Jeg har skrevet under på nedenstående opråb fra og om freelancere, selvom jeg med en kontrakt på Weekendavisen, hvor jeg får et fast månedligt beløb, er at betragte som en slags luksusfreelancer, men det er jo kun, når jeg kigger nedad, når jeg kigger opad, kan jeg temmelig langt skyde en hvid pind efter de WA-fastansattes løn og goder - uden at ramme, så derfor og i solidaritet med det store flertal af freelancere, der bliver latterligt og ydmygende lavt stykbetalt, er mit navn at finde blandt de for længst flere end 85 underskrivere:
af 85 FREELANCERE PÅ LANDETS AVISER
FOR TIDEN GÅR bølgerne
højt på fagbladet Journalisten, som kan dokumentere, at
freelancejournalister arbejder for en meget lav hyre på de danske
dagblade.Journalistens opfordring lyder
slet og ret: Sig selv fra, I har jo selv valgt det. Freelancerne har
»utvungent valgt en tilværelse som selvstændige, hvor de skal prissætte
sig selv«, skriver Øjvind Hesselager, Journalistens ansvarshavende
chefredaktør. Som freelancere på blandt
andet Politiken, Information, Weekendavisen og Jyllands-Posten er vi
glade for, at Journalisten gennem flere artikler har sat fokus på
freelancernes arbejdsbetingelser. Men vi er skuffede både over
avisledelsernes reaktioner og over fagforeningens passive holdning. Som
det er nu, må vi betragtes som medieverdenens østarbejdere, der påtager
sig det samme arbejde som de overenskomstansatte, men til en langt
lavere hyre. Vi freelancere skriver mellem
en og to tredjedele af samtlige artikler i Politiken, Berlingske
Tidende, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og Information - ingen ved,
hvordan det ser ud på landets øvrige aviser. Men selv om vi er
uundværlige, synker vores løn hvert år, mens de fastansatte
journalisters løn stiger. Som Fagbladet Journalisten har beskrevet, får
vi mellem 1.000 og 5.000 kr. for artikler, det tager dage at researche
til og skrive. De allerfleste har ikke noget ferietillæg, ingen pension,
ingen betaling for børns og egne sygedage, ingen betalt
efteruddannelse. Og hvis en redaktør er blevet træt af os, er der ingen fratrædelsesordning. Vedkommende kan fra den ene dag til den næste lade være med at ringe eller skrive til os mere. VORES HÅRDT tjente håndører står i skærende kontrast til de fastansatte journalisters løn, selv om vi laver det samme arbejde. På Weekendavisen har de fastansatte eksempelvis en gennemsnitsløn på 49.000 kr. om måneden.Kunne
man forestille sig, at en gruppe håndværkere bare troppede op og tilbød
at udføre samme arbejde som de overenskomstansatte langt billigere,
uden at fagforbundet ville reagere? Og hvad ville en håndværker sige til
at blive bedt om at udføre en bunden opgave til en pris, mester selv
satte? Han ville sandsynligvis sige nej og føle sig tryg ved, at hans
tillidsmand stod bag ham, men som freelancer har man ikke glæde af
avisernes tillidsmænd. De må ikke forhandle på freelancernes vegne. På Information har freelancerne de sidste år organiseret sig og er blevet bakket op af tillidsmænd og fastansatte undervejs. Nu sidder man, efter flere års arbejde, i kollektive forhandlinger med ledelsen. Men
ellers synes den gennemgående holdning på ledelsesgangene at være, at
spalterne skal fyldes så billigt, som man kan slippe af sted med.
Faktisk er det uacceptabelt, hvis freelancerne er utilfredse. »På
Kristeligt Dagblad har vi ikke noget ønske om at beskæftige folk, som
er meget utilfredse, og derfor har jeg en forventning om, at de går
nogle andre steder hen, hvis de ikke er tilfredse med forholdene på
avisen«, siger Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjergager til
Journalisten. »Kan man ikke levere for de penge, har man jo lov at sige nej«, siger Berlingskes Lisbeth Knudsen. Begge
synes at tro, at deres avisers freelancere uden problemer kan udskiftes
med andre. Men nogle af dagbladenes bedste og mest markante profiler på
bl. a. udlands-og kulturområdet er freelancere. Vores
bylines er en del af avisernes identitet. I stedet burde de spørge sig
selv, om deres læsere får gode aviser ud af den dårlige betaling. At
arbejde under så ringe arbejdsvilkår, som freelancere gør, slider - ikke
mindst på ambitionerne. Mange giver før eller siden op og søger over i andre brancher, hvor deres arbejdskraft og skrivetalent bliver værdsat. DET
ER PÅ tide, at Dansk Journalistforbund langt mere aktivt gør en indsats
for de af deres medlemmer, der er allermest udsat på arbejdsmarkedet.
Den slags burde ikke afhænge af den enkelte freelancers initiativ, men
af fagforeningens. Det er trods alt det, de er til for. Avisernes
ledelse må så gøre op med sig selv, hvor meget vi er værd for dem og
deres læsere.Vi mener selv, at det er meget mere, end vi får nu.
For mig som typisk avislæser, er det her indlæg eminent. Jeg aner jo slet ikke hvor hårdt I frie kæmper. Klø på og niv din fagforening bag i!
SvarSletMå man anbefale en strejke? Organiseret i hemmelighed og pludselig effektueret og effektiv i fx. én uge. Så kan det nok være at redaktører og fastansatte journalister lærer at påskønne indsatsen ...
SvarSlet