(blut und boden)
Lea Løppenthin, født 1987, på sin blog:
Posted: November 15, 2015 | Author: Lea | 1
At komme i tanke om Mr. Bean der har meget travlt med at komme ud af
døren, de dårlige tricks han finder på for at spare tid, at tage elkedel
og instant kaffe med ud i bilen og hælde kogende vand og instant ned i
munden, at blande kaffen der i stedet for en kop, for at nå hen på et
arbejde velsagtens, en måske indbildt arbejdsplads
ja det kan være en lille lindring at mindes den slags handlinger fra
tv i det her meget travle og langsomme liv, hvor en susen i hjernen gør
alting meget travlt og meget langsomt
at frygte enhver opfordring til bevægelse fordi bevægelse kunne få hele kroppen til at knuses
at være så taknemmelig for al bevægelse, der så alligevel opstår
i os og imellem os
at frygte enhver justering i farten, hvormed jeg rejser rundt i de
andres hverdage og leder efter en hverdag, jeg kunne gøre til min
intet bryllup er mere ønskværdigt for mig end mig og en stabilitet bundet sammen med hinanden foran Gud og borgmesteren
og jeg er ikke værdig til nogen stabilitet
vi stod i et blåligt messecenter for nylig og en ven begyndte at sige noget
men måtte så stoppe igen
hans sætning kunne ikke give mening og han foretog en skamfuld pirouette,
og det gjorde os alle sammen meget lykkelige
denne mystiske drejen-rundt og det undskyldende smil
her vidste vi det tydeligt:
det var jo ikke det store problem at han ikke kunne fuldende sætning på denne skrækkelige markedsplads
pyha
men ellers har vi en del forpligtelser i verden til at sige sætninger
der giver mening, til nød afbrudt af sætningen: ej undskyld det gav
slet ikke mening
hvilket så kan få mig til at føle mig meget brødbetynget når jeg så tit ikke kan tale ordentligt
og så er der skyderier og gidsler igen, i Frankrig på fredag den 13.
alle de forskellige sorgopslag på facebook gjorde mig helt lammet
nej de gjorde mig helt smadret og mine venner måtte trøste mig igen
jeg kender ikke nogen som er døde i Paris
og indtil videre har ingen jeg kender kendt nogen som er døde i Paris
og pyha
og åh nej
og hvad er det for noget at være én af de overlevende fra de massakrer
hvad skal det blive for noget med resterne af deres liv
vi sad ret rædselsslagne rundt om bordet her til morgen sammen med nyhederne
og himlen var blå udenfor
og jeg er ret ofte bange for at blive sindssyg
ret ofte bange for at jeg længe har været sindssyg
at jeg er uden for rækkevidde
væk
og vækkere endnu
og jeg er ikke glad for at se at der er så mange måder at være uden for rækkevidde på
at planlægge og gennemføre en skud-aktion er en af de dårligste måder
og jeg er ikke glad for hvor konservativ jeg bliver af denne fjernhed i hjernen
hvor meget jeg takker ja til alt den intethed som enhver reklame lover
og nej til alt dét fra den fysiske verden som hver dag tilbyder
jeg havde en illustrativ drøm hvor jeg befandt mig på en markedsplads i en lille gullig sydeuropæisk by
og der var mange lækre råvarer til salg, gulerødder og nogle friske krydderurter
og så nogle skiver menneskekød der lignede lidt laks
ja dét skal du virkelig prøve sagde én af mine medrejsende
en lokal specialitet kunne jeg forstå
kødet kom fra en legendarisk kvinde af en slags
og jeg købte lydigt nogle skiver og gik videre inde i drømmen
det var først da jeg vågnede at jeg blev overrasket over mit køb
at jeg tilsyneladende så gerne ville være en velopdragen kunde
men i det vågne liv er jeg en meget mistroisk kunde
for det er som om al mad er menneskekød og ethvert åndedræt et tyveri
og sådan bliver det virkelig mange forbrydelser om dagen jeg kommer til at foretage mig
bare ved det minimum af mad og åndedræt, jeg sniger mig til
men hvad er det så præcis jeg skal have at vide af min drøm
og hvorfor vil jeg vide hvad drømmen gerne vil fortælle mig
drømme vil jo ikke fortælle noget
men dag og nat er det køb og bevægelse, der er temaerne
en anden nat for nylig, nej for en måned siden, på efterårsferie i Sydfrankrig
drømte jeg at Eddie Murphy, som er endnu et menneske, der gør mig tryg,
var i gang med at hænge min mor i et reb hjemme i dét hus, hun nu har solgt og som jeg har boet meget af mit liv i
og min mor smilede og nikkede høfligt og nysgerrigt til hans handling
og jeg rev hende ned og skældte først Eddie Murphy ud og så hende:
KAN DU IKKE SE AT HÆNGNING ER EN FRYGTELIG TING
kunne jeg sige til dem begge
DU SKAL KRAFTÆDEME IKKE HÆNGE MIN MOR
sagde jeg til Eddie
DU SKAL KRAFTÆDEME IKKE LADE HAM HÆNGE DIG
sagde jeg til Mor
og begge nikkede undskyldende til mig
man skal kraftædeme ikke komme uden for rækkevidde på alle de her måder
2
at min veninde i gymnasiet sagde om mig, at jeg spiste fortrydelsespiller som slik,
det er jo lige meget
man siger jo så mange forfærdelige ting i gymnasiet og i andre aldersgrupper
og selvom jeg ikke spiste fortrydelsespiller som slik
spiste jeg dem nogle gange, det er rigtigt nok
og det kan godt være at hun forsøgte at mindske mit forbrug ved at sige sådan
fordi det er usundt at spise fortrydelsespiller
jeg spiste rigtig meget slik, altså rigtigt slik
og jeg er ikke interesseret i bekendelser eller retfærdighed
at sige: der blev gjort sådan og sådan mod mig
eller: Jeg gjorde sådan og sådan
en buket af skandaløse handlinger
men alene at etablere en fortid bag mig, det er et ønske jeg har
alene det at fornemme at tiden ikke bare er blevet brændt
at enhver anden tid end NU, dette intet , ikke bare er blevet brændt
