Måske har hun poetisk talent

og så tager jeg hende med til Hvedekorn-oplæsning i aften og tænder hendes digtercigaret:

(skilt ved kiosken i Irma)

1 stk. lighter
1 stk. Irmapige

kun 5 kr.

Sofacyklisk

Foran fjernsynet står en petroleumsblå sofa I KASSER, som er vildt utålmodig efter at komme ud og blive samlet og stå på alle 4 og blive siddet på.

JØRGEN LETH SKRIVER IGEN TIL BLOGDAHL

Skrevet i TAM flight JJ 8095, en 8 timers flyrejse fra Miami til Sao Paulo. Men for lige at slutte og give closure til Mogens Frey historien, så endte han jo med at vælge det eneste rigtige: landevejen, naturligvis. Så stort og alsidigt et talent han var, faldt det nok naturligt at “gå over”, som det hed, fra amatør til professionel og søge lykken på de europæiske landeveje. Han fik hyre hos den flyvende greve, Jean de Gribaldy, som fløj alene i sit eget lille fly ud til nogle af nøgleetaperne. De Gribaldy var en af cykelsportens mest excentriske figurer, kendt for at gå sine egne veje og f.eks. satse på at bygge et hold op af individualister, i stedet for at følge den normale opskrift og lave en omhyggelig kombination af stjerner og vandbærere. Frey var lige en mand for ham. Og han kom i selskab med andre skarpe og “vanskelige” personligheder som ireren Sean Kelly, portugiseren Joaquin Agostinho, franskmanden Eric Caritoux. Det indebar så også – som det viste sig – at der manglede disciplin på holdet, grevens ryttere kunne finde på at køre mod hinanden. Det var nøjagtig det der skete den dag på Vogeser-etapen i 1970. Mogens Frey gik alene i udbrud, ovenikøbet på det skrappeste bjerg, Ballon d’Alsace, det forekom at være mildt sagt dristigt. Og der skete så det helt usandsynlige, at hans egen holdkammerat Agostinho stak af fra feltet og indledte en jagt på Frey. Det var imod spillets regler. Frey var rasende og tog demonstrativt ikke en føring, efter at Agostinho var kommet op til ham. Selvom Jean de Gribaldy hang ud af vinduet i sportsdirektørvognen og råbte og skreg at de skulle samarbejde. Han ville helst have at det så ud som om Frey havde kørt for Agostinho. Men Frey kørte spurten for at vinde. Det førte til dramaet hvor portugiseren lagde sin hånd på Freys styr og bremsede ham. Han blev deklasseret, og dermed var Frey etapevinder.
Jeg talte med grev de Gribaldy bagefter. Han var yderst fornøjet. To af hans ryttere havde taget hele billedet. Og den groteske situation i opløbet var i hans bog god underholdning.
Efter den etape var tonen mindre god på holdet. Agostinho, som mente at han var selvskrevet som kaptajn og som klassementsrytter, talte ikke mere til Frey. Frey gik ind i sig selv og kørte sig eget løb, som bl.a. gik ud på at vise sit talent i løbets enkeltstarter.
Men for mig er der ingen tvivl. Landevejen måtte være valget. Det er der de store eventyr ligger. I dag står to andre talentfulde danske cykelryttere fra banen overfor samme valg. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. De er verdensmestre i forskellige banediscipliner, nu er de i færd med at klatre op i landevejssporten. Det er et andet hierarki. Et verdensmesterskab på bane er godt, smukt. Men en etapesejr i et stort landevejsløb trumfer det. Sådan så det ud for Mogens Frey.
Hans-Jørgen Nielsen var bevidst naiv da han ville diskutere det.
Apropos emnet sandhed, saglighed og attitude, så er jeg er for 2.gang gæst på È Tudo Verdade/It’s All True, godt navn for en af de mest respekterede festivaler for dokumentarfilm, eller film der leger med hvordan virkeligheden skal fortælles. Et af debatemnerne er : Poetry Is Truth.

Jørgen Leth

Prof profeti + Requiem for dødt ur

om fremtiden vil jeg gerne spå
at mit ur også om en time er gået i stå

- hos urmageren erklærede de mit armbåndfsur D.O.A., dead on arrival, men faktisk skulle jeg bare være glad for at det havde tikket så længe, 12 år er lang tid for et Swatch-ur, kunne jeg forstå, men det er jo ikke hvilket som helst swatch-ur, det er et James Bond-swatch-ur, og det er ikke hvilket som helst James Bond-swatch-ur, det er et From Russia with Love (1963)-swatch-ur med en rød stjerne som 12-tal på mørk blånende baggrund og filmens internationale lokationer, London, Istanbul, Belgravia, Zagreb, Tristesse, Venice, indgraveret hele vejen rundt om urskiven, der har gennemlevet to læderremme (nr. 2 købt i emiraterne) frem mod den nuværende af metal. Som gravskrift for mit From Russia With Love-swatch-ur vil jeg gerne omskrive første del af digtet "Mit navn" fra Sportsdigte:

Mit navn er
bukdahl
lars bukdahl
jeg har en beretta
i armhulehylster
jeg har ingen tid
at spilde
jeg stolede
på dig

JØRGEN LETH SKRIVER TIL BLOGDAHL FRA MIAMI

Ok, så sidder jeg her på det sædvanlige Hotel Avalon på Ocean Drive, Miami Beach, et af de mest gennemprøvede mellemsteder. på vej til eller fra Haiti. Som regel kun et enkelt døgn, ud og shoppe, vægelsind med hvor man skal spise, regnen afgjorde det i aften, vendte tilbage til Avalon som har en god restaurant, ingen eventyrlyst ud i den tætte regn. (Ville ellers gerne have været på det der ceviche-peru-asien fusion sted på den lille blindtarm af en gade på South Beach, James Avenue.)
Mange tænker netop at Miami er overflade, art deco for lækkert, modeller og fotografer, og Miami Vice. Men det er alt for let. Miami har noget, jeg vil give mig til opgave at finde ud af hvad det er, en særlig sensualitet, eller ekstrem overflade, køb og salg. Tilbyde, råbe dig op, vise menu og ung energi. Ralph Lauren havde mystisk lukket, brunt papir for alle de store ruder (tænkte hvad foregår der inde, et dekadent party? Har de råd til at holde lukket en aften i denne by?) , Kenneth Cole New York gad jeg ikke, Tommy Hilfiger slet ikke. Men gik så som sædvanlig på Banana Republic, det er at fornemme hvad der kører lige nu. Købte to par bukser og et par sneakers vintage Adidas. Dejligt at her er åbent til sent på aftnen.
Nu efter bordet- specials var en meget raffineret måde at servere tomater på, derpå en af Avalons klassikere Miso-glazed Seabass, før måltidet tog jeg en mojito, og til maden et glas californisk sauvignon blanc. Herligt at sidde helt alene ved et bord på en helt fyldt og summende South Beach restaurant.
Lars Bukdahl vil vist gerne have at jeg svarer Dekker (et godt cykelnavn, Erik Dekker, Thomas Dekker – er det en tilfældighed), som spørger: “Siger det også noget om, at kritikken, når alt kommer til alt, ikke kan belære kunstneren, eller er det at skyde for højt?” ja, det er at skyde for højt synes jeg. Kunstneren kan også lære lige så længe han lever, af livet som han ser det, og selvfølgelig også – en meget sjælden gang - af folk der gør sig kloge på det han selv har skrevet. Det er ikke utænkeligt. Men om det kan bruges er noget helt andet. Det kan være godt at være stædig og kontrær.
Nu kunne jeg godt tænke mig at pege på en ting i Hans Jørgen Nielsen “saglige” indvending. Har man slet ikke lagt mærke til, at det er en attitude, han viser? Han gør det til en vittighed, og det han vil score det er ikke en saglig sandhed, hvis sådan en da findes, men nogle points i et andet race, en i og for sig indforstået og fiktiv polemik mellem to digtere fra samme gruppering.
Jeg kan ikke forstå at den pointe er gået hen over hovedet på Lars Bukdahl.
Som jeg skriver i mit første svar til HJN, så er han koket, når han prøver at være ekspert på Freys muligheder i livet. Han kan lide at tage sig ud. Jeg kendte ham jo godt, og det syntes jeg var mere end i orden. Som bordtennispsiller var han også attitude mere end en god spiller, skal jeg lige hilse og sige. Vi var gode venner.
Han bringer vel udvekslingen mellem Hans-Jørgen og mig frem, fordi den er et litterært kuriosum, hvis man er specielt interesseret i den periode. Hvis man, som Bukdahl, dyrker periodens ideer og figurer, så er det jo sjovt at den eneste gang to af digterne går ud i en offentlig debat, så handler det om cykelløb. Det er jo på en anden meta-agtig måde den virkelige pointe. Det er der Hans-Jørgen sætter ind. Han vil vise, at det er sådan vores digte skal diskuteres. Han er gruppens kritiker og formidler. Han er for stilen og trivialmotivet, han viser ved sin faktuelle kritik at han er inde i sagen og har – som hans kollega digteren - en videre horisont end den rent litterære. Han krediterer hermed den faktuelle værdi af digtenes indhold. Det er jeg godt tilfreds med, og er derfor med på legen.

Jørgen Leth

Poesi (rectified readymade), HC Andersens Boulevard

UTROSKAB ER
SUPERFEDT!

NYE RØR TIL
DIN FJERNVARME

(ca.)

(og lidt senere:
fejlstavet pauseskærmstekst på Forfatterskolen:
Curt Cobain lever)

Forresten Hvedekorn!

Al Hvedekorns-kommunikation foregår på Hvedekorns egen hjemmeside , der indeholder både Hvedekornsnyheder og Redaktørens Blog, men jeg vil gerne være bombesikker på, at alle Blogdahl-læsere er klar over, at Hvedekorn nr. 1, 2011, udkommer i dag med bidrag af navnkundige navne som Line Knutzon (brandny Måvens & Peder!), Maria Gerhardt (AKA DJ Djuna Barnes), Majse Aymo-Boot (121 spørgsmål!), Lone Munksgaard Nielsen (ur-læsedrama!), Rasmus Graff, Louis Jensen, Rasmus Halling Nielsen, Jan Thielke (danmarkshistoriske digte!) og Jokum Rohde (cph-cut-up), og mindre navnkundige, men ikke mindre poetiske navne som Rasmus Lindblad, Jakob Slebsager Nielsen, Johannes Fogtmann, Martin Bastkjær Christensen, Søren Emil Alstrup, Julie Top-Nørgaard, Mirian Due Steffensen, Poul Høllund Jensen, Daniel Dalgaard, Mikael Rosenbaum, Søren Sixten Lindskov Lund, Louise Harbo, Ida Monrad Graunbøl og s/h-cool billedkunst ved Lea Porsager. Her er som morgenhilsen Daniel Dalgaards vuggevise

Lullaby

Farvel og godnat, kom godt hjem
gid du ville lade staverne falde hurtigere,og med mere kraft. Death was always made up, anyway.
De sidder i deres skeletter og kigger på mandshøje bær der brænder.
Skoven du så var hul
og ingen andre. Uglerne
til gengæld
har jeg kigget på længe nok,
de er præcis
hvad de ligner.
Din brystvorte er en krog
jeg hænger mit øre på,
så kan jeg høre dit hjerte.

Og på onsdag er der oplæsning og gratis champagne (sponsoreret af prisen som Årets Kulturtidsskrift) klokken 20.00 i splinternye The Log Lady Café, Studiestræde 27, oplæsere: Line Knutzon, Maria Gerhardt, Jakob Slebsager Nielsen, Louise Harbo, Rasmus Halling Nielsen.

Intet at betænke sig på her heller!

I skal vade i Hvede!

Debut som anonym

Når jeg nu dagligt skal forholde mig til af gode og dårlige grunde anonyme blogkommentarer undgår det ikke at være et helt særligt, vederkvægende kick at publicere et stykke ikke-signeret tekst omsider, som jeg har ugjort det i fredagens Weekendavis, og dette er også en quiz!

Svend Åge goes to Hollywood

Har lige set The Adjustment Bureau med Matt Damon, om engle som action-bogholdere med magiske hatte, der sørger for at alt foregår "according to plan", baseret på endnu en roman/novelle af Philip K. Dick, som snart må være opbrugt - og den var sgu OK actionmættet og fantastik-bogholdende - men spørgsmålet er, hvornår Hollywood får øje på Svend Åge Madsen - hvor langt mere REELT svimlende kunne ikke SÅM på en halv time i skrivehulen i Risskov have skruet Inception? - og ikke bare stjæler Madsens Hemmelige Arkiv med ubrugte forsvimlings-ideer, men kidnapper manden hamselv til grumme genetiske plot-eksperimenter ---

- og nu Jørgen Leth har været på tapetet, følger her hans og Asger Schnacks tekst om Svend Åge i kataloget til filmen Dansk litteratur:

Han arbejder med logikken, ikke? Den leger han med. Og splitter op. Og får en handling til at køre. Han knirker. Og det er en musikalsk knirken. Han føler med hjernen. Han har haft skæg altid, ikke?

Om at råde Mogens Frey - en føljeton fra 1967

4
(DANSK LANDEVEJ)

KNUD ENEMARK / faldt i soldis
punkt for punkt blæst hjem
MOGENS FREY / nu må du vælge
nu må du sgu vælge landevejen
OLE RITTER / 1962 / 64 / 65 / 66
OLE RITTER / 1967

(afslutningen på den sidste tekst, "Lille privat mytologi", i Jørgen Leths Sportsdigte, 1967)

(...)
Leth indtager dermed en markant position i den yngre og yngste poesi.
Lige til sidst en rent saglig indvending mod et enkelt af digtene: "nu må du sgu vælge landevejen", hedder det et sted henvendt til cykelrytteren Mogens Frey. det synes jeg er et meget malplaceret råd.
Freys eneste chance som cykelrytter ligger i at vælge banen og koncentrere sig om forfølgelsesløb.

(afslutningen på Hans-Jørgen Nielsens anmeldelse af Sportsdigte i Information)

Om at råde Mogens Frey

Hans-Jørgen Nielsen siger i sin anmeldelse af mine Sportsdigte, 24. 1., at mit råd til cykelrytteren Mogens Frey om at vælge landevejen er malplaceret, fordi Freys fremtid ifølge Nielsen skulle ligge på banen, nærmere bestemt i 4 km individuelt forfølgelsesløb. Det har Nielsen selvfølgelig lov til at mene, men jeg tillader mig at sætte et spørgsmålstegn ved sagligheden i hans saglige indvending. Det er mig i al fald ubegribeligt at nogen i fuld alvor (men det er måske her spørgsmålstegnet skal sættes) kan råde Frey til at prøve lykken for fjerde gang i en disciplin, som man tre gange i træk har set hans kampmoral svigte i, da det endelig gjaldt. Hans forgæves forsøg på at komme lidt billigere til et internationalt gennembrud, end det er muligt på landevejen, har præg af tragedie, fordi han har spildt tid og kræfter, der kunne have ført til store landevejsresultater. At se denne ualmindeligt talentfulde og viljefaste landevejsrytter i banesportens tristeste disciplin er absurd. Mon Hans-Jørgen Nielsen i øvrigt ved, at for landevejsryttere kan banen aldrig blive andet end "noget ved siden af", i bedste fald en genvej til berømmelsen (fordi konkurrencen er så langt, langt mindre) - samt for de professionelle (vinterbanerne) en eksistensmulighed, hvis man ikke tilhører den elite, som tjener de store penge på landevejene? I de store cykellande nyder landevejssporten høj estime, mens banesporten bare er noget man kommer i tanke om ved særlige festilige lejligheder som VM. Der kan en landevejsrytter måske med en smule specialforberedelse hente sig en heldig titel. I Danmark er situationen helt anderledes. Vi har en smuk banetradition - samtidig med at politiet [?!] på alle mulige måder forsøger at stikke en kæp i landevejssportens hjul. Men det er provinsialisme at sætte sine forhåbninger til Freys ulyksalige bane-ambitioner. Hans-Jørgen Nielsen antyder koket med sin "saglige indvending". at han er på hat med cykelstoffet - men er pseudo-saglighed forsvarligt, når det drejer sig om at diskutere fremtiden for en person, der har så svært ved at "finde ud af det" som kæmpetalentet og problembarnet Mogens Frey?

JØRGEN LETH

(læserbrev i Information)

Om at råde Frey 2

I et læserbrev d. 26., gør Jørgen Leth ophævelser over en bestemt passus i min anmeldelse af hans "Sportsdigte", d 24. I et af bogens digte opfordrer Leth cykelrytteren Mogens Frey til at "vælge landevejen".
Heroverfor hævdede jeg, at Frey var bedst tjent med at koncentrere sig om forfølgelsesløb på bane. Og det står jeg fast ved. Også efter at have læst Leths helt uholdbare indvendinger.
Det er da også ganske afslørende, at han må underbygge disse indvendinger med et småperfidt og ganske usagligt forsøg på at mistænkeliggøre min saglighed. den slags er ikke nødvendigt, hvis man føler man har ret.
Når Mogens Frey netop står og skal vælge mellem landevej og og forfølgelsesløb, er der intet usagligt i at mene, at hans fortsat skal køre forfølgelsesløb.
At Freys kampmoral har svigtet de tre gange, har valgt at køre forfølgelsesløb, implicerer naturligvis ikke, at han er bedre på landevejen, således som Leth naivt antager. Årsagen til den svigtende kampmoral har bl.a. være Freys manglende vene til at træffe et helt entydigt valg.
Leth og jeg er enige om, at Frey må tage sig sammen og vælge entydigt. Men i modsætning til Leth tror jeg, han får mest ud af at vælge banen. Også fordi landevejsløb i endnu højere grad kræver kampmoral.
Leths øvrige argumentation med hensyn til landevejssportens præferencestilling i forhold til banesporten, hvor han i fulde alvor hævder, at den første er bedre end den anden, gider jeg ikke tage stilling til.
Denne opfattelse har muligvis gyldighed for landevejsfanatikere. Men i en større sportslig sammenhæng er det dilettantisk.
En sportsopfattelse, der kvalitativt tager stilling til de enkelte sportsgrene snarere end til sporten som idé, vil jeg som gammel sportsmand opfatte som en urimelighed.

HANS-JØRGEN NIELSEN

(læserbrev i Information, ingen af teksterne siden optrykt)

Ansøgning om samvittighedsudjævning

ÅH, hvor inderligt irriterende at sidde stadig pænt pjaskvåd til Kritikerpanel i Literaturhaus i torsdags og høre på mine universitetsansatte kolleger først klynke - det tog Marianne Stidsen sig af: der er ingen tid til at forske og formidle, derfor producerer de så få litterære artikler (til fx Den Blå Port) og slet ingen monografier - og så patronisere - da jeg undrede mig over, hvorfor så få litterater blogger, påpegede først Tue Nexø, at det krævede forfærdelig meget tid, hvis det skulle gøres ordentligt, og det kunne man jo tydeligt se, at jeg ikke havde, forfærdelig meget tid altså (MEN JEG PRØVER, TUE råbte jeg ind i mikrofonen), og så udtalte Erik Skyum noget vedkendt "patroniserende" om vistnok overfladiskheden i (mit) bloggeri, som jeg derfor slet ikke var i stand til høre efter, og så var seancen ovre omsider, og jeg kunne dryppe ned til baren efter en påskebryg fra Thisted - men endnu mere generer det mig, at jeg intuitivt prioriterer bloggeriet, der læses af NOGEN (i går 821), der også er unge, højt, hvis ikke højest, men har så frygtelig dårlig samvittighed over det, i forhold til bestilte/ubestilte litterære artikler og monografier, som læses af INGEN - avisskriveriet indgår ikke i dette samvittighedsregnestykke, for det er et job, jeg får penge for, bloggeri og artikel- og monografi-skriveri er begge ubetalte praksisser - ikke fordi jeg ikke også i mit intuitive hjerte og mit reflekterede sind mener, at det giver sin SÆRLIGE mening at skrive artikler og monografier for ingen, men hvor ville jeg ønske, at helst den dårlige samvittighed helt opløstes, og hvis det ikke lader sig gøre, og det gør det nok ikke, takket være Luther, at den så blev lidt mere jævnt fordelt på bloggeri og artikel- og monografiskriveri, således at det ene ikke bare var ren lyst og det andet (i hvert fald på forhånd) ren pligt.

Fortid er legetøj - a gogo

Pludselig en ny Bowie-plade!!! Aldrig udsendte Toy fra 2001! Der netop er blevet lækket på diverse piratsider, og som vi - for ikke at inkriminere mig eller min søn - LADER SOM OM at jeg har hørt. De fleste numre er genindspillede ungdomsnumre, lidt ligesom princippet i min dobbeltdigtsamling Go-go! Readymade 2-3, 2006, bortset fra at Bowie ikke har ændret på hverken ordlyd eller melodi (min bog beholdt kun de gamle titler), og fx er det meget smukt grænsende til rørende FORESTILLER JEG MIG at høre 54-årige David passioneret rapsende croone sig gennem "Silly Boy Blue" fra hans 34 år gamle, første plade David Bowie, 1967, om en tibetansk, Lama-udnævnt dreng, der pjækker fra sine pligter, som om han synger til sit unge, forvirrede selv, ømt og overbærende:

Montains of Lhasa are feeling the rain
People are walking the Botella lanes
Preacher takes the school
One boy breaks a rule
Silly boy blue, silly boy blue

Yak butter statues that melt in sun
Cannot dissolve all the work you've not done
A chela likes to feel
That his overself pays the bill
Silly boy blue, silly boy blue

You wish and wish, and wish again
You've tried so hard to fly
You'll never leave your body now
You've got to wait to die
La la la la la la la la la la [x2]
La la la la la [x2]
Silly boy blue, silly boy blue
Child of the Tibet, you're a gift from the sun
Reincarnation of one better man
The homeward road is long
You've left your prayers and song
Silly boy blue, silly boy blue
Silly boy blue, silly boy blue

Titelforslag til melankolsk gotisk splatterroman (att. Leonora)

Gensyn med brudens hoved

Fyrsten Zibebes begravelse i den tomme luft

et midaldrende brushoved
er et midebefængt brusehoved

og når det brusehoved er et Janushoved
er det et dobbelt brusehoved

og når det dobbeltbrusehoved
spytter dig i ansigtet

pisser det sig selv i nakken

Tautologik

En stalker storker,
når en stork stalker.

Lydias køer

Midt i OPHOBNINGEN af stress og skam og skyld over missede og snarlige deadlines på al den ANDEN skrivning, herunder en væsentlig skrivning om Hans Otto Jørgensen, (plus en let, velfortjent hovedpine) ankommer med pakkepost som verdens mindste pakke Lydia Davis' 38 sider korte og foto-illustrerede chapbook The Cows, der handler om tre køer på en nabomark, hvad de laver af meget, meget lidt og hvordan de fra forskellige vinkler og på forskellige årstider og tidspunker på dagen ser ud, sirligt muhende minimalisme, og sådan begynder det:

Each new day, when they come out from the far side of the barn, it is like the next act, or the start of an entirely new play.

They amble out from the far side of the barn with their rhythmic, graceful walk, and it is an occasion, like the strta of a parade.

Sometimes the second and third come out in stately procession while the first has stopped and stands still, staring.

They come out from behind the barn as though something is going to happen, and then nothing happens.

Or we pull back the curtain in the morning and they are already there, in the early sunlight.

They are deep, inky black. It is a black that swallows light.
Their bodies are entirely blasck, but they have white on their faces. On the faces on two of them, there are large patches of white, like a mask. On the face of the third, there is only a small patch on the forehead, the size of a silver dollar.

They are motionless until they move again, one foot and the another - fore, hind, fore, hind - and stop in another pælace, motionless again.

- jeg ved ikke, hvad jeg hellere ville have læst i dag end dette vennehæfte om køer, men nu har jeg læst det, og klokken er endnu ikke 11, jeg tror bare, jeg læser det igen.

leth - google-søgeforslags-digt

leth beton
leth advokater
leth sushi
leth transport
leth solgt

En torsdag i tre akter

I dag klokken 17.00 og i nat klokken 3:30 på Tv2 Zulu er Steve Martin gæst på The Late Show med David Letterman, han taler om twitter og synger sangen "Atheists Don't Have No Songs", og Steve er SJOV og SJOVEST, når han er på Letterman (han er slet ikke sjov længere, når han er med i film"komedier").

I dag klokken 16:00 uddeler Kritikerlavet priser
Kritikerprisen 2010 til Christina Hesselholdt og Georg Brandes-Prisen til Dan Ringgaard

Prisuddelingen foregår torsdag den 24. marts 2011 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.

Alle er velkomne

Fra klokken 18 i dag fejres Den Blå Ports 25 års jubilæum:

18.00-18.45 Velkomst & Oplæsning

Søren Ulrik Thomsen
Janus Kodal
Lars Frost
Solvej Balle

19.00-20.00 Varm mad (hvis man ønsker, koster 40 kr.)

20.00-21.00 Kritikerdebat
Kom op og slås. Litteraturkritikkens status før og nu!

Erik Skyum-Nielsen
Marianne Stidsen
Lars Bukdahl
Tue Andersen Nexø

Moderator: Torben Jelsbak

21.15-22.00 Oplæsning

Niels Frank
Jeppe Brixvold
Mette Moestrup
Lone Hørslev

22.00-23.00 Live-acts

Niels Lyngsø/Stemmejernet
Halal Bambi (Peter Adolphsen m. band)

Gratis entré

LiteraturHaus

Møllegade 7

- og hvis man venter med at se Letterman til 3:30 kan man lige nøjagtig nå den hele uundværlighed!

3 nutidige bemærkninger til Jørgen Leth anno 1967

- dvs. det blærede, eksalterede dobbeltfaktum, der er Sportsdigte, 1967, og Lykken i Ingenmandsland, 1967, mest den sidste her:

1.
Forsøg på opdateret version af midterdelen af "Det ville glæde os" i Lykken:

Bil standser, ud Iben Hjejle,
bildør smækkes i, Bil standser, ud
Tilda Swinton, de smiler begge
da de ser
Bil standser, ud Mikkel Kessler
som ser lykkelig ud
da han ser
Penelope Cruz, Giorgio Agamben og Conor Oberst
som morer sig hjerteligt
da de ser
Bil standser, ud Carey Mulligan
Alberto Contador, Thom Yorke
som ser usædvanlig veloplagte ud
da de ser
Bil standser, ud Noomi Rapace
El Fandi, Niels Frank, Jim Carrey,
bildør smækkes i, glade ansigter,
Bil standser, ud Lykke May
Park Chan-Wook, Erlend Loe, Schleck
bildør smækkes i, alle er kommet,
alle har det dejligt.
Alle er kommet. Nogle minutter går.
En time går.
Så er solen der. Parken lægges ud.
Smilene breder sig.
Hans ansigt. Hendes ansigt. Hans ansigt.
Hendes ansigt. Hans ansigt. Hendes ansigt.
Så er havet der. En sølvgrå krydser
affyrer enogtyve skud.
Glæden spredes ud over det hele.
(...)
Alle males blå.
Derefter males huset og parken blå, og senere blir himlen blå.

(følgende navne er udskiftet: Anna Karina, Marina Valdy (skuespiller), Cassius Clay, Claudia Cardinale, Lévi-Strauss, Bob Dylan, Monica Vitti, Jacques Anquetil, John Lennon, Harriet Andersson, El Cordobes (tyrefægter), Per Højholt, Jerry Lewis, Yvonne Ingdahl (fotomodel), Jezy Skolimowski (filminstruktør), Svante Foerster (forfatter), Gimondi (cykelrytter ligesom Anquetil))

2.
Jeg ved ikke, hvor Leth har fundet de blanke, anonyme sætninger i "Læsestykke 2" og "Læsestykke 3" i Lykken - og måske snarere en skolebog end en (dansk-dansk)ordbog, og dog: "segnefærdige"? - men de minder (bortset fra de bittesmå sætningsemner) slående om sætningerne i Rasmus Graffs Folkets prosa; jeg citerer det ukursiverede hveranden-linje-spor i "Læsestykke 2":

Drengene har tabt deres handsker, - Har De tabt Deres hand-//sker, mine herrer / Vi bygger huse - I vælger hatte - Den dovne// eleve svarer forkert; de flittige elever svarer rigtigt. - I forråder// ikke jeres fædreland. - Hønsene lægger æg. - En loppe bider. -// Disse haver. - Cigarer. - Dette brev. - Brevene. - De gode ciga-// retter. - De piber der. - Denne cigar her. - Det æg der. / Min// søster gabede. - Vi var segnefærdige af træthed. Hun sang// falsk; men hun var smuk, og herrerne klappede.

Fantastisk forfærdelig sætning, den sidste.

3.
Peter Stein Larsen udnævner i disputatsen Drømme og dialoger Peter Adolphsens tekst "Readymade" (undertitel og kildeangivelse: "Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk, 1955-75/ (ord med h i førsteleddet, s. 553-75") fra Små historier 2, 2000, til at være "den vel nok første 100 % ægte længere readymade i dansk digtning" og fremhæver at "hans readymade er som genre desuden 'renere' end andre danske eksempler på noget sådant, idet der ikke er tale om nogen form for gennemskrivning endsige 'mimen' af noget, men om en ren afskrift med kildeangivelse. Teksten bærer også - i modsætning til teksterne af Højholt, Seeberg og Bukdahl [en fin trio så sandelig!] - titlen "Readymade". Må jeg præsentere Dr. Peter for teksten "Inspektion af Maskinen" i Jørgen Leths Lykken i Ingenmandsland, 1967 (5 år før Peter A blev født), med undertitlen og genrebetegnelsen "(READY MADE"), 37 linjer overfor Adolphsens 31:

Understel [højst tvetydigt! dette er klar nok en erotisk readymade! med link til Duchamps store glas og Picabias maskin-malerier].
Kontroller Understelsbevægelsernes Befæstelse samt Boltene og smør regelmæssigt alle Bevægelser.
Efterse Radiusstængerne samt eventuelle Bardunkryds og Bardunstrammere, Hjul, Affjedring, Sikkerhedswire og Hjulenes Tilstand og Oppumpning. Se efter, at alt er sikret på behørig Maade.

Kroppen og Planerne.
Kontroller Lærred (eventuelt Krydsfinerbeklædning) overalt. Lærredet skal sidde stramt. Eftergaa alle Ribber, For- og Bagkantlister med et let Tryk med Haanden, hvorved eventuelle Fejl let konstateres. Eftergaa Planstøtter, Centralplanstøtter med dertil hørende Barduner og paase, at alt er behørigt spændt og sikret, og at ingen Barduner kan skamfiles i Krydsene.
Efterse Kroppens Beklædning og Planernes Befæstelse til denne.

Styreindretninger.
Underkast alle Styrebevægelserne (Højderor, Balanceklapper og Sideror) et indgaaende Eftersyn.
Styrestænger, Styreliner, Samlinger og Bolte, Bukke og Lejer efterses omhyggeligt og smøres regelmæssigt. Det efterses, om Bardunstrammerne er rigtigt sikret, og Kablerne efterses særlig omhyggeligt, hvor disse gaar over Ruller eller er udsat for Bøjning (f. Eks. ved Planernes Tilbageklapning).

Halfinne, Haleplan, Højde og Sideror.
Se efter, at Lærredsbeklædningen og Ribberne er uskadte, og om Højderor, Sideror og Klapper kan bevæges let og i fuld Udstrækning. Alle Hængsler og Lejer prøves for Slør, holdes rene og smøres regelmæssigt.

Haleslæber-Anordning.
Efterse Stødfjedre, Bespænding, Sikkerhedswire og Slæbesko (eller Hjul).

Førerrummet.
Efterse alle Instrumenter i den Udstrækning, dette lader sig gøre paa Jorden, inspicer Sikkerhedsbælter, Vindskærm og Talerør [!] og paase, at Ildslukningsapparatet er paa Plads, fyldt og klar til Brug.

- Og måske er så afsnit 3 og 4 af teksten "Ekspeditionen" i Sportsdigte de første vedkendte, (sandsynligvis, lad os spørge!) Duchamp-inspirerede tekst-readymades i dansk litteratur, jf. bogens afsluttende note:

En note

Der er brugt tekstcitater i et af denne bogs digte, nemlig i EKSPEDITIONEN 3 og 4: fra Ekstra Bladet 8. juli 1966 og [det er den med "også i dag oplevede jeg noget" ...] fra Ian Flemings "James Bond og Tordenkilen", Skrifola./ JL

Kort sagt (skal råbes, med hårdt g): JØR-GEN! DEN FØR-STE!

Postkolonial queer-kaffedåse på tilbud i Irma

af Elmgreen & Dragset

to tankebobler

den ene tænker: KRUKKE ... ?

den anden tænker: DÅSE!

fås i sort eller hvid

til kun 35 kr.

jeg købte en sort selvfølgelig

(mens Julie Nords rødkælk (?) på hovedet er gået som varm rødkælk (?))

Chrestens oldefar er Emil

Det unikke gadekryds, 5th Avenue/ 127th Street, i mit eksemplar af Chresten Forsoms monstrøst cool Arena Kontra-pose MANHATTAN - en nedskrivning ligger midt i Harlem med to kirker (den ene nedlagt) og (måske) en kontorbutik (for nærmere beskrivelse se min anmeldelse i WA før eller siden). En fjern, men gedigen slægtning til Forsoms 120 tekstkryds (med afskrevet, autentisk facadetekst tastet ind fra hver sin udadvendte side i og som de 4 teksthjørner i hvert tekstkryds) er Emil Bønnelyckes figurdigt "New York", tryk i tidsskriftet Klingen 1918:

Google søger sexolog

På vindueskarmen nederst i opgangen ved siden af poskasserne, lå der i dag et brevkort fra Google/Danmark/ Claude Debussylaan 34/ 15th floot/ 1082 MD Amsterdam/ The Netherlands (jeg har lige set en Seinfeld-episode, hvor George og Jerry godt kan finde The Netherlands, men ikke Holland på et verdenskort) til Sexolog i København/ Att: Ambjorn Christophani/ Vodroffsvej 7/ 1900 Frederiksberg/ Danmark, som vi IKKE har boende på adressen, selvom der på bagsiden af kortet står:

En hilsen fra Google Maps!
Hver dag bruger folk Google Maps til at søge efter virksomheder i bestemte lokalområder. Nu, hvor du har tilmeldt dig Google Maps, kan disse potentielle kunder også finde dig.

Sådan aktiverer du din fortegnelse:

(en indviklet forklaring følger)

Velkommen til Google Maps!

Med venlig hilsen

Google Maps-teamet

- Er der nogen der kan hjælpe Google Maps og Claude med at finde sexologen Ambjorn!? Han er blevet væk!

Viggo atter i front, superkærlighed til ham!

Blandt bloggerne på Michael Jeppesens ny (selv)hypede blogger-forum denfri.dk finder man foruden mere eller mindre genuint forskruede skribenter som Erwin Neutzky-Wulff, Goodiepal, og (Hvedekornsdigter!) Uwe Max Jensen også en af mine absolutte yndlingsdigtere Viggo Madsen som en prægtigt udsyret, ugentlig Ærbødigst. Viggo tilskriver mig via Facebook, at hans digte nu må

stå deres prøve ude i "den virkelige verden" - dvs Michael Jeppesens ny påfund denfri/denfri - en mærkelig blanding af sladderspalte og sensationsjournalistik og hvadsomhelst. Og så altså mig som fast fredagsdigter. Det er nærmest ligesom at have digte i Superlove...

Her er først et VM-digt anno 2011 fra denfri.dk, hård eksistentiel kost indeed:

Sjæls frelse for begyndere

Det ufattelige er en længsel så stor
som den druknendes livslange kamp
for at komme op til overfladen -
den dag man kommer op, helt op
vil man kunne gå på vandet.
”Det er et tungt lastet farvand at sejle i”,
sagde kaptajnen; hans lem ville ikke
smage af oblat mellem hendes læber,
hvor meget hun end… Sjæls frelse
skulle aldrig kanaliseres den vej ind,
forstod hun omsider.

Under opkastningen, som var så
inderlig dybfølt, forekom det hende,
at det spiste vendte indmaden udad,
som om det snarere var maden
der krængede hende af sig,
end hende der vendte vrangen ud
og af selv samme årsag -
en væmmelse så medlevende
at ordet hjertelig faldt hende ind.

- og her et VM-digt fra Superlove, 1969, he's only a little younger than that now:

GODDAG MAND ØKSESKAFT

Manden der altid troede han var en anden &
manden som havde et skelet af brudsikkert plastic "
manden der lignede en levende reklame for "Livets kamp" &
manden som klamrede sig til den gren han selv sad på &
manden hvis øjne var himmelvendte før tiden &
manden der gik i baglås og aldrig kunne åbnes &
manden som forsøgte at bide i "græsset må ikke betrædes" &
manden hvis sidste ord var et: "økseskaft" &
manden der omsider var blevet klogere på sig selv &
manden som havde samlet et helt livs erfaring i en nøddeskal &
manden hvis mund nu var lukket med syv røde lagsegl.

(1234567)

- more power to Madsen!

Du vil være ung, men du bliver bare ældre

Spørgsmålet er, om det ikke kun er unge mennesker, der har ret til at besværge og begræde, at de bliver ældre, for os andre er det jo business as usual, men for dem er det breaking news, som her hos et-par-og-tyve-årige The Vaccines på deres netop udsendte debut-cd What Did You Expect from The Vaccines?, nummeret "Family Friend", men der er jo ikke nogen, der forhindrer gamlinge i at synge med:

They've all got their opinions but then what do they know
If you can't go back, where the hell do you go?
Does everybody really feel as high as a kite?
Well I don't really know if they do but they might

You wanna get young but you're just getting older
And you had a fun summer but it's suddenly colder
If you want a bit of love put your head on my shoulder
It's cool

They've all got their opinions but then what do they know
If you can't go back, where the hell do you go?
Does everybody really feel as high as a kite?
Well I don't really know if they do but they might

You wanna get young but you're just getting older
And you had a fun summer but it's suddenly colder
If you want a bit of love put your head on my shoulder
It's cool
You wanna get young but you're just getting older
And you had a fun summer but it's suddenly colder
If you want a bit of love put your head on my shoulder
It's cool

Half baked girl
Hey, I'm hardly surprised
Snake eyes disguise everybody's lies
Faded nail marks on pale thighs and an awkward secret that someone denies
And now you're trying to get yourself back in
Come on in

You wanna get young but you're just getting older
And you had a fun summer but it's suddenly colder
If you want a bit of love put your head on my shoulder
It's cool
You wanna get young but you're just getting older
And you had a fun summer but it's suddenly colder
If you want a bit of love put your head on my shoulder
It's cool

- og du havde en sjov sommer, men det er pludselig koldere,
hvis du vil have lidt kærlighed, læg dit hoved på min skulder, det er cool

Abstrakt-konkret SUT-alfabet

(udvalgte opslagsord i indekset til Sune Aukens og Svends Skrivers mursten Dét, der forsvinder, tager jeg med. Søren Ulrik Thomsens poesi og poetik, som nogen måske anmelder engang)

ansigt (18 henvisninger), antropologi (20)
blå (26), by/storby (45)
dag (79), dystopi (13), død (57)
eksistens (41), ensomhed (13), erindring (30),, erotik/erotisk (10)
filosofi (5), forfængelighed (1), fænomenologi (15)
Gud (-) (31)
hav (17), Hvedekorn (1), hånd (20)
ironi (19)
Jehovas Vidner (1), Jesus (3)
kirke (9), kristendom/kristen (17), kærlighed (19)
læderjakke (2)
metafysik (14), mørke (24),
nat (33), natur (13). nærvær (36)
ocean (7), ontologi (16)
parodi/parodisk (10), patos (12), præst (6)
religion/religiøs (39)
satire/satirisk (14), sex/seksuel (13), sjæl (21), skønhed (4), spejl (15), stof (14), sygdom (1), syn (7)
tarot (3), tavshed (10), tilstand (50), tog (12), transformation/transformere (18), træ (8)
utopi/utopia (10)
vand (22), videnskab (7)
æstetik/æstetisk (17)

- mange interessante iagttagelser kan gøres i alfabetet, død vinder med 57 henvisninger over eksistens med 41, men suveræn champion er dag med 79, mere end dobbelt så meget som nat, og pænt meget kærlighed, men slet intet had? og vilkårligheden i konkreterne: hånd, læderjakke, præst, etc. skriveøvelse: et digt med alle alfabetets ord -

Flugtfilm (L. Young, bankmand for "an iraqui businessman", som pap-Steve McQueen på pap-motorcykel)

SPAM ON THE LAM

Sjov inspirerer ikke til sjov

Mon ikke det er en lov, at man ikke UMIDDELBART bliver inspireret til at skrive noget (tvangs)sjovt af at læse eller høre eller se noget reelt sjovt!? At sjov kun inspirerer (til sjov) på afstand.

I hvert fald blev det kun endnu sværere for mig at skrive noget hemmeligt tvangssjovt til avisen af at se begyndelsen på (Line Knutzon-hyper-idol) Will Ferrells George W. Bush-show på Broadway, You're Welcome America, som så også helt inspirations-forbistret er desto sjovere jo plattere og sjoflere Wills Bush ter sig: forskellen på et almindeligt og et western-hand job (det skal ses for at forstås, men det er noget med tommelfingeren) - jeg lo mig fuldstændig i skriveblokering.

Uddrag af appendiks til Minimalmarathon

SPURT I SAMME NU!
Appendiks til MINIMALMARATHON!
Førstegangslæsning af Dette burde skrives i nutid, udgivelsesdag fredag 15. april

Start: søndag 20. marts (2 dage efter jeg fik bogen i hænderne), klokken 8:10, Vodroffsvej 7, 3.th., Frederiksberg C (forsøgsvist, til forskel fra minimalmarathonen, skrevet direkte på tastaturet i en tekstfil), familien sover trygt.

14:35: s. 65: Fætter Lars i sit ”plantetøj”, det er mig all right! ”prikling og potning”, stærke konkurrenter til Både i Bella-ord. 14:37, s 67; lyrisk yndefuld skildring af (at se på og ikke se på) ”hyggebold”. 15: 39, s. 68-69: zen-kapitel; ”den fugl vi kaldte cykelpumpen”, ”her står jeg med mit jeg”, ”tom og tilfreds”. 15:39, s. 70: bibliotekar-tydelighed, ”kuglepennen op foran øjnene og drejede den rundt.” ”Digtsamling af Pige fra Reersø”, kan jeg google det? næh, for det er jo ikke Thorkild Gravlund. 14:46; s. 71, hindbæsnittetema, ”Må den [napoleonshatten] komme ned til snitten?”, godt spørgsmål. 15:49, s. 73, planteskjul, ”Rygrad som en snegl” (i blad) vs. ”neglelak på arkitektlampens fod”, naturlig surrealisme 14:53. S. 77: forløsende samtale (også typografisk), faster Dortes nulpunkts-oplevelse, anti-zen, ekspederes af hovedperson i Rødby-Puttgarden.

Midtvejsrapport om Dette burde skrives i nutid:
Det går og læses som en leg, godt at jeg har notaterne til at bremse ned ellers havde jeg været færdig, før nogen, inkl. jeg selv, var stået op. Alt fungerer perfekt og glitrer pragtfuldt. Endnu en roman om eksistentiel pausering, her ligesom i Rødby-Puttgarden før noget sker, x 2, før det skal ske (med Per Finland), da noget skal ske, men ikke sker (nutid), men hey, jeg skal ikke fortolke, jeg skal bare læse, og jeg kan næsten ikke vente på at komme videre, så videre, men ildevarslende, at der endnu ikke er antydet noget om ulykker og pludselig død som i de tre forrige romaner (hvor det blev præproklameret i de to og fortalt ud af det blå sent i den tredie

15:05, s. 80. Skæbne-voyeur, -mystifikation, ”Det kunne jo aldrig have været fem”, identitets-nægtelse. 15:10. s. 83: fint, overfladisk møde, ”sammenfald i dagens tekst: fire, fem, pludselig død”, slår så småt klik for jeget. 15:15, s. 86, flirt + nattergal ”Det var alt, alt for meget”. 15:16, s. 87: ”cowboykaktus”, COWBOYKAKTUS! 15: 18, s. 89: romantisk møde, ”Han var også i badekåbe, den var hvid. Min var pink.” 15:22, s. 94, strategisk krydsklip fra romantisk møde til først faster-samtale, så Per-episode. 15:24, s. 96: ”Vi går bare og venter på, at det går i stykker.” 15:25, s. 97: kuffert-vision, afsked med Per. s. 98: ingen rullekuffert, ”udmattende at gå med kufferten på bagagebæreren”. 15:27, s. 100, reelt og symbolsk kuffertbesvær, ”frynsevest lugtede af” jo så god ”melon”, kindness of strangers, hov, en tydelig hare, ”Dens ører vippede”. s. 101, ”En form for velkomst”. 15:33, s. 104: oplistet intetheds-trummerum med nu Lars, solariepige-tydelighed, ”tykt hår og katteøjne”