre på de andres linjer, her får I som forsinket julekonfekt de sidste 5 elegant og punket depraverede stykker (nr. 3 er klart min favorit)- VI SES I MASSAKRETEATRET:

Bliver Oliver Madox Brown's "The Black Swan" nogen sind oversat, gennembores hver anden rødbede af meteorer.

Hvad kostede det dig så, all in all, med den blå vogn og resten af natten? De små sørgespil langs jordens bræmme.

På Hotel Viking. Nat, Bredgade. "Hvad laver de her ... de løse strålers egne nedslag!"

Hans magre pensionatarme, Østerbro-legender begge, ankommer betids til drabets urokkelige ro.

Kameliadamen, blomsterfuld og uden engagement, opløfter mit neuer kraft.

Assmann og Assman

Dramatikeren gik rundt med alle disse tanker, da en ven nævnte den tyske religionshistoriker Jan Assmann for ham. Det gik op for Jokum Rohde, at den oplevelse, han havde af det nye testamente, blev forklaret i Assmanns teorier. »Alle monoteismer er kanoniske. De er baseret på ord i en bog, og det er det, der adskiller dem fra andre religioner, hvor guderne var i naturen og himmellegemerne. Monoteismer siger, at Gud kun nås gennem denne tekst. Ingen anden tekst. Man sætter en hård skillelinje mellem sandt og falsk, som Assmann kalder den mosaiske distinktion. Han siger, at det ikke kun er historisk vold, det er også semantisk vold. Det er vold på alle niveauer. Det var vand på min mølle. Det er derfor, min Kristus er revolutionær.«

(fra interview med Jokum Rohde i Information i dag)

The Fusilli Jerry" is the 107th episode of the sitcom Seinfeld. This was the 21st episode of the 6th season. It aired on April 27, 1995. Working titles for this episode were "The Move", "The Proctologist", and "The Assman".

Plot [uddrag]

George is having lunch with his mother, Estelle Costanza, at Monk's. She says she is going for an eye job now that she is separated from Frank ("The Chinese Woman"). Kramer, who has plenty of free time, can pick her up after the operation, just as soon as he gets his new license plates. At the Department of Motor Vehicles office, Kramer receives someone else's vanity plates which read "ASSMAN". (...) Kramer enters presenting Jerry with a small statue of him made with fusilli pasta, a "Fusilli Jerry". When Jerry questions Kramer as to why he chose Fusilli, Kramer replies, "Because you're silly!" Kramer says he is also working on a "Ravioli George". About his ASSMAN plates, Kramer believes that the real owner is a proctologist. He tells Jerry and George that if they ever meet a proctologist at a party, they should stand nearby to be assured of hearing a funny story that will inevitably end with someone claiming "It was a million-to-one shot, Doc". (...) George's mother, Estelle, goes to the doctor and is told she must not cry for the next 10 days or she will have complications with her eye surgery. When going to pick her up, Kramer makes the best of the situation, using the plates to convince a parking lot security guard that he is a proctologist entitled to use a doctors-only parking space. While driving home, the plates elicit cheers and catcalls from passing drivers. Estelle, assuming that the catcalls were made at her is unaware that the gestures were made at Kramer's plates. When they hit a pothole Kramer reaches across Estelle's chest to brace her, making Estelle think that Kramer is making a pass at her by "stopping short". (...) George arrives just in time to see his father lose his balance and fall backwards onto the Fusilli Jerry statue, which had been knocked onto the floor. At the doctor's office Jerry, George and Elaine shift uncomfortably in their seats at the thought of "corkscrew pasta." Kramer spots a picture on the wall of the doctor's office portraying the doctor's boat with the name "ASSMAN" on it. Kramer asks the proctologist if his recently renewed license plates had perhaps been mixed up with someone else's and whether he is the "assman"; the doctor winks back. From off-screen, Frank is heard saying, "It was a million-to-one shot, Doc." In the last scene, George takes his father back to his mother's home. She cannot hold back her tears at seeing him after his ordeal with the statue and starts crying thereby ruining her surgery.

(artikel om Seinfeld-episode på Wikipedia)

Lys op, Lars

Skyerne over København i morges som et frembølgende, blå-violet 70'er-ryatæppe

og alle tiders rim og nyhed på det forladte apotek på Gl. Kongevej:

KARL SMART / KOMMER SNART

Skriv for fanden om noget andet, aviser og Grøndahler, folk og røvere,

selv skal jeg læse 1. korrektur på Hvedekorn 1, 2011, og tænk hvis bare en hundrededel af den spalteplads, der er blevet spildt på denne tåbelige affære, var blevet brugt på at omtale og anmelde det, hvis jeg skal sige det selv, og det skal jeg åbenbart, temmelig fantastiske dobbeltnummer, 3/4, 2010, fx kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad Thomas Bredsdorff og Erik Skyum-Nielsen og Niels Barfoed mener om debutanten Nadia Josefine El Saids lille triptykon:

indkøbssedler

1. (baba)

smøre

agurk

pålæg

sødmilk+let

yoghurt

banana

kultura

brød

2. (baba)

smøre

agurge – agurk

pålæg

milk (sød)

yoghurt

3. (mor)

FYRFADSLYS

PÆRER

LOMMETØRKLÆDER

BRØD

SUKKAHOUSUT

Aladdin Credible

Jeg vil have et vækkeur, hvor det er David Bowie, der siger "tick" og "tock", lige som han gør det på den Placebo-single, hvor han synger med på "Without You I'm Nothing", og i stedet for at vækkeuret ringer, skal han selvfølgelig synge "We can be heores - just for one day", hver hverdag morgen, eller (fra hans sang "Time"): "We should be on by now/ We should on by now/ We should be on by now/ We should be on by now".

Får det aldrig ende? Grøndahl vejrer orneluft - og Levinsen blæser til boykot

Jens Christian Grøndahl har skrevet en større klamamse om personforfølgende anmeldere og som sædvanlig i særdeleshed mig, der kommer på forsiden af Politikens 2. sektion i morgen, ringede Carsen Andersen fra samme avis og fortalte mig, og så kunne jeg omsider ikke længere holde kæft - det har jeg gjort i præcis en uge nu, og det har føltes fedt, men også satans unaturligt, og ingen tvivl om at BT- og Aftenshow-momentumet er ovre nu - og ævlede løs i et en ti minutters tid om, at jeg kritiserede værker og forfatterskaber og sgu da ikke personer, men at jeg godt kan forstå, at forfatterne har svært ved at skelne, når de markedsfører sig så groft kulørt og udspekuleret på deres person(a), som netop derfor kan være en temmelig oplagt og uimodståelig metafor på værkets personlighed og mangel på samme -men JCG truer nok ikke med tæsk i morgen, han fnyser sikkert bare, velformuleret fesent ...

og på jp.dk indftager Jakob Levinsen det ledige synspunkt, at, når nu jeg krysteragtigt/ godmodigt ikke vil, så bør Kritikerlavet tage IM på ordet og melde ham til politiet, for man skal ikke slippe ustraffet fra at true med tæsk, hvilket han selvfølgelig godt kan have ret i, men hvis man ser pragmatisk på det, og det har jeg forsøgt at gøre (og taget konsekvensen af ved at holde ugelangt kæft), så er det da en langt værre straf at blive uhjælpeligt og mindeværdigt til nar, jf. Philip Ytournels pragtfulde Dagens tegning i lørdags, end at blive idømt en martyrisk bøde- eller hæftestraf efter al mulig jurdisk omkringbumlen - samme Krtikerlav bør desuden opfordre til boykot af IM's bøger, hvilket da til gengæld er alt, alt for nådigt sluppet, og derudover burde det have været JPs' egen Jon Helt Haarder, der var blevet truet med træsk, og ikke mig, fordi JHH er lektor i performativitet og gav IM's seneste roman to stjerner, mens jeg bare er en vennesæl og lalleglad og harmløs litteraturentusiast, som af en eller anden uudgrundelig grund gør visse forfattere edderspændt rasende:

Af flere grunde er det imidlertid uretfærdigt at det lige netop er Bukdahl, der i bogstavelig forstand skal være Prügelknabe for Ib Michaels afløbstrang. Eksempelvis fik hans seneste roman ligeledes kun to småsarkastiske stjerner her i avisen af Jon Helt Haarder, der sågar er ekspert i den særlige gråzone mellem selvbiografi og fiktion, Ib Michael ofte dyrker. Men også fordi Bukdahl, uanset sin buldrende skrivestil, når det kommer til stykket er et ærkesødt menneske. En 90er-avantgardens muntre søn, der fuld af begejstret benovelse bare vil litteraturen det godt og helst være venner og på fornavn med en masse digtere. Han er da desværre også afstået fra at politianmelde den vrede forfatter for trusler. I den efterfølgende debat på Ib Michaels forfatterprofil har han ligefrem af et godt hjerte ønsket ham held og lykke med sin nye roman. Det synes jeg er ærgerligt. Trusler om vold er ikke noget man flirter med, det hører overhovedet ikke hjemme i en demokratisk samtale og er med god grund strafbart.

Det er selvfølgelig også irriterende for en litteraturredaktør, at bladtegnerne på hans avis er langt mere kontroversielle og provokerende end anmelderne.

Min søn er en fodboldklub i Vejle Kommune

(mystisk mail ankommet til min søns mailadresse)

Vedr. ny kridtmodel.

Til alle fodboldklubber i Vejle Kommune.

Efter afholdt møde den 8/2-11 og efterfølgende modtagelse af oplysninger, skal vi meddele flg.:

- vi anskaffer malemaskine.

- vi indkøber maling.

- vi indkøber øvrig udstyr, dog ikke markeringsrør/koste.

Kontakt Kurt Olesen, 30736067, vedr. levering m.v.

- Tilskud til foreninger udbetales 1 gang årligt iht. oplysninger om antal baner- og typer.

Forventes inden 1. april 2011.

- ved evt. særlige forhold, f.eks. når en klub har 2 anlæg, aftales dette nærmere med den enkelte klub.

- andre særlige forhold drøftes løsning med den enkelte klub (f.eks. andet spillested)

- ønsker om 1. gangs udmåling og opmaling er noteret og igangsættes hos Teknisk forvaltning.

Faktura tilsendes senere klubben.

Bestillinger, der ønskes fra Teknisk forvaltning, skal gå igennem Idrætssekretariatet: Kurt Olesen, 30736067 el. mail: ovnie@vejle.dk

- forsikringsforhold:

Efter gældende forsikringer: kommunens bygninger og inventar er forsikret efter fastlagte områder.

- Græsslåningsplan.

tidligere plan fra Teknisk forvaltning vedhæftes. Planen forventes videreført.

Evt. mindre justeringer kan forekomme.

- depotforhold: søges afklaret de enkelte steder.

- husk: MØDET AFLYST.

præsentation af opmaling af bane:

onsdag den 23/2-11 kl. 16.15

sted: Hældager stadion, Vejle.

Nyt møde planlægges, såsnart sneen er væk.

Med venlig hilsen

Ove Nielsen / Kurt Olesen

Idrætssekretariatet

Vejle Kommune

Vedelsgade 25, 4. sal

7100 Vejle

Anmeldernes vredt klynkende, lille offersang

Well the church bells are calling
Police cars on fire
And as they call you to the eye of the storm
All the people say "Stay at home tonight"

I say we are the pigs, we are the swine
We are the stars of the fire, the firing line

And as the smack cracks at your window
You wake up with a gun in your mouth
Oh let the nuclear wind blow away my sins
And I'll stay at home in my house

I say, we are the pigs
We are the swine
We are the stars of the fire, of the firing line

We are the pigs, we are the swine
We are the stars of the firing

But deceit can't save you so
Oh oh oh oh
We all watch them burn

Oh oh oh oh
We alle watch them burn
Oh oh oh oh
We all watch them burn
Oh oh oh oh
We all watch them burn

We all watch them
We all watch them
We all watch them burn
Watch them burn

[børnekor gentager sinistert de sidste 5 linjer]

- nemlig Suede's "We Are The Pigs"

Forfatternes vredt klynkende, lille offersang

Well the church bells are calling
Police cars on fire
And as they call you to the eye of the storm
All the people say "Stay at home tonight"

I say we are the pigs, we are the swine
We are the stars of the fire, the firing line

And as the smack cracks at your window
You wake up with a gun in your mouth
Oh let the nuclear wind blow away my sins
And I'll stay at home in my house

I say, we are the pigs
We are the swine
We are the stars of the fire, of the firing line

We are the pigs, we are the swine
We are the stars of the firing

But deceit can't save you so
Oh oh oh oh
We all watch them burn

Oh oh oh oh
We alle watch them burn
Oh oh oh oh
We all watch them burn
Oh oh oh oh
We all watch them burn

We all watch them
We all watch them
We all watch them burn
Watch them burn

[børnekor gentager sinistert de sidste 5 linjer]

- nemlig Suede's "We Are The Pigs"

Voldstrusler er OK, iflg. Gy, men ikke identitetstyveri

Jeg ved godt, jeg havde lovet ikke at skrive og tale mere om IM-affæren, men det er altså for grotesk, at MAN dér i kommentarfeltet på Gyldendals Forfatterside har fjernet følgende sjove kommentar af en vis Klaus Rifbjerg (heldigvis nåede Tue Nexø at skrive det af i en kommentar til Godnat-posten nedenfor):

Øv hvor er det irriterende når en anmelder gennemskuer os. Hvor er det grimt at ikke alle anmeldere blot slikker vores fødder, men at nogle indser at vi blot er opblæste narhoveder. Jeg føler med dig Ib, giv ham nogle bank fra mig også, det kan jeg heller ikke rigtig finde ud af mere.

Som nemlig Ib Michael tog for pålydende som en (jo så (dobbelt) ironisk formuleret!?) solidaritetserklæring i sin egen nu også slettede (og desværre ikke afskrevne) efterfølgende kommentar, hvor han hyldede KR i almindelighed og KR's romanmonster Alea i særdeleshed og (så vidt jeg husker) ønskede tillykke med KR's nye roman, men ikke med anmeldelserne, for de er som sådan noget crap.

Som jeg fulgte op med en kommentar, der stadig kan læses, hvor jeg erklærer ENIGHED! og copypaster et citat om Alea fra min Passage-artikel om 10 oversete værker i 00'erne, og som jo nu er totalt uforståelig, hvilket jeg intet problem har med.

På et eller andet tidspunkt må NOGEN imidlertid have anet uråd, fx den virkelige Rifbjerg, og de to kommentarer, den skrevet af den fiktive Rifbjerg og den skrevet af den virkelige Ib Michael, være blevet slettet, af NOGEN.

Mens voldstruslen stadig står og kræver at blive taget alvorligt ...

fordi GYLDENDAL har sikret sig, at det rent faktisk er Ib Michael, der har udstedt truslen:

Thi så længe det er den virkelige forfatter, der siger noget (og kommenterer noget, en virkelig forfatter har sagt (hvis en virkelig forfatter kommenterer noget en fiktiv forfatter, som han troede var en virkelig forfatter, har sagt, skal han naturligvis ikke stå ved sin kommentar)), kan han sige HVAD SOM HELST!

snealdrende (tillæg, ODS)

snebenævnt
snebygget
snedelig
snedobbelt
snefarvet
snehed
sneklang
sneklædt
snekulørt
snekønnet
snelig
sneløbende
snerislende
snesindet
snestående
snetegnet
snetidig
snetonende
snetydig

sneartet (nudansk o)

snebenævnt
snebetydende
sneformig
sneliggende
snelydende
snerette
sneretter
snerettet
snevinklet

Forbenet forkølelse

Det sner udenfor,
men det forbandet hagler
fra min næse.

Nye sammensætninger af de sammensatte ord nedenfor

fuglehud
sommerordre

skin event
luksusreservater
problem shop
balancing day hus
hududstillere
post care
fragtcreme
pure event

cph lotion
luksusfrit
dagtype

Sammensatte ord i annoncer på Informations bagside

fuglereservater
sommerhus

skin care
dagcreme
problemhud
balancing day lotion
hudtype
postordre
fragtfrit
pure shop

cph lifestyle
luksusevent
luksusudstillere

Let's Talk About S.U.T - Anmeldelse In Progress

Tirsdag 1. marts udkommer Søren Ulrik Thomsens første digtbog i 9 år og første digtsamling i 16 år, Rystet spejl, hvilket - på grund af tavsheden/tavshederne (ind mellem fik vi en debatbog og en fotobog og en essayopsamling) og Thomsens status som Stor Digter (som tavsheden paradoksalt har styrket eller i det mindste opretholdt (selvom Thomsens idol Merete Torp til hver en tid er tavsere)) - er en Stor Begivenhed.

Jeg vil ikke påstå, at udgivelsesugedagen bevidst er valgt for at genere Weekendavisen, ligesom når Kongehuset proklamerer forlovelser og graviditeter onsdag eftermiddag efter sladderbladenes deadline (JO JEG VIL!),

men allerede i fredags var der store, ret cirka enslydende interviews i Information og Politiken, for man må nemlig gerne omtale en bog og interviewe dens forfatter før udgivelsesdagen, men den må "tidligst anmeldes den dag", ergo er dette ikke en anmeldelse, for jeg kunne ikke finde på ikke at adlyde Gyldendal; på den anden side synes jeg, det kunne være interessant at åbne op for anmeldelsesværkstedet, når jeg nu alligevel går og spekulerer på den anmeldelse hver evigt eneste dag og allerede har læst bogen ca. 1,7 gang (= en hel gang igennem, og så kan jeg ikke lade være hele tiden at slå op og læse et digt eller 2, hvilket betyder, at der er nogle digte jeg nu har læst 6-7 gange og andre jeg kun har læste en enkelt gang), derfor vil jeg oprette en ny blogpost-genre (som jeg sikkert, ca. og næsten, har praktiseret før, men ikke med det ord); Anmeldelse In Progress, hvor forskellige indgangsvinkler til (anmeldelsen af) bogen skitseres og overvejes, hvilket IKKE er det samme som en anmeldelse (og 1 regel kunne være, at man kun citerer digte, der allerede er citeret i interviews og foromtaler (hvilket man nemlig åbenbart gerne må, citere digte i etc.)), det er anmeldelsesskitser, and here goes:

Da jeg læste det intakt citerede og særligt fremhævede digt i Informations interview (før jeg senere på dagen fik selve bogen i hænde og glubsk læste løs (i Dagmars café)), var det første, der slog mig, det aforistiske præg - og ikke kun fordi jeg om onsdagen havde skrevet en lille anmeldelse af Ludwig Wittgensteins Kultur og værdi - spredte betragtninger, der fokuserede på aforismen som god og ond genre, men også derfor - og da jeg senere på dagens glubsk læste videre (i Dagmars café), så jeg med rette eller urette aforistik over det hele, men her er foreløbig digtet fra Information:

Her skulle egenlig have stået et digt
som jeg har kasseret
selvom det indeholdt
en rammende bemærkning om mine fjender
plus et par rigtig flotte linjer
som er typiske for min poesi
men hvad skal det til for
nu hvor syrenerne blomstrer
og jeg er underligt nok er ældre
end min morfar nåede at blive
så iført hans koksgrå jakkesæt
går jeg en tur i den moderne verden
hvis uforståelighed er banal
sammenlignet med at krydse grænsen
fra det selvfølgelige ved at være til
til det mærkelige i ikke at være død.

Det (bevidst? men i så faldt lidet dynamisk) selvmodsigende ved de første 6 linjers metaudsagn er selvfølgelig, at de næste 9 linjer er temmelig "typiske for min poesi" - det er kun den "rammende bemærkning om mine fjender" vi/JEG desværre må undvære (IGEN!). Man kan læse hele digtet som én aforisme, eller de sidste 9, 8, 6, 5 (med let forskudte og ændret ordstilling) linjer som én aforisme, men lige meget hvor lang digtets aforisme er, så er der ingen tvivl om, at den målrettet tæller ned til de sidste 2-3 linjers fyndigt svirpende finish. Og det, jeg spekulerer over, er aforismens poetiske funktion og kvaliteter og mangel på samme - når den ikke (som her og dér Wittgenstein nemlig) selvironiserer over sin aforisme-agtighed og generelle og specifikke poesi-typiskhed, hvilket, så vidt jeg kan læse, ikke sker i dette digt (ligesom det heller ikke er meningen, at man skal studse over det lettere besynderlige faktum, at digteren er iført sin morfars koksgrå jakkesæt (hvilket nemlig ikke lyder som en metafor, men som et en "realistisk" oplysning), som lettere besynderligt). I Wittgenstein-anmeldelsen peger jeg på den konkrete billeddannelse som aforismens poetiske punkt eller moment (der har det med, i sin sansede præcision, at overstråle den afledte aforistiske-allegoriske pointe), men ud over syrenerne og jakkesættet er der ingen billedlige konkreter i teksten og finishen er rent abstrakt, eftersom"krydse grænsen" her er en heldød metafor. Thomsen har altid så travlt med at forsvare poesiens særlige domæne mod konkurrerende og kontaminerende diskurser, men hvad er forskellen på dette digt og en aforisme, bortset fra linjeskiftene og den let optimerede vellyd? I Wittgenstein-anmeldelsen (jeg håber stærkt den kommer i avisen på fredag) fremhæver jeg Renè Jean Jensen som en (post)moderne aforistiker i poesi og kortprosa, for hos RJJ er aforismen ikke viljestærk, autoritativ visdom, men et legesygt, foreløbigt (gerne billedbåret og helst selvironisk) spidsformuleringsforslag i ét mylder, eller er dette en falsk, rent litteraturpolitisk modsætning ... ?

Og her slutter denne Anmeldelse In Progress, som den skal, med det modsatte af en konklusion:

Hmmmmmmm!

Kvindelige 90'er-prosaister har det hele

(= helt eller primært eller halvt prosaister)

1. Legaterne (jf. optællingen i dagens Politiken, hvor Hammann, Helle, Aidt, Guldager, Pryds Helle er på legaternes Top 10)

2. Priserne (jf. senest Kritikerprisen nedenfor)

3. De gode anmeldelser

4. Salgstallene (relativt set, men i stigende grad)

5. Forfatterskaberne (de flittige og solide og konsekvente/konsekvent forvandlingsdygtige forfatterskaber)*

6. Talenterne

7. Og derfor intet behov for midtvejskriser og midtvejskrisegenererede karriereskift

Fremmed, gulgrøn galde inficerer ej gennemgribende

37, 4

Køkkenet, landskabet og sejrsskamlen

Pressemeddelelse

Kritikerprisen 2010 til Christina Hesselholdt og Georg Brandes-Prisen til Dan Ringgaard

Prisuddelingen foregår torsdag den 24. marts 2011 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Alle er velkomne

Kritikerprisen for 2010 tildeles Christina Hesselholdt (født 1962, debut 1991) for hendes fortællekreds Camilla - og resten af selskabet (Rosinante). Bogen bringer os i selskab med en kreds af midaldrende venner og veninder, der kunne kaldes helt almindelige, hvis ikke det ikke var for Hesselholdts på samme tid viltre og virtuose iscenesættelse af selv deres mindste tanker og oplevelser nu og i fortiden. Det bliver et eksistentielt og intellektuelt og sprogligt drama af stor sørgmunterhed at gå en tur i Fælledparken 3. maj. Den generøse, litterære selskabelighed i Camilla - og resten af selskabet overstimulerer læseren præcist og nådesløst.

Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Pia Juul for digtsamlingen Radioteatret og Harald Voetmann for romanen Vågen.

Georg Brandes-Prisen for 2010 tildeles lektor, dr. phil. Dan Ringgaard for monografien Stedssans (Aarhus Universitetsforlag), hvormed stedsstudier som litterær disciplin for første gang præsenteres og praktiseres konsekvent på dansk. I livfuld vekslen mellem teori, analyse og subjektiv lystvandring, udført med sensibilitet og sulten nysgerrighed, fremstiller Dan Ringgaard suverænt og originalt, hvad stedet – byen og landskabet som mentale rum – betyder i og for en lang række danske og internationale tekster, ældre såvel som nyere. Han er i stadig dialog med den nyeste forskning, altid eminent på højde med sin genstand, han skriver medrivende og klart, og det lykkes ham at kombinere forfattere og værker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden.

Georg Brandes-Prisudvalget udgøres i år af Bo Hakon Jørgensen, Anders Juhl Rasmussen og Erik Skyum Nielsen.

Begge priserne er på 60.000 kr., og finansieres af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

TILLYKKE TIL SPROGMESTRENE CHRISTINA OG DAN

Dramatisk præcisering

Oprindelig underrubrik til Rohde/Knutzon-anmeldelse i fredags:

Line Knutzon og Jokum Rohde støder en kanyle, indeholdende burleske og dukkefarce, lige lukt i hjertet på det komatøse, kongeligt borgerlige teater

Oprindelig sidste sætning:

Fordi Line Knutzon og Jokum Rohde hader så pragtfuldt primitivt på selvfed dramaturgisk litteraritet er og bliver de eminent læselige.

Ikke de store forskelle, men de - vigtigere ! - små forskelle.

Fremmed, gulgrøn galde nedbryder immunforsvaret

38, 3

Karriereskift for mandlige 90'erdigtere i midtvejskrise

1. Kriminalforfatter

2. Rocksanger

3. Rapper

4. Kurator

4. Maratonløber

5. Postbud

6. Blogger

7. Årets piberyger

(dette er også en quiz)

Nå ja, jeg glemte én, der egenlig burde have stået mellem 1 og 2, men nu bliver nr.:

8. Hermetiker

Dagens dobbeltdyr

pikant
pissemyre

At ikke-gide

Mor til sin søn i Danske Bank på Vesterbrogade:

Jeg gider altså ikke, hvis du bliver ved med det show ...

Hvis han havde fået kaninen med den onde stirren (hvis jeg havde samlet den op) var han nok holdt op med det show

- for nu at krydsbestøve og dermed kortslutte dagens virkelige allegorier -

Hvor har jeg set den mølædte, tilsneede, lyserøde kanin før?

Der ligger en mølædt, tilsneet, lyserød kanin på fortovet lige udenfor Thai-takeawayen på Værnedamsvej og stirrer ondt på de forbipasserende.

Skulle jeg have taget den op, klappet den på hovedet og bragt den hjem i den relative varme?

Foragtelige mig

I stedet for at optræde i Aftenshowet og Deadline og Tv2 Nyhederne så jeg den rigtig rigtig glimrende tegnefilm Despicable Me (og drak rosé-champagne) og selvfølgelig så jeg den som en kolossal allegori på MIG: gammeldags superskurk (mig) med naragtig, moderne rival (bortset fra alderen: Facebook-fortryllede IM) adopterer, for at komme ind på livet af rivalen, tre dynamisk nuttede hittebørn (Hvedekorn) - og det ender godt, med rivalen på månen (brev til Månen) og hittebørnene permanent flyttet ind hos superskurken.

Endnu et insidejob

(mens de diskuterer sig elektriskblå i hovederne nede i kommentarfeltet til godnat-blogposten og Deadline plager, nu på sms. om please at få mig i studiet)

HVEM HAR STJÅLET MIN 2. MAOSKO!?

ALTSÅ DEN VENSTRE!

HVIS DU, MAOSKOTYV, TROEDE, DU TOG DEN HØJRE, TOG DU FEJL, MEN DET ER JO EN RINGE TRØST HER!

Bagerjomfrukunst

Tæt og sidelæns stabling af rundstykker i en stor æske -

- en murerkunst vel snarere!

Queer-PS: Bagerjomfruer kan sagtens være af hankøn.

STOP AVISTYVEN!

AVISTYV! AVISTYV! MED NØGLE TIL OPGANGEN!?
Jeg plejer at tage aviserne ud af postkassen og lægge dem i vindueskarmen, inde jeg går ud og køber morgenmad (således at jeg i forbifarten kan foretage en hurtig gennemskimning , og på hjemvejen nemmere kan få avis-tag med en bagerpose i hånden) - og da jeg kom tilbage denne morgen var de VÆK, TYVSTJÅLET! Det er værre end Ib Michaels samlede hysterianfald, værre end hestetyveri og cykeltyveri, værre end dokumentfalsk og bankrøveri. Jeg måtte i den nådesløse kulde købe en ny Politiken (en ny Information er for dyr og meningsløs, Politiken er min livsnødvendige udmælkede kop kaffe), mens min egen blev læst af AVISTYVEN gud ved hvor og måske lige i nærheden, hvis ikke på Thailand! USSELDOM!

Noget om og af Wittgenstein

Hvilke danske forfattere kan egentlig siges at være inspireret af Ludwig Wittgenstein?

Peter Seeberg (fra og med Eftersøgningen)

Per Kirkeby (hvis 2,15 er opkaldte efter en paragraf i Tractatus) og de andre Ta'- og Eksskole-drenge

måske Solvej Balle?

Og her et Wittgenstein-citat:

Faren ved et langt forord er, at en bogs ånd må vise sig i selve bogen´, den kan ikke beskrives. For er en bog kun skrevet for få, da vil det netop vise sig ved, at det kun er få, der forstår den. Bogen må automatisk bevirke en adskillelse af dem, der forstår den, og dem der ikke forstår den. Også forordet er skrevet for netop dem, der forstår bogen.
Det har ingen mening at sige een noget, som han ikke forstår, heller ikke hvis man tilføjer, at han ikke kan forstå det. (Det sker så ofte med et menneske, man elsker).
Hvis du ikke vil have bestemte mennesker til at gå ind i et værelse, så sæt en lås op, som de ikke har en nøgle til. men det meningsløst at tale med dem derom, medmindre du alligevel ønsker, at de skal beundre værelset udefra!
Anstændigvis må du hænge en lås for døren, som kun opdages af de, der kan åbne den, og ikke af de andre.
Men det er rigtigt at sige, at bogen efter min mening intet har at gøre med den fremadskridende europæiske og amerikanske civilisation.
Og at denne civilisation måske er denne ånds nødvendige omgivelse, men at de har forskellige mål.
Alt rituelt (kvasi højpræsteligt) skal strengt undgås, fordi det umiddelbart går over i råddenskab.
Et kys er ganske vist også et ritual, og det bliver ikke dovent, men kun så meget ritual er tilladt, som er ægte, ligesom et kys.

Notat fra 1930 i Kultur og værdi - spredte betragtninger

Noget mere om bagerjomfruer

Bagerjomfruer er ikke kransekagefigurer

Bagerjomfruer er ikke galionsfigurer

Bagerjomfruer er avantgarden

Bagerjomfruer er Wittgensteins Døtre

Dybdeborende godnat

Jeg gider ikke det fis og bullshit længere; jeg skulle ikke have skrevet åbent brev til Gy og høflig kommentar til IM, jeg skulle ikke have talt med Berlingske og slet ikke inviteret TV2 Lorry ind på mit kontor; mens de tog dækbilleder af mig ved tastauret scrollende IM's Forfatterside opdagede jeg endnu et PDF-indlæg, 3 sider langt, der udelukkende handler om min ringe person som kritisk stormufti eller hvad fanden vrøvlet nu går ud på, for jeg orkede ikke at læse det ordentligt og vendte mig med et langt, langt, træt suk mod kameraet og journalisten og lirede noget af om IM's sørøverpæreskude i swimmingpoolen på Gyldendals supertanker, som journalisten mente var alt for svært at forstå for fru Jørgensen i Brønshøj, eller hvad nu Maren i Kæret hedder i dag, så kunne jeg venligst formulere mig kortere og dummere, og det kunne jeg sagtens, men det gider jeg ikke længere, i stedet vil jeg aftrykke to fine Facebook-opdateringer signeret Lone Hørslev og Thomas Hvid Kromann henholdsvis:

quiz: gæt en forfatter. Først var han en af de tolv, der underskrev et manifest der kritiserede tonen i den offentlige debat. Her et par år senere kalder han den danske anmelderstand "lamme i roen" og lover på Gyldendals hjemmeside Lars Bukdahl "tørre tæsk". (Hvis du synes opgaven er svær, så kan jeg hjælpe og sige, at han sidder og brokker sig fra en hytte i Thailand).

kan ikke lade være med at fnise lidt over at en så rig, solbrændt og kanoniseret forfatter som Ib Michael kan gå i SÅ små snabeltyrkersko. Voldstrusler, fatwa, stormufti, helt ærligt, hvad er det for en retorik? Vi taler bare om Lars Bukdahls dårlige anmeldelser af nogle bøger, ikke om LB's udslettelse af IM's familie eller at LB har overtaget IM's plads på Nordkaperen. You can't win them all.

Jeg vil gerne skrive noget mere om bagerjomfruer - og Wittgenstein

men nu kommer gudhjælpeme TV Lorry ...

Hold nu kæft og gå i seng, Lars

Jeg kunne så ikke lade være med at skrive videre i kommentarfeltet på Ib Michaels Forfatterside:

Kære Ib Michael Okay, jeg er en idiot, og du er en nar, men bortset fra det: Jeg kunne ikke finde på at true med retssag, nok er jeg en idiot, men jeg er ikke en nar. Jeg undrer mig bare over, hvorfor man som erfaren sprogarbejder vi gå til den primitive yderlighed at true med tørre tæsk, og hvorfor et respektabelt forlag vil lægge hjemmeside til sådan en trussel. Det kunne være rart, hvis du vil forklare, hvordan og hvorledes jeg har tilsvinet dig (som jeg som sådan er fuldstændig uinteresseret i) gennem de (ikke 16 men) 21 år, jeg har anmeldt dine bøger (jeg skyndte mig at undskylde i avisen, da du havde misforstået en klodset passage i min seneste anmeldelse som en beklikning af din ære); jeg indrømmer, at jeg i og udenfor anmeldelser har stukket humoristisk til din ikke just under-markedsførte digter-persona, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan sådan letfærdig Blæksprutte-praksis kvalificerer som tilsvining. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du overhovedet anerkender, at man kan forholde sig til kritisk til dit forfatterskab og dine enkelte bøger (hvoraf jeg er og har været rigtig glad for ikke så få)? Kan du nævne en kritisk anmeldelse, som du (måske flere år efter) har være glad for eller i det mindste har kunnet respektere? Og igen:: hvorfor er det OK for dig summarisk at kritisere (bortset fra, at du - krysteragtigt? - har fjernet pdf'erne fra hjemmesiden) Stieg Larsson, Asger Schnack og Leonora Christina Skov, når vi andre er dømt æresløse på forhånd ved overhovedet at agere kritikere? Jeg kan grundlæggende slet ikke forstå denne kritiker-aversion. Hvordan tror du egentlig der bliver sorteret mellem skidt og kanal i hvert års kolossale bunker af meget skidt og meget lidt kanel? Tror du overhovedet, at du ville være nået frem til at læse Ekeklöf, hvis der ikke havde været kritikere, der havde vejet ham og fundet ham tungere end hans samtidige? Og bla bla bla. Nu vil jeg gå i seng med almindelig blakket samvittighed i hundekolde DK og ønske dig alt godt og held og lykke med din næste bog, helt ærligt og kærligt. Mange hilsner LB

Arbejdstitel: Jeg vil ikke være en fucking skallesmækkende mimose

Efter niece-tiårs-fødselsdag nr. 2:

Ib Michael destabiliserer klodset debatten eller "debatten" ved inde på sin Forfatterside på Gyldendal at fjerne (men ikke fortryde?) sine to debat-pdf'er, den Politiken overtog og den med de løse voldstrusler, og skifte dem ud med en helt løst ævlende pirat-pdf og meddelelsen om, at det hele var en dobbeltkontraktuel limpind, æv bæv, der nemlig bare var et uddrag fra hans kommende roman (og synes du virkelig, Johannes Riis, at den ser lovende ud?); og hvad er det for en rådden diskursiv praksis, først Suzanne Brøgger og nu IM abonnerer på: Amokgående, men pga. fiktionsamnesti ansvarsløs polemik. Fjernet fra siden er imidlertid ikke den specifikke, personlige voldstrussel i kommentarfeltet, hvor nu IM's ærede kolleger Jesper 69 Green og Morten Sabroe kommer til hans forsvar, sidstnævnte med en nuanceret kommentar til bloggen her: "magen til infantilt lort skrives der ikke i det lille dronningerige, og det undrer ikke at Weekendavisen ikke vil røre den med en ildtang" Jeg ved ikke, hvorfor WA skulle røre ved min blog, selv med silkehandsker? Og IM følger selv op med en kuriøs opsummering af mit kritiske projekt og en smuk, tåget hippie-utopi om en anden, urkritiskere kritik:

Kære J69, jeg tror det er en helt central statement, manden der dræbte en generation [altså Jesper 69-generationen, inkl. hvem? Jesper Uhrup Jensen og Mads Brenøe og Martin Bigum og Annemette Kure Andersen?] . Enten skal der skrives helt ulideligt infantilt, som han selv gør, eller også minimalistisk, uden den Ekelöf’ske passion og billeddannelse – at den genre [den ikke-Ekelöf-passionerede og -billeddannende minimalisme!] i øvrigt har sine mestre, skal jeg være den første til at erkende. Læsning handler om fordomsfrihed, om at få det at vide, man IKKE vidste i forvejen. Bukdahl forvrænger og udlægger alting i sit billede, hans domme er afsagt på forhånd. Det får han Formidlingsprisen for, i DK appellerer man ikke forgæves til skadefryden. Det er tid til at bryde monopolet og rædselsregimet, jeg har allerede set eksempler på en yngre generation, der bevæger sig med nye øjne og ører i de sociale netværk, anmelder bøger på youtube, sender hinanden hints via Facebook. Så få dog den prop ud af systemet som sidder og blokerer for de litterære tendensers frie udstrømning [og lad lortet flyde i fred].

Det er utrolig så meget magt man kan udøve, når man føler sig så utrolig afmægtig og ensom: I 2o år har jeg kæmpet imod Ib Michaels bestselleri (bortset fra den håndfuld gange jeg vurderede, at han havde skrevet en god eller halvgod bog) og først med hans seneste opus, som jeg ikke anmeldte, fik jeg ham ned med nakken; sørme sært!?

Nå, men hvad jeg ville sige, var det, jeg siger i mailen til Johs. Riis nedenfor: Jeg gider ikke (beskyldes for at) være hysterisk, men jeg gider heller ikke finde mig i, at forsmåede stjerneforfattere som Ib Michael og Jan Sonnergaard bruger en løsagtig, udokumenteret og uargumenteret dæmonisering af kritikere, der bare gør deres forbandede job, som undskyldning for at bryde alle civiliserede regler for offentlig diskurs, og jeg synes, det er dybt betænkeligt, at denne gemene opførsel sanktioneres af respektable medie-institutioner som Information og Gyldendal - som sagt udsætter jeg mig GLADELIG for enhver form for kreativ og knap så kreativ hån og latterliggørelse, og guderne skal vide, at jeg er blevet udsat for ikke så lidt de sidste 15 år, fra det første alenlange Rifbjerg-læserbrev og frem, men hvorfor egentlig skal forfattere have en særlig licens til at gå frådende ud over alle grænser retorisk amok (i sit første indlæg klager IM over dyrkelsen af ytringsfriheds-misbrug, han er selv langt værre end nogen Muhammed-tegning)?

Godnat!

Åh nej, mig vs. Mik er en nyhed

Jeg har lige talt med en journalist fra Berlingske Tidende og afsendt følgende mail til Johannes Riis, som journalisten havde talt med først (og nu skal jeg hurtigt videre med min Rohde/Knutzon-anmeldelse, jeg følger sikkert op senere med den post, jeg planlagde i går aftes, inden jeg faldt i søvn; "Jeg vil ikke være en fucking skallesmækkende mimose"):

Kære Johannes
Jeg ville have mailet dig et link til min blog i går, men kom fra det pga. pludselige gæster og i dag er lutter deadlines - så jeg er ked af, at du skulle få den kylet i hovedet af Berlingske-journalist - jeg synes så heller ikke at "sagen" burde blive en journalistisk hårdtvinklet avis-nyhed, men selvfølgelig mener jeg, hvad jeg skriver på bloggen - : at hvis IM mener, hvad han siger på hjemmesiden, så bør Gyldendal ikke være med på galejen - jeg er GLADELIG med på al mulig fabulerende hån og latterliggørelse fra forfatterside, men grænsen går ved voldstrusler og injurierende beklikninger (som dem Sonnergaard senest har dynget Skyum til med i Inf.)
Mange hilsner Lars