Tag manjana som en mand,
dvs. manisk, manieret og
manipulativt, dit mandat i
manegen er at manducere
manicuristerne, du er en
mandarin i manchetskjorte.
onsdag den 30. juni 2010
Akkrediter dig
Så smukt et ord pludselig: akkreditering -
og eksistentielt: at det gælder om at blive
akkrediteret, nej, akkreditere sig selv til
livet - intet link til brugernavn og password.
Du er på bar bund - Akkrediter dig!
og eksistentielt: at det gælder om at blive
akkrediteret, nej, akkreditere sig selv til
livet - intet link til brugernavn og password.
Du er på bar bund - Akkrediter dig!
Jeg er omsider oprettet som festivalperson
der kan indgå i denne grandiose sammenhæng
- fordi jeg slavisk fulgte, og tak for tålmodigheden med min langsommelighed, Christian,
Roskilde Festivals Database for særaftaler
Vejledning
Indholdsfortegnelse
Systemkrav
Introduktion til systemet
Sådan får du adgang til systemet
Hvornår er en person klar til festival?
Sådan oprettes en person
Sådan slettes en person
Sådan udskiftes en person
Sådan udskrives check-inkort
Sådan overføres data fra Excel/Regneark til Systemet
- stykke af kage!
Vi ses i pisstøvet!
- fordi jeg slavisk fulgte, og tak for tålmodigheden med min langsommelighed, Christian,
Roskilde Festivals Database for særaftaler
Vejledning
Indholdsfortegnelse
Systemkrav
Introduktion til systemet
Sådan får du adgang til systemet
Hvornår er en person klar til festival?
Sådan oprettes en person
Sådan slettes en person
Sådan udskiftes en person
Sådan udskrives check-inkort
Sådan overføres data fra Excel/Regneark til Systemet
- stykke af kage!
Vi ses i pisstøvet!
Public Service-poesi, papirbunke, mødelokale, DR-byen, tirsdag aften
(manipulerede fotos af info/reklameskilte)
Så mange kunder vil anbefale [PIK] til andre
Snackwhich/ kun 15,-/ TIL DEN LILLE [PIK]
REDNINGSZONE/ ER DIN [PIK] VÆK?/ MÅSKE STÅR DEN I CYKELSTATIVERNE UD MOD ØRESTADS BOULEVARD. VI HAR FLYTTET DEN FOR EN SIKKERHEDS SKYLD
Så mange kunder vil anbefale [PIK] til andre
Snackwhich/ kun 15,-/ TIL DEN LILLE [PIK]
REDNINGSZONE/ ER DIN [PIK] VÆK?/ MÅSKE STÅR DEN I CYKELSTATIVERNE UD MOD ØRESTADS BOULEVARD. VI HAR FLYTTET DEN FOR EN SIKKERHEDS SKYLD
tirsdag den 29. juni 2010
The Daily Avantguardian 2010 a
Arena Kontra Antologi (kasettebånd, udsolgt, men første udgivelse i Arenas småtrykserie Arena Kontra, som man modtager de 6 årlige numre af, når man for 150 kr. køber et års medlemskab af Klub Arena her, hvis de altså ikke er udsolgt, numrene, som dette er), Arena
Brev fra Rainer Marie Rilke til Lou Andreás Salómé, oversat af Elisabeth Friis (Arena Kontra nr. 2, se ovenfor), Arena
Nu er planerne og datoerne for Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris omsider på plads: De 13 nomineringer til årets pris bliver offentliggjort i Weekendavisen Bøger, fredag 9. juli, prisen uddeles i eller udenfor Café Svejk i Smallegade tirsdag 13. juli forhåbentlig klokken 14.oo, og reportage fra prisoverækkelsen og inventarium over årets pris (der er allerede indgået spektakulære (flerårige!) donationer!) bringes i Weekendavisen Bøger fredag 16. juli.
Så blev litteraturens (under)verden lidt rarere og tryggere, ikke sandt!?
Men ergo kan det ikke gå hurtigt nok med at søsætte The Daily Avantguardian 2010, den ca. daglige føljeton om visse og i hvert fald de væsentligste af de betydeligt hypersmalle litterære udgivelser ((fremfor alt) = udkommet på små- og undergrundsforlag = sub-Basilisk = Arena og Jorinde & Joringel og After Hand og dem, der er mindre og særere, fx kunst- og/eller enmandsforlag) fra 2009 og 2010, som ikke er blevet anmeldt (af mig) i Weekendavisen (eller i sidste års The Daily Avantguardian) - der er så bare færre udgivelser at omtale i år, ikke fordi der er udkommet færre (jeg har ikke talt, men det føles ikke sådan), men fordi nogle af 2009's hypersmalle udgivelser jo blev omtalt sidste år (mens der ikke var nogen Avantguardian Daily i 2008, hvis fulde overflod derfor skulle opsamles i 2009), og dels fordi jeg i en enkel djælveaftale med min redaktør - hypersmalt kan anmeldes, hvis det anmeldes hypersmåt! - har anmeldt en stor hoben af de Avantaguardian-relevante udgivelser til WA; hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser har været bragt i avisen: Frederik Bjerre Andersen: Hovedpersonen, Jorinde & Joringel, Claus Carstensen: V.T, Hurricane, Jesper Elving: delfi lik & kakt nimhe, E+, Kenneth Jensen: Kanin kanin, After Hand, Amalie Smith: Fabrikken falder, Emancipa(c/ss)itionsfrugten, Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter, Biblioteket Øverste Kirurgiske. Hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser står i kø inde på avisen: Paal Bjelke Andersen: Navnet og The Grefsen Adress, After Hand og Ntamo, Christian Bjoljahn: Til dig, After Hand, Per Aage Brandt: Poesi 2010, Arena Kontra, Glenn Christian: Ruben, After Hand, Thomas Lagermand Lundme: Fuglene er i vinduet, Hurricane, Christian Schmidt-Rasmussen: Daywalker, giv slip, Overgaden. At I ved det!
Og hvad skal jeg start med: De to første numre i Arenas nye lovende Arena Kontra-serie (det tredje nummer, Per Aage Brandts Poesi 2010, er som sagt anmeldt til WA). Insisterende old school (ghettoblastere unite!) er første nummer en kassettebånd-antologi, hvor et veritabelt flor af hypersmalle digtere; Kaspar Bonnén, Rasmus Graff, Peter Nielsen, Chresten Forsom, Cia Rinne, Harald Voetmann og Peter Højrup, læser 1 tekst op hver, afbrudt af "klaverintermezzi" ved Søren Kjærgaard, og både digtere og piansit gør sig tindrende umage, mine tre favoritter: Voetmanns grammatikalske Cæsar-dekonstruktion, Cia Rinnes ekvilibristiske, tyske triller, Forsoms gæve remse. Andet nummer er et tæt rullende, metropol-hypnotiseret brev fra Rainer Marie Rilke i Bremen (men om Paris) til Lou Andreas-Salomé i Berlin, printet ud på linieret gult A4-papir og foldet én gang, hvilket giver en genuin, gåsehudsfremkaldende brev-fornemmelse. Efter to så distinke litteratur-ARTEFAKTER, kan jeg godt forstå, at kontra-redfaktørerne Jonathan Nielsen og Jakpob Østergaard Nielsen falder forfinet til bogpatten med tredje nummers rimelig regelrette Brandt-digtsamling. Men så er det bare at komme op på gyngehesten igen: Tiden råber tingester! Og The Avantguardian Daily er begyndt og fortsætter i dag eller i morgen eller i overmorgen.
Brev fra Rainer Marie Rilke til Lou Andreás Salómé, oversat af Elisabeth Friis (Arena Kontra nr. 2, se ovenfor), Arena
Nu er planerne og datoerne for Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris omsider på plads: De 13 nomineringer til årets pris bliver offentliggjort i Weekendavisen Bøger, fredag 9. juli, prisen uddeles i eller udenfor Café Svejk i Smallegade tirsdag 13. juli forhåbentlig klokken 14.oo, og reportage fra prisoverækkelsen og inventarium over årets pris (der er allerede indgået spektakulære (flerårige!) donationer!) bringes i Weekendavisen Bøger fredag 16. juli.
Så blev litteraturens (under)verden lidt rarere og tryggere, ikke sandt!?
Men ergo kan det ikke gå hurtigt nok med at søsætte The Daily Avantguardian 2010, den ca. daglige føljeton om visse og i hvert fald de væsentligste af de betydeligt hypersmalle litterære udgivelser ((fremfor alt) = udkommet på små- og undergrundsforlag = sub-Basilisk = Arena og Jorinde & Joringel og After Hand og dem, der er mindre og særere, fx kunst- og/eller enmandsforlag) fra 2009 og 2010, som ikke er blevet anmeldt (af mig) i Weekendavisen (eller i sidste års The Daily Avantguardian) - der er så bare færre udgivelser at omtale i år, ikke fordi der er udkommet færre (jeg har ikke talt, men det føles ikke sådan), men fordi nogle af 2009's hypersmalle udgivelser jo blev omtalt sidste år (mens der ikke var nogen Avantguardian Daily i 2008, hvis fulde overflod derfor skulle opsamles i 2009), og dels fordi jeg i en enkel djælveaftale med min redaktør - hypersmalt kan anmeldes, hvis det anmeldes hypersmåt! - har anmeldt en stor hoben af de Avantaguardian-relevante udgivelser til WA; hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser har været bragt i avisen: Frederik Bjerre Andersen: Hovedpersonen, Jorinde & Joringel, Claus Carstensen: V.T, Hurricane, Jesper Elving: delfi lik & kakt nimhe, E+, Kenneth Jensen: Kanin kanin, After Hand, Amalie Smith: Fabrikken falder, Emancipa(c/ss)itionsfrugten, Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter, Biblioteket Øverste Kirurgiske. Hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser står i kø inde på avisen: Paal Bjelke Andersen: Navnet og The Grefsen Adress, After Hand og Ntamo, Christian Bjoljahn: Til dig, After Hand, Per Aage Brandt: Poesi 2010, Arena Kontra, Glenn Christian: Ruben, After Hand, Thomas Lagermand Lundme: Fuglene er i vinduet, Hurricane, Christian Schmidt-Rasmussen: Daywalker, giv slip, Overgaden. At I ved det!
Og hvad skal jeg start med: De to første numre i Arenas nye lovende Arena Kontra-serie (det tredje nummer, Per Aage Brandts Poesi 2010, er som sagt anmeldt til WA). Insisterende old school (ghettoblastere unite!) er første nummer en kassettebånd-antologi, hvor et veritabelt flor af hypersmalle digtere; Kaspar Bonnén, Rasmus Graff, Peter Nielsen, Chresten Forsom, Cia Rinne, Harald Voetmann og Peter Højrup, læser 1 tekst op hver, afbrudt af "klaverintermezzi" ved Søren Kjærgaard, og både digtere og piansit gør sig tindrende umage, mine tre favoritter: Voetmanns grammatikalske Cæsar-dekonstruktion, Cia Rinnes ekvilibristiske, tyske triller, Forsoms gæve remse. Andet nummer er et tæt rullende, metropol-hypnotiseret brev fra Rainer Marie Rilke i Bremen (men om Paris) til Lou Andreas-Salomé i Berlin, printet ud på linieret gult A4-papir og foldet én gang, hvilket giver en genuin, gåsehudsfremkaldende brev-fornemmelse. Efter to så distinke litteratur-ARTEFAKTER, kan jeg godt forstå, at kontra-redfaktørerne Jonathan Nielsen og Jakpob Østergaard Nielsen falder forfinet til bogpatten med tredje nummers rimelig regelrette Brandt-digtsamling. Men så er det bare at komme op på gyngehesten igen: Tiden råber tingester! Og The Avantguardian Daily er begyndt og fortsætter i dag eller i morgen eller i overmorgen.
Flidspræmien i lykkeposen, selvbetalt
Jeg lover mig selv, at hvis jeg støder på mindst 3 genuine talenter ved tekstlæsningen i DR-byen i eftermiddag og i aften, så cykler jeg lige hjem og byder (op til et RIMELIGT beløb) på Sven Dalsgaards ubetaleligt fine lego-danneborgs-skulptur, der nemlig har hammerslag klokken 21:52:30, cirka!
mandag den 28. juni 2010
Konspirationspraksis, rød tusch på whiteboard, mødelokale, DR-byen, mandag aften
Redigering af virkelighed
Fake amatører
Fake interviews
Historisk manipulation (lister)
Sådan pimper du dit liv
Sådan smadrer du din fjende
Overgive sit image (René)
- læste jeg bl.a., skrevet med rød tusch på den hvide tavle i mødelokalet i DR-byen mandag aften, mens jeg ventede på tekstskrivere, der ikke mødte op til deres skemalagte tekstlæsning.
Fake amatører
Fake interviews
Historisk manipulation (lister)
Sådan pimper du dit liv
Sådan smadrer du din fjende
Overgive sit image (René)
- læste jeg bl.a., skrevet med rød tusch på den hvide tavle i mødelokalet i DR-byen mandag aften, mens jeg ventede på tekstskrivere, der ikke mødte op til deres skemalagte tekstlæsning.
lørdag den 26. juni 2010
Kritisk poetik, New Orleans-style
Shoot him again! His soul is still dancing!
- Nicolas Cage i Werner Herzogs The Bad lieutenant: Port of Call - New Orleans
Se den på dvd! Din leguan!
- Nicolas Cage i Werner Herzogs The Bad lieutenant: Port of Call - New Orleans
Se den på dvd! Din leguan!
Dette er ingen svanesø
Et par svaner er begyndt at hænge ud
i vores ende af Skt. Jørgens Sø,
hvor de absolut ikke hører til.
De er ikke decideret truende,
men jeg føler mig ikke tryg.
Og det gør ænderne heller ikke,
vi skotter og skutter os.
i vores ende af Skt. Jørgens Sø,
hvor de absolut ikke hører til.
De er ikke decideret truende,
men jeg føler mig ikke tryg.
Og det gør ænderne heller ikke,
vi skotter og skutter os.
Dobbeltgænger rykker dæmonisk
Fredericia: Ny bådtype skal få flere på vandet
Af Erik Madsen
En helt ny bådtype skal få flere unge til at interessere sig for rosport i Fredericia. Båden, en single sculler, er fremstillet i glasfiber og kan roes af de fleste i modsætning til en normal single sculler, der kan være temmelig livlig i ukyndiges hænder, som formanden for Fredericia Roklub, Bjørn Mathiasen, udtrykker det. I denne uge modtog han 15.000 kr. fra Nordea Fonden til den nyindkøbte båd.
-Vi synes, at Fredericia Roklub yder et godt stykke ungdomsarbejde, og vi vil godt støtte dem i bestræbelserne på at få endnu flere unge ud på vandet, sagde filialdirektør Lars Bukdahl, da han i denne uge overrakte pengegaven fra Nordea Fonden.
Næstformand, Per Jørgensen, i Fredericia Roklub tager sig bl.a. af ungdomsarbejdet i klubben, og han er glad for, at man med den nye bådtype kan tiltrække nogle af de unge, som ønsker fart og spænding i rosporten.
-En single sculler er en meget hurtig bådtype, og den nye glasfibermodel er langt mere sødygtig end de traditionelle kaproningsbåde. Det er en stor fordel, ikke mindst her i Lillebælt, hvor der godt kan komme kraftige dønninger fra skibe, der sejler gennem bæltet, siger Per Jørgensen.
Den nye single sculler skal døbes i forbindelse med Fredericia Roklubs midsommerfest lørdag, og den bliver - ikke uventet - døbt Nordea.
Billedtekst: En ny single sculler i glasfiber skal få flere unge fredericianere på vandet. Den er skænket til Fredericia Roklub af Nordea Fonden og bliver her trukket ud på bådslisken af (fra venstre) Bjørn Mathiasen, formand for Fredericia Roklub, filialdirektør Lars Bukdahl fra Nordea og næstformand i roklubben, Per Jørgensen. Foto: Michael Svenningsen
Af Erik Madsen
En helt ny bådtype skal få flere unge til at interessere sig for rosport i Fredericia. Båden, en single sculler, er fremstillet i glasfiber og kan roes af de fleste i modsætning til en normal single sculler, der kan være temmelig livlig i ukyndiges hænder, som formanden for Fredericia Roklub, Bjørn Mathiasen, udtrykker det. I denne uge modtog han 15.000 kr. fra Nordea Fonden til den nyindkøbte båd.
-Vi synes, at Fredericia Roklub yder et godt stykke ungdomsarbejde, og vi vil godt støtte dem i bestræbelserne på at få endnu flere unge ud på vandet, sagde filialdirektør Lars Bukdahl, da han i denne uge overrakte pengegaven fra Nordea Fonden.
Næstformand, Per Jørgensen, i Fredericia Roklub tager sig bl.a. af ungdomsarbejdet i klubben, og han er glad for, at man med den nye bådtype kan tiltrække nogle af de unge, som ønsker fart og spænding i rosporten.
-En single sculler er en meget hurtig bådtype, og den nye glasfibermodel er langt mere sødygtig end de traditionelle kaproningsbåde. Det er en stor fordel, ikke mindst her i Lillebælt, hvor der godt kan komme kraftige dønninger fra skibe, der sejler gennem bæltet, siger Per Jørgensen.
Den nye single sculler skal døbes i forbindelse med Fredericia Roklubs midsommerfest lørdag, og den bliver - ikke uventet - døbt Nordea.
Billedtekst: En ny single sculler i glasfiber skal få flere unge fredericianere på vandet. Den er skænket til Fredericia Roklub af Nordea Fonden og bliver her trukket ud på bådslisken af (fra venstre) Bjørn Mathiasen, formand for Fredericia Roklub, filialdirektør Lars Bukdahl fra Nordea og næstformand i roklubben, Per Jørgensen. Foto: Michael Svenningsen
fredag den 25. juni 2010
Jeg husker 4 x P
- apropos Jonathan Nielsens og Chresten Forsoms film om Laugesen i ballongyngen i Tivoli-Friheden, som en særdeles udvalgt skare fik lov at opleve på det store lærred i aftes, - og jeg kan ikke huske om det var 85 eller 86, men jeg var seriøst starstruck over Per og Poul, og almindeligt imponeret af Per Aage, og så fattede jeg ikke en disse af Peter, som jeg ikke havde læst i forvejen, for hvad var det for nogle koksede brokker, han stod og mumlede ned i mikrofonen, DET VAR GULD, VAR DET, fattede jeg snart , og lidt senere løftede han hovedet og fik seriøst lyd på den mikrofon.
Her er hans egen ristede rune, fra Tivoli Friheden-afsnittet i bogen Århus:
Og der er optræden. På stor scene med store navne, eller på mindre med mindre.
Jeg optrådte selv på en af de mindre engang gennem en række festuger. Det var dengang Huset Forlag og Litteraturen på Scenen holdt sine oplæsningsarrangementer. Det var før utopierne blev slået ihjel af den grasserende pseuodliberale hang til fri ejendomsret, og "4 gange P" læste nye, utrykte digte for hinanden i teatersalen og kritiserede dem - absolut live.
Poul Borum stod bag det. Han var en hård banan med et blødt bankende marcipanhjerte, der dunkede flere generationer af snotforvirrede unge ind i poesien, som han så den. De fire var ham, Per Højholt, Per Aage Brandt og mig.
Her er hans egen ristede rune, fra Tivoli Friheden-afsnittet i bogen Århus:
Og der er optræden. På stor scene med store navne, eller på mindre med mindre.
Jeg optrådte selv på en af de mindre engang gennem en række festuger. Det var dengang Huset Forlag og Litteraturen på Scenen holdt sine oplæsningsarrangementer. Det var før utopierne blev slået ihjel af den grasserende pseuodliberale hang til fri ejendomsret, og "4 gange P" læste nye, utrykte digte for hinanden i teatersalen og kritiserede dem - absolut live.
Poul Borum stod bag det. Han var en hård banan med et blødt bankende marcipanhjerte, der dunkede flere generationer af snotforvirrede unge ind i poesien, som han så den. De fire var ham, Per Højholt, Per Aage Brandt og mig.
torsdag den 24. juni 2010
Venter bare på en ven
er en sang med Rolling Stones;
som jeg ikke hører nu, hvor
jeg i stedet hører "Congratulations"
med MGMT - tillykke med, at
du altid kommer for sent, min ven!
som jeg ikke hører nu, hvor
jeg i stedet hører "Congratulations"
med MGMT - tillykke med, at
du altid kommer for sent, min ven!
Tekst til biografen lige om lidt
20:30 er der digterfilm med Serup, Blendstrup, Madsen, Mathiesen, Laugesen i Vester Vov Vov, og jeg så, at ikke-københavnerne synes, at det er for groft, at de bliver holdt udenfor, så her er den tekst, jeg vil læse op derovre - det er kun et filmrullekast væk - og hvis I er hurtige, når I at læse den, før jeg har åbnet munden:
PETER I LUFTEN/ ESKE PÅ GREENEN
To tekstlige radiobilsammenstød inspireret af TurboLens’ 2 film med Laugesen og Mathiesen
1. radiobilsammenstød:
Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på geder og køer
til aften-dansetur.
De kalder på geder og kid,
de kalder på skyernes blå.
Det var det skønneste orgel af græs
jeg under løgkuplen så.
Det var det reneste orgel af græs
med grønne flette-toner.
Kiddene danser under birken
som søvndrukne bondekoner.
Kiddene hopper under birken,
nu er hver blomst en trompet,
og bjergenes øre den blødeste seng
for tonerne har redt.
Bjergenes øre den blødeste seng
har redt for vindens musik,
når den med hvirvle-trin og dans
gennem dalene gik.
Nu tog jeg ned den sorte kat
og gjorde dig en danse-hat.
Nu er hver blomst en trompet,
der trutter godnat til mørke-nat.
Det ringer fra kvægets klokker
-Hør de ringer solen ned!
Månen venter nu blot på tegnet
fra bjergenes klokker-ged.
Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på stjerne og måne
til aften-dansetur.
[”hyrde-digt” i Fra spætternes have, 1976]
STØDER BLØDT IND I
12-1: Søgen efter bold; at kunne se bolden
Overalt på banen må spilleren under søgen efter bolden berøre eller bøje højt græs, siv, buske, lyng eller lignende, men kun i det omfang, det er nødvendigt for at finde og identificere den, forudsat at dette ikke forbedrer boldens leje, området for hans tilsigtede stance eller sving eller spillelinien. En spiller har ikke nødvendigvis ret til at se bolden, når han udfører et slag.
Hvis en bold i en hazard formodes at være dækket af løse naturgenstande eller sand, må spilleren ved at stikke, skrabe eller rive med en kølle eller på anden vis fjerne så mange løse naturgenstande eller så meget sand, at han bliver i stand til at se en del af bolden. Hvis der fjernes for meget, er der ingen straf, og bolden skal dækkes igen, så kun en del af den er synlig. Hvis bolden flyttes ved fjernelsen, er der ingen straf. Bolden skal genplaceres og, om nødvendigt, dækkes igen. Om fjernelse af løse naturgenstande uden for en hazard, se Regel 23.
Hvis en bold, der ligger i unormale overfladeforhold, ved et tilfælde flyttes under søgen, er der ingen straf; bolden skal genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 25-1b. Hvis spilleren genplacerer bolden, må han stadig gå frem efter Regel 25-1b, hvis den er anvendelig.
Hvis en bold formodes at ligge i vand i en vandhazard, må spilleren lede efter den med en kølle eller på anden måde. Hvis bolden flyttes under søgningen, skal den genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 26-1. Der er ingen straf for at forårsage at bolden flytter sig, under forudsætning af, at boldens bevægelse direkte skyldes selve søgningen. Ellers pådrager spilleren sig ét straffeslag efter Regel 18-2a.
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGEL 12-1:
Hulspil - tab af hul; slagspil - to straffeslag
[fra golfreglerne på pgagolf.dk]
2. radiobilsammenstød:
kunstfonden
i nat da jeg tænkte over det her og hellere ville ha liggetinde hos
jeg ville hellere ha ligget inde i det andet rum hos jer
kaldte det sig pludselig en dadaistisk roman” -
og det kan det jo godt siges at være på en eller anden måde
Århus Å som en blodåre
fuld af ond junk
cut med stryknin
& en ensom mand
i stor ternet frakkepibe & fuldskæg
betragter den
hvor den forsvinder
ind under Åboulevarden
ind i byens krop
med sin last af kød
nnnnnnnnnn fffffffffgggris
nøfgris.
mamma mia belladonna flop.
basse bisse
bøsse
bessemor mæ SLAG i
bessemord mæ slagger i
er blevet syg i dag & i feberen, som er lav: Poesi & Religion
- - nej Kærlighed & Gud
[side 73 i Den flyvende hollænder. 1977]
STØDER HÅRDT IND I
De kørende Forlystelser (DKF) • Årlig godkendelse
Alle parkens kørende forlystelser (DKF) godkendes hvert år inden sæsonstarten af Teknologisk Institut på vegne af Politiet, som har tilsynspligten med Tivoli Friheden.I forbindelse med den årlige gennemgang/godkendelse indføres det i forlystelsens ”Tilsynsbog” (logbog), at forlystelsen er gennemgået og godkendt. Det er ikke tilladt at tage forlystelsen i brug uden denne tilladelse.
Det er i ”tilsynsbogen”, at Teknologisk Institut beskriver om der er særlige krav til eksempelvis højde/alder eller lignende for at benytte forlystelsen. Ligeledes kan der også til udvalgte forlystelser være særlige krav til operatørerne, der passer den enkelte forlystelse (DKF). Det er således ikke Tivoli Friheden, der bestemmer den slags særlige krav, det er myndighederne.Alle forlystelser, der er opstillet i Europa skal opfylde de europæiske standarder EN13814 og EN60204-1.
I løbet af hver sæson skal Teknologisk Institut aflægge et uanmeldt kontrolbesøg i Parken for at sikre, at driften af forlystelserne (DKF) foregår i henhold til den meddelte godkendelse. Som en ekstra sikkerhed har Tivoli Friheden op til sæsonen 2009 gennemført en risikovurdering af samtlige DKF. En risikovurdering gennemføres ved, at en gruppe mennesker med forskellig baggrund besøger hver enkelt forlystelse og forsøger at forestille sig, hvad der kan gå galt under brugen af forlystelsen: Er der risiko for at klemme en finger, falde ud, få stød eller lignende. På baggrund af en lang række inputs fra test-personerne, vurderer Parkens tekniske ledelse om, der skal iværksættes særlige forholdsregler/forandringer.
[fra informationen om sikkerhedspolitik på Tivoli Frihedens hjemmeside]
PETER I LUFTEN/ ESKE PÅ GREENEN
To tekstlige radiobilsammenstød inspireret af TurboLens’ 2 film med Laugesen og Mathiesen
1. radiobilsammenstød:
Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på geder og køer
til aften-dansetur.
De kalder på geder og kid,
de kalder på skyernes blå.
Det var det skønneste orgel af græs
jeg under løgkuplen så.
Det var det reneste orgel af græs
med grønne flette-toner.
Kiddene danser under birken
som søvndrukne bondekoner.
Kiddene hopper under birken,
nu er hver blomst en trompet,
og bjergenes øre den blødeste seng
for tonerne har redt.
Bjergenes øre den blødeste seng
har redt for vindens musik,
når den med hvirvle-trin og dans
gennem dalene gik.
Nu tog jeg ned den sorte kat
og gjorde dig en danse-hat.
Nu er hver blomst en trompet,
der trutter godnat til mørke-nat.
Det ringer fra kvægets klokker
-Hør de ringer solen ned!
Månen venter nu blot på tegnet
fra bjergenes klokker-ged.
Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på stjerne og måne
til aften-dansetur.
[”hyrde-digt” i Fra spætternes have, 1976]
STØDER BLØDT IND I
12-1: Søgen efter bold; at kunne se bolden
Overalt på banen må spilleren under søgen efter bolden berøre eller bøje højt græs, siv, buske, lyng eller lignende, men kun i det omfang, det er nødvendigt for at finde og identificere den, forudsat at dette ikke forbedrer boldens leje, området for hans tilsigtede stance eller sving eller spillelinien. En spiller har ikke nødvendigvis ret til at se bolden, når han udfører et slag.
Hvis en bold i en hazard formodes at være dækket af løse naturgenstande eller sand, må spilleren ved at stikke, skrabe eller rive med en kølle eller på anden vis fjerne så mange løse naturgenstande eller så meget sand, at han bliver i stand til at se en del af bolden. Hvis der fjernes for meget, er der ingen straf, og bolden skal dækkes igen, så kun en del af den er synlig. Hvis bolden flyttes ved fjernelsen, er der ingen straf. Bolden skal genplaceres og, om nødvendigt, dækkes igen. Om fjernelse af løse naturgenstande uden for en hazard, se Regel 23.
Hvis en bold, der ligger i unormale overfladeforhold, ved et tilfælde flyttes under søgen, er der ingen straf; bolden skal genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 25-1b. Hvis spilleren genplacerer bolden, må han stadig gå frem efter Regel 25-1b, hvis den er anvendelig.
Hvis en bold formodes at ligge i vand i en vandhazard, må spilleren lede efter den med en kølle eller på anden måde. Hvis bolden flyttes under søgningen, skal den genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 26-1. Der er ingen straf for at forårsage at bolden flytter sig, under forudsætning af, at boldens bevægelse direkte skyldes selve søgningen. Ellers pådrager spilleren sig ét straffeslag efter Regel 18-2a.
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGEL 12-1:
Hulspil - tab af hul; slagspil - to straffeslag
[fra golfreglerne på pgagolf.dk]
2. radiobilsammenstød:
kunstfonden
i nat da jeg tænkte over det her og hellere ville ha liggetinde hos
jeg ville hellere ha ligget inde i det andet rum hos jer
kaldte det sig pludselig en dadaistisk roman” -
og det kan det jo godt siges at være på en eller anden måde
Århus Å som en blodåre
fuld af ond junk
cut med stryknin
& en ensom mand
i stor ternet frakkepibe & fuldskæg
betragter den
hvor den forsvinder
ind under Åboulevarden
ind i byens krop
med sin last af kød
nnnnnnnnnn fffffffffgggris
nøfgris.
mamma mia belladonna flop.
basse bisse
bøsse
bessemor mæ SLAG i
bessemord mæ slagger i
er blevet syg i dag & i feberen, som er lav: Poesi & Religion
- - nej Kærlighed & Gud
[side 73 i Den flyvende hollænder. 1977]
STØDER HÅRDT IND I
De kørende Forlystelser (DKF) • Årlig godkendelse
Alle parkens kørende forlystelser (DKF) godkendes hvert år inden sæsonstarten af Teknologisk Institut på vegne af Politiet, som har tilsynspligten med Tivoli Friheden.I forbindelse med den årlige gennemgang/godkendelse indføres det i forlystelsens ”Tilsynsbog” (logbog), at forlystelsen er gennemgået og godkendt. Det er ikke tilladt at tage forlystelsen i brug uden denne tilladelse.
Det er i ”tilsynsbogen”, at Teknologisk Institut beskriver om der er særlige krav til eksempelvis højde/alder eller lignende for at benytte forlystelsen. Ligeledes kan der også til udvalgte forlystelser være særlige krav til operatørerne, der passer den enkelte forlystelse (DKF). Det er således ikke Tivoli Friheden, der bestemmer den slags særlige krav, det er myndighederne.Alle forlystelser, der er opstillet i Europa skal opfylde de europæiske standarder EN13814 og EN60204-1.
I løbet af hver sæson skal Teknologisk Institut aflægge et uanmeldt kontrolbesøg i Parken for at sikre, at driften af forlystelserne (DKF) foregår i henhold til den meddelte godkendelse. Som en ekstra sikkerhed har Tivoli Friheden op til sæsonen 2009 gennemført en risikovurdering af samtlige DKF. En risikovurdering gennemføres ved, at en gruppe mennesker med forskellig baggrund besøger hver enkelt forlystelse og forsøger at forestille sig, hvad der kan gå galt under brugen af forlystelsen: Er der risiko for at klemme en finger, falde ud, få stød eller lignende. På baggrund af en lang række inputs fra test-personerne, vurderer Parkens tekniske ledelse om, der skal iværksættes særlige forholdsregler/forandringer.
[fra informationen om sikkerhedspolitik på Tivoli Frihedens hjemmeside]
onsdag den 23. juni 2010
Rivaliserende, men endnu ikke duellerende blogs
- - det bliver ikke uden videre til dobbelt så mange poster, når man skriver to blogs - og driver en nyhedsservice - gør jeg lige opmærksom på og linker atter til www.hvedekorn.dk - hvor det bugner med ny stof: links til tv-avisindslag og Ideal Bar-oplæsninger og et irriteret svar på en irriterende Standart-anmeldelse og en afslørende liste over digtende kritikere &&&&&&&& --
Prosaiske udnævnelser
Lars Frost er hyret som ny lærer på Forfatterskolen: Og så af sted til Peder Skrams Gade med hidsigt boblende pensum - 2 (primær)poeter (Skinnebach & Schnack) og 2 (primær)prosaister (Llambías og Frost) udgør nu, centimenterdemokratisk, holdet - og 0 kvinder ...
De to forfatterforeninger har valgt Trisse Gejl og Peter Rønnov-Jessen som nye medlemmer af Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg, to prosaister, en (forholdsvis) traditionel og en (forholdsvis) eksperimenterende, vi håber så kulturministeren udpeger en poet eller i det mindste en poetisk sindet litterat som ny formand - og tror på, at det var et godt tegn, at Trisse Gejl for et par uger siden skrev en portrætartikel om treårslegatløse Mikkel Thykier i Information.
Og for resten startede Peter Rønnov-Jessen ud - før han med Unaturlig omgang med får, 1985, (gen)opfandt sig selv som forsoren postmoderne fortæller - som undergrundslyriker, med et par hæfter på Jorinde & Joringel; i debuthæftet, Havets grønne enshed, 1978, finder vi et digt, der hedder "Identitet", som vi vælger IKKE at læse som en ansøgningsvejledning:
For ikke at glemme mig selv
(sagde han da hun gik
ned på knæ for at kysse hans
blankpolerede støvlenæse som
en brøkdel af et sekund
senere løftede sig fra det
bonede gulv og
splintrede hendes kæbeben)
sætter jeg mig ned
en time hver dag
og betragter dit spejlbillede.
De to forfatterforeninger har valgt Trisse Gejl og Peter Rønnov-Jessen som nye medlemmer af Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg, to prosaister, en (forholdsvis) traditionel og en (forholdsvis) eksperimenterende, vi håber så kulturministeren udpeger en poet eller i det mindste en poetisk sindet litterat som ny formand - og tror på, at det var et godt tegn, at Trisse Gejl for et par uger siden skrev en portrætartikel om treårslegatløse Mikkel Thykier i Information.
Og for resten startede Peter Rønnov-Jessen ud - før han med Unaturlig omgang med får, 1985, (gen)opfandt sig selv som forsoren postmoderne fortæller - som undergrundslyriker, med et par hæfter på Jorinde & Joringel; i debuthæftet, Havets grønne enshed, 1978, finder vi et digt, der hedder "Identitet", som vi vælger IKKE at læse som en ansøgningsvejledning:
For ikke at glemme mig selv
(sagde han da hun gik
ned på knæ for at kysse hans
blankpolerede støvlenæse som
en brøkdel af et sekund
senere løftede sig fra det
bonede gulv og
splintrede hendes kæbeben)
sætter jeg mig ned
en time hver dag
og betragter dit spejlbillede.
tirsdag den 22. juni 2010
Folkelig syntaks - af det runde bord
I stedet for alting læser jeg videre i Oliver Twist -
digressiv og syntaktisk excess (go home, Auricula) i akut melodrama, eksende eksemplarisk:
It was a round table; and as Mrs Corney and Mr Bumble had been sitting opposite each other, with no great space between them, and fronting the fire, it will be seen that Mr Bumble, in receding from the fire, and still keeeping at the table, increased the distance beween himself and Mrs Corney; which proceeding some prudent readers will doubtless be disposed to admire, and to consider an act of great heroism on Mr Bumbles' part, he being in some sort temped by time, place, and opportunity to give utterance to certain soft nothings, which, however well they may become the lips of the light and thoghtless, do seem immeasurably beneath the dignity of judges of the land, members of parliament, ministers of state, lord-mayors, and other great public functionaries, but more particularly beneath the stateliness and gravity of a beadle, who (as is well known) should be the sternest and most inflexible among them all.
Whatever were Mr Bumble's intentions, however - and no doubt they were of the best, - whatever they were, it unfortunately happened, as has been twice before remarked, that the table was round one; consequently Mr Bumble, moving his chair by little and little, soon began to diminish the distance between himself and the matron, and, continuing to travel around the outer edge of the circle, brought his chair in time close to that in which the matron was seated. Indeed, the two chairs touched; and, when they did so, Mr Bumble stopped.
Bid spids på den solo-stoledans, såkaldte folkelige DK-forfattere, Holst, Davidsen, Kaarsbøl, Jensen (Carsten, ikke Johs. V - eller Louis eller Thøger), Jungersen & co. - og litteraturredaktør på Weekendavisen Anna L. Dén lystigt cirklende syntaks læste med stor glæde ALLE klasser i England, fra landevejsridderen til Dronning Victoria - og ikke bare, som jeres bøger og bogtillæg, en skarpt segmenteret, veluddannet og veltilpasset middelklasse (som vel knap nok fandtes dengang).
digressiv og syntaktisk excess (go home, Auricula) i akut melodrama, eksende eksemplarisk:
It was a round table; and as Mrs Corney and Mr Bumble had been sitting opposite each other, with no great space between them, and fronting the fire, it will be seen that Mr Bumble, in receding from the fire, and still keeeping at the table, increased the distance beween himself and Mrs Corney; which proceeding some prudent readers will doubtless be disposed to admire, and to consider an act of great heroism on Mr Bumbles' part, he being in some sort temped by time, place, and opportunity to give utterance to certain soft nothings, which, however well they may become the lips of the light and thoghtless, do seem immeasurably beneath the dignity of judges of the land, members of parliament, ministers of state, lord-mayors, and other great public functionaries, but more particularly beneath the stateliness and gravity of a beadle, who (as is well known) should be the sternest and most inflexible among them all.
Whatever were Mr Bumble's intentions, however - and no doubt they were of the best, - whatever they were, it unfortunately happened, as has been twice before remarked, that the table was round one; consequently Mr Bumble, moving his chair by little and little, soon began to diminish the distance between himself and the matron, and, continuing to travel around the outer edge of the circle, brought his chair in time close to that in which the matron was seated. Indeed, the two chairs touched; and, when they did so, Mr Bumble stopped.
Bid spids på den solo-stoledans, såkaldte folkelige DK-forfattere, Holst, Davidsen, Kaarsbøl, Jensen (Carsten, ikke Johs. V - eller Louis eller Thøger), Jungersen & co. - og litteraturredaktør på Weekendavisen Anna L. Dén lystigt cirklende syntaks læste med stor glæde ALLE klasser i England, fra landevejsridderen til Dronning Victoria - og ikke bare, som jeres bøger og bogtillæg, en skarpt segmenteret, veluddannet og veltilpasset middelklasse (som vel knap nok fandtes dengang).
mandag den 21. juni 2010
Min læser dér
Lys i 1 vindue i hele Codanhus;
dér,
på ca. 7. etage (jeg talte ikke)
sidder min læser,
under lysstofrøret,
bag den visne julestjerne,
tydelig-
vis.
dér,
på ca. 7. etage (jeg talte ikke)
sidder min læser,
under lysstofrøret,
bag den visne julestjerne,
tydelig-
vis.
søndag den 20. juni 2010
Møntasken, twistet
Jeg har tilbragt min dag i møntvasken, og mens maskinerne, for mønter, vaskede, centrifugerede og tumblede, og himlen skumlede trykkende, indtil regnen omsider styrtede ned, læste jeg Oliver Twist, og hysterisk sammenlignede jeg mine bønner i i 3 kiosker og 1 grønthandel om at få mønter tilbage på de 100-sedler, jeg indkøbte juice og slik for - kiosk(s)passeren her på Vodroffsvej nægtede overhovedet at fatte anmodningen, igen og igen skubbede han 50 krone-sedlen tilbage over disken - med Oliver, der på vejen til London tigger om brød og vand:
In some villages, large painted boards were fixed up, warning all persons who begged within the district that they would be sent to jail, which frightened Oliver very much, and made him glad to get out of them with all possible expedition. In others he would stand about in the inn-yards, and look mournfully at every one who passed; a proceeding which generally terminated in the landlady's ordering one of the post-boys who were lounging about, to drive that strange boy out of the place, for she was sure he had come to steal something. If he begged at a farmer's house, ten to one but they threatened to set the dog on him; and when he showed his nose in a shop, they talked about the beadle [sognebetjenten LB], which brought Oliver's heart up into his mouth, - very often the only thing he had there, for many hours together.
- for vildt det overskud med hvilket Dickens skildrer elendighed og brutalitet og hjerteløshed - den perfekte mønvasklæsning!
In some villages, large painted boards were fixed up, warning all persons who begged within the district that they would be sent to jail, which frightened Oliver very much, and made him glad to get out of them with all possible expedition. In others he would stand about in the inn-yards, and look mournfully at every one who passed; a proceeding which generally terminated in the landlady's ordering one of the post-boys who were lounging about, to drive that strange boy out of the place, for she was sure he had come to steal something. If he begged at a farmer's house, ten to one but they threatened to set the dog on him; and when he showed his nose in a shop, they talked about the beadle [sognebetjenten LB], which brought Oliver's heart up into his mouth, - very often the only thing he had there, for many hours together.
- for vildt det overskud med hvilket Dickens skildrer elendighed og brutalitet og hjerteløshed - den perfekte mønvasklæsning!
lørdag den 19. juni 2010
fredag den 18. juni 2010
Sky Umpapa - som efterfesten
Jeg fortæller mig selv, at det jo er godt - som jeg gudhjælpemig skrev en hel kommentar om for får uger siden - at jeg gider hidse mig op over Skyums anmeldelse af Hvis jeg var kunstner, for det gider jeg garanteret ikke gide, når Erik Svendsen engang nosser sig sammen i JP - men for satan og helt ærligt: han har jo, så vidt jeg kan læse, misforstået hele præmissen: At digterjeget forestiller sig at være BILLEDkunstner; Skyum tror, han bare forestiller sig at være kunsner, dvs. inkl. digter, ud i det blå:
Lægger man trykket på kunstner, underforstås ‘i modsætning til og til forskel fra hvad jeg i forvejen er’. Lægger man trykket på jeg, underforstås ‘i forhold til alle dem, som kalder sig kunstner, eller som andre har betegnet som kunstnere’. Lægger man trykket på var, underforstås med subtil ironi, at tekstens ‘jeg’ ikke er kunstner, skønt det, man just læser, vel sagtens er kunst. Og isolerer man ordet Hvis ved at placere trykket her, underforstås der en art utopi, måske en længsel efter at redefinere kunstner og ‘kunst’.
Og så tror da fanden, at han ikke kan finde hoved eller hale på bogen, eller rettere, parallelt med anmeldelsen af Niels Franks langt mere loose konceptuelle Spørgespil, anklager bogen for ikke selv at have hoved og hale - hvorpå han mekanisk kan dekretere, at hoved- og halsløshed er for galt, fordi for løst. Det er jo rigtigt nok, at den hypotetiske billedkunstner, som jeg kalder ham i min egen dybt indsigtsfulde anmeldelse, der heldigvis er trykt i WA i dag, nu og da og mere og mere falder sammen med den reelle digter Larsen, men det sker netop som bevidste sprækker i og skred fra den centrale, hypotetiske præmis, i dens vidtstrakte, men stadigvæk SPECIFIKKE alternative zone: Hvis jeg var BILLEDkunstner.
Jeg kan jo ikke stille noget op med Skyums smagdomme om, at bogens "sammenstykkede bidder (...) for langt de flestes vedkommende er glemt lige så snart, de er læst, simpelthen fordi de mangler sproglig prægnans, og fordi tankerne trods al bagvedliggende teori ikke ambitionerer højere end et elegant didah-didah." Min smag dømmer anderledes, jeg oplever både sproglig prægnans og ambitiøs tankevirksomhed - men jeg hører også en personlig (hvad kalder jeg den i min anmeldelse. "roligt gnistrende") stemme, til hvis personlighed en kølig (men jo ikke derfor ulidenskabelig, lidenskabelig med køligheden akkurat) intellektualitet velgørende nok også hører. Men Skyum er slet ikke interesseret i at lytte sig frem til nogen personlig stemthed eller egensindig projektualitet i hverken Hvis jeg var kunstner og Spørgespil, det ville nemlig spolere anmeldelsernes centrale postulat om, at vi har at gøre med EKSEMPLARISKE værker, jf bare begyndelsen på Larsen-anmeldelsen:
Skulle nogen en dag anmode mig om at udpege et helt igennem prototypisk eksempel på selvrefleksiv, eksperimentel, postavantgardistisk, teoretisk helgarderet, selvironisk litteratur, kunne jeg sagtens finde på at henvise vedkommende til Martin Larsens nye værk, som nødigt vil være et ‘værk’, men muligvis da gerne et ‘projekt’.
"prototypisk" og "teoretisk helgarderet" får pludselig de øvrige, mere neutrale - og korrekte - adjektiver, selvrefleksiv, eksperimentel, postavantgardistisk, selvironisk, til at lyde mistænkelige, mistænkeligt programmatiske så nemlig - og igen er jeg simpelthen bare uenig; jeg synes slet ikke, bogen er helgarderet, jeg synes, den er enormt porøs - jf bare, som jeg gør i min anmeldelse, alle de forbistrejfende kvinder - og at det er en af dens store styrker.
Og til sidst: Hvorfor skulle bogen nødigt ville være et værk? Selv (eller måske især!) Svanesøsonetterne er da langt mere værk, forstået som unikt karakterfuld æstetisk enhed, end 99 % af de romaner, der udkommer på dansk.
Pyh!
Lægger man trykket på kunstner, underforstås ‘i modsætning til og til forskel fra hvad jeg i forvejen er’. Lægger man trykket på jeg, underforstås ‘i forhold til alle dem, som kalder sig kunstner, eller som andre har betegnet som kunstnere’. Lægger man trykket på var, underforstås med subtil ironi, at tekstens ‘jeg’ ikke er kunstner, skønt det, man just læser, vel sagtens er kunst. Og isolerer man ordet Hvis ved at placere trykket her, underforstås der en art utopi, måske en længsel efter at redefinere kunstner og ‘kunst’.
Og så tror da fanden, at han ikke kan finde hoved eller hale på bogen, eller rettere, parallelt med anmeldelsen af Niels Franks langt mere loose konceptuelle Spørgespil, anklager bogen for ikke selv at have hoved og hale - hvorpå han mekanisk kan dekretere, at hoved- og halsløshed er for galt, fordi for løst. Det er jo rigtigt nok, at den hypotetiske billedkunstner, som jeg kalder ham i min egen dybt indsigtsfulde anmeldelse, der heldigvis er trykt i WA i dag, nu og da og mere og mere falder sammen med den reelle digter Larsen, men det sker netop som bevidste sprækker i og skred fra den centrale, hypotetiske præmis, i dens vidtstrakte, men stadigvæk SPECIFIKKE alternative zone: Hvis jeg var BILLEDkunstner.
Jeg kan jo ikke stille noget op med Skyums smagdomme om, at bogens "sammenstykkede bidder (...) for langt de flestes vedkommende er glemt lige så snart, de er læst, simpelthen fordi de mangler sproglig prægnans, og fordi tankerne trods al bagvedliggende teori ikke ambitionerer højere end et elegant didah-didah." Min smag dømmer anderledes, jeg oplever både sproglig prægnans og ambitiøs tankevirksomhed - men jeg hører også en personlig (hvad kalder jeg den i min anmeldelse. "roligt gnistrende") stemme, til hvis personlighed en kølig (men jo ikke derfor ulidenskabelig, lidenskabelig med køligheden akkurat) intellektualitet velgørende nok også hører. Men Skyum er slet ikke interesseret i at lytte sig frem til nogen personlig stemthed eller egensindig projektualitet i hverken Hvis jeg var kunstner og Spørgespil, det ville nemlig spolere anmeldelsernes centrale postulat om, at vi har at gøre med EKSEMPLARISKE værker, jf bare begyndelsen på Larsen-anmeldelsen:
Skulle nogen en dag anmode mig om at udpege et helt igennem prototypisk eksempel på selvrefleksiv, eksperimentel, postavantgardistisk, teoretisk helgarderet, selvironisk litteratur, kunne jeg sagtens finde på at henvise vedkommende til Martin Larsens nye værk, som nødigt vil være et ‘værk’, men muligvis da gerne et ‘projekt’.
"prototypisk" og "teoretisk helgarderet" får pludselig de øvrige, mere neutrale - og korrekte - adjektiver, selvrefleksiv, eksperimentel, postavantgardistisk, selvironisk, til at lyde mistænkelige, mistænkeligt programmatiske så nemlig - og igen er jeg simpelthen bare uenig; jeg synes slet ikke, bogen er helgarderet, jeg synes, den er enormt porøs - jf bare, som jeg gør i min anmeldelse, alle de forbistrejfende kvinder - og at det er en af dens store styrker.
Og til sidst: Hvorfor skulle bogen nødigt ville være et værk? Selv (eller måske især!) Svanesøsonetterne er da langt mere værk, forstået som unikt karakterfuld æstetisk enhed, end 99 % af de romaner, der udkommer på dansk.
Pyh!
torsdag den 17. juni 2010
Klub for skyld og skam og skade
I Paal Bjelke Andersens system-cut up af nordiske statslederes nytårstaler, The Grefsen Adress (som jeg helt ærligt har anmeldt til WA, så må vi se om den kommer i) udgøres den største og mærkeligste og mest foruroligende udklips-gruppe af udklippene af "Groups of people mentioned in the texts", diverse, ofte overlappende segmenter af med- og modborgere, her begyndelsen på klippet fra Løkkes nytårstale:
Danske virksomheder som har tabt omsætning i udlandet og arbejdspladser som er gået tabt og familier som er kastet ud i arbejdsløshed og utryghed og 600.000 danskere som slipper helt for mellemskatten og de danske soldater i Afganistan, professionelle og dybt dedikerede mennesker
Det er nemlig noget underligt noget med gruppedannelser - den anden dag fik jeg en bog med interviews med tidligere elever på Aarhus Katedralskole, Tog de skade? Student fra den sorte skole (Grundtvig gik jo på Katedralskolen, ergo må skolen være den originale sorte skole), der melder mig ind i en klub med følgende brogede medlemsskare:
Erik Hoffmeyer, Aage Holm-Pedersen (tidligere chefredaktør for Aarhus Stiftstidende), Jan Lindhardt, Ulf Pilgaard, Christian Braad Thomsen, Nils Malmros, Kirsten Lehfeldt, Lene Kaaberbøl, Peter Skaarup, Lars Bukdahl, Sine Bundgaard (operasangerinde, som jeg spillede sammen med i skole-musicals, Carmen Jones), Lau Højen (forsanger i Carpark North).
Og må jeg være fri for at være i klub med Peter Skaarup? Nej, det må jeg ikke, thank you very much!
Danske virksomheder som har tabt omsætning i udlandet og arbejdspladser som er gået tabt og familier som er kastet ud i arbejdsløshed og utryghed og 600.000 danskere som slipper helt for mellemskatten og de danske soldater i Afganistan, professionelle og dybt dedikerede mennesker
Det er nemlig noget underligt noget med gruppedannelser - den anden dag fik jeg en bog med interviews med tidligere elever på Aarhus Katedralskole, Tog de skade? Student fra den sorte skole (Grundtvig gik jo på Katedralskolen, ergo må skolen være den originale sorte skole), der melder mig ind i en klub med følgende brogede medlemsskare:
Erik Hoffmeyer, Aage Holm-Pedersen (tidligere chefredaktør for Aarhus Stiftstidende), Jan Lindhardt, Ulf Pilgaard, Christian Braad Thomsen, Nils Malmros, Kirsten Lehfeldt, Lene Kaaberbøl, Peter Skaarup, Lars Bukdahl, Sine Bundgaard (operasangerinde, som jeg spillede sammen med i skole-musicals, Carmen Jones), Lau Højen (forsanger i Carpark North).
Og må jeg være fri for at være i klub med Peter Skaarup? Nej, det må jeg ikke, thank you very much!
Bærbare neologismer
mobilbaggård: baggård man søger ind i (fra fx Vesterbrogade) for at føre mobiltelefonsamtaler (med fx først en journalist fra Berlingske og så en studievært fra P1 Morgen) for at få fred
mobilbaggårdsbeboer: der nidstirrer den i mobilbaggården skingert mobiltelefonsamtalende olmt - og forstyrrer freden
mobilbaggårdsbeboer: der nidstirrer den i mobilbaggården skingert mobiltelefonsamtalende olmt - og forstyrrer freden
Dalagerarium
(apropos "minor" 80'er-digtere ( jeg er også en minor 80'er-digter)) -
redaktøren spurgte mig, hvad man kaldte "en bog, der samler mange digtsamlinger til ét værk", som Stig Dalagers nylige bog med alle hans digtsamlinger i - som en anden end mig, gudsketakoglov, har anmeldt - mit svar:
der er ikke et korrekt ord (ud over samlede digte), det logiske (som jeg ville gå ind for) må være digtsamlingsamling, man kunne måske også tale om digtomnibus - eller i dette tilfælde Dalagerarium (lyder jo fint hen ad delirium) - eller hvad med poesipiedestal - eller versmonument -eller .... den er sørme svær - eller hvad med lyrikstime - ...
redaktøren spurgte mig, hvad man kaldte "en bog, der samler mange digtsamlinger til ét værk", som Stig Dalagers nylige bog med alle hans digtsamlinger i - som en anden end mig, gudsketakoglov, har anmeldt - mit svar:
der er ikke et korrekt ord (ud over samlede digte), det logiske (som jeg ville gå ind for) må være digtsamlingsamling, man kunne måske også tale om digtomnibus - eller i dette tilfælde Dalagerarium (lyder jo fint hen ad delirium) - eller hvad med poesipiedestal - eller versmonument -eller .... den er sørme svær - eller hvad med lyrikstime - ...
onsdag den 16. juni 2010
Rum sø-slang
Det eneste, jeg kan tænke på, mens jeg hører Lars H.U.G.s Blidt over dig fra 1992, hans sidste skønne plade, fordi hans sidste plade på dansk (selv om han har måttet ty til efterklangs-80'er-digteren Gorm Henrik Rasmussen som tekstforfatter, men også ham kan han få til at lyde skønt, kastanjerne falder etc.), er, at vi burde låse H.U.G. og S.U.T. (seneste digtsamling: 2002) inde i en kahyt på Oslofærgen, hvor Lars, så vidt jeg kan forstå, ofte spiller op til dans, og ikke lade dem komme ud, før de har lavet dén perfekte popsang, PÅ DANSK, som de på 25. år fucking skylder os -
tirsdag den 15. juni 2010
Mine hagl m. efterskrift
Haglene
er alle de punktummer, jeg ikke har sat,
der spøger -
------------------------------------------
Efterskrift onsdag morgen:
Det var dog et skræksommeligt dårligt digt!
Den eneste forklaring er, at jeg i går sad og
registrerede digtere fra årgang 1989 af Hvedekorn
til bladets hjemmeside, og i nr. 2, 1989,
som min tredie optræden, bidrager jeg med
tre - på ret præcis samme facon -lige så skræk-
sommeligt dårlige digte om faldende blade,
breve i entreen og regnen. Her er digtet om
faldende blade: Nu falder der ikke flere blade./
Vinteren er for længst begyndt. Og her inden
den første sne,/ mens kulden sniger sig frem/
gennem de nøgne forstæder,/ er man for alvor
alene, uden/ et eneste fald at spejle sig i.
Godt - for alt og alle - at jeg et øjeblik senere
mødte min kone. Hun sidder inde i stuen nu,
og solen skinner, nej, solen sidder inde i stuen nu,
og min kone skinner.
er alle de punktummer, jeg ikke har sat,
der spøger -
------------------------------------------
Efterskrift onsdag morgen:
Det var dog et skræksommeligt dårligt digt!
Den eneste forklaring er, at jeg i går sad og
registrerede digtere fra årgang 1989 af Hvedekorn
til bladets hjemmeside, og i nr. 2, 1989,
som min tredie optræden, bidrager jeg med
tre - på ret præcis samme facon -lige så skræk-
sommeligt dårlige digte om faldende blade,
breve i entreen og regnen. Her er digtet om
faldende blade: Nu falder der ikke flere blade./
Vinteren er for længst begyndt. Og her inden
den første sne,/ mens kulden sniger sig frem/
gennem de nøgne forstæder,/ er man for alvor
alene, uden/ et eneste fald at spejle sig i.
Godt - for alt og alle - at jeg et øjeblik senere
mødte min kone. Hun sidder inde i stuen nu,
og solen skinner, nej, solen sidder inde i stuen nu,
og min kone skinner.
Hvis jeg var avis, ville jeg bringe en anmeldelse af Hvis jeg var kunstner - i går!
Nogle gange er det altså utroligt med forskellen på buzzet i digterkredse, på blogs og i live samvær, hvor alle er helt elektriske med Martin Larsen Hvis jeg var kunstner, og så den massive cluelessness på aviserne, af hvilke kun Midtjyllands Avis har anmeldt unikummet, med følgende trøstesløse konklusion: "Alt dette er jo meget pædagogisk, konceptet forløses fint og med sproglig fantasi, men bogen bliver næppe nogen bestseller." (korrekturlæseren ringede i går om en pinlig fejl (mistænkelig i stedet for mistænksom!) i min egen anmeldelse, så mon ikke den kommer i på fredag ...) .
- når man googler 'Martin Larsen Hvis jeg var kunstner'', linkes man pudsigt nok til følgende kommentar til en artikel i Information fra 2008 om modtagerne af årets treårige legater, hvoriblandt Martin Larsen befandt sig:
Hvis jeg var forfatter, ville jeg koncentrere mig om at skrive ‘konceptlitteratur’, det er tydeligvis lettere at ‘tjene’ penge ved at bejle til en flok langhårede og verdensfjerne smagsdommere end til det læsende publikum.
- når man googler 'Martin Larsen Hvis jeg var kunstner'', linkes man pudsigt nok til følgende kommentar til en artikel i Information fra 2008 om modtagerne af årets treårige legater, hvoriblandt Martin Larsen befandt sig:
Hvis jeg var forfatter, ville jeg koncentrere mig om at skrive ‘konceptlitteratur’, det er tydeligvis lettere at ‘tjene’ penge ved at bejle til en flok langhårede og verdensfjerne smagsdommere end til det læsende publikum.
mandag den 14. juni 2010
Poetik-action
- enhver poetik er en undskyldning, har Olga skrevet inde på sin blog, mens Sofus og jeg var i biografen og se den fantastisk dumme actionfilm The A-Team, hvor Liam Neesons karakter med det falske sølvhår afleverer følgende gode undskyldning for en action-poetik: Overkill is underrated - og vi følte os i vores gode ret, gjorde vi, for i går så vi Bunuels Dræberenglen om det mystisk indespærrede middagsselskab og Kellys The Box jo, refereret nedenfor, der placerer sig et utrygt sted midt mellem Dræberenglen og A-Team. Jeg har også læst poesi og skrevet om det.
Box Mathiesen
Richard Kellys cool åndssvage film The Box handler ikke om Eske K. Mathiesen, men om en æske med en maskine i, konstrueret af guder eller rumvæsener i 70'erne, og hvis man trykker på knappen på maskinen, så dør et menneske - det er lige omvendt med maskinen inde i Eske: når han trykker på knappen på den maskine, skriver han et digt, men OK, det er ikke direkte usandsynligt, at maskinen inde i Eske er konstrueret af guder eller rumvæsener i 70'erne.
fredag den 11. juni 2010
Dette er den næstsidste blogpost om Hvedekorn
Ny utrolig hjemmeside for Hvedekorn i luften i dag:
http://www.hvedekorn.dk/
med følgende utrolige kategorier:
Hvedekornsnyheder
Redaktørens blog
Hvedekornsdigtere (register over bidragydere 1990-2010, prale- og floveliste)
Årgangslæsninger
Om og for og ifølge Hvedekorn (utrolige tekster fra arkivet af bl.a. Viggo F. Møller, Halfdan Rasmussen, Torben Brostrøm, Uffe Harder, Poul Borum, Morten Søndergaard og Tomas Thøfner)
Hvedekorn i Testklubben
Hvedekorn i Skovhuset
Læseråd (inkl. Poul Borums sprøjtekanon)
Hvedekornsquiz
Kunsten i Hvedekorn
- i dén utrolige rækkefølge
http://www.hvedekorn.dk/
med følgende utrolige kategorier:
Hvedekornsnyheder
Redaktørens blog
Hvedekornsdigtere (register over bidragydere 1990-2010, prale- og floveliste)
Årgangslæsninger
Om og for og ifølge Hvedekorn (utrolige tekster fra arkivet af bl.a. Viggo F. Møller, Halfdan Rasmussen, Torben Brostrøm, Uffe Harder, Poul Borum, Morten Søndergaard og Tomas Thøfner)
Hvedekorn i Testklubben
Hvedekorn i Skovhuset
Læseråd (inkl. Poul Borums sprøjtekanon)
Hvedekornsquiz
Kunsten i Hvedekorn
- i dén utrolige rækkefølge
Dette er den næstnæstsidste blogpost om Hvedekorn
Nyt nummer af Hvedekorn på gaden i dag,
nr. 1, 2010,
med nyt fantastisk udseende og fremfor
alt med fantastiske tekster af
Cecilie Lind
Camilla Christensen
Mads Jensen
Lea Løppenthin
Helle Helle
Josefine Graakjær Nielsen
Rasmus Palle Jepsen
Ulrik Skeel
René Jean Jensen
Peter Nielsen
Andreas Pedersen
Christian Hesselholdt
Vibeke Grønfeldt
Bo Green Jensen
Kenneth Bøgh Andersen
Bent Haller
Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn
Marius Nørup-Nielsen
Jens Blendstrup
i dén fantastiske rækkefølge
- og billeder af Joachim Koester
nr. 1, 2010,
med nyt fantastisk udseende og fremfor
alt med fantastiske tekster af
Cecilie Lind
Camilla Christensen
Mads Jensen
Lea Løppenthin
Helle Helle
Josefine Graakjær Nielsen
Rasmus Palle Jepsen
Ulrik Skeel
René Jean Jensen
Peter Nielsen
Andreas Pedersen
Christian Hesselholdt
Vibeke Grønfeldt
Bo Green Jensen
Kenneth Bøgh Andersen
Bent Haller
Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn
Marius Nørup-Nielsen
Jens Blendstrup
i dén fantastiske rækkefølge
- og billeder af Joachim Koester
Anmeldelsesnuller
Nuller denne morgen i rækkefølge efter subjektiv smertefuldhed:
1. nul: Nul anmeldelser af Hvedekorn nr 1., 2010, nogensteder -
2. nul: Nul anmeldelser signeret mig i Weekendavisen (og ikke fordi jeg ikke havde skrevet mindst 1 nemlig, se 3. nul) -
3. nul: Nul anmeldelser af Martin Larsens Hvis jeg var kunstner nogensteder -
men bare prisværdigt udsyret pro-mig-læserbrev i WA og en åndssvagt forvrøvlet afslutning på Skyums ellers glimrende positive Bombaygryde-anmeldelse i Inf om, at Jens "skridt for skridt træder ud af hans [mit, LB's] litterære paradigme, hvori patos partout skal punkteres og grinet generaliseres . Hvorved 'alting dobbelte farvning' må annulleres . Så litteraturen kan blive 'sjov', og derved dejligt ligegyldig." Som om! Min kritiske praksis gennem 22 år kan reduceres til fjant-fundamentalisme; ja, jeg går stærkt ind for Storm P. og P. Sørensen Fugholm, og mener at de snildt kan måle sig med Pontoppidan og Tom Kristensen, men mine store helte er og bliver Højholt og Laugesen og i en sidevogn Dan Turèll - og i en zeppeliner Charles Dickens. Ekstremistiske dobbelttalere alle! Som om! Nogen nogensinde har kunnet indfange Jens i et litterært paradigme! Som om! Jens modnes i 1 patetisk ensretning: han eksploderer, Erik, til alle sider, og hvis jeg var dig, ville jeg gå i dækning nu, inden du får Bagerkoner og slagterenker på hinkestenene: skridt for skridt vil i en helt anden betydning fyge tæt. Og en masse, masse fodbold, herunder Skyums anmeldelse gudhjælpeme.
Og nu over til Hvedekorn-reklamerne -:
1. nul: Nul anmeldelser af Hvedekorn nr 1., 2010, nogensteder -
2. nul: Nul anmeldelser signeret mig i Weekendavisen (og ikke fordi jeg ikke havde skrevet mindst 1 nemlig, se 3. nul) -
3. nul: Nul anmeldelser af Martin Larsens Hvis jeg var kunstner nogensteder -
men bare prisværdigt udsyret pro-mig-læserbrev i WA og en åndssvagt forvrøvlet afslutning på Skyums ellers glimrende positive Bombaygryde-anmeldelse i Inf om, at Jens "skridt for skridt træder ud af hans [mit, LB's] litterære paradigme, hvori patos partout skal punkteres og grinet generaliseres . Hvorved 'alting dobbelte farvning' må annulleres . Så litteraturen kan blive 'sjov', og derved dejligt ligegyldig." Som om! Min kritiske praksis gennem 22 år kan reduceres til fjant-fundamentalisme; ja, jeg går stærkt ind for Storm P. og P. Sørensen Fugholm, og mener at de snildt kan måle sig med Pontoppidan og Tom Kristensen, men mine store helte er og bliver Højholt og Laugesen og i en sidevogn Dan Turèll - og i en zeppeliner Charles Dickens. Ekstremistiske dobbelttalere alle! Som om! Nogen nogensinde har kunnet indfange Jens i et litterært paradigme! Som om! Jens modnes i 1 patetisk ensretning: han eksploderer, Erik, til alle sider, og hvis jeg var dig, ville jeg gå i dækning nu, inden du får Bagerkoner og slagterenker på hinkestenene: skridt for skridt vil i en helt anden betydning fyge tæt. Og en masse, masse fodbold, herunder Skyums anmeldelse gudhjælpeme.
Og nu over til Hvedekorn-reklamerne -:
torsdag den 10. juni 2010
Antologiantologi, anyone?!
Da jeg stod og satte de ikke få antologier på plads i min nye reol, fik jeg en uimodståelig idé til en bog, som jeg hermed vil patentere - og kræve realiseret af ikke-dumme forlæggere, Simon, Jakob, Jacob, Marie, hvem som HELST
En antologiantologi - !
ja, nemlig, en antologi omsider, der antologiserer antologier - og medtager 1 tekst fra hver antologi og i alt mindst 100, fra skel- og dagsordenssættende generationsantologier så vel som karakterfuld original-antologier, dvs. både Hans-Jørgen Nielsens Eksempler og Jørgensens og Brixvolds Antologi af dansk korprosa og Asger Schnacks 365 digte og samme Schnacks Med lukkede øjne, i det hele taget vil Schnack være rigt repræsenteret som vores store mester-antologist - og hvordan kan det være, helt ærligt, at antologister får så meget mindre respekt (og løn) end kuratorer - det skal selvfølgelig være overraskende, ikke-sædvanlige tekster fra de pågældende antolgier, også fra dem, der ikke har haft ambition om at være overraskende, men klart nok aldrig mindre end fremragende eller i det mindste forrygende tekster - og vel bare organiseret alfabetisk efter forfatternavn, alfabetet er altid det bedste meningsløse system - excentrisk eksemplariske tekster og eksmeplarisk excentriske tekster og fra de fire nævnte antologier kunne teksterne fx være følgende:
SYVOGHALVTREDS TRIN
syvoghalvtreds trin
til fødderne
fem kilo til hænderne
- Charlotte Strandgaard
ANGÅENDE HUNDE
For en del år siden var jeg ansat ved tyrkiske statsbaner; jeg havde en hund der hed Laura, den havde den mærkelige idé, at den kun ville æde trekantede kiks, så jeg måtte hver dag sidde et par timer og lave en pakke Mariekiks om, det er vanskeligere end man tror, den lod sig nemlig ikke snyde, den gik meget nøje hver eneste kiks efter, og var der en, der ikke var helt trekantet, sprang den altid op og hev malerierne ned af væggene, så jeg til sidst lod dem klistre fast.
Om den var særlig klog, er jeg ikke helt klar over - den var nærmest underlig - den holdt meget af musik; en dag åd den hele partituret til Trubaduren, så Operaen måtte spille "Store Bededagsaften" med indlagt mavedans og kamp på krumsabler i pausen.
Ved en fejltagelse kom dens billede engang i avisen, det blev forvekslet, portrættet skulle have været af en minister ved navn Abdullah Ikkemer - han klagede til redaktøren, der var en gentleman og havde brødudsalg flere steder i byen - han satte dagen efter Hr. Ikkemers billede i avisen, men nu stod der nedenunder at denne hund havde ædt noderne til Bojarenes indtog.
Så blev der krig, redaktøren rev skægget af ministeren, der nu viste sig at være en kioskdame, som havde forladt sin plads i utide.
- Storm P.
SORTE BLOMSTER
I det dybe København
blomstrer om natten sorte blomster,
der slår håret ud
og venter på altings fuldbyrdelse.
I røg og ild
slår deres sjæles blomster vingerne ud
og river sig løs
fra de jordiske blomsters kød
og lever -
Over legemerne lyser måneskinnet
som en urgammel drøm -
I nogle øjne
er henrevetheden blevet en ny verden,
som knuser lykkens rovbegær
og er opgået i æterisk lyst
Jeg er så glad
som bare Helvede
for disse blomster.
- Jens August Schade
Dette land om vinteren
i et strejf af helvede, dog
vintervæde og drømmedråber.
Fugle begynder at gå.
Grenene strækker deres heroin
ind i det evigt
smudsige fiskekød.
Plovfure dækket af sne
fyldt med agerhøns.
- Henrik Have
Ingen tid at spilde, den antologiantologi, inkl. Lystige Viser og Platform og Falkenstjerne og Børndums Encyklopædi (1 SUT-satire), skal laves i nat, for Hvedekorn, Danmarks bedste og længstvarende antologi, udkommer i morgen, OK!
En antologiantologi - !
ja, nemlig, en antologi omsider, der antologiserer antologier - og medtager 1 tekst fra hver antologi og i alt mindst 100, fra skel- og dagsordenssættende generationsantologier så vel som karakterfuld original-antologier, dvs. både Hans-Jørgen Nielsens Eksempler og Jørgensens og Brixvolds Antologi af dansk korprosa og Asger Schnacks 365 digte og samme Schnacks Med lukkede øjne, i det hele taget vil Schnack være rigt repræsenteret som vores store mester-antologist - og hvordan kan det være, helt ærligt, at antologister får så meget mindre respekt (og løn) end kuratorer - det skal selvfølgelig være overraskende, ikke-sædvanlige tekster fra de pågældende antolgier, også fra dem, der ikke har haft ambition om at være overraskende, men klart nok aldrig mindre end fremragende eller i det mindste forrygende tekster - og vel bare organiseret alfabetisk efter forfatternavn, alfabetet er altid det bedste meningsløse system - excentrisk eksemplariske tekster og eksmeplarisk excentriske tekster og fra de fire nævnte antologier kunne teksterne fx være følgende:
SYVOGHALVTREDS TRIN
syvoghalvtreds trin
til fødderne
fem kilo til hænderne
- Charlotte Strandgaard
ANGÅENDE HUNDE
For en del år siden var jeg ansat ved tyrkiske statsbaner; jeg havde en hund der hed Laura, den havde den mærkelige idé, at den kun ville æde trekantede kiks, så jeg måtte hver dag sidde et par timer og lave en pakke Mariekiks om, det er vanskeligere end man tror, den lod sig nemlig ikke snyde, den gik meget nøje hver eneste kiks efter, og var der en, der ikke var helt trekantet, sprang den altid op og hev malerierne ned af væggene, så jeg til sidst lod dem klistre fast.
Om den var særlig klog, er jeg ikke helt klar over - den var nærmest underlig - den holdt meget af musik; en dag åd den hele partituret til Trubaduren, så Operaen måtte spille "Store Bededagsaften" med indlagt mavedans og kamp på krumsabler i pausen.
Ved en fejltagelse kom dens billede engang i avisen, det blev forvekslet, portrættet skulle have været af en minister ved navn Abdullah Ikkemer - han klagede til redaktøren, der var en gentleman og havde brødudsalg flere steder i byen - han satte dagen efter Hr. Ikkemers billede i avisen, men nu stod der nedenunder at denne hund havde ædt noderne til Bojarenes indtog.
Så blev der krig, redaktøren rev skægget af ministeren, der nu viste sig at være en kioskdame, som havde forladt sin plads i utide.
- Storm P.
SORTE BLOMSTER
I det dybe København
blomstrer om natten sorte blomster,
der slår håret ud
og venter på altings fuldbyrdelse.
I røg og ild
slår deres sjæles blomster vingerne ud
og river sig løs
fra de jordiske blomsters kød
og lever -
Over legemerne lyser måneskinnet
som en urgammel drøm -
I nogle øjne
er henrevetheden blevet en ny verden,
som knuser lykkens rovbegær
og er opgået i æterisk lyst
Jeg er så glad
som bare Helvede
for disse blomster.
- Jens August Schade
Dette land om vinteren
i et strejf af helvede, dog
vintervæde og drømmedråber.
Fugle begynder at gå.
Grenene strækker deres heroin
ind i det evigt
smudsige fiskekød.
Plovfure dækket af sne
fyldt med agerhøns.
- Henrik Have
Ingen tid at spilde, den antologiantologi, inkl. Lystige Viser og Platform og Falkenstjerne og Børndums Encyklopædi (1 SUT-satire), skal laves i nat, for Hvedekorn, Danmarks bedste og længstvarende antologi, udkommer i morgen, OK!
Jeg burde ikke, men jeg kan ikke lade være
med at citere dette følgebrev til Hvedekorn,
thi det er et fremragende konkretistisk kortdigt;
der nådesløst dekonstruerer sig selv
- man ser det for sig:
Jeg vil på forhånd undskylde for evt. grammatiske
fejl, idet jeg ikke ligger vægt på det.
thi det er et fremragende konkretistisk kortdigt;
der nådesløst dekonstruerer sig selv
- man ser det for sig:
Jeg vil på forhånd undskylde for evt. grammatiske
fejl, idet jeg ikke ligger vægt på det.
onsdag den 9. juni 2010
Double big books
4 bøger for store på BEGGE ledder til at være på mine ordinære hylder (+ givetvis Najas Bianca, men den er blevet kidnappet!):
Naja Marie Aidt: Huset
Henrik Have: Prøven/ Timeless Tableau at Day's End
Peter Laugesen: Digte på Hald
Klaus Rifbjerg: Ting og sager
- de står nu i deres egen gruppe ved siden af Monogrammer og Svanesøsonetterne på den høje hylde over døren.
Naja Marie Aidt: Huset
Henrik Have: Prøven/ Timeless Tableau at Day's End
Peter Laugesen: Digte på Hald
Klaus Rifbjerg: Ting og sager
- de står nu i deres egen gruppe ved siden af Monogrammer og Svanesøsonetterne på den høje hylde over døren.
Slutreol
dansk litteratur - med (blå) luft - 9. juni, 2010 =
sådan cirkus 75 reolmeter, det tænkte jeg nok.
sådan cirkus 75 reolmeter, det tænkte jeg nok.
Meterskuffelse
Rifbjerg fylder ikke engang 2 reolmeter;
og vel har jeg ikke værket komplet, men
alligevel havde jeg ventet mere af dig,
stoooooooooooooooooooooooooore Klaus!
og vel har jeg ikke værket komplet, men
alligevel havde jeg ventet mere af dig,
stoooooooooooooooooooooooooore Klaus!
ABC-faktor!
Digterspirer - kom i DR Byen og test talentet!
Tidsskriftet Hvedekorn og DR samarbejder om at finde nye forfattere.
Mandag den 21. juni 2010 slår DR derfor døren op for et arrangement for alle forfatterspirer. Arrangementet sker i samarbejde med Hvedekorn og er gratis.
Programmet er delt i to. Du kan selv bestemme om du vil være med til begge dele eller kun den ene.
Eftermiddag
Kl. 16.00 - 18.30: Tekst-konsultation v/Lars Bukdahl
Kom ud i DR Byen med en tekst du har skrevet. Alle tilmeldte får 10 minutters eksklusiv konsultation i enerum med Hvedekorns redaktør, Lars Bukdahl, der selv debuterede i bladet i 1987. Du får en personlig og øjeblikkelig kritik på din tekst.
Hvis du tilmelder dig eftermiddags-arrangementet, kontakter vi dig med et tidspunkt for din konsultation.
Aften
Kl. 19.30 - 21.00: Inspiration til at lære at skrive
Aftenen er et tilbud til alle, som skriver og gerne vil debutere som forfatter. Mød helt nyudsprungne forfattere som læser op og fortæller om at debutere. Mød også lærere og ledere fra en række af Danmarks forfatter-kurser og Forfatterskolen i København. De fortæller om, hvad man kan lære på deres skoler/kurser, og hvad de kræver af dig.
Mød bl.a:
- 3 spritnye digtere fra Hvedekorn: Rolf Sparre Johansson, debut i nr. 4, 2008, Cecilie Lind, debut i nr. 4, 2008, og Lea Løppenthin, debut i nr. 3, 2009
- Charlotte Weitze, lærer ved Vallekilde Højskole
- Christian Dorph, leder af Testrup Højskoles skrivelinie, Hvedekornsdebut 1988
Tilmelding på dette link:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Artikler/20100608082358.htm
Tidsskriftet Hvedekorn og DR samarbejder om at finde nye forfattere.
Mandag den 21. juni 2010 slår DR derfor døren op for et arrangement for alle forfatterspirer. Arrangementet sker i samarbejde med Hvedekorn og er gratis.
Programmet er delt i to. Du kan selv bestemme om du vil være med til begge dele eller kun den ene.
Eftermiddag
Kl. 16.00 - 18.30: Tekst-konsultation v/Lars Bukdahl
Kom ud i DR Byen med en tekst du har skrevet. Alle tilmeldte får 10 minutters eksklusiv konsultation i enerum med Hvedekorns redaktør, Lars Bukdahl, der selv debuterede i bladet i 1987. Du får en personlig og øjeblikkelig kritik på din tekst.
Hvis du tilmelder dig eftermiddags-arrangementet, kontakter vi dig med et tidspunkt for din konsultation.
Aften
Kl. 19.30 - 21.00: Inspiration til at lære at skrive
Aftenen er et tilbud til alle, som skriver og gerne vil debutere som forfatter. Mød helt nyudsprungne forfattere som læser op og fortæller om at debutere. Mød også lærere og ledere fra en række af Danmarks forfatter-kurser og Forfatterskolen i København. De fortæller om, hvad man kan lære på deres skoler/kurser, og hvad de kræver af dig.
Mød bl.a:
- 3 spritnye digtere fra Hvedekorn: Rolf Sparre Johansson, debut i nr. 4, 2008, Cecilie Lind, debut i nr. 4, 2008, og Lea Løppenthin, debut i nr. 3, 2009
- Charlotte Weitze, lærer ved Vallekilde Højskole
- Christian Dorph, leder af Testrup Højskoles skrivelinie, Hvedekornsdebut 1988
Tilmelding på dette link:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Artikler/20100608082358.htm
Polemisk receptionsæstetik
(...) og så har de [Argentinerne] Maradona på trænerbænken. Han - som endda mod England - tog Guds hånd til hjælp og - på trods af alle odds - overvandt de andres held. Jeg er stor tilhænger af svinestreger så længe det er de gode, der leverer dem.
- Hans Otto Jørgensen i VM-interview i Information i dag
- Hans Otto Jørgensen i VM-interview i Information i dag
Halvanden meter Madsen
½ reolmeter Madsen 1 & Madsen 2
+
1 reolmeter Madsen 3, medsamt monografier,
=
1½ reolmeter Madsen - and counting
+
1 reolmeter Madsen 3, medsamt monografier,
=
1½ reolmeter Madsen - and counting
mandag den 7. juni 2010
Flyvende navne
Monogrammer 1-8 står nu omsider
over
mit
hoved
som en pansret solsorterede
sydende
af
identitet
over
mit
hoved
som en pansret solsorterede
sydende
af
identitet
Hvornår kommer Monogrammer, supplementsbind 1, Martin?
http://politiken.dk/indland/article988652.ece [Monogrammer opererer med 6031 drengenavne og 8190 pigenavne, i alt 14221 fornavne, kun] :
Der er nemlig stort set frit valg på alle hylder, når det gælder fornavne i Danmark. Fra omkring 7.000 godkendte fornavne i 2005 til mere end 20.000 i dag. Efter at Familiestyrelsen under Justitsministeriet overtog tilsynet med danske navne fra Kirkeministeriet med den nye navnelov i april 2006, bliver listen over godkendte navne forøget med cirka 100 fornavne hver måned.
Og selv om man kan frygte, at drengenavnene Blær og Gul eller pigenavnene Paris og Hope vil skubbe ældre danske navne ud af sproget, er der ingen grund til bekymring.»Hvis man trykker alle danske navne i ti bøger, vil syv bind indeholde navne, som kun bæres af en person. To bind ville være med navne, der kun bæres af to, og kun de første 10-20 sider af første bind vil rumme hovedparten af befolkningens navne«, siger [navneforsker] Michael Lerche Nielsen [og sikke et kedeligt værk det også ville blive, sammenlignet med Monogrammer LB]
Når et nyt fornavn skal godkendes, ser man på tre ting. Navnet skal være egnet som fornavn, og her går man ifølge Merethe Johansen fra Familiestyrelsen langt for at få det godkendt. »Der skal meget til, før navnet ikke er egnet som et fornavn«, siger hun. Men navnet må ikke være et ukvemsord, bandeord eller latrinært udtryk. Og så kigger man på, om det ønskede fornavn er et anvendt efternavn. Så længe færre end 3.000 personer bærer et bestemt efternavn, må det ikke benyttes som fornavn, og der er derfor blevet sagt nej til både Mærsk og Trolle som drengenavne.
KH Højholt Bukdahl
Der er nemlig stort set frit valg på alle hylder, når det gælder fornavne i Danmark. Fra omkring 7.000 godkendte fornavne i 2005 til mere end 20.000 i dag. Efter at Familiestyrelsen under Justitsministeriet overtog tilsynet med danske navne fra Kirkeministeriet med den nye navnelov i april 2006, bliver listen over godkendte navne forøget med cirka 100 fornavne hver måned.
Og selv om man kan frygte, at drengenavnene Blær og Gul eller pigenavnene Paris og Hope vil skubbe ældre danske navne ud af sproget, er der ingen grund til bekymring.»Hvis man trykker alle danske navne i ti bøger, vil syv bind indeholde navne, som kun bæres af en person. To bind ville være med navne, der kun bæres af to, og kun de første 10-20 sider af første bind vil rumme hovedparten af befolkningens navne«, siger [navneforsker] Michael Lerche Nielsen [og sikke et kedeligt værk det også ville blive, sammenlignet med Monogrammer LB]
Når et nyt fornavn skal godkendes, ser man på tre ting. Navnet skal være egnet som fornavn, og her går man ifølge Merethe Johansen fra Familiestyrelsen langt for at få det godkendt. »Der skal meget til, før navnet ikke er egnet som et fornavn«, siger hun. Men navnet må ikke være et ukvemsord, bandeord eller latrinært udtryk. Og så kigger man på, om det ønskede fornavn er et anvendt efternavn. Så længe færre end 3.000 personer bærer et bestemt efternavn, må det ikke benyttes som fornavn, og der er derfor blevet sagt nej til både Mærsk og Trolle som drengenavne.
KH Højholt Bukdahl
søndag den 6. juni 2010
Reolfest for 1
Mine nye, fantastiske, altdækkende reoler blev færdige i mandags og har dermed haft 4 dage til at få vejret, inden bøgerne i dag begyndte at lande på dem, én eskadrille ad gangen; og hvor er det vedkvægende at betragte yndlingsforfatterskaber stå ret og rygvendt omsider i deres fulde længde, fx fra Tårnet til By og hest. At reolerne er tre meter høje og kræver trappestige for at nå til tops, forøger jo bare den gode biblioteksfornemmelse - det samme gøre reolen her til venstre, der flugtende skrivebordet går direkte ud fra væggen, ligesom på min fars arbejdsværelse på Korshøjen, der var meget smallere og (mindre og mindre) bogtættere. En smule ærgerligt, at nogle af de vigtigste yndlinge, Adolphsen, Aidt, Frank, Frost, Højholt, Jac og, er jeg bange for, det ser sandsynligt ud lige nu, Laugesen, kommer helt til tops og dfermed ikke kan gribes i et hurtigt baglæns ryk med kontorstolen, men på den anden side er det jo rimeligt nok, at stjerner står højt. Men jeg har ikke tid til at skrive blog, jeg skal videre med K ...
Skønhed er skævhed
Jf. de skønne, skæve munde - der nemlig ikke nødvendigvis smiler - på
Ellen Barkin - fx og ikke mindst, da hun vågner i starten af Down by Law - og
Naomi Watts - fx på motorcykel i Eastern Promises, som jeg genså denne aften, og som blev meget bedre af, at jeg i forvejen vidste, at den rent auteurmæssigt er meget lidt en Cronenberg.-film (på nær et par halsafskæringer, et tato-ritual og den slåskamp i dampbadet): jeg kunne så omsider koncentrere mig om Naomis skønne, skæve mund, når hun tager motorhjelmen af og i hvert fald ikke smiler -
Ellen Barkin - fx og ikke mindst, da hun vågner i starten af Down by Law - og
Naomi Watts - fx på motorcykel i Eastern Promises, som jeg genså denne aften, og som blev meget bedre af, at jeg i forvejen vidste, at den rent auteurmæssigt er meget lidt en Cronenberg.-film (på nær et par halsafskæringer, et tato-ritual og den slåskamp i dampbadet): jeg kunne så omsider koncentrere mig om Naomis skønne, skæve mund, når hun tager motorhjelmen af og i hvert fald ikke smiler -
Tilbage på Gl. Kongevej, fattig på alt andet end sol
Dørskilt ca. midtvejs:
"Gl. Kongetand! -
jeg ser det for mig -
"Gl. Kongetand! -
jeg ser det for mig -
fredag den 4. juni 2010
No Bullshit, Dennis lytter
De flagrede løs med hvide tørklæder på hele arenaen, fordi El Fondi for sin blændende og blærede præstation burde få et tyreøre, og det eneste, jeg kunne tænke på, var stadig Blue Velvet og Dennis Hopper, der ville have været en skøn og håbløs tyrefægter.
torsdag den 3. juni 2010
Er Simon Simon i ørkenen? Næsten!
I Madrids kæmpestore FNAC købte jeg i går et Bunuel-bokssæt med Viridiana, El ángel exterminador og Simon del desierto, og da min søn og jeg sad ved spisebordet og så den kun en time lange Simon i ørkenen fra 1965, som jeg sidst havde set for 25 år siden i Studenternes Filmklub i Århus, kom jeg selvfølgelig til at tænke på Simon Grotrian, som for 25 år siden kun lige var debuteret i Hvedekorn, men det var ikke (så meget!) den meget fromme søjlehelgen Simon, der mindede mig om Simon G, som den måde Bunuel skildrer ham på, med en helt renfærdig sort og barok humor, selvom jo Simon G er ivrigt troende, mens Bunuel -gudskelov, som han sagde - var ateist, men det er nøjagtigt samme spas, de har med troens klenodier; træt sidder Simon S i rockklubben til sidst, sammen med den kvindelig djævel, og kan ikke vende tilbage til sin søjle, for den er en anden søjlehelgen flyttet op på, nemlig 4 år gamle Simon G, der bunuelsk beder denne bøn i det nye storværk Især til de levende:
Herre, så står vi hér mellem buttede vægge og sender ønsker af sted, de rumsterer under stjernespidsernes oktaver; fuldgyldigt bærer vi ryggen med armene som propeller. I den gule flod bader de fattige, tøgråden slubrer døgnene i sig. Fra nær til fjern begraves skærmtroldenes ekko og løsner friheden. Vi kan blot afbleges med alderen og pege hen imod en due. Fosterhimlen rykker i tøjret, og en klokke over verden kalder hvilen frem af træerne. Lad dette blive, hvad jeg også har skrevet.
Amen.
Herre, så står vi hér mellem buttede vægge og sender ønsker af sted, de rumsterer under stjernespidsernes oktaver; fuldgyldigt bærer vi ryggen med armene som propeller. I den gule flod bader de fattige, tøgråden slubrer døgnene i sig. Fra nær til fjern begraves skærmtroldenes ekko og løsner friheden. Vi kan blot afbleges med alderen og pege hen imod en due. Fosterhimlen rykker i tøjret, og en klokke over verden kalder hvilen frem af træerne. Lad dette blive, hvad jeg også har skrevet.
Amen.
onsdag den 2. juni 2010
Sunshine Productions
Madrileños love the climate and are proud of these changes. Where can you get such a variation in any other large city? When they ask you at the café how you slept and you say it was too bloody hot to sleep until just before morning they tell you that is the time to sleep. There is always that coolness just before daylight at the hour a man should go to sleep. No matter how hot the night you always get that. It really is a very good climate if you do not mind changes. On hot nights you can go to the Bombilla to sit and drink cider and dance and it is always cool when you stop dancing there in the leafiness of the long plantings of trees where the mist rises from the small river. On cold nights you can drink sherry brandy and go to bed. To go to bed at night in Madrid marks you as a little queer. For a long time your friends will be a little uncomfortable about it. Nobody goes to bed in Madrid until they have killed the night. Appointments with a friend are habitually made for after midnight at the café. In no other town that I have ever lived in, except Constantinoble during the period of the Allied occupation, is there less going to bed for sleeping purposes. It may be based on the theory that if you stay up until that cool time that comes just before daylight but that cannot have been the reason at Constant, because we always used that cool time to to take a ride along the Bosphorus to see the sun rise. Seeing the sun rise is a fine thing. As a boy, fishing or shooting, or during the war you used to see it rather regularly; then, after the war, I do not remeber seeing it until Constantinople. There seeing it rise was the traditional thing to do. In some way it seemed to prove something if, after whatever you had been doing, you went out along the Bosphorus and saw the sun rise. It finished off everything with a healthy outdoor touch. But being away from such things one forgets them. At Kansas City during the Republican Convention of 1928 I was driving out to my cousin's house in the country at an hour that I felt was much too late in the evening, when I noticed the glow of a tremendous fire. It looked exactly as it did the night the stockyards burned and, while I felt there was little I coould do about it, still I felt that I should go. I turned the motor car towards the fire. When the car came to the top of the next hill I saw what it was. it was the sunrise.
- fra Ernest Hemingways Death in the Afternoon, 1932
- fra Ernest Hemingways Death in the Afternoon, 1932
Flamenco-poetik
At steppe i maniske parader
med sørgmodigt pokerfjæs -
- og send så digtet ind til Hvedekorn
med sørgmodigt pokerfjæs -
- og send så digtet ind til Hvedekorn
tirsdag den 1. juni 2010
Goya & Dennis
Goya &
den japaner, der gik foran os på Magdalena
som manglede det halve af højre øre,
som mindede mig om Blue Velvet,
som mindede mig om Dennis Hopper,
der døde i weekenden, og den scene,
hvor Kyle kommer ud af lejligheden,
hvor Isabellas mand sidder kneblet
med manglende øre, og han ser Dennis
med falsk overskæg for foden af trappen,
hvilket jeg altid syntes var langt uhyggeligere
end de scener, hvor han brillant går helt amok
& Goya
den japaner, der gik foran os på Magdalena
som manglede det halve af højre øre,
som mindede mig om Blue Velvet,
som mindede mig om Dennis Hopper,
der døde i weekenden, og den scene,
hvor Kyle kommer ud af lejligheden,
hvor Isabellas mand sidder kneblet
med manglende øre, og han ser Dennis
med falsk overskæg for foden af trappen,
hvilket jeg altid syntes var langt uhyggeligere
end de scener, hvor han brillant går helt amok
& Goya
Abonner på:
Opslag (Atom)
