Nogle andre objekter signeret Meret

Oppenheim - end det på forsiden af mit .katalog. (og oversatte Mikkel Thykier ikke også noget Meret Openheim til Banana Split eller Den Blå Port engang - jeg hader, at alle mine gl. tidsskrifter er i flyttekasser (eller BRÆNDT)):

Katalog som snevejr

Ah, tilbage til Thykier-nørderi (har holdt pause nogle år):  

Mikkel Thykiers koloenorme bog Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, anmeldt i WA Bøger i går  indeholder foruden diverse gamle og nye flet-digt-værker en revideret udgave af B16-hæftet og mikro-hovedværkett .katalog., 2001, som jeg nu ejer i 3 1/2 udgaver:

1 1/2.
En håndrettet udgave af det lillebitte (16 sider korte jo) B16-hæfte, med ny forside og særtitel (WORDS WRAPPED IN POISONOUS LETTERS (BECOMES TRANSPARENT)/ (Illustration: reb(?)skulptur (kan ikke fremgoogles))/ MERET OPPENHEIM/ 1970/&/ (Mikkel Thykier-signatur/ 2001/ 2/4). Små tusch-rettelser inde i hæftet (fx 'mærket' til 'mørket', 'blik til 'liv'), og en sirligt skrevet efterskrift på bagsiden:
"LARS: LAV SELV EN 2. BOG.
  Basiliskens udvalg af udsigter, underbelysninger og urolige blade fra en notesbog. En neger i snevejr er vist forsvundet. Muligvis m.fl. Hvem ved? Basilisken ved. (det ser ud til at der er flere mærkværdige detaljer, som sikkert skyldes fejllæsning v. indskrivning: Jamen, hurra, så blev det et andet hæfte end hvis det var mig, der bestemte. Du har sikkert fået officiel version, så m. let og sent korrekturlæsning ud fra hukommelsen.)"

2.
Kopi på At-papir af håndskrevet manuskript i nævnte notesbog med spiralryg, betitlet og genrebetegnet på første side: "udsigter og underbelysninger og urolige blade"/ .katalog.

3.
Den tospaltede, langlinjede version i Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, betitlet/genrebetegnet: UDSIGTER, UNDERBELYSNINGER OG UROLIGE BLADE/ katalog

Forskelle jeg har opdaget/gennemskuet:
Version 1 1/2 følger sekvensen af tekster i version 2. Følgende 4 tekster, på en side for sig selv, fra version 2 mangler i version 1 1/2:

"Mildt papir"
"boghylden blomstrer"
"en neger i snevejr"
"blind som himlen"

- hvortil kommer den i efterskriften til version 1 1/2 nævnte håndfuld små afskrifts-fejl

Version 3 har mange ændringer på sekvensen af tekster (og inddeler den, sekvensen, med asterisker i afsnit) i version 3 (og 1 1/2) og flere små ændringer i ordlyden. Denne tekst fra Version 1 1/2 og Version 2 (hvor den står på en side for sig selv) mangler i Version 3 (måske fordi det er motto for hele det kommende essayistiske forfatterskab!?):

"generthed som en slags tyngdekraft"

Denne tekst fra den i Version 1 /12 manglende tekstklynge fra Version 2 mangler i Version 3 (hvor klyngen er centralt anbragt som sidste afsnit før blomster-citaterne):

"en neger i snevejr

Førsteflyttemand

søger gloriepudsende anden-,-tredje-, fjerde, femteflyttemænd:

Det er fedt nok at være first mover på (GODE) eksklusive og skæve og umulige bøger, men DEREFTER skal andre jo helst tage over, og husk, anmelderkolleger, i behøver ikke tage jeres litteraturredaktøres manglende viden og overblik ad notam, I kan og skal løbe ham over ende, med andre ord: Jeg forventer i de kommende måndender INDTIL FLERE anmeldelser af:

Bo Reinholdt: Almester, Spring (WA-anmeldt forrige uge)

Sigrún Gudbrandsdóttir: Sisimka, Toves (galleri som forlag, fremgik ikke af min som anmeldelse forklædte sci-fi-Blæksprutte i går)

Mikkel Thykier: Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, Antipyrine (som jeg ved Tue Andersen Nexø har modtaget et eksemplar, så den anmeldelse er forhåbentlig uundgåelig! - WA-anmeldt i gåt)

(titler som jeg endnu ikke moveret mig på, og hvor andre ergo, eftersom INGEN har moveret sig, kan komme først:

Knud Steffen Nielsen: Derfor står jeg frem nu. Werkstatt

Christian Schmidt Rasmussen: Ængstelsen, egen kopimaksine

Bue P. Peitersen: omnomnom, eget forlag

Monia Sander: Dominique, Korridor)

Kom i gang, eller I er ikke gangsters!

Forsinket pris-news 2: Pristilfygede Amalie

Jeg har været medvirkende i/til tre priser uddelt til Amalie Smith: Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2011, debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat 2012 og (på langdistance) Årets Prismodtager 2012 (som hun fik som modtager af Bet'en). For nogle uger siden fik polytalentet omsider en ny pris, ikke fra åndsaristorkater, men fra ægte aristokrater, decideret kongelige (rådgivet af blandt andre tidligere stjernetildryssede Josefine Klougart, godt råd dér!), Kronprinseparrets Stjernedryspris! Meget cool og quaint! Det findes på video, med en video i videoen med fint udvalgte anbefalere, og festligt ser det ud, men langt fra så spektakulært og pris-myldrende som en Bet-ceremoni jo (men okay kontant-klækkeligere):

- fra prisen hjemmeside (pengene kommer fra Bikubenfondet):

Kronprinsparrets anden Stjernedryspris gik til forfatteren og billedkunstneren Amalie Smith, som på få år har markeret sig som en kunstner med sit eget særegne udtryk.  Hun debuterede som forfatter i 2010 med bogen ’De næste 5000 dage’, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Amalie Smiths seneste roman ’Marble’ udkom i 2014, og her kommer hendes tværæstetiske baggrund tydeligt til udtryk. Romanen handler om farven i antik skulpturkunst og om den danske billedhugger Anne Marie Carl-Nielsens arbejde med at rekonstruere den.
Stjernedrysprisen til Amalie Smith blev blandt andet begrundet med følgende:
”I hendes univers vendes og drejes betragtninger om verdens små og store spørgsmål i et yderst skarpsindigt kunstnerisk greb, hvor billeder og tekst ofte væves sammen til et stærkt samlet udtryk. Som når hun giver en karakteristik af marmor eller undersøger kvaliteterne ved det tredimensionale. Både hendes litterære og billedkunstneriske værker udmærker sig ved at kombinere en stærk intellektuel refleksion omkring æstetik, sprog og liv med en inderlighed og en stemme, man berøres og bevæges af.”

Forsinket pris-news 1: La! La!

2 helt rigtige Akademipriser (selvfølgelig dybt forsinkede begge, men det gider vi ikke klage over hver gang!):

Otto-Gelsted-prisen til Lars Skinnebach- som i sin digtning, der eksperimenterer med mange former, giver læseren en skarp fornemmelse for de klicheer, vi sprogligt og tankemæssigt er omgivet af og således fornyer en kritisk og politisk digtning på højt æstetisk niveau.

Beatrice-prisen til Laus Strandby Nielsen-som er en lysets og kærlighedens digter med stadig bevidsthed om det mørke og den død, som også hører til eksistensen. Poul Borum kaldte ham en af de mest fremragende, men også mest ”ubemærkede” danske digtere; det sidste vil Akademiet gerne ændre på.

(og så får første vinder af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris Boris Boll-Johansens FAR Selskabets Pris)

et digt af La
us:

Kroppen en kniv
til at røre rundt med
i føelsessuppen. VCi har
en handel: aske og ild
afløser mudder og blod
efter princippet først
bagefter. Kroppen, men
hvis? Hvor er der en sjæl
i kog med eget køkken?
Og så er det så simpelt
et snit. Fuglen til vejrs
og resten til overs dvs.
oven over smertegrænsen.
Du kan bare slukke.


(fra Mellemrum)

et dig af La
rs:


Vasker du hår

i benzin

i hurtige

længsler

(fra Post it)

Den unreal debutantpris og den real

Der er 2 debutantpriser i DK, Munch-Christensen Kulturlegat på 2 x 50.000 kr. og Bogforums Debutantpris på 1 x 50.000 kr., førstnævnte, som jeg er i juryen for og som dækker perioden fra august til august blev for en måneds tid siden  tildelt Caspar Eric for 7-11 (2014) og Ina Munch-Christensen for Nielsine (2015). Nielsine optræder også på den netop offentliggjorte shortlist til sidstnævnte pris sammen med 1 titel fra Munch-Christensen-shortlisten (på 6 titler), Homo Sapienne og 1 titel, jeg gerne ville have haft på listen, Josephine Graakjær Nielsens Rosebud

Lotte Kaa Andersen: Hambros Allé 7-9-13. Roman. Turbine
Christine Lind Ditlevsen: Fredag Lørdag Søndag. Roman. Høst & Søn
Johan Forsby/Tarek Omar: Sønner af mænd. Roman. Politikens Forlag
Josefine Graakjær Nielsen: Rosebud. Digte. Gladiator
Finn Halfdan: Et nødvendigt offer. Roman. People’s Press
Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne. Roman. Milik
Ina Munch Christensen: Nielsine. Roman. Gyldendal
Morten Pape: Planen. Roman. Politikens Forlag
Jonas Eika Rasmussen: Lageret Huset Marie. Roman. Lindhardt & Ringhof
Sara Roepstorff: Min far er en tiger. Roman. Gladiator

Jeg har ikke læst alle bøger på Bogforum-shortlisten (og kommer sikkert heller ikke til at gøre det - men Jonas Eikas Lageret Huset Marie SKAL jeg altså snart få læst), men følgende titler savner jeg på en liste over rosværdige 2015-debuter (de to første også på Munch-Christensen-shortlisten, den tredje, fjerde, femte burde/kunne have været på den, den sjette har for gammel en forfatter (+ 50) til den pris (urimeligt nok jo faktisk), de øvrige er udkommet efter 1. august 2015): 

Pernille Abd-El Dayem: Inden for revet
Rolf Sparre Johansson: Søvn
Martin Snoer Raaschou: Blå himmel hver dag
Line Toftsø: Jeg bevæger kun øjnene
Baltazar Castor: OgHenrik Rasmussen: Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her
Ida Holmegaard: Emma Emma
Ursula Scavenius: Fjer

- og her er, uden kommentarer, modtagerne af den og den anden debutantpris, de år (minus i år) jeg har siddet i juryen for den ene - med 1 overlap:

2009:	Lone Aburas: Føtexsøen	Maja Magdalena Swiderska: The border breaking bunch
2010:	Louise Øhrstrøm: Efter rosinen	Theis Ørntoft: Yeahsuiten
2011:	Amalie Smith: De næste 5000 dage	Hanne Højgaard Viemose: Hannah
2012:	Stine Pilgaard: Min mor siger	Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily
2013:	Kristian Byskov: Mitose	Hassan Preisler: Brun mands byrde
2014:	Signe Gjessing: Ud i det u-løse	Yahya Hassan: Yahya Hassan

2014 Thomas Rydahl: Eremitten (roman)
2013 Yahya Hassan: Yahya Hassan (digte)
2012 Anne-Cathrine Riebnitzsky: Den stjålne vej (roman)
2011 Erik Valeur: Det syvende barn (roman)
2010 Kaspar Colling Nielsen: Mount København (noveller)
2009 Martin Kongstad: Han danser på sin søns grav (noveller)

(igennem 23 år er Bogforums Debutantpris 3 gange gået til en digtsamling, 2013: Yahya Hassans Yahya Hassan, 1997: Tore Ørnsbo: Inkubationer, 1994: Iben Claces: Tilbage bliver)

(ingen af dem fik den)

(er jeg en tosse
med kun én nosse,
fordi jeg ikke har læst Jon Fosse?)

HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ! HH! PJ!

JEG HEPPER PÅ 
HELLE HELLE, NEJ, 
PIA JUUL, NEJ, 
HELLE HELLE, NEJ, 
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ, 
HELLE HELLE, NEJ, 
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ, 
HELLE HELLE, NEJ, 
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ, 
HELLE HELLE, NEJ, 
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
PIA JUUL, NEJ,
HELLE HELLE, NEJ,
DEM BEGGE TO
PÅ 1 GANG
TIL AT VINDE
NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS
OM EN TIME 
LIVE I REYKJAVIK

 

Stavelsesblindhed

Til Lars Bukdahl

Hermed, fra min side, en ydmyg irettesættelse til din boganmeldelse af Simon Grotrians digtsamling: Fuglestjernegynge. Du skriver at der er 5 stavelser i ordet Fuglestjernegynge! Lars Bukdahl der er 6!

Mange vil kalde detaljen grænsende til det perfide. Jeg har gennem flere år læst dine anmeldelser, og bemærket, at du er mester i at holde fast i detaljen, for til sidst at bruge den som byggesten til en konklusion. Så mon ikke du bærer over med mig.

Med venlig hilsen Kathe Klamer.

Sendt fra min iPad

Sort magisk bornholmsk nissenonsens

side 139 i Nancy:

Kongen ridser i en skallen på en valnød. det er hjernen, han vækker til live.
  På et gammel sprog siger han: Min gamle ven, jeg har savnet dig.
  Ustogga ulieli vagga. Villu. Ded få du varra.
  Han kratter flere tegn ind i nødden.
  Ellestingran snikkaraer, siger han.
  Kongen lægger nødden i vand i et lille bæger, og al væsken trækker ind i nødden.
  Min ven, min ven. Os to sammen. Kom, der er brug for dig, siger han.
  Kongen løfter nødden op og vikler den ind i stof.
  Uden for døren venter troldmændene på ham. Nødden bliver lagt ned i en æske.
  Det er vigtigt, at ingen andre end kongen rører den.
  I rådssalen sætter han sig alene.
  Han har vækket vreden til live.
  Enj løvvrnasjytt nagga, tænker han.
  Ligesom pesten, ligesom russerne og tågen er det nu uden for hans kontrol. Sådan virker magien. 

Helle for en ordklassekamp på klippegrund

Dennis Gade Kofod har (mindst) 2 fine hilsner til sit prosaiske valgslægtskab Helle Helle i sin nye socialrealistiske NISSE-apokalyptiske roman Nancy, som jeg med nydelsesfuld varsomhed (så let kommer jeg til at læse FOR hurtigt i forhold til den på samme tid rå og udsøgte ordknaphed) er halvt igennem:

side 40:

  Nancy forstår det.
  De nøgne træer.
  Eksempler på liv.
  Stuk.
  Hele hendes nye tolkningsapparat rullet ud og hypersensitivt: Alle, hun kender lever efter berettermodellen.

sider 56:

  Hun læser mere nu, efter tågen er kommet.
  Efter at hun er gået på arbejde.
  Hun kan godt lide noveller med ensomme kvinder, Nancy griner ved tanken om, hvad hende der forfatteren med to fornavne ville få ud af øens tilstand. Det ville være rart med lidt humor.

Hvilket må genoprette eventuelt karmatab opnået ved først afvisningen af underklasse-fokus hos HH i Information-indlæg om manglen på underklasse/udkants-skildringer i yngre, dansk litteratur (og - SUK- efterlysningen af sådanne) og derpå indrømmelsen af fokusets faktiskhed, på FB:

October 16 at 4:03pm

Peter H. Olesen Flere af Helle Helles romaner foregår altså ikke i middelklassen, Dennis. Der tager du altså fejl!

 October 16 at 4:15pm

Dennis Gade Kofod Det er jeg ikke enig i. Laver middelklasse måske. Men som jeg skriver, jeg synes ikke det er så vigtigt, for jeg tænker slet ikke at det er Helles intentions at bedrive intens udforskning af provinsen.

October 16 at 4:17pm

Peter H. Olesen Nu kender jeg ikke grænsen mellem lavere middelklasse og underklassen.

 October 16 at 4:24pm

Dennis Gade Kofod Og nu har sovet på det i flere dage og er blevet enig med mig selv om at det er noget sludder det jeg har sagt om HHs romaner og middelklassen i forhold til Rødby Puttgarden. Sorry.

October 22 at 11:32am

Peter H. Olesen Nemlig.

Peter H. Olesen Godt indlæg ellers, men jeg synes nu altid, det er problematisk, når nogen 'efterlyser' en bestemt litteratur, hvad enten det så er kritikere, kulturjournalister, politikere eller forfattere, som dig selv eller Peder Frederik Jensen. Problemet med forfattere fra provinsen - hvad enten de kommer fra middelklassen eller underklassen - er jo ofte, at de netop flytter fra deres miljø, deres fødeegn. Det er sgu svært at rende rundt i en lille by og ville være kunstner. Man vil bare væk, ud i den store verden eller i det mindste 'over' til København. Man kan selvfølgelig håbe på, at nogen af disse kunstnere flytter tilbage - som du har gjort - eller i det mindste skriver om miljøet, men ligefrem kræve det, kommer der sgu nok ikke noget ud af.

October 16 at 4:22pm

Dennis Gade Kofod Og jeg er helt enig. Og tænker heller ikke at jeg efterlyser det - selvom det jo er det det ender med - men mere at jeg påpeger fraværet. Jeg skal nok selv forsøge at skrive den litteratur jeg synes der mangler. smile emoticon

October 16 at 4:25pm

Peter H. Olesen Nemlig!

2 definitoner af "ord"

fra "LIVET ER INTERESSANT* Udkast til fortællerspeak" (1975) i Jørgen Leths Tilfældets gaver, 2009

"Ordene

Danskerne bruger mange ord. de taler til hinanden med ord. de stiller spørgsmål og får svar ved hjælp af ord. De bruger ord til at forklare sig med og til at forsvare sig med. de udtrykker deres behov i ord, og de forstå¨r og misforstår hinanden i ord.
  Ordene bruges til at give alting navn. Alle slags tilstande, alle kendte ting, følelser og tanker. Dankserne har ord for alt i deres liv.
  Der er ord, som hviskes, og ord, der råbes eller hvæses. Og så er der ord der slet ikke siges. Nogle ord betyder mere end deres bogstavelige betydning, andre ord glemmes i samme sekund, som de er udtalt.
  Danskerne bruger ord til at supplere deres handlinger med, og sommetider bruges ord i stedet for handlinger. Nogle danskere fylder deres liv med ord eller forvandler liv til ord.
  Med mange ord kan meningen med enhver danskers handlinger forklares. Med ord kan tingene, tankerne og følelserne rubriceres. Med ord kan danskerne lyve og tale sandt.
  Danskerne kan røre hinanden ved hjælp af ord, ligesom med fingres kærtegn eller øksehug. de danske ord kan sættes meningsfuldt og kunstfærdigt sammen, men de kan også udstødes som en uforståelig rallen.
  Med ordene kan danskerne sige alt for meget eller alt for lidt. De kan bruge ordene til at få tiden til at gå og stilheden til at forsvinde."

* dvs. den udødelige film, hvis endelige titel er Det gode og det onde, 1975

fra Helle Helles Eksempel på liv, 1993

"Ord, eller hvad de siger:

Verdens samlede antal af ord fordeler sig i stumme ordskyer*, svævende over hvert enkelt menneske. Ordene tildeles en lyd, så snart mennesket under skyen rækker armen op og fanger et ord og putter det i munden og spytter det ud.
  Ikke to ordskyer er ens. Ethvert menneske har sin egen, de er som fingeraftryk og håndskrift på én gang: nogle ord er medfødte, andre er tillærte og placeres i ordskyen, efterhånden som mennesket udvikles.
  Ordskyerne består af en kerne og en flygtig omkreds. De fleste kerner minder en del om hinanden: ord som sol og nat og vand er faste gengangere. den flygtige omkreds er langt mere forskellig fra menneske til menneske. Her findes ord som lidenskabsløs, kalkérpapir og undertiden.
  Nogle mennnesker bruger ordskyen flittigt og varieret, strør om sig med bestandige fornyelser af sproget, former sætninger aldrig set før. Andre benytter sig hovedsageligt af kernen, det kan være så enkle ord som jeg, du og kaste op. Det er inden for den sidste gruppe, at de virkelig fåmælte typer findes; mennesker, der for eksempel aldrig benytter sig af ordet kærlighed et helt liv igennem, hvor meget de end elsker og lider og længes.
  mennesker med et stor ordforbrug har tendens til at menen, at de fåmælte er mindre begavede og uden nogen mening om noget.
  Sådan forholder det sig ikke. Mange er simpelt hen for langsomme i optrækket og når ikke engang at rækkearmen op efter et ord, før andre allerede har spyttet deres ud.
  Enkelte er bare forslugne

* spøjst med skymetaforen, nu mennesker helt bogstaveligt har deres ord hængende i clouds

Forfatter assisterer kritikerian med at finde rundt i hendes bog

Lars Bukdahl‎ to Maria Helleberg

Yesterday at 12:48pm · Hellerup ·

Pinligt at spørge forfatteren om sidetal, men nu har jeg bladret og bladret, og hvor er det nu i din gode bog - og tillykke med den! - at Thomasine sukker over kønningen af stillingsbetegnelser (jf. min overskrift* i dagens WA Bøger)?

Maria Helleberg Oh dear. Lige kommet hjem fra Bakkehuset og kan ikke sige det, Forfatterinder. Prøver at søge i egen gammel tekst...

Maria Helleberg side 161 i mit manus... 1803

En kvinde have skrevet en bog. Dramatiske forsøg af en Christiane Koren. Søde Gyllembourg købte den til hende, og fik den sendt med posten.
Hun læste undrende, men uden engagement, og læste så Rahbeks forsøg på en kritik. Han kaldte de kvindelige forfatter for Digterinder, et udtryk som bød hende imod. Hverdags-konversationer, kaldte han det. Kvindelig lethed og finhed. Det ville han have. Elegant prosa, som de elegante, blomsterduftende kvinder i deres hvide musselinskjoler.
Prosa som musselin.
Det var ikke, hvad hun ønskede at læse.
Hun ville høre om forelskelser, døde ægteskaber, kolde mænd, børnefødsler og utroskab og resignation. Hun ville høre om dristige forhåbninger og bristede illusioner hos kvinder. Ikke kvinder, der kun kunne læses gennem kønnet, men som kunne tvinge mænd til at læse kvinder gennem teksten.
Det fandtes ikke.
Hun havde ellers så meget brug for gode bøger her i sit eksil. Lang tid og stille dage. Især om vinteren.
Hun forsøgte at læse højt for Gyllembourg, der syntes, at al kunst var dejlig; han forstod ikke hendes savn.

Maria Helleberg fortsat: - Så skriv du selv, sagde han bar. - Det måtte da være en smal sag, du skriver de underbareste brev.
- Det har jeg ikke tid til, svarede hun bare. Hans mærkelige ord tirrede hende. Hans danske, som var i opløsning, her i isolationen.
Men når hun læste det, hun ikke gad læse, forsøgte hun at forbedre teksten. Kvinder var passive, mens mænd var aktive. Kvinder vovede ikke utroskab, og gik altid tilbage til deres mænd. Orden og konvention herskede. Kvinder lod sig styre, det var bedst sådan, og børnene var søde og lod sig ikke mærke med forsømmelse.

Lars Bukdahl Der var den! Tak, blogger straks! kh L

* Feminismens opfinderske

Sjagge, Pilli Villi og Smukke Møller

(Tekster: Gasolin / Mogens Mogensen)

Sjagge 

Der var en fyr de kaldte for Sjagge
han boede vest for Valby Bakke
han gik rundt og talte i tunger
ja og blev begloet af bakkens unger.

Det var hvabehar
skøre nar
har har har!

Sjagge han var helt alene
han leved af gadens kolde stene
alle sagde Sjagge havde knald i låget
men da de så hvem han var da gloede de noget.

Det var hvabehar .....

Mange kom forbi det sted hvor Sjagge sad
ingen ku forstå det han var altid glad
han råbte stop
livets lys
er mer en nok
han råbte
kom
kom
kom
kom og la mig frelse dig.

Det var hvabehar .....

Og nu ska du høre hva der skete med Sjagge
han blev dræbt på Valby Bakke
en nat da han stod og skreg på kørebanen
der blev han ramt af Jens med fanen
båt båt.

Det var hvabehar
skøre nar
har har har!

Pilli Villi

Lille Pilli Villi han var evigheds
student
han havde kun de meninger
han kunne være bekendt
han var marxistisk methodist
og gammel garvet salon socialist
dyrkede sin egen lille brist
og røde tulipaner

Lille Pilli Villi han ku' li' at stå
for skud
efter 4 elefanter gik han gerne
planken ud
i en uendelig diskussion
om børnemagt og masseproduktion
interplanetarisk antifussion
og røde tulipaner

Op på palisaderne
op og ned ad gaderne
på knejperne i stræderne
der sidder Pilli Villi mand
og frelser det ganske land

Lille Pilli Villi er verbal gymniasiast
og får han først en mening
ja så sætter han sig fast
han bønner op som en anden
diakon
maser frem i Information
der nærmer sig den lille million
af røde tulipaner

Op på palisaderne
op og ned ad gaderne
på knejperne i stræderne
der sidder Pilli Villi mand
og gemmer sig så godt han kan

Smukke Møller

Jeg vil aldrig aldrig glemme ham
smukke Møller fra Bahama
da jeg mødte ham for første gang
smukke Møller fra Bahama

Han tog mig med på Kakadu
og der hænger han endnu
med sin plydshabit og bengalske damer
Møller gamle buk

Han var gigolo i klasse ti
smukke Møller fra Bahama
og alle fruerne fra springforbi
sprang på Møller fra Bahama

Han lærte mig at steppe ja
og snakke dem ihjel
og gi dem tusindefryd til de kom af sig selv
Møller gamle buk

Jeg vil aldrig aldrig glemme ham
smukke Møller fra Bahama
da jeg vinkede farvel til ham
smukke Møller fra Bahama

Jeg sagde, hej vi ses igen
gør vi det min lille ven
pas nu godt på dig selv og send mig en tanke
lille frække prins