I en aftentaxa på vej hjem fra DR-byen bad chaufføren mig, og vi var allerede på Bernstorffsvej, om at nævne de 10 bedste bøger fra de sidste 10 år som læseanbefaling, og den eneste titel, jeg i min forfjamskelse kunne komme på, var Kristian Bang Foss' Døden kører Audi (burde i det mindste også have nævnt Lars Frosts Smukke biler efter krigen ...)
I går i Fona 2000, hvor jeg havde indsamlet en stak billige, italiensk film af først og fremmest Fellini, bad ekspedienten mig om at anbefale en bog, han kunne købe som afskedsgave til en kollega, der havde sidste arbejdsdag og var litterært interesseret. Øh, bøh - der var flere folk bag mig i køen nidstirrende. Voetmann, Syner og fristelser, fik jeg fremstammet. Han bad mig skrive forfatter og titel ned, og nu er jeg bange for, at jeg skrev: Syner og lignelser, men det burde en kvik boghandler jo nemt gennemskue.
Var tilfældigt endt på temmelig tomt tapassted på Hauser Plads, det halve af København var sommerlukket
Jørgen Leth kom forbi udenfor, ergo var Tour de France forbi, han så sig desorienteret omkring et øjeblik, kunne tydeligvis ikke forholde sig til den opbulende, indehgnede legeplads, der er blevet anbragt på stedet, indså omsider, hvor han var, og gik beslutsomt videre mod Pilestræde. Meget dramatisk skue!
Jesper Elving kom forbi udenfor, og det var virkelig mærkeligt, fordi jeg i samme øjeblik talte om de stærke reaktioner på nonsenspoesi i mit fiktions-værksted på Testrup, hvor vi havde læst tekster af Schwitters og samme ELVING! Decideret overnaturligt!
Og Elving har netop sendt mig sit seneste værk(sammenhæftede A4-udprints), dumme Dorthe, genrebetegnelse. "samtidsroman" (jesperelving.net), hvoraf halvdelen er umiskendelig lyddigtning (som jeg kopierede fra på Testrup) og halvdelen sensationelt IKKE, men kosteligt banale/barokke trelinjere (IKKE haikuer), her første sides 4:
sut på min bærepose
den er tung
for jeg har købt et bord
min sidekammerat
er en boremaskine
som har skåret sig i fingeren
jeg synes dumme Dorthe
er en gipsvæg
husk langsom salt i Netto
over skolen hænger en graffitiblæser
den er nedfældet på groft
bark
- fra essay (om mestendels Informations medarbejderdemokrati vistnok) af min fars gode ven, Ejvind Larsen (som jeg i 9. klasse var i praktik som chefredaktør hos), i Information:
"Tre mænd har gjort, at jeg i dag ikke skammer mig over, at B. S. Ingemann er og bliver romanforfatteren i mit liv: Jørgen Bukdahl,
heretikeren Bjørn Poulsen og Det Radikale Venstres egentlige
grundlægger P. Munch. På Askov Højskole i vinteren 1957-58 genfortalte Bukdahl ganske
kort Jakob Knudsens To slægter om den faderlige realisme og
historiskhed og den moderlige fantasi og poesi. Begge skulle have, hvad
der tilkom dem, men alligevel blev det uforglemmelige øjeblikket, da Bukdahl med
220 volt på ånd og stemme og armbevægelser citerede, hvordan børnene
pludselig sprang op af den fodtrådte sti og den tørre bund, der var
knopret og ru af bog-skaller og råbte det ingemannske: »Tumle Dig,
Skimmel! Styrt Dig ind i den glødende Himmel!« Og det sidste foredrag af
Bukdahl den uendeligt langtrukne vinter,
da han under iførelse af sin tykke overfrakke med halstørklædet
smældende om hals og hoved forsikrede: »Giv tid! og hvad du drømte
skønt, Du skal i sandhed skue. Giv tid! og åndens vinterblund Skal fly
for herlig sommer.«"
- fra Vejle Amts Folkeblads genoptryks-spalte, "1936: det stod også i avisen":
" ET FRUGTBART FÆLLESSKAB KAN IKKE BYGGES PAA BLOD OG RACE. " I Tyskland
holdtes fornylig et stort Møde, hvor man vedtog at arbejde for en nøjere
Tilknytning mellem de tyske og de nordiske Germaner, i hvert Fald med
Danske som jeg, lyshaarede og uden tvivlsomme Bedstemødre. Men
vi vil ikke træde i Forbindelse med en Bevægelse, der ikke kender anden
Retning end Ensretningen; det har vi Lov at sige, selv om man ellers
ikke skal blande sig i en stor Stats indre Anliggender, og Baggrunden
her i det historiske Jelling er den bedste for et Svar til Tyskerne. Runestenene
vidner om, at skal et Folk leve et frugtbart Fællesskab, maa det bygges
paa andet end Blodet og Racen. Der maa arbejdes frem mod et aandeligt
Fællesskab, der tvinger Race og Blod. Raceteorierne er altid et
Rustkammer for intellektuelt mindreaarige, Teorier som Videnskaben ikke
vil anderkende, og som Runestenenes Ord gaar paa tværs af. Vi er frie i
Kraft af et Fællesskab, som Gorm, Thyra og Harald grundlagde i Norden,
og Stenene taler den Dag i Dag om Kampen mellem Slægten og
Kristendommen, en Kamp mellem Race og Aand, der stadig staar paa. Derfor
kan vi ikke slutte Aandspagt med Tyskerne." [ Fra tale af Jørgen Bukdahl ved Vejle Amts Gymnastikforenings fest i Jelling] 13. JULI"
Jeg er helt sikker på, at jeg har læst - og vistnok i forordet til min i flyttekasser begravede Penguin-udgave af Martin Chuzzlewit - at Charles Dickens altid havde et eksemplar af Tristram Shandy i sit rejsebibliotek, og at han, når han var uinspireret, slog tilfældigt op, ligesom andre slår tilfældigt op i biblen (eller Finnegans Wake, som jeg selv har haft for vane at gøre) - eller i hvert fald slog han tilfældigt op og med held på et kritisk tidspunkt under føljeton-skrivningen af Martin Chuzzlewit, MEN JEG KAN IKKE PÅ NOGEN MÅDE G O O G L E FREM TIL DENNE INFO, OG ER DET SÅ OVERHOVEDET SANDT?
JA, DET ER SANDT, BARE OM EN ANDEN ROMAN! Bloglæser Jakob K Rosendal prøvede søgningen 'dickens random tristram shandy' og fik bingo (i en scanning af et TS-forord):
According to his letters when he was about to begin the actual writing of Dombey and Son, he took up Tristram Shandy in a superstitious moment and opened at random to the words, 'What a work it is likely to turn out. Let us begin it!"
Ernst Jünger (fra Det eventyrlige hjerte, oversat af René Jean Jensen)
"TRISTRAM SHANDY - Berlin
Under kampene ved Bapaume gik jeg rundt med en håndterlig udgave af Tristram Shandy i min korttaske og havde den også med mig, da vi stod klar ved Favreuil. Da man lod os vente fra morgen til sen eftermiddag på højde med artilleristillingerne, blev det hurtigt ret kedeligt, selvom situationen ikke var ufarlig. Jeg begyndte altså at baldre, og bogens sammenvævede form, gennemtrængt af en mangfoldighed af lyskilder, indgik snart som en hemmelig andenstemme i clairobscur harmoni med de ydre omstændigheder. Efter mange afbrydelser og efter at jeg havde læst nogle kapitler, fik vi endelig ordre til at angribe; jeg stak bogen tilbage i tasken og lå allerede såret ved solnedgang.
På lazarettet tog jeg tråden op igen, som om alt det mellemliggende bare havde været en drøm eller hørte til bogens indhold, som et indskud af en særlig åndelig kraft. Jeg fik morfin og læste snart vågen, snart småblundende videre, så de mangeartede sjælelige tilstande opdelte tekstens tusinde æsker i endnu flere. Feberanfald, som blev bekæmpet med bourgogne og kodein, beskydninger og bombenedkastninger over landsbyen, som tilbagetoget allerede så småt begyndte at strømme igennem, og hvor man undertiden helt glemte os, øgede min forvirring yderligere, sådan at jeg i dag kun har en uklar erindring om en halvt sensibel, halvt utæmmet ophidselse fra de dage, hvor selv ikke et vulkanudbrud kunne have overrasket en længere, og hvor stakkels Yorick og skikkelige Onkel Toby var de mest velkendte af de skikkelser, der præsenterede sig.
Således trådte jeg under ærdige omstændigheder ind i shandyisternes hemmelige orden, som jeg er forblevet tro frem til i dag.
Per Højholt (fra PRAKSIS, 9: Det gentagnes musik)
Nattetanke
Med suk som et stort dyrs
skrider sneen på tagvinduet
og blotter i små sæt månen
som hvis jeg slukkede lampen
uforstyrret af mig kunne læse videre
i Tristram Shandy
og dermed nok få sig en latter unge elskende aldrig udgrundede.
Gladiators nye hjemmeside har en sommerserie kørende, hvor deres forfattere (selvom ingen forlag længere, på godt og ondt, har/ejer forfattere) fortæller og fotograferer, hvad de læser denne sommer (og lige om lidt er du på) - og i dag er det Bjørn Rasmussen, der har kreeret den fineste nummerede Kirsten Thorup-idyl):
""
1. hunden glammer vi plukker ham
2. de gule vinder
3. jeg kan se et dannebrogvimpel ud af hvert vindue
4. jeg har den vildeste koger på
5. og fjorten strudse
6. kan du kun li dig selv
7. verden har kogt nu
8. jeg smadrer bankdamens hoved med et glas oliven
9. med mandler
10.Og nordeamanden smiler
11. alle har blåt tøj på
12. se mig spise en hel tarm
13. forinden skal jeg dø
14. og alle blomsterne er gule.
15. hun tog en lang skovl og begyndte at grave.
16. det spil
”"
(det mest klassiske af forlæggene fra Love from Trieste, 1969:
"GÅ IKKE OVER SPORET DER KOMMER TOG
1. I en forretning hvor alt kan spises.
2. Og kirsebærtræerne er ikke kirsebærtræer.
3. Men landskabet er nærværende.
4. Spejle. Kinesiske skærmbrætter.
5. Jeg har tøj på.
6. Musikken bevæger sig.
7. Prøveværelserne, er fulde af sne.
8. Stemmerne er fulde af medlidenhed.
9. På den anden side af dørene kører toget.
10. Tivolitoget.
11. Alt kan spises.
12. Vejen ender der er en skrænt.
13. Og klokkeblomster.
14. Åh gud hvor er vi allesammen smukke. ")
- fra The Office-skuespiller/manusforfatter og billedløs billedbogsforfatter B.J. Novaks novelle/kortprosasamling One More Thing:
The Vague Restaurant Critic
""More satisfying than a candy bar, but less satisfying than love," wrote the vague restaurant critic in his debut review. "This is not helpful at all," mumured his readers to themselves, meaning no harm as they went elsewhere to find information more like what they had been looking for.
Before the vague restaurant critic could write a second review he was fired.
A couple of weeks more and he might have caught on. He might have developed a following beyond the world of the traditional resaturant review readers for what he was doing, for the statement he was trying to make - about criticism, about restaurants, about our expectations in life on a larger level.
But he was fired before any of that could happen.
If it ever was going to happen.
He didn't care. He knew what he did.
But he kind of did care. He wished other people knew what he did, too."
Jacob Haugaards kampagneleder Paul Smith, der bag kulisserne hviskede også YH i øret, har gjort opmærksom på de oplagte ligheder mellem Yahyas Hassans folketings-kampagne og Hunter S. Thompsons kampagne for at blive sherif i Aspen i 1970:
(Freak Power political poster created by artist Tom Benton with Thompson)
His tentative platform set forth six points, including :
"Rip up all city streets with jackhammers" and "sod the streets at
once.... All public movement would be by foot and a fleet of bicycles,
maintained by the city police force."
"Change the name 'Aspen', by public referendum, to 'Fat City'. This
would prevent greedheads, land-rapers and other human jackals from
capitalizing on the name 'Aspen'.... These swine should be fucked,
broken, and driven across the land."
"Drug Sales must be controlled. My first act as Sheriff will be to
install, on the courthouse lawn, a bastinado platform and a set of
stocks in order to punish dishonest dope dealers in a proper public
fashion. Each year these dealers cheat millions of people out of
millions of dollars.... it will be the general philosophy of the
Sheriff’s office that no drug worth taking should be sold for money."[1]
"Hunting and fishing should be forbidden to all non-residents, with
the exception of those who can obtain the signed endorsement of a
resident- who will then be legally responsible for any violation or
abuse committed by the non-resident he has ‘signed for’…. By this
approach-making hundreds or even thousands of individuals personally
responsible for protecting the animals, fish and birds who live here-we
would create a sort of de facto game preserve, without the harsh
restrictions that will necessarily be forced on us if these
blood-thirsty geeks keep swarming in here each autumn to shoot
everything they see."
"The Sheriff and his Deputies should never be armed in public. Every
urban riot, shoot-out and blood-bath (involving guns) in recent memory
has been set off by some trigger-happy cop in a fear frenzy."
"It will be the policy of the Sheriff’s office savagely to harass all those engaged in any form of land-rape."[2]
Thompson promised to fire the majority of the conservative county
officials and bureaucrats, and shaved his head bald, thereby referring
to the crew-cut, ex-army, Republican incumbent as "My long-haired opponent."[3] His campaign distributed Aspen Wall Posters and flyers across the county.
Threats received by Thompson during the campaign included one sent to City Hall following a dynamite
theft in the County, insisting that the explosives would only be used
if Thompson was elected. This led to Thompson's house and campaign HQ at
Woody Creek, Colorado taking on the aspect of an armed camp on election night, with guards patrolling the grounds with guns and flashlights.
Ultimately, the 'Thompson for Sheriff' campaign was also
unsuccessful, partly due to a Republican/Democratic agreement not to
stand against each other in certain key elections in order to allow all
'Non-Thompson' votes to count towards one candidate and partly due to an
article Thompson wrote for Rolling Stone shortly before the election, revealing his strategy.
In a November 1970 letter to the editor of The Nation, which had run an editorial supporting Aspen's Freak Power Uprising, Thompson stated: "What neither The Times nor The National Observer said, incidentally, is that we ran straight at the bastards with an out-front Mescaline platform."[4] Thompson ultimately took a resigned view of his defeat, telling The New York Times, "If we can't win in Aspen, we can't win anywhere."[5]
historie af Peter Adolphsen, klippet ud af Information (anno ?) og lagt ind i Små historier 2, hvorfra den flagrede ud og landede i pensums episke afslutning:
Trylleosten
I et tomt, aflåst lokale sad der
engang en mand med en humpel trylleost i hånden. Denne ost skulle redde
ham fra sulten og trøsten en tid lang, men også ende med at slå ham
ihjel: Magien var nemlig den, at osten voksede for hver gang, han spiste
af den. Han led den fæle kvælningsdød, klemt op mod et hjørne af
loftet.
I remember/ jeg husker (Jo Brainard), 10 linjer med den begyndelse
noget nyt
Beskriv en innovativ virksomhed og hvordan/hvorfor den går konkurs på 10 linjer*
noget lånt
(lånt af Chr. Dorph) En historie på 10 linjer hvor handlingen varer 10 sekunder
noget blåt
skriv en blå tekst
* inspireret af lille genial bog af selvfølgelig Mathias Svalina, den eneste jeg kunne købe på/som/til iBook, I Am a Very Productive Entrepreneur - tre af de korte stykker:
"I STARTED THIS ONE BUSINESS that retrofit memories to include pilot lights.
Thereafter the memories stay lit, even when you are away on vacation. Even when you are sleeping on the cold, dry marble. Evene when your loved one has been dead for so long that the junk mail in his name has stopped arriving in the mail box."
"I STARTED THIS ONE BUSINESS that painted client's cars a new color every night.
Each morning a wonderful recipe for assurance."
"I STARTED THIS ONE BUSINESS that grew human hearts in filthy, festering green houses.
We found that the correct ratio of filth to clean water is crucial to the production of a productive heart."
slutningen på fjerde del af Kristian Bang Foss' Inf-føljeton "Flyvedrømme"
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED i SIDSTE UGE
det snører sig sammen til et showdown for det samlede persongalleri:
"»Lad nu være med at drikke dig ned, før du har smagt min suppe. Han tog
låget af boksen med skinkevand, men da han skulle til at hælde den i
gryden, fumlede han og tabte den på bordet. Det skinkevand, der ikke
blev suget ind i træet, løb ned gennem revnerne i bordet.
»Åh nej,« sagde Wladimir medlidende.Jerzy sagde ikke noget, han vendte sig om og gik hen hvor græsset begyndte og stod og stirrede ind mellem træerne.»Det går nok,« råbte Wladimir så. »Kom over og få en Kuemmerling til at skylle ærgrelsen ned med.« Jerzy kom gående tilbage.»Jeg
skulle bare lige tælle til 10. For fanden, jeg ved ikke, hvad der
skete. Jeg har siddet hele dagen og tænkt på det skinkevand. Jeg er så
klodset.« »Har du ikke en bouillonterning?« »Nej, ikke engang.« »Det har
jeg heller ikke. Ved du hvad: Jeg giver noget mad på Cafeteriet. De har
åbent endnu. Sluk for primussen og lad lortet stå, så rydder vi det op
senere.« Jerzy lod sig overtale. Wladimir stak et par Kuemmerling i
lommen, og de fulgtes ad hen mod Cafeteriet, hvis ruder lyste varmt i
natten. Ude mod øst kunne de se det lange lys fra en bil blive kastet op
i luften, idet bilen kørte op over den sidste bakke inden fjorden.
Det
var Anker Vest, der sad i bilen. Da han anede fjorden foran sig i
mørket, tænkte han, at det skulle blive godt med et stykke æblekage på
cafeteriet, inden han nåede hjem. Det ville blive det sidste
svinkeærinde med guldet, inden det skulle hjem i kælderen. Bare de nu
havde åbent.
Gunnar og Torben var nået
frem til Cafeteriet ved Fjorden først. Anders havde set skikkelserne
nærme sig i mørket uden for ruderne, inden døren gik. Han havde ellers
overvejet at lukke, men råbte så ud til Solvej, at nu kom der kunder.
»Endelig sker der noget,« sagde Solvej glad."
første brev + svar i Camille Clouds Brevkasse i WA Bøger
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED SIDSTE UGE!
Hej Camille
Jeg bliver distraheret og personforfulgt af mine kollegaer og har i
det følgende nedskrevet nogle af de injurierende påstande, som jeg
dagligt må lægge ører til: hvor ser du godt ud i dag/du ser træt ud/har
du fået nye sko?/har du fået bleget tænder?/er det noget eksem?/du ser
ramt ud/har du tabt dig?/har du taget på?/er du sløj?/du ser friskere ud
end i går/man kan tydeligt se, at du har holdt ferie/har du været til
frisør?/du ligner én, der har sovet over sig/du ser glad ud/du ser trist
ud/du ligner én, der trænger til noget sex/du ser godt nok slidt ud/har
du menstruation?/hold nu op, den bluse er sexet/må jeg lige fjerne det
lange hår på din sweater?/er du sur?/er du o. k.? /er du nede?/er du
oppe?/du ligner én, der er oppe på en nederen måde. Holder det aldrig
op?!
Mvh. Gunvor Justesen
Kære Gunvor Justesen
Jo, du kan tro, det
holder op :-) Vær dog taknemmelig for, at der overhovedet er nogen, der
kigger på dig! Som den australske terapeutforfatter Penelope Whirlington
siger: Et kritisk og fordømmende blik er bedre end intet blik.
CC.
Folk savner hele tiden nogkle bøger, som de savner, og fx savner Peder Frederik Jensens og Klaus Rothstein nogle såkaldte (med sjovt nok Niels Lyngsøs ord for sin electronica-inspirerede, lidet avislæsende 90'er-poesi) verdensvendte bøger - KR i WA i fredags:
"Desværre fik jeg ikke Banedanmark til anmeldelse. Det gjorde
kollega Bukdahl, som mildest talt ikke brød sig om bogen. Jeg undrer mig
stadig over hvorfor, men sådan er der så meget i vores virkefelt, hvor
intet er objektivt. Og måske kan jeg bare godt lide Peder Frederik
Jensen, fordi også jeg kan gå rundt og savne danske bud på den
”verdensvendte litteratur”, som han efterlyste i et essays og i
interviews i forsommeren."
DE ENESTE BØGER JEG SAVNER ER DEM JEG IKKE VED JEG SAVNEDE FØR JEG LÆSER DEM
Jeg anmeldte - som den første, men forhåbentlig ikke (men fomodentlig) den eneste Henrik Kabells Af by, af rød i WA Bøger i går, han anmelder den præcisere selv på Facebook (og den kan velsagtens anskaffes ved henvendelse på hans mail:
-->
henrik.kabell@gmail.com - men også via boghandlen, se hans egen kommentar nedenfor)
Nå ja, apropos ting og tid: min nye bog for eksempel, et stykke
autorepeterende autoakkumulation, helt fri for jeg, selve dette
autoejakulerende jeg, dette udåndende autoophug, dog, det skal med, en
smule dig og din indsniger sig i den store nærmest poirot-agtige finale
hvor hele det målløse galleri må se al auto sløjfet sammen til en
slikautomat, en rød plasticting der ved indkast af et par mønter
udspytter blå og hvide kugler i et ikke på forhånd afstemt forhold. Læg
mærke til ordene afstemt og forhold,
glem dem øjeblikkeligt, bedre ville være afhold og forstemt, meget
bedre, Af by, af rød er meget bedre, meget bedre end X fx, min forrige
bog, uendelig meget bedre, det ved jeg, for jeg har læst dem begge, dog
aldrig X fra start til slut, men hvem har det? Af by, af rød er et
gyldent mesterværk, så er det sagt, baseret på virkelige og for læseren
ganske uvedkommende begivenheder, faktisk bare én begivenhed, med lidt
god vilje to.
En kusrsist stod i spisesalen i en pause og fortale en anden kursist, at Per Højholt i et radioprogram havde læst en sølvbryllupssang op, som han havde skrevet til en nabo.
HVAD! råbte jeg, I did not know that! Og jeg skal forestille at vide cirka alting om den ting, der er Højholts skriftsager.
Og han vidste ikke mere (bortset fra at han syntes, det var en fremragende, højskolesangtbogværdig sang, men selvfølgelig er det det), VED NOGEN MERE!!??
I
am scared of one night. One night might come upon me while I sleep. One
night might kiss me & never unzip its lips. I never try to leave
the bed, never try to sit up. One night is always there like a tumor: a
drum machine fear. I’ve known one night my whole life. It chases me off
the edge of the screen at the end of each act. It speaks & I listen
with all my wounds & all my fingerprints. I want an operation to
connect me to one night. It is lost in the dark, surely alone, surely
shivering, & there is nothing I can do to protect it.
men kopien blev kulsort selvfølgelig (øvelsen er: happeningpartiturer, mulige og umulige)
(fra Ben Marcus' antologi New American Stories, netop udkommet og hentet ned)
fra "Play" af Mathias Svalina (som jeg indrømmet aldrig før har hørt om) - du slog automatisk op på hans tekst, da du bladrede i papirudgaven i Politikens Boghal, tak for det (OGSÅ!)))
CROSSING THE BROOK
(for 2 or more players)
If you draw two lines on the asphalt, about two feet apart, then a brook will spring up between the lines. Children will then run in groups & try to jump the brook. They will scream as they are running. They will scream as they are jumping. If they land in the brook they must run home & change their stockings.
The successfull jumpers are guided into a white bus & driven to wider & wider brooks. The last child to make a jump is the winner. Those that fall into the brooks must run home to change their stockings. But the they are so far from home & the driver of the white bus will not speak to them. There is a light in the forest. Is that a distant fire or the buttery windows of a warm farmhouse? It is difficult to tell form here, where the sleet hast jun begun to fall.
ANIMAL CHASE
(for 5 or more players)
Two bases are marked off, at iether end of America. Each child takes the name of an Animal. Obne child is It. He stands in the center of America & writes newspaper columns about the decline of America. He starts a radio show & becomes tremendously influential. He begins to see himself as no longer It but the voice of the people. When he goes to sleep a night his mother tucks him in & whispers, "Sweet dreams, voice of the people." When his father drops him off at school he calls out, "Have a great day, voice of the people."
The Animals lurk in the darkness of the forest & the shadows of the demolished factories. When stray children pass the shadows thay pounce on them. Licking the blood from their claws & beaks thay whisper to themselves, "I am Animal. I am Animal".
When the first game ends all children trade names & a new child becomes It.
AKA Kristian Bang Foss, der søndag og mandag sad dér lige overfor i SIT højskoelværelse, der enten hedder Majblomst eller Margerit, og skrev febrilsk, som en rigtig føljetonist lige op til deadline, på fjerde afsnit af sin fænomenale og fænomenalt morsomme Informations-føljeton "Flyvedrømme", og tirsdag morgen sad jeg VED SIDEN AF HAM til morgenmaden i spisesalen, da han sendte det færdige afsnit af sted til avisen, og jeg tror, han blev lidt forskrækker over, hvor meget jeg hyssede på, hvor stort det var, men jeg synes, det er så magisk med føljetoner, og at den er så åndssvagt DICKENSK god hans.
Og i dag sad jeg lige overfor Line Knutzon og Mette Moestrup, efter deres livfulde Frit Flet-show, da de sendte ugens udgave af Camille Clouds brevkasse, som de havde slåsset med det meste af tirsdagen, ind til Weekendavisen, hvilket de allerede havde gjort, i går, men det var til den forkerte redaktør(vikar).
Closeness to greatness at work is a sweet sweet thing.
jeg har netop
som den mest vilde ønskekoncertever
været vidne til, at
Peter Laugesen
for fuld mundharpe
og brillerne ridende
langt nede på næsen
reciterede og SANG
sin KONGE-geniale
fordanskning af Dylans
"Highway 61"; jeg
var et helt Beatles-
publikum af begejstring
på Testrup Højskole, som jeg nu lige underviser, eller hvad jeg nu gør, håndfast forvirrer måske - det er mit første "fiktionshold" efter cirka (ingen har overblik) 15 års værksteder på sommerkurset TAG OG SKRIV, og jeg er meget nervøs, fordi jeg aldrig har haft et rent fiktionshold før (men værksteder i læsning, anmelderi, epigoneri), og PÅ GRUND AF renheden, den totale åbenhed: hvad som helst kan skrives på hvilken som helst måde - det er også grunden til at jeg er så nervøs over at SKRIVE ren fiktion/POESI - ergo over-konceptualiserer jeg (også når jeg skriver ren fiktion/poesi, eller også lader som om, det bare sker i ren distraktion/desperation, i sene og fjerne blog-hjørner), jeg har kaldt mit værksted (nu kan jeg heller ikke finde ud af, om det er et hold eller et værksted) for Darwinistisk skriveværksted, og det kan jo kun gå galt, heldigvis, og nu er det tirsdag MORGEN i fucking Engblomme
A-.Aagaard Andersen.
Billeddigt Linien 2 katalog 49. Fik ikke lov at lege med Politikens
lysavis.Koncert for lysbilleder og strygere - akademiet og Politikens
foredragssal.Typografiske arbejder.
B.-.Bamse Kragh Jacobsen.Materiale Kjøbenhavns telefonaktieselskabs
navnebog for Sjælland. Produkt - KRYDSFELTET - og andre telefonbogs-
digte -favredigt LINIENs DOKUMENTER -BRUITISTISK KONCERT NR 1 FOR
ELEKTRISK FREKVENSTONE SUMMER OG KLAVER.
Henrik Buch.
Lyd + Ord - Sang : JERUSALEM - JERUSALEM -.
G-.Ib Geertsen
Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa---------------BILLEDLYDDIGT
I - Liniens katalog 49 -grammofonindspilning.
N-.Albert Aksel Tonndorff Mertz Nielsen.
Slutningen af 30erne automatiske digte - stærk indflydelse fra surrea-
-lismen.
Dyrker Kurt MERZ Schwitters - Marcel Duchamp der c47 -c50 dadais-
-tiske ord og lydexperimenter.
Omkring 60 - 61 udklip af poppressens overskrifter anbragt i billeder
og collager.Senere bogstav- og ordbilleder:GODDAG - HVORFOR - MAASKE -
HVORNAAR - NU - FARVEL -.
Udraabning af egen værker bl.a. Politikens Sal.
Hovedværk - OG ANNA LARSEN STOD PÅ HJØRNET - .
Lydexperimenter paa FILM.
W-.Richard Winther.Før linien produktion af expressionistisk og sur-
-realistisk paavirkede digte.
Udgivet to digtsamlinger . Nr. 2 paa to sider - forside og bagside.
Nummererede eks.
Inhold:BILLEDDIGTE - TALDIGTE - FORMDIGTE - TEGNDIGTE-REBUS og SPIL-
-DIGTE- BOGSTAVDIGTE- .
Komposition:maskinsymfoni -indspillet paa plade.
Havde planer om film kun med tekst.Billede efter JOSEPH ALBERS BAU-
HAUSalfabet.
LINIEN TO indspillede GRAMMOFONplader .
Bamses: Bruitistisk koncert nr 1 ---Winthers :maskinsymfoni ---
Geertsens lyddigt aaaaaaaaaaaaaaaaa - fremstønnet af digteren himself.
Desuden udsendte pladen lyde af KANONslag og KINESERE-sandpapirs-
-gnidning (ved N. Macholm) HOST -GRIN - FNIS -.
PRESSEN: Dadaismens spøgelse - PJAT - NARRESTREGER - maa vi snart være
HER? - det maatte de de ikke, men de er her sandelig ENDNU.
HVORFOR?-Disse ordsprogslege - opremsninger af lille tabel og A.B.C..-
-en - disse RAAB - denne STØJ - ????????????????????????????????????
F O R D I - LINIEN TO - ville ikke være med til den "FØLELSESSAVLENDE
SPONTANISME"
M E N KLAR (Denise Rene)FORM - MALEVIC - MONDRIAN - MOHOLY NAGY -
VISION in MOTION -ESPACE - TEKNOLOGI - AFPERSONALISERING-
BOGSTAVER var FORM - ORD var LYD - LYD var RUM og BEVÆGELSE.
BOGSTAV -KOMMA - BINDESTREG- SEMIKOLON -PUNKTUM - var BILLEDE.
ORD var TRYKSVÆRTE - NEON - ARKITEKTUR - STØJ - RAAB - RADIO -
BE-BOP - BOOGIE WOOGIE-.
M E N - LINIEN TO havde ingen -COMPUTER - JOHN CAGE - MC LUHAN -
HANS JØRGEN NIELSEN - ERIC BERNE-SPILLEREGLER -HYBRIDFORMER - og ingen
penge.
Derfor - LINIEN TO's ORDexperimenter var den rene primitivisme.
MEN - det var den UFULDENDTE næppe paabegyndte søgen sig frem til
hvad der NU er god tone i SALONERNE.
IDAG - denniogtyvendeisyvendenittenhundredesyvogtreds sidder en
gammel LINIEvogter og slaa ORD til EPOSITION: ORD og BILLEDE -
N U NUuuuuuuuuuuuuuuuuuu er tiden MODEN nu er det interessant.
Vi er kommet et skridt videre - der er sket en UDVIKLING - .
ER DER ????????????????????????????????????????????????????????????
(Fra Hans-Jørgen Nielsens artikel "Det visuelle digt i Danmark. En historisk oversigt" i udstillingskataloget INTERMEDIA)
"Det var imidlertid ikke kun Cobra-folkene, der i 40'erne og 50'erne eksperimenterede med at sprænge mediets rammer for at nærme sig det litterære medium. Folkene omkring sammenslutningen Linien II gjorde det også. Således indeholder gruppens udstillingskatalog fra 1949 en række digteksperimenter af de fleste af de mere fremtrædende medlemmer. Aagaard Andersen bidrager med et tegndigt, der ligesom Bønnelyckes Berlin-digt er et ordløst digt - et kvadrat vokser på fire forskellige måder, pg et er tekstens "handling". Samme Aagaard Andersen har i øvrigt senere bl.a. I nogle vævninger fra midten af 50'erne eksperimenteret med at skære bogstaver over og samle dem på en ny måde, en teknik som senere er blevet anvendt af den tyske konkretpoet Franz Mon. Der er også et digt af Ib Geertsen, som ved denne tid eksperimenterer med skrivemaskinedigte, hvor skrivemaskinens muligheder udnyttes optimalt. Og der er digte af Bamse Kragh Jacobsen og Albert Mertz, som senere også har lavet ord - og bogstavbilleder.
Længst af Linien II-folkene går dog Richard Winther, der ligledes i 1949 udgiver en hel digtsamling under pseudonymet Gro Vive. samlingen, der hedder Den Nøgenfrøede, støder frem i forskellige retninger. Nogle tal- og bogstavdigte viser tilbage på dadaismen. Det samme gælder et par fransk-danske tekster. Andre tekster har forbindelse med surrealismen, bl.a. Et "poéme objet" bestående af en titel og plus et udklip af tre damer fra et katalog. Endelig er der nogle collage-digte, hvoraf New York News er det mest interessante. Hvor Aagaard Andersen senere klippede bogstaverne igennem på tværs, er de her klippet igennem på langs. Derved opstår en fascinerende næsten-læselighed: tegn som er lige på nippet til at blive artikuleret sprog. Også denne teknik har Senere været udnyttet af Franz Mon og andre konkretist-digtere.
Winthers sigte er sammen med Jorns bøger og nogle litterære eksperimenter af Sven Dalsgaard fra 50'erne og begyndelsen af 60'erne hovedværker i den danske tradition på dette område."
Albert Mertz: DIGT / 1949
KL I A.5 + II
Lig langsiden og højden
+ O + Nul + 12
"Thomsen og Co."
Nadra Nadra se stjernen lyser
A 5 kommer til at skære
plus 9
Nitrath + jod og sod
Blod - blod - blod - blod
Giv mig en blomst mens jeg lever
er er R R R R R R
Regnestykket gaaet op?
NEJ
Hvorfor ikke?
Fordi ---------------
???????????????????????????????????
Bamse Kragh Jacobsen: KRYSFELTET / 1949
ABA ALDA - AUTOROBA
BACH BALJE BLIKDORF
CASSE, CASSEL, CATHALA
DUZA - DUX - DUX - DUZA
ELBR 974 ELEK 975 ELER 976
FILTCO GLANCO HERMATICA
IBUR - JERNING - K.O.K.S
LOING MAAR NOBEL
OHLANDER - PÆTGES
1/4 QUEDENS
RECORD SCANBRIT - TRUE
(fra "selvforklaringerne" i udstillingskataloget INTERMEDIA, 1967 - atter venligt udlånt af Christian Vind)
Per Højholt Mine digte er fulde af ord men ordene er faktisk blot taget med fordi der jo skal stå et eller andet som læseren kan underholde sig med mens han læser. Det er lettere at læse noget end blot at læse. Det er svært at læse uden at læse noget, men det er bedst. Det er svært at skrive noget uden at skrive noget, men det er nødvendigt. Noget skal der stå, ellers oplever vi ikke noget. Så længe der står noget existerer vi.
Det bedste ved at skrive Blækspritten i WA Bøger er, at man i avisen kommer til at dele side med Camille Clouds power-brevkasse (som i det hele taget bare er det bedste ved WA Bøger punktum), kendt fra akkurat Frit Flet, som jeg udnævner til eksemplarisk politisk litteratur i min Blæksprutte i går, og 1. brev + svar handler akkurat om IKKE at (IKKE kunne) forholde sig til politik - man skulle tro, vi havde planlagt det, og det har vi ikke, for jeg kan jo rent faktisk IKKE vide, hvem, eller hvor mange, Camille Cloud i virkeligheden er enhver givet fredag (og alle kræver en bogopsamling til jul!):
Til Camille Cloud og andre
Jeg er en person, der aldrig har hørt om
følgende: Klimakrisen, flygtninge fra Syrien, nedfældning af
regnskovene, forholdene på de psykiatriske hospitaler i Danmark,
forholdene for danske grise, madspild i EU, menneskehandel, slaver i
Dubai, slaver i Europa (generelt har jeg aldrig hørt om slaver),
forfølgelse af homoseksuelle i Rusland, Anden Verdenskrig, krybskytter,
sygdom som følge af at drikke vand, sygdom som følge af at trække
vejret, Nestlés aktiviteter, våbensalg, burhøns, voldtægt og vold mod
menneskeheden, flygtninge i skibe, der synker, børn, der ligger alene og
dør af sult, tortur, indespærring af handicappede, børnearbejde og
trafikdræbte pindsvin. Som skrevet har jeg aldrig hørt om disse ting, og
jeg frabeder mig venligst, at nogen gør mig opmærksom på dem, da jeg
har travlt og lige har fået altan.
Der findes en multikunstner (reelt en forfatter), som drager til verdenpolitiske hot spots og ter sig mere eller mindre livsfarligt situationistisk (og pludselig bare sidder i en i et tehus og snakker med nogen om noget og alting)) og skriver romaner om det bagefter:
Hele Beck/Werk/Nielsen-komplekset, som vi har akademikerne til at udrede for os
Der findes en romanforfatter, der under dække af den historiske romans genre-krinoliner skriver den ene hardcore-politiske roman efter den anden, om privatliv vs/som magt, kgl. politisk litteratur:
Maria Helleberg
Der findes finde digtere, der skriver manende nøgternt/galgenhumoristisk/metaforfiltret om klimakrisen, ford det er det eneste vigtige at skrive om overhovedet
Lars Skinnebach og Theis Ørntoft
(Der findes digtere, der skriver præcist/flimrende om næsten ingenting, men engang imellem bruger ord som "sammen" og "vi" og måske endda "fællesskab", og derfor, ifølge visse læsere, er de mest politiske digtere ever
Morten Chemnitz og Liv Sejrbo Lidegaard)
Der findes den overfor alt og alle, inkl. læseren, ondeste, mest krasbørstigt desillusionerede ANTI-politiske roman
MONROEVILLE,
Ala. — Amy Burchfield, an English teacher, drove about nine hours from
Arkansas to stand in line late on Monday night here in the town that Harper Lee made famous in “To Kill a Mockingbird.”
Ms.
Burchfield and her teenage daughter, whom she named Scout, bought two
copies of Ms. Lee’s new novel, “Go Set a Watchman,” which was being
released at midnight on Monday.
Al
Jazeera came, too. And CNN and The Daily Telegraph. So did an Atticus
Finch impersonator from Baltimore who also does a Dean Martin
impression.
At the Ol’ Curiosities and Book Shoppe,
the only bookstore in town, about 200 people showed up. That’s a lot
for a sleepy Southern town like this, but the store had expected twice
as many. They had even hired a food truck to feed the crowd. The cooks
stood idle most of the night.
By
Tuesday morning, the town seemed to hold more journalists, volunteers
and tourism officials than Harper Lee pilgrims. “It’s a historical
event,” said Carrie Johnson, an art teacher at a community college
nearby. “I thought there’d be more people, though.”
Many
residents of Monroeville, not to mention its Chamber of Commerce, had
hoped, and planned, for a grand Harper Lee moment, ever since
HarperCollins announced plans for the book’s publication in February.
Maybe
the lower turnout was because you have to drive 25 minutes off the
interstate to get here, some speculated. Or because it’s a workday. Or
maybe it’s all the controversy.
While
the civic- and literary-minded in town prepared for the rollout of “Go
Set a Watchman,” early reviews shocked fans of Ms. Lee’s first book, “To
Kill a Mockingbird.” First came word that Ms. Lee might not have wanted
to publish the novel she wrote and set aside more than a half-century
ago, an assertion that still has the town divided, and that those close
to her say is not true. Then there was the drastic recasting of Atticus
Finch, who went from the hero in “To Kill a Mockingbird” to an aging and
arthritic bigot in “Go Set a Watchman.”
So
for the hundreds of visitors who showed up to take walking tours,
wander through the library and enjoy free popcorn from the teenager
running the Chamber of Commerce booth, the day was focused as much on
analyzing the new book’s implications as on enjoying being at the
epicenter of one of the biggest literary events in decades.
Employees of Ol' Curiosities and Book Shoppe unbox copies of "Go Set a Watchman."Credit
Michael Spooneybarger/Reuters
“People
are already shocked that there was another book to begin with, and now
that they are starting to see what’s in it, it’s just going to get
worse,” said Marie Klepec, a medical assistant and Monroeville County
Museum volunteer who goes to the Methodist church that Ms. Lee attended.
Some
stores in other parts of the country saw an uptick in foot traffic on
Tuesday. “It’s controversial, and I think that’s bringing a lot of
people in,” said Mary Ferris, the assistant manager of the Penguin
Bookshop in Sewickley, Pa., which had a midnight party with a champagne
toast, and has sold nearly 100 books and ordered about 50 more.
But
Monroeville, like a Southern matron with a family crisis but a party to
host, put on its best face on Tuesday. A spokesman for Gov. Robert
Bentley declared Tuesday “Go Set a Watchman” Day, and the museum sold
commemorative silver cups for $55 each that would be filled with
cocktails at 4 p.m.
Spencer
Madrie, who owns the town’s sole bookstore with his mother, said it had
been struggling financially. Then, like a gift from heaven, a new work
was discovered by the most famous author in Alabama. He put 27,000
copies on order, and said on Tuesday afternoon that they had sold at
least 8,500, most of which were preorders.
All
morning, a small handful of volunteers took turns reading from the book
in the courtroom where Ms. Lee grew up watching her father, the lawyer
A. C. Lee, work his craft.
Monroeville
remains divided about whether Ms. Lee, who had a stroke in 2007 and has
been in a 15-bed assisted-living center since then, wanted the new book
published.
The
Alabama historian Wayne Flynt, who visited Ms. Lee on Monday and
delivered a stack of press coverage, is adamant that she welcomed it.
The
new book, he predicted, will ultimately transcend its racial
implications and be seen as a study in how young children view their
parents as perfect and then, between the ages of 13 and 30, see them as
deeply flawed.
Julia Stroud, left, was first
to buy "Go Set a Watchman" at Ol' Curiosities and Book Shoppe. The
store ordered 27,000 copies of the novel.
Baron
Windham, 24, a Navy pilot living in Florida who grew up in South
Carolina, had only recently read “To Kill a Mockingbird” and was
instantly fascinated, so on Monday he drove to Monroeville. He took a
walking tour and dressed in a seersucker suit for the midnight release
party. On Tuesday, he began reading the new novel.
The
controversy stems partly, he said, from the inability of many readers
to accept what was a common perspective among 1950s Southern
conservatives. “The new Atticus is more like the classic Southerner who
believed integration was the right thing to happen but worried that to
do it quickly would cause damage,” said Mr. Windham, who is white.
“Anytime
Monroeville can get publicity, and it’s good publicity, we welcome it,”
said Annie Hill, 50, who works for the museum and doesn’t think Ms. Lee
approved of the book’s publication.
In
a town where almost half the residents are black, she was one of only a
handful of African-Americans celebrating the book’s release — on a day
meant to honor a novel that took on with full force the racism Ms. Lee
saw in her hometown during the 1950s.
“This
Atticus lived in a different world, but there is a lot under the
surface here still,” she said. Even though, she added, “we can hang out
together and pray together and we seem equal, in some old Southern eyes,
we will never be equal.”
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Mathias Svalina
