månen
måber
til min
søn, der
måber
vildt
tilbage,
eller
er det
omvendt?
fredag den 30. november 2018
lørdag den 24. november 2018
lørdag den 17. november 2018
Majse beundrende Pia
- fra Kristeligt Dagblad-tillæg om de bedste 10 bøger, udvlagt af Elisabeth Friis:
"Majse Aymo Boot: ”Peger titlen på noget selv-korrigerende, eller på noget mundtligt? Bestemt på noget mundtligt. Nok også på forholdet mellem fortid og nutid, og så på noget insisterende, understregende. Pia Juul er en fantastisk oplæser, og dengang bogen udkom, hørte jeg hende flere gange læse op af bogen og lægge krop til dens stemme, for det er en bog, som jeg oplever som stemmebåret. Den har en meget egensindig stemme, og digtene er også optagede af tonefald, af talemåder og navne. Der kan komme de mest uventede ting ind i digtene, pludselig for eksempel én, der er blevet udmattet af at uddele Nobelprisen. Det er digte helt efter digterens forgodtbefindende. Og stemmen er smidig, også drillende og smuttende, et tonalt hoftevrid, som er typisk for Pia Juul. Sommerfuglen vil ud/men den vil ikke ud / men den vil gerne / men den vil ikke ud. Det danser sidelæns ud i paradokserne. Og det gestiske er frydefuldt sjovt i onkel Hector-digtet: Denne duft om onkel Hector / desuden gjorde han altid/sådan med hånden/Sådan som jeg forklarede dig før/- sådan. Det er meget legende, taler direkte og undslipper på samme tid. Samtidig er der ængstelighed, sorgfuldhed, hævntørst og ironi på færde. Og et bittersødt ak, også som en patosfyldt og litterært bevidst gestus.”
"Majse Aymo Boot: ”Peger titlen på noget selv-korrigerende, eller på noget mundtligt? Bestemt på noget mundtligt. Nok også på forholdet mellem fortid og nutid, og så på noget insisterende, understregende. Pia Juul er en fantastisk oplæser, og dengang bogen udkom, hørte jeg hende flere gange læse op af bogen og lægge krop til dens stemme, for det er en bog, som jeg oplever som stemmebåret. Den har en meget egensindig stemme, og digtene er også optagede af tonefald, af talemåder og navne. Der kan komme de mest uventede ting ind i digtene, pludselig for eksempel én, der er blevet udmattet af at uddele Nobelprisen. Det er digte helt efter digterens forgodtbefindende. Og stemmen er smidig, også drillende og smuttende, et tonalt hoftevrid, som er typisk for Pia Juul. Sommerfuglen vil ud/men den vil ikke ud / men den vil gerne / men den vil ikke ud. Det danser sidelæns ud i paradokserne. Og det gestiske er frydefuldt sjovt i onkel Hector-digtet: Denne duft om onkel Hector / desuden gjorde han altid/sådan med hånden/Sådan som jeg forklarede dig før/- sådan. Det er meget legende, taler direkte og undslipper på samme tid. Samtidig er der ængstelighed, sorgfuldhed, hævntørst og ironi på færde. Og et bittersødt ak, også som en patosfyldt og litterært bevidst gestus.”
onsdag den 14. november 2018
90'ERNE VINDER STORT IGEN!
JA DA! Akademiets Store Pris til Christina Hesselholdt, efter den sidst, i 2016, gik til Helle Helle fra samme extremt seje (i hvert fald hvad kvinderne angår) generation - vi fortsætter sagtens med Aidt, Pryds, Guldager, Henningsen, Munksgaard Nielsen, inden vi springer ned til (cirka jævnaldrende, men først i 2000 debuterende) Andkjær O.
Her er første side af CH's første, perfekt autoritativt debutant. - og genrationsankommende roman, Køkkenet, gravkammeret & landskabet (stadig også den bedste debuttital ever):
"VÆRELSET
Han synes, at han har lyttet til Elizabeths åndedræt i en evindelighed, da hun sætter sig op i sengen og siger: Jeg skammer mig over, at du skal se mig dø. Vær sød at gå udenfor så længe.
Elizabeth griber fat i sin halskæde og ser ud på torvet og parken. Hun kaster hovedet tilbage, og mens hendes hænder langsomt slipper perlekæden og synker ned på madrassen, holder hun op med at trække vejret.
Det manglende åndedræt forandrer alting. Han er ikke gift, men efterladt - med den afdøde og barnet, der kigger.
Han formår ikke at se det for sig og tilkalder en fotograf."
Her er første side af CH's første, perfekt autoritativt debutant. - og genrationsankommende roman, Køkkenet, gravkammeret & landskabet (stadig også den bedste debuttital ever):
"VÆRELSET
Han synes, at han har lyttet til Elizabeths åndedræt i en evindelighed, da hun sætter sig op i sengen og siger: Jeg skammer mig over, at du skal se mig dø. Vær sød at gå udenfor så længe.
Elizabeth griber fat i sin halskæde og ser ud på torvet og parken. Hun kaster hovedet tilbage, og mens hendes hænder langsomt slipper perlekæden og synker ned på madrassen, holder hun op med at trække vejret.
Det manglende åndedræt forandrer alting. Han er ikke gift, men efterladt - med den afdøde og barnet, der kigger.
Han formår ikke at se det for sig og tilkalder en fotograf."
Etiketter:
Akademiets Store Pris,
Christian Hesselholdt,
hurra
tirsdag den 13. november 2018
Lyseholderen
Asger Schnack, der tårnende holdt loftslampen i Palæ Bar hen til og over Marianne Larsen, da hun bevægende oplæste F.P.Jac - real life-allegorisk
søndag den 11. november 2018
Idag er det Flemming Palles fødesldag - kom hid og fejr!
F.P. Jac.
Palæ Bar. Ny Adelgade København.
Søndag den 11.november 2018, klokken 17-20.00. Fri entre.
Mindeaften for F.P. Jac på digterens fødselsdag i anledning af 10-året for hans død. Han døde 25. december 2008, ca. en måned efter han modtog
Det Danske Akademi's Store Pris.
Arrangør: Jacs kære ven Kurt Hollesen
Denne aften, på hans 63-års fødselsdag, vil en række forfattere hylde dansk lyrik's enfant terrible. Han kunne være provokerende, fræk og insisterende, men samtidig også selvironisk, blød og følsom. I digtet "Varme hveder", skriver han smukt om sin kone Bodil, at hun "er Store Bededag over det hele.", og i "Al denne snak om min næse" beretter han underfundigt om dengang han under en fernisering på Den Frie i København blev væk fra sin kone i mængden. Hun fandt ham dog hurtigt igen, fordi hun passerede "et par pelsklædte kvinder der havde erobret terræn. "Så du den portvinsnæse" klukkede de. Verden er en fæl dommer. Man lærer at leve med sin lyskegle, forfine den med proviant, og den står sig godt i kavalergange." Han havde et skrøbeligt sind, men en stærk pen var med til at forsvare det i lange perioder. Han var en sprogfornyer. En af de sjældne.
Janus Kodal
Marianne Larsen
Asger Schnack
Pia Juul
Lars Bukdahl
Pia Tafdrup
Nicolaj Stochholm
Thomas Boberg
og Jens Blendstrup læser op.
Peter A.G. runder aftenen af med to sange.
Palæ Bar. Ny Adelgade København.
Søndag den 11.november 2018, klokken 17-20.00. Fri entre.
Mindeaften for F.P. Jac på digterens fødselsdag i anledning af 10-året for hans død. Han døde 25. december 2008, ca. en måned efter han modtog
Det Danske Akademi's Store Pris.
Arrangør: Jacs kære ven Kurt Hollesen
Denne aften, på hans 63-års fødselsdag, vil en række forfattere hylde dansk lyrik's enfant terrible. Han kunne være provokerende, fræk og insisterende, men samtidig også selvironisk, blød og følsom. I digtet "Varme hveder", skriver han smukt om sin kone Bodil, at hun "er Store Bededag over det hele.", og i "Al denne snak om min næse" beretter han underfundigt om dengang han under en fernisering på Den Frie i København blev væk fra sin kone i mængden. Hun fandt ham dog hurtigt igen, fordi hun passerede "et par pelsklædte kvinder der havde erobret terræn. "Så du den portvinsnæse" klukkede de. Verden er en fæl dommer. Man lærer at leve med sin lyskegle, forfine den med proviant, og den står sig godt i kavalergange." Han havde et skrøbeligt sind, men en stærk pen var med til at forsvare det i lange perioder. Han var en sprogfornyer. En af de sjældne.
Janus Kodal
Marianne Larsen
Asger Schnack
Pia Juul
Lars Bukdahl
Pia Tafdrup
Nicolaj Stochholm
Thomas Boberg
og Jens Blendstrup læser op.
Peter A.G. runder aftenen af med to sange.
lørdag den 10. november 2018
Fodnote til næsespor
(i Korshøjen-bogen)
DIN NÆSE
ER
DIT ANSIGTS
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
DIN NÆSE
ER
DIT ANSIGTS
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
torsdag den 8. november 2018
tirsdag den 6. november 2018
søndag den 4. november 2018
Ingen sætning må være en ørken
Fra omtale af Christina Hesselholdt-optræden - hun bliver internationalere og nternationalere osmdier! - i Amerika, med fint POSITIVT shou-out til Forfatterskolen:
"On October 3, students, faculty and guests
packed the Pierre Salinger Grand Salon to hear from the first Center for
Writers and Translators guest speaker of the year. Christina
Hesselholdt was on campus for a talk and reading on her English-language
debut, the vivid and penetrating book Companions. Described by The New York Times as “a literary ode to the shifting nature of human bonds”, Companions
is driven by the experiences of several narrators. Professor Daniel
Medin, leading the discussion, was intrigued by Hesselholdt’s use of
so-called small forms that add up to something greater than the
individual collection. For her part, Hesselholdt roots the style in her
literary beginnings as a poet. At the Danish Academy of Creative Writing
Hesselholdt explained, “all the teachers were poets not prose writers,
so for two years we had teachers only interested in sentences.” It is a
grounding method that has stuck with her. “I still try to fill the
sentence with as much meaning as I can,” Hesselholdt said. “There should
be no deserts the reader has to draw themselves through.”"
Og i sin intrikate, drilske visdom er awesome Hesselholdt nu blevet hvidhåret!
Vi tager også lige den her fan-bemærkning fra Maj Aymo-Boot i Kristeligt Dagblad:
"En, jeg jævnligt genlæser og virkelig har et kærlighedsforhold til, er Christina Hesselholdt. Hendes bøger er morsomme og fulde af energi - de er rent fryd for mig at læse."
Nemlig, siger jeg og snart hele verden.
Og i sin intrikate, drilske visdom er awesome Hesselholdt nu blevet hvidhåret!
Vi tager også lige den her fan-bemærkning fra Maj Aymo-Boot i Kristeligt Dagblad:
"En, jeg jævnligt genlæser og virkelig har et kærlighedsforhold til, er Christina Hesselholdt. Hendes bøger er morsomme og fulde af energi - de er rent fryd for mig at læse."
Nemlig, siger jeg og snart hele verden.
Etiketter:
Christian Hesselholdt,
den gode sætning,
Majse Aymo-Boot,
sætningsmester
Abonner på:
Opslag (Atom)