Verssoldat og poesimenneske

Jeg læser omsider Halfdan Rasmussens debutsamling Soldat eller menneske, 1941, der på typisk debutmanér er totalt forvirret og totalt splittet mellem akkurat sjov/satire og tristhed/patos (flere af digtene har tieligere være trykt i Vild Hvede) - sjovet bliver så godt som udrenset i resten af 40'ernes (mange) digtsamlinger til fordel for et stadig mere tyst formkontrolleret, abstrakt tankelyrisk udtryk (med visse modstandsdigte´ som en actionpoetisk undtagelse) - men se her i konfirmations-sekvensen i det store bumlede indledningsdigt "Drøm´", hvor humør & form peger  fremad mod både tosserier, børnerim og Halfdans vægtigste ikke-sjove voksendigtbog, erindringsdigtene Og det var det:

En kirke knejser højt og stolt i byen.
I alle kirker knejser pæne kirker!
Og ingen gudløs laban kofirmeres
anstændigt uden ritualet knirker.

Og børn der ikke aner di er kristne
bekræfter daabens pagt med tykke tunger,
mens voksne mænd og kvinder staar og tænker,
at det er skønt at ha' saa kristne unger.

Di arme børn med klemmesko og flipper
der kværker mere end præsteord og salmer,
blir smaa og sveder under orgelbruset
og bander før den sidste strofe kvalmer.

Det synger i hver lille barnehjærne,
hvert lille hjærtebryst forventningsbanker.
Det kalder udenfor med tusind stemmer
og voksendrømmen grror af store tanker.

*

Og præsten sagde noget ingen hørte,
og salmesangen sang fra sultne maver.
Saa var det slut og vi var konfirmeret-
smaa blomsterløg i lvets modningshaver.

Når du er konfirmer't begynder livet!
Den samme remse som vi fik skolen
blev stammet af en fuld, astmatisk onkel
der isseblank stod under lampesolen.

Og konfirmanden han skal længe leve!
Og livet det har brug for sine kærfter!
(Di talte, aad og drak saa det ku' mørkes
paa pengenpungen maaneder derefter).

Vi faldt i søvn trods det, at vi var voksne.
Hvem savner dig naar der er vin paa flasken?
Man savner ikke nogen her paa jorden!
En sørger lidt og hæger tavst om asken.

Norges Halfdan hedder Inger

Midt i mine massive bibliotekslån af Halfdanbøger fik jeg også fat på norske Inger Hagerups lille børnerimsamling Lille Persille, "gendigtet" (det er altså et godt ord for poetiske oversættelsesarbejder, bruger nogen det længere?) af Halfdan (der jo også er mester for fordanskningen af nyligt DK-kanoniserede Thorbjørn Egners bøger, Hakkebakkeskoven og co.) -. her er nogle af de dirrende/virrende finurlige rim:  

Hr Kakerlak

Hr. Kakerlak
hvis støvler sprak
den fjortende i femte,
gik på basar
og vandt et par
galocher, men de klemte!

Hr. Kakerlak
skreg rakkerpak
og sprang på skraldevognen.
Så tog han hjem
og brændte dem
i kakerlakkeovnen.

Lille frøken Næsvis

Lille frøken Næsvis,
vil du rejse til Paris
og købe julehæfter?
Vi skal køre samme vej,
men her er ikke plads til dig,
så du må løbe efter!

Grisen

Grisen står i sin grisesti
og tænker på mere end griseri.

Gad vide om flæskeprisen
går op eller ned?
tænker grisen..

Vild Kørvel

Er jeg en blomst? Jeg ved det ikke.
med løftet blondeparasol
står jeg blandt pengeurt og vikke
og hilser på hver bondeknold.

Jeg kommer sent. men når jeg kommer
og kanter landevej og grøfter
med mine hvide juniløfter.
da er jeg ikke blomst, men sommer.

Hvepsen

I stribet badedragt
og blind af dødsforagt
den flyver med sit spyd
midt i sin egen lyd.

Et ondt og giftigt stik.
Et hæftigt øjeblik
af saligt raseri ...
Og så er er alt forbi!

Lille Persille

Lille Persille i haven står,
lysegrøn kjole og kruset hår.
Hvorfor så stille
lille Persille?
Måske du ville
til bal i år?


- Norges Inger! 

Itsi Bitsi herself!

Stærkeste oplevelse ved fødselsdagsfesten i går var Iben Nagel Rasmussen, Eiks iIsi-Bitsi, Halfdans datter og i den grad performer i sin egen ret med over 50 års tilknytning til Odin Teatret fra Holstebro (og over hele verden) - med et heftigt, på samme tid bevæget og bevægeligt nærvær hviskede og reciterede og sang og skreg hun sig gennem både triste og sjove Halfdan-digte - Patti Smith, Chrissie Hynde og co., gå hjem og vug. Flere af børnesangene - og det var så vildt, for de er jo skrevet til hendes bror og hende (og OM hende: "Søvnen ligger ganske stille,/ gør sig mørk og bittelille,/ hvisker med sin trætte stemme:/ Iben, er der nogen hjemme?") - GROWLEDE hun, det var så forkert OG rigtigt på en næsten forskrækkende facon, og til en start denne her i sandhed også punkede, som om rotterne faktisk var Johnnye Rottener:

SIKKEN ET HUS!
MUS I MIT KRUS!
ROTTER I POTTER
OG KATTE MED KUTTER
OG FEM HOTTENTOTTER
DER SIDDER OG PRUTTER



(foto: Martin Skau) - Steppeulvene burde bare være fortsat med hende som sanger - så havde Anisette måttet gå hjem og vugge

HALFDANTALE - eksklusivt for Blogdahl

-->

A B C D E F G HALFDAN
- tale ved Halfdan Rasmussens 100 års dag på Kulturværftet i Helsingør

To af de helligste bøger på min reol har jeg stjålet, og jeg har ikke dårlig samvittighed.

  Den ene er Halfdans ABC, med tegninger  af Ib Spang Olsen. På titelbladet har min far – jeg genkender hans skrift – prentet navnet ”DYTTER”, som var min lillesøsters Dortes megethadede kælenavn (fremkommet ved min manglende evne til at udtale ordet ’lillesøster’). Jeg er med tilbagevirkende kraft noget fornærmet over, at bogen skulle forestille at tilhøre min søster og ikke mig, som trods alt var og er den ældste. Og hvorfor kunne den ikke bare være vores begge tos? Men måske - det ville have været det allerrimeligste, desværre er det for sent at spørge mine forældre - havde vi hver sin ABC, og så har jeg bare fået min forlagt og tiltusket mig Dortes i stedet for, fordi den bog bare ikke må mangle i en reol.

  Halfdans ABC udkom første gang i 1967, jeg blev født i 1968, min søster i 1970, min stjålne eksemplar er 2. oplag fra 1969 – hurtigere gik det ikke med salget i begyndelsen, eller også var første oplag bare selvsikkert enormt. Nu har bogen for længst rundet én million eksemplarer, dvs. ti gange så meget som Yahya Hassan  og mindst 1000 gange så meget som Halfdans egen debutsamling, Soldat eller Menneske fra 1941.

  Det første alfabet-vers lyder som bekendt sådan her:
  ”Ane lagde anemoner/ i kanonen på Trekroner./ Ved det allerførste skud/ sprang Anes anemoner ud!”

  Og det gør de hver gang, vi læser det vers, så gode som nye. 

  Min anden stjålne, hellige bog er mini-murstenen Børnerim, hvor forfatterens fulde navn, Halfdan Rasmussen, står på forsiden. Den bog opsamler, med nye vignet-illustrationer ved Ib Spang Olsen, fire børnerim-samlinger fra 50’erne, Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde (fa’me en revolutionær titel!),  Kasper Himmelspjæt. Himpegimpe og Pumpegris. Opsamlingen udkom første gang i 1964, mit stjålne eksemplar er fra 1965 og allerede femte oplag.  I 50’erne skrev Halfdan børnerim og tosserier som besat, i 60’erne blev de læst som besat, og det er de blevet lige siden.

  På titelbladet har min mor skrevet sit eget navn, ”Lise Togeby” og datoen ”6/6 - 67”. Det vil sige 14 måneder, før jeg blev født, og hvorfor i alverden har min dybt rationelle mor, på det tidspunkt nyansat amanuensis i statskundskab, købt en tyk bog fuld af børnerim? Vel for det indre barns skyld, der endnu ikke havde materialiseret sig og måske som et ubevidst voodoo-offer til det barn, der faktisk blev mig. Derfor havde jeg ret til at stjæle bogen, og derfor var jeg Halfdan-læser, allerede før jeg blev undfanget.
  Det første børnerim lyder som bekendt sådan her:

  ”En mand fra Ribe/ fandt en pibe./ En mand fra Skive/ fandt en rive./ En dame fra Korsør/ fandt en gammel trillebør/ og en kone fra Hobro/ fandt en hale af en ko”

  Læser man det, når man endnu ikke eksisterer, så glemmer man det aldrig!

  Langt de fleste danskere, der er fra født fra – lad os sige – 1965 og frem har altid allerede læst Halfdan. Fordi de har fået ABC’en og børnerimene læst højt og læst dem selv som det noget af det første eller måske det allerførste og har hørt de børnerim, der er er blevet eviggrønne børnesange, blive sunget og sunget dem selv. Børnelitteraturens kanon er lige så nådesløs som konservativ. Vi læser kun det op for vores børn, som vi elskede at få læst op, da vi selv var børn.

   For alle os er den primære Halfdan denne fantastisk energiske og opfindsomme og poetiske og sjove rimsmed, der ikke talte ned til os, da vi var små, der hverken var pædagogisk eller sentimental, men med et helt utroligt livlighed bare var nærværende i øjenhøjde.

  Som det fremgår af en sen fax til vennen Johannes Møllehave var Halfdan mere end tilfreds med at være blevet vores Halfdan:
  ”Og så har jeg jo været usandsynlig heldig som forfatter: At skrive er udmærket. At skrive og blive læst er endnu bedre. Jeg er taknemlig og lykkelig for at jeg er blevet læst og godtaget af børn. Dér har virkelig betydet alt for mig.”

  Halfdan begyndte ligesom os andre med at være barn, et fattigt barn på Christianshavn, der var rig på en eneste ting: sprog, og bebyrdet med den helt håbløse ambition: at skrive, skrive den fineste fine skrift, som er poesi. Det kunne ingen forbyde ham i at gøre, til gengæld kunne han heller ikke leve af det. Han havde alskens småjobs i 30’erne, men gik først og fremmest arbejdsløs og skrev digte om det. Han var politisk engageret og skrev digte om det. Han gik ind i modstandsbevægelsen og skrev digte om det; de sidstnævnte blev faktisk læst, men blev i sagens natur trykt anonymt, så de gav heller ingen penge.

  Midt i det hele besluttede Halfdan sig for, at han ville leve af at skrive, selvom han ikke kunne, men så måtte han bare suge på lappen, sammen med sin kone, Ester, der meget usmart også var digter, og endnu mere usmart fik de to skønne unger, Iben og Tom, da krigen omsider var forbi.

  Halfdan skrev, som det til bevidstløshed altid bliver citeret, både sjove digte og triste digte. De triste digte lignede ham, når han var trist, rugende over verden og eksistens, hvilket han helst var i enrum. De sjove digte lignede ham, når han var sjov, hvilket han uundgåeligt var i selskab med andre.

  Det uretfærdige var så, at de triste, inderlige digte næsten altid lød som andre, som Harald Herdal, som Poul la Cour og fremfor alt som hjertevennen, alt for tidligt afdøde Morten Nielsen, mens de sjove, ekstroverte digte ikke bare originalt lød af en ægte original, en frejdig og finurlig humorist, men også, da han satte dem i system som tosserier, blev populære og forbandet salgbare.

  30’erne og 40’erne brugte Halfdan på at undertrykke sjovheden, der indimellem alligevel spruttede frem i fx tidsskiftet Vild Hvede. I 50’erne valgte han at overgive sig til sjovheden og lod den rulle af sted med sig i den dobbelte tosseri- og børnerim-raptus og gudskelov for det! Også hvad angår den lille digterfamilies økonomi.

   Tosserierne var sjove digte som showdigte, ikke uden grund bliver ærke-sprechstallmeisteren Tribini navnedroppet i et af de første:
  ”Professor Tribini/ fra Dyrehavsbakken/ kan snakke så hurtigt,/ at håret i nakken/ gror ud gennem næsen/ blandt bumser og blister,/ fordi de vil se,/ om hans tænder slår gnister.”

  Så lige så lynhurtigt kunne Halfdan digte.

  Børnerimene til gengæld er ikke showdigte. Deres sjov er inderligt, fordi det er barnligt og ikke sofistikeret, lige meget hvor virtuost det så også er. De skal ikke more et dannet publikum (og al respekt for dannede publikummer, det er vi alle her), de skal tale direkte kildrende til et menneskebarn  Børnerimene er for øvrigt heller ikke kun sjove, de er også søde og vedmodige og forundrede og uhyggelige og mærkelige.

  Børnerimene blev i første omgang skrevet til Iben og Tom, Halfdan lagde dem simpelthen i deres madpakker ved nattetide. I anden omgang blev de skrevet til alle os andre som børn. Og i nulte omgang er de skrevet både af og for Halfdan som barn. Det er ikke noget tilfælde, at det er en tur gennem rullemaskinen, der forvandler lille Peter Madsen til lange Peter Madsen og gør hans historie værd at fortælle; Halfdans mor var rullekone på Christianshavn. 

  Det hele begynder og slutter og fortsætter med et alfabet, der uimodståeligt rimer og remser sig vej ind i barnehjerter. 1000 tak til rullekonen for at have bragt alfabetmesteren Halfdan til verden. Og sig nu efter mig Danmarks bedste nonsensdigt, der står præcis på side 100 i mit stadig mere flossede, fra min mor tyvstjålne eksemplar af Børnerim:

En lille spirrevip
(EN LILLE SPIRREVIP)

uden slips og uden flip
(UDEN SLIPS OG UDEN FLIP)

sad og sang på en gesims

(SAD OG SANG PÅ EN GESIMS)

for en spraglet himstergims

(FOR EN SPRAGLET HIMSTERGIMS)
men da gimpen ville pimpe
(MEN DA GIMPEN VILLE PIMPE)

med en simple himpegimpe
(MED EN SIMPEL HIMPEGIMPE)

spirred vippen bort til slut
(SPIRRED VIPPEN BORT TIL SLUT)
med en sippet dippedut

(MED EN SIPPET DIPPEDUT)

TILLYKKE TIL OS MED HALFDAN

Frederiksborg Amts Avis rapporterer og refererer redeligt om rapanden m.fl.

Til lykke til os med Halfdan

Frederiksborg Amts Avis | 30.01.2015 | |

 

HYLDEST: Halfdan Rasmussen har skabt vrøvlets DNA, lød det blandt andet ankerkende i aftes på Kulturværftet, da den store poet og filantrop, Halfdan Rasmussen blev fejret på 100 års dagen for sin fødsel.

af Dorte Møller Rasmussen

HELSINGØR: Han var ganske vist født på Christianshavn som søn af en rullekone, men Helsingør føler, han er deres, for han tilbragte en stor del af sit 87-årige liv i Saunte. I går ville han være fyldt 100 år, og det blev fejret festligt og fornøjeligt -først i Værftets hal 14, hvor 650 børn sange et udpluk af hans elskede sange, og i aftes på Kulturværftets store scene, hvor der var en slags familiefest. Halfdans to børn, Iben og Tom Nagel Rasmussen og barnebarnet Johan Poher Rasmussen medvirkede blandt andet sammen med aftenens festtaler, litteraturkritiker, forfatter og Halfdan-fan, Lars Bukdahl. 
Og som formanden for Kultur-og Turismeudvalget, Henrik Møller, sagde i sin velkomst -Vi betragter jo Halfdan som vores, selvom vi godt ved, at han er allemandseje.For hvem har »Tulle der tog til Tikøb«, »Julemanden der kører til, Julebæk«, »Jeg der har bopæl i Hornbæk« eller »Jeg vandrer i skoven ved Gurre« -det har vi, fastslog Henrik Møller -ikke uden en vis stolthed.Søren Launbjerg var den der kædede aftens indslag sammen og spillede for til fællessangene »Noget om helte«, »Noget om kraft« og »« Noget om billigrejser«. Og han var den, der fik publikum til at puste 100 imaginære lys ud i den imaginære fødselsdagslagkage.
Lars Bukdahl hæftede sig ved, at Halfdans ABC er solgt i en million eksemplarer.Hans børnerum taler direkte kildrende til børn, og så er han en alfabet-mester.
Bukdahl nævnte, at børnerimene i første omgang var skrevet til Iben og Tom.Det var ikke altid Halfdan og børnenes mor Esther, var oppe om morgenen, når børnene skulle i skole. Men aftenen forinden lagde de en tegning fra Esther og et rim fra Halfdan i madpakkerne.-Heldigvis gik de ikke til der, men nogen fik dem samlet og sendt til et forlag.
-Tak til rullekonen, som bragte ham til verden -og til lykke til os med Halfdan, lød det fra aftenens festtaler.Det var i det hvide hus på Tycho Jessens Vej 16 i Saunte -med en låge direkte ud i skoven, at familien Rasmussen boede og levede. Og mange af poetens digte tager udgangspunkt i de omgivelser.
Det var også i det hus, Halfdan døde i marts 2002. Barnebarnet Jonas, som har lavet filmen »Noget om Halfdan«, fortalte i aftes, hvorledes familien fik lov til at beholde Halfdan hjemme efter hans død, og midt i stuen lå han i sin kiste, mens hans gamle venner kom forbi til et glas vin og en afsked.
Det er også her i dette hus, at filmen, som vises på Kulturværftet den 18. marts, blev optaget, mens det halfdanske hjem blev pakket ned, inden huset blev solgt.
Hyldesten i aftes var både stilfærdig, eftertænksom, munter, anerkende og taknemmelig.
Omkring 300 deltog i arrangementet, hvor sønnen Tom, der er trubadur, sang en buket af Halfdans elskede viser, som han har sat musik til, og han blev akkompagneret af musikeren Jan Ferslev.
Tom gik hele sin skoletid på Hornbæk skole. Han fik sin første guitar som 13-årig og gik til spil hos den kendte jazzguitarist Helge Jakobsen, som underviste i lokaler på det daværende Helsingør Højere Almenskole på Trækbanen. På tilhører-rækkerne i aftes sad mange af Toms gamle Hornbæk-venner.
Iben Nagel Rasmussen læste flere af sin fars digte op - og sang flere sange - blandt andre en del grønlands-inspirerede.
Og så betroede hun publikum, at hvis Halfdan havde været her og havde oplevet den fatale VM-håndboldkamp forleden aften, så ville han har sagt: -Vi er røde -vi er brune. Vi er fra Helsingør Kommune..Halfdan-hyldesten i går var blot starten på et helt Halfdan-år, som byder på masser af events. Blandt andet bliver der udskrevet en musikkonkurrence, hvor komponister kan sætte nye melodier til de kendte Halfdan Rasmussen-sange. De bliver præsenteret til en gallakoncert på Den Internationale Højskole til efteråret.Allerede lørdag den 7. februar er der kæmpe Halfdan-fest på Kulturværftet.Og så går det ellers slag i slag med forskellige arrangementer.

Halfdan selv betroede en gang sin gode ven Johannes Møllehave, at han selv mente, han havde været usandsynlig heldig som forfatter.
»At skrive er udmærket.At skrive og blive læst er endnu bedre. Jeg er ovenud taknemmelig og lykkelig over, at jeg er blevet læst og godtaget af børn. Det har virkelig betydet alt for mig«. Og også for os -børn og barnlige sjæle. Tak Halfdan!.



(billedet til gengæld er stjålet fra Helsingør Dagblads hjemmeside)

Halfdans Helsingørtosseri (apropos ....)

NOGET OM KLOGE OG GALE

Tre tyve gik på tyvetogt
i byen Helsingøre.
Den ene tyv var torskedum,
den anden tyv var skør,'
den tredje tyv var splittergal
men dog i godt humør.

At være dum og splittergal
og skør er tit et åg.
Og derfor brød de alle ind
hos Fuglehandler Krog.
Der stjal de hver en skade,
for af skade blir man klog.

Og da de nu var kloge
skønt den ene før var skør,
den anden dum, den tredje gal,
men dog i godt humør,
så drog de alle skadefro
fra byen Helsingør.

Apropos redaktørhovedet - Halfdan says!

 (i et brev fra oktober 1942 - citeret i Lene Bredsdorffs biografi)

Vores penge er smuldret hen og alle forbandede Redaktører har fuldstændig glemt os. Ester (Halfdans kone, Ester Nagel) har kun 75 kr. tilgode på Soc-Dem- og yderligere 75 paa Brugsforeningsbladet. Men de er nogle Røvhuller paa de Blade. De tror at vi saakaldte Forfattere kan leve af at sende dem Bidrag uden Honorarer. Wilmann lovede at sende Penge den første Okt. men det har han øjensynling glemt. Og Esters novelle i Brugsforeningsbladet (fandens til langt Ord) var allerede i omkring den første. Det er sgu noget Svineri, at de lavpandede Bladødelæggere ikke kan indse, at skrivende Mennesker ogsaa skal have Rugbrød og Bøf. Nu har Ester skrevet forblommede Trusselsbreve for at lokke Moneterne fra dem. forhaabentlig hjælper det.

Hinsides gratis (gider nogen boykotte Helsingør Dagblad please)

(Helsingør Dagblad bad om at se min tale før festivitasen i aften, så de havde nemmere ved at referere - her er den efterfølgende korrespondance i omvendt rækkefølge)
 
ok

Med venlig hilsen

Klaus Dalgas

Ansv. Chefredaktør / Editor in Chief

Fra: Lars Bukdahl [mailto:larsbukdahl@live.dk]
Sendt: 29. januar 2015 13:07
Til: Klaus Dalgas
Emne: RE: SV: Fra Tine / Helsingør Dagblad - tale

Hej Klaus

Det må blive et referat, når det er med den på. Havde din attitude været en anden, havde jeg gerne foræret jer talen, men det er for syv søren ikke jer, der gør mig en tjeneste ved at aftage den. I må prøve med kulturudvalgsformandens tale i stedet.

mange hilsner

Lars B 

---

From: k.dalgas@hdnet.dk
To: larsbukdahl@live.dk
CC: t.zedeler@hdnet.dk
Subject: SV: Fra Tine / Helsingør Dagblad - tale
Date: Thu, 29 Jan 2015 09:45:37 +0000

Hej Lars.

Sjov tale du skal holde i aften i Helsingør på Kulturværftet.

Vi betaler ikke for at trykke offentlige taler. Det er der normalt heller ingen, der kræver betaling for, nærmest tværtimod. Vi kan måske godt tænke os at trykke din tale i morgendagens avis – du skal naturligvis nok stå som afsender.

Må vi det?...eller skal vi blot referere det, vi hørte dig sige fra talerstolen?

Med venlig hilsen

Klaus Dalgas

Ansv. Chefredaktør / Editor in Chief

Helsingør Dagblad & Lokalavisen Nordsjælland

Fra: Tine Zedeler
Sendt: 29. januar 2015 10:38
Til: Klaus Dalgas
Emne: VS: Fra Tine / Helsingør Dagblad

Med venlig hilsen

Tine Zedeler

Journalist

Helsingør Dagblad

Fra: Lars Bukdahl [mailto:larsbukdahl@live.dk]
Sendt: 28. januar 2015 11:59
Til: Tine Zedeler
Emne: RE: Fra Tine / Helsingør Dagblad

Hej Tine

Her er min tale!
Den er for øvrigt ikke afsat til anden side - jeg har skrevet en selvstændig artikel i Weekendavisen. Så hvis I gerne vil bringe hele molevitten (som kronik eller noget), er I velkomne til det for en eller anden slags håndører!
Ses festligt i morgen.

mange hilsner Lars

Den officielle fødesldagsfest er I AFTEN!

- featuring Halfdanbørnene uden hvem ingen børnerim (i madpakkerne jo nemlig!) - og Halfdanbarnebarnet

Halfdans 100 - officiel åbning

Torsdag, 29. Januar 2015 - 19:00 - 21:00

60 kr. 

Biblioteket Kulturværftet

 

Vær med, når vi indleder 'Halfdan 100'-året i Helsingør.

Kulturudvalgsformand Henrik Møller står for den officielle åbning. Forfatteren og litteraturkritikeren Lars Bukdahl, holder festtalen. Datteren, Iben Nagel Rasmussen, synger og læser op. Sønnen, Tom Nagel Rasmussen synger og spiller sammen med Jan Ferslev og endelig vil Halfdans barnebarn, Jonas Poher Rasmussen, fortælle om og vise klip fra filmen, han har lavet om sin farfar - 'Noget om Halfdan'.

Arrangementet foregår på Store Scene.

Billetter kan købes på Biblioteket Kulturværftet/ 49 28 36 20 eller billetten.dk

Jeg har købt 5 små troldebørn til jer

for dyre penge, fordi det er originaludgaven fra 1948, som er afsættet for Halfdans børnerimraptus gennem 50'erne, der afsluttes med Pumpegris, 1959 - bogen blev genudgivet i 1985 med nye tegninger af Ib Spang Olsen, der også illustrerede originalen og er grangiveligt stadig i prent og kan bestilles hos boghandleren (hvilket jeg havde overset, men jeg fortryder ikke købet, det er med sit stive omslag, sine crazy krattede trolde (langt fra Spang Olsens senere senere trygge, umiskendelige krøllethed (som jeg OGSÅ elsker) og sin status som raptusaffyringsrampe en absolut magisk bog). Teksten skriver jeg bare af:

Der boede fem smaa troldebørn
i Mageløse skov.
De lo og sang den hele dag
og var saa fuld af sjov.
- Fem smaa troldebørn.

Men troldemor og troldefar
gik roligt arm i arm
løb fem smaa troldeunger rundt
og laved mægtig larm.
- Fem smaa troldebørn.

De klatrede i træerne
og skreg og raabte op
og kurede paa halen ned
fra bakkens høje top
- Aah, hvor det kildede.

Og ingen kom og skældte ud
og raabte: IKKE MAA!
For fem smaa lodne trolde
havde ingen bukser paa.
- Det var behageligt!

Og der var ingen vicevært
som klaged over støj,
og troldemor og troldefar
ku sagtens taale spøg.
- De holdt af ungerne.

De laved et orkester,
som var efter deres sind.
Den første slog paa tromme
paa sit eget maveskind
Bom - bommelom - bombom.

Den anden skar en fløjte
med en masse huller i.
Og blæsten foer igennem den
og laved melodi
Dy - dydely - dydy.

Den tredje slog sin harpe an
med meget fint gehør.
Men harpen var et spindelvæv
saa den var noget skør.
Ding - dingeling - dingding.

Den fjerde spilled paa trompet,
han var en lystig svend,
saahan tog bare næsen af
og blæste lyd i den.
Bu - budelu - dudu.

Den femte lille trold slog takt
med halens lille dusk
og sang saa det ku høres
af den aller mindste busk.
Hej - tralla - dumdej.

Ja, det var et orkester.
Du kan tro at det var flot.
To trolde spilled træskovals
og resten spilled hot.
Dideli og tamtamtam.

Saa gik de gennem skoven
og der mødte de en mand.
- - -
ham aad de op med hud og haar
og skylled ned med vand.
Rent køligt kildevand.

Den ene spiste armene.
Den anden spiste ben.
Den tredje spiste kroppen,
han var en forslugen en.
Næh, hvor han smaskede.

Den fjerde spiste hovedet
med hat og stor cigar.
Den femte spiste ingenting -
for hun var vegetar.
Hun fik en gulerod.

Da det var ved at blive mørkt
gik fem smaa trolde hjem
for de var meget søvnige
og trætte alle fem.
Aah, hvor de gabede.

De gik i seng. Den ene trold
var glad og veltilpas.
De andre var saa daarlige
og maatte gaa paa das -
hele den lange nat.

For manden de havde spist
i straalende humør
han havde drukket brændevin
og øl og stærk likør.
Det sved i maverne.

De fire lodne trolde
maatte ud og kaste op.
Først kom et ben, saa kom en arm,
saa hovede og krop.
Ih, hvor det lettede.

Saa løftede de mandens krop
og satte arme paa
og hovede og begge ben
saa manden kunde gaa.
Han saa mærkværdig ud.

Den fem smaa trolde lo
saa de var ved at dø af grin.
Forhovedet sad omvendt paa,
men ellers var han fin.
Aah, hvor de mored sig.

Men nu maa manden altid gaa
med hovedet forkert,
saa det er ikke mærkelig
at han er lidt genert.
Folk kigger efter ham.

Og møder du en lille mand
med hodet omvendt i,
saa kan du være sikker paa
at det er trolderi.
Trip - trap - trolderi.

For troldene gaar stadig rundt
i Mageløse skov
og spiller hot og træskovals
og har det mægtig sjov.
Fem smaa troldebørn.

Naar fem smaa troldebørn sover
under himlens stjernehvælv
gaar troldemor og troldefar
og nynner for sig selv:
Han fik hodet omvendt paa.

Børnerimværket

Hvis DK var Frankrig ville vi senest i dag have fået en knitrende Pleiade-udgave med Halfdan Rasmussens samlede poesi (og han skrev ikke andet, bortset fra nogle håndfulde kronikker og en lille julebog med kortprosa, der tidstypisk hedder Livet i vold, 1951).

Men hvis DK var Frankig, ville Halfdan jo næppe have været Halfdan .. , men Toutfranc eller noget ...

Og når nu DK er DK burde vi i det mindste have et bind med de samlede børnerim, det har vi ikke, og jeg ved ikke rigtig hvorfor - måske pga. illustrations- og formatbesvær (og måske fordi 1964-bestseller-opsamlingen af 4 børnerimsamlinger 1949-1959 (den egentlige raptus-periode  - men af en eller anden uudgrundelig grund springes Den lille, frække Frederik, 1951, over), med s-h-vignet-illustrationer ved Ib Spang Olsen, ligner en samlet udgave, men der kom, bumlet og sporadisk, en del flere børnerim faktisk, der får lov at være alt for usynlige). Men så havde det da været en idé at nyillustrere hele molevitten, med en enkelt tegner, fx Politikens Philip Youtounel!? eller et helt stjernehold fra Lars Nørgård til Mårdøn Smet!? I hvert fald kan det være svært at overskue, selv for mig, der har nørdet løs i forfatterskabet i et par uger, det komplette, uundværlige og kuglekanoniske børnerimværk, her er et forsøg:

1.
Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden, 1943 (langbørnerim?)

2.
Solen, Maanen og Stjernerne, 1943 (langbørnerim?)

3.
Fem smaa Troldebørn, 1948 (langbørnerim)

4.
Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde, 1949 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

5.
Lange Peter Madsen, 1950 (langbørnerim)

6.
Den lille frække Frederik og andre børnerim, 1951 (børnerimsamling)

7.
Kasper Himmelspjæt, 1955 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

8.
Himpegimpe og andre børnerim, 1957 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

9.
Pumpegris og andre børnerim, 1959 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

10.
Halfdans ABC, 1969 (børnerim-ABC)

11.
Hokus Pokus og andre børnerim, 1969 (børnerimsamling)

12.
Stigen, 1969 (langebørnerim)

13.
Klarreradat, 1978 (langbørnerim)

14.
Så du røgen?, 1978 (langbørnerim)

15.
Julekalender for børn, 1984 (børnrimkalender)

16.
Tante Andante, 1985 (børnerimsamling)

17.
Mariehønen Evigglad, 1996 (børnerimsamling)

Et dialogisk Halfdandigt på en måde til mig

- fra Vild Hvede 3, 1951

SAMTALE

Jeg er den gæve kritikus
som tænder åndens fidibus.

Jeg læsker åndens spejdertrops
sørgmodige med sure drops.

Jeg gir de små poeter råd:
Lad gråden ikke blive gråd!

Hvad rager det en rigtig skjald
at denne verden står for fald?

Dans linedans på sværdets æg.
Bind sløjfer i dit digterskæg.

Se, der er bundløs poesi
i dyndet som vi hænger i,

og bag hver flækket pandeskal
gror tusindfryd i tusindtal.

Vist er her mørkt og gråt og og trist.
men hva' - det lysner nok tilsidst.

Vi har da lov at håbe på
det nok skal gå som det kan gå.

En digter:
Du sidder på et bladkontor
og laver nips af små grå ord.

Du strikker glad og uerfarn
med lyserødt magistergarn

en sjælevarmer (rigtig uld)
til poesiens unge kuld.

Men hva ska vi med sjælefred?
Den brur man til at kvæle med!

Du ønsker mere sang og gøgl
og bumseskæg og buksefløjl.

Og kan man ikke gi dig det
så blir man ål i din gelé.

Nu vil jeg ikke tale om en kås,
men det bør ikke misforstås!

Den kås jeg taler om er den
som driver min og andres pen.

En slig pegas skal drives frem
i mørket for at finde hjem.

Man standser ikke dyrets flugt
og spiser drops hvor der er smukt.

Der findes større perspektivt
for dem som rider for sit liv

end den kan fatte, som kan stå
i ro og mag og glo derpå.

En magister:
Du er personlig, tror jeg nok -

En digter:
Gok-gok! Gok-gok! Og gokkenok!

En magister:Hvad er nu det for noget pjat=

En digter:
Det er et meget kendt citat!

En magister:
Hvem skriver dens lags ting på prent?

En digter:
En ikke ukendt rescensent!

En magister:
Sig frem, hvad er det for et pjok?

En digter:
Gok-gok! Gok-gok! Og gokkenok!

En magister:
Han teer sig som et nyfødt barn!
Hvor er mit lyserøde garn?

- og et håbløst paradoksalt og præcist forfatterskabsfigurativt Halfdandigt: Et sjovt digt om, at digteren har ret og pligt til at være trist (hvad end krtikeren, fx mig, der også syens Halfdan er bedre som sjov (men bedst som banrlig), siger), der afslutningsvis, på digterens side, går totalt og drilagtigt i barndom.

Morgentaxarim - til fødselsdagsbarnet Halfdan

På Vesterbro fik han* besøg af en skotyv,
hvis det ikke er sandt, er det god lyv

*taxachaufføren, vi snakkede kabeltyveri

Phoeten på væggen

Nu har jeg endelig fundet afløseren til den mandshøje Lenin-plakat der hang ved trappen op til første sal i mit barndomshjem, Korshøjen 53:

(Bukdahls Bet-kandidat 2014) Anders Bonnesen meget, meget flotte kæmpeportræt af Per Højholt vistnok flettet af makuleret PH-tekst  -materialet/metoden angives officielt som "shredded paper crochet" - der i øjeblikket kan ses på Charlottes Foghs galleri helt ovre i Aarhus, må derovre og kigge efter i SØMMENE!:

Ung anmelderhyring 2 (Schadeekko)

Ting sker løbende!

Jyllands-Posten har fra universitetet hentet en ny, yngre anmelder,Tobias Skiveren, der med fin flaksende præcision debuterer i dag med en 4-stjernet anmeldelse (temmelig låst link) af Martin Snoer Raaschous debutsamling Blå himmel hver dag, her er anmeldelsens første halvdel:

At læse Martin Snoer Raaschous debutdigte er lidt som at læse digteren Jens August Schade. Bare sjovere.
Sådan havde jeg i første omgang tænkt mig, at denne anmeldelse af "Blå himmel hver dag" skulle lægge ud. Her efter sidste side kan jeg imidlertid godt se, at sammenligningen ikke helt holder.Det er ikke, fordi Schade ikke giver ekko i teksterne.Ligesom den lyse digter skriver Raaschou derudad i en ungdommelig, ligefrem og humoristisk tone og med opmærksomhedsfeltet udvidet til både hverdagen, naturen og universet. I det ene øjeblik hører vi om brødbagningens lune glæder, i næste nu om altings forbundethed.Med afsæt i en art buddhistisk (øko) holisme springer Raaschou således ubesværet fra selv det mindste til det største: fra ubetydelige detaljer ved vinduets lysindfald til kosmiske refleksioner over livets betydning. Frelst eller højrøvet bliver det imidlertid aldrig: »Livet er som en pil en skytte har skudt efter en krage/ som sidder et sted derude og har en go griner på/ over to myrer som går og bærer på et lille stykke ost/ prøv at se det samarbejde.«.
Når henvisningen til Schade alligevel ikke er helt dækkende, skyldes det, at Raaschous skrift i virkeligheden ikke er så let-legende og kosmisk, som den tager sig ud ved første øjekast.For jo længere man kommer i læsningen, des mere alvorlig og intim virker stemningen. Digtene får erindringens karakter. De bliver inderlige og tænksomme.

Ung anmelderhyring 1 (Marianneopdagelse)

Noget sker fortsat!

Politiken har hentet en ny, yngre anmelder hos information, Mikkel Krause Frantzen, og han leverede i går en herligt øjenåbnet og dermed øjenåbnende, 5-hjertede anmeldelse af den nye digtsamling af Marianne Larsen (som HOV! har fødselsdag i dag - tillykke, mesterdigter!), som han åbenbart ikke har læst før (selvom vi er nogen, der har propaganderet hysterisk for hende i ganske mange år), her afslutningen - med en smuk iagttagelse og pointe om paranoid undertekst:

Og så er det også paranoia. I digtet ’FLIM FLAM’ skrives der om »millionvis af adgangskoder« og »satellitfotos«, ligesom der optræder »en storinvestor vover sig efter kirurgisk/ at være blevet gjort skudsikker/ til et længe ventet topmøde med sit ego«.
Samt at der i bunden på nogle af siderne løber sætninger som »FORSANSET FORSTYRRET« og »JEG DRØMTE JEG MÆRKEDE KLODEN JEG BEBOR GIVE SIG TIL AT LE UNDER FØDDERNE PÅ MIG«.
Det er en poetisk procedure, man i de senere år også er stødt på hos digteren Ursula Andkjær Olsen (’Havet er en scene’) og næsten navnløse Nielsen (’Store satans fald’), to andre markante paranoikere i dansk litteratur p.t. Paranoia som grafisk understrøm, paranoia som det, der giver elektricitet til det poetiske batteri.
Så hvis man ikke har læst Marianne Larsen før, kan man passende starte med ’Hændelser i stresset melankoli’. Og det gode er jo så, at man har et helt bagkatalog til gode.
Det må være, som hvis man endnu ikke har set et eneste afsnit af tv-serien 'The Wire', eller snarere 'Twin Peaks', for det er mere i den dur: That gum you like is going to come back in style.

Men hvis Larsens lyrik er et tyggegummi – og hvorfor egentlig ikke – så burde det være et tyggegummi, der ikke går af mode.

Halfdanskeste top 5

Nulevende, mest Halfdanske digtere

1. Eske K. Mathiesen (i fabel-digtene)

2. Malk de Koijn

3. Marianne Larsen*

4. Rasmus Nikolajsen 

5. Per Vers

*(et digt fra den nye bog, som du viste mig i dag, og som mit hoved havde sprunget over, fordi det stod så klart og vildt for sig selv (blandt flere faktisk erindringsprægede digte, et slags novum, som jeg heller ikke huskede at bide mærke i og gøre opmærksom på) det er på sin egen Marianneske (og ikke-Marianneske) måde meget Halfdansk, i bl.a. opremsningen og den bratte, hastige epik:

MIN BARNDOMS MENNESKER OG DYR HOLDER FAST

de danner en kæde bestående af moster og hjort og bier
og mormor og myg og ænder og gæs og faster og nabo

og hunde og katte og regnorme og biller og svaler og far
og gæster og mor og rådyr og ræve og søskende og musvitter

og fluer og hugorme og fætre og kusiner og farmor og heste
og onkel og morbror og spidsmus og lager og skarnbasser

og tante og elsker og bager og grævlinger og slagter og tømrer
og blomsterhandler og mig og farfar og farbrødre og fisk

og købmand og postbud og snoge og venner
og lærere og mariehøns og snudebiller og guldsmede og morfar

og ugler og lækatte og svaner og sandhvepse og flagermus
og fremmede og andre og mange flere holder fast i hinanden

og trækker hinanden med til strandene for at bade
og om bag ved solopgangen nårde ikke findes mere

og rundt omkring hushjørner ad sidegader og parker
for at slå sig løs i byen når det kan nås inden de vågner en for en

og til sidst også jeg hånd i hånd med dem alle sammen
til de giver slip)

Først mærketlig, så tosset

Halfdans Tosserier, der udkom i 7 bind, 1951-1957 som en ægte føljeton, startede i Vild Hvede 1, 1950, som "Fire mærkelige digte", hvo af de tre blev opsamlet senere som Tosserier, men ikke det fjerde, der også er lige den grad mørkere - og særere;

Verden er næsten forhekset,
fortroldet, fortryllet, forgjort.
Midt i garagekomplekset
findes en ond lille port.

Der bor en kat hvis den bor der.
Dér står en tøs hvis hun står der.
Dér kan man nemt blive morder
når mørket slå mørke akkorder.

Katten går ikke med vanter.
Tøsen er ikke en tæve.
Porten er ikke en panter
eller en truende næve.

Ingen kan se hvad jeg ser på
uden at øjnene brænder.
Ingen kan spille klaver på
mørket med kødfulde hænder.

Verden er næsten forhekset,
fortroldet, fortryllet, forgjort.
Midt i garagekomplekset
findes en ond lille port.

Han sagde mær / kelige ting

Avantgardismeparodisk digt af Halfdan fra Vild Hvede 8, 1949, og som sædvanlig - Grønne Ansjos-loven - bliver det bare bedre og vildere (fordi sjovere!) avantgarde (se også dagens nedtællingsdigt, nr, V, på Hvedekorns FB-side):

HVERDAGSHISTORIE

(For den moderne lyrik er form et korset. Vi må sprænge dette korset for at nå videre. Det dobbelttydige digt er en af vejene til at give poesien ny kraft, nyt liv. Kun gennem en ny isme skal poesien bestå. Denne isme er guillotinismen!
GUILLOME CROMWELL i bogen "Songs of the guillotine)

De satte sig og tænkte hve
den står som den skal stå.
De sagde ingenting men spe
kulerede derpå.
Hun tyggede gummi mens hun le
gede med nogle strå.

Han tænkte på motorcyk
le, som han havde set.
(Med sidevogn!) Hun tygged tyg
gegummi, forberedt
på lidt af hvert. Han var ej styg.
Og hendes blod var hedt.

Han tog et andet stykke gum
mi frem og tygged løs.
Han tænkte stadigvæk og mum
led om, hvorvidt hun frøs.
Men hun var stum og kjolen stum
pet. Og han blev nervøs.

Men elskov ligger ikke brak.
Og blod er hedt som blod.
Han plukkede en lille ak
keleje ved sin fod
og hviskede: Hvor er du vak
ker, sød og hjertensgod!

De tav en stund. Han sagde mær
kelige ting og strøg
med hånden over hendes tær
nede og slidte tøj.
Hun ånded tungt. Og han lod vær
geløst hvert ord gå fløj

ten og blev varm og siden kold
og lagde jakken bort.
Hun sagde: Er det ikke vold
somt hedt? han savred kort:
Værsgo, her er et lille bol
che, mit og dit og vort.

Så lagde de sig ned og lo
vede hinanden alverdens ting.
Hun ville gerne gå i bro
get tøj og danse swing.
Men først så måtte de til ro
skilde og købe ring.

Det gjorde de! For han var rig
tig; fulgte sine ord.
Og han fik kærlighed og svig
erfar og svigermor.
Og hun fik lagener og lig
gestole, seng og bord!

Halfdan Rasmussen

Ranglister over Halfdantegnere

Mindst halvdelen af Halfdans værker er rigt illustrerede eller rettere tekst/tegning-hybrider og de tegnere, han arbejdede mest og væsentligst sammen med, var 3: Ernst Clausen (som han også redigerede Hvedekorn med), Ib Spang Olsen og Arne Ungermann, og smart nok er de nr. 1 på hver deres forfatterskabszone-rangliste:

Voksen/rejsebøger

1. Ernst Clausen
2. Ib Spang Olsen


Tosserier (og der der ligner)

1. Arne Ungermann
2. Ib Spang Olsen
3. Ernst Clausen



Børnerim

1. Ib Spang Olsen
2. Ernst Clausen

Morgenhalfdanitis

Jeg blev færdig med alle bøgerne i dag (undtagen nogle, jeg endnu ikke har fået fingre i - debuten Soldat eller Menneske nægter simpelthen at blive fundet (ved nogen, om Nansengade Antikvariat stadigvæk findes og er åbent i sine åbningstider? det er sidste håb, efter alle biblioteker har svigtet)) og sidst har jeg siddet med mesterdelen af værket, som er børnebøgerne, og da jeg skulle vente 11 minutter i kulden på Bernstorffgades Station i morges, begyndte jeg totalt hypnotiseret at sms'e til dig og holdt ikke op:

Jeg vil give dig et fuldskæg af kys
som en queer forsvarsmaske mod kuldegys

En kat
afslutter aldrig
sit at

Læser Halfdan i S-tog
giv mig et gakket hvæs, bog

Sikke ondt det lyser
når solen den fryser

Under jorden i Hellerup
findes stoddere som kældertrup

Hvad rimer på snekrystaller?
Det gør rystende fegryballer

Nordhavn
vækker forgæves
ordsavn

Gu elsker jeg du
som gnu elsker Balou
(- til Anna Blomst)

Halvt sølverne alf,
halvt rappende and
er Halfdan

(var på avisen og og hente bøger,
ved endnu ikke, om jeg skal anmelde D. Dalgaard)

En Daniel, men ingen Olga,
Nathaniel drukner i Volga
( - Løgneren-link)

(du havde klaret dig mindre godt i en Harry Potter-quiz)

Ved Voldmort!
Det er hårdt!

Mandag griner,
når det er søndag, som sure
mandariner

Et C er det suverænt sureste - og rimeligste!

Ellers læser jeg bare Halfdan som besat. Fordi han fylder 100 på torsdag og jeg skal både skrive fødselsdagsportræt i avisen og frem for alt holde officiel fødselsdagstale i Helsingør torsdag aften (digtere - jeres livlige/morbide mærkedage er MIT job, fødselsdage (dead or alive) og dødsfald (kunne være smukt hvis vi vidste på en forhånd, at det var en stor digter, der blev blev født, så en fødedagsmarkering kunne fungere som modvægt til nekrologen; notits i Socialdemokraten 30. december 1915: I går blev digteren Halfdan Rasmussen født)) foruden alskens blogposter og opdateringer (Hvedekorns FB-side citerer allerede løs - det var Halfdan, der som første red. efter Viggo F. Møllers Vild Hvede-epoke gav bladet sit nuværende navn, også tak for det for helvede!). Og den eneste grund til, at det er OK, at Halfdan kun er med på Folkeskolens vejledende kanon er, at han er kanonisk på børn og voksnes læber helt af sig selv til sandsynligvis evig tid. Jeg kimer med i i en stor flaksende artikel i Berlingske i dag og siger blandt andet:

Men skal man tro Lars Bukdahl, litteraturkritiker på Weekendavisen, er det i børnerimene og tosserierne, at hans talent for alvor forløstes.
»Det er her, han bliver særlig, vild og stærk. Det andet sted, det alvorlige, kunne sagtens afgive nogle pæne og nydelige vers, men de skiller sig ikke ud,« siger han.
»Den her vers- og rimmaskine, parret med den voldsomme sproglige glæde og opfindsomhed, giver nådesløse tekster. Man kan ikke stille noget op over for dem. Selv ikke den sureste mand kan modstå hans vers om citroner fra hans ABC. Halfdans rim er noget af det mest effektive poesi, der findes på dansk. Og det varer, må vi sige her ved 100-året,« mener Bukdahl.
»Friskheden består. Som det også gælder H.C. Andersen. Det er den samme fornemmelse, man har af, at ordene bare står og hopper. Uafhængigt af tid. Versene er blevet prentet ind i hovederne på børn, lige siden den kom i 1967. De har alfabetets DNA i sig.«

Længere nede udtaler Knud Romer sig mest om sig selv og sin egen ABC-bog, som han gudhjælpene vover at sammenligne med Halfdans genistreg af en børnerims-summa:

»Jeg bruger min alderdom på at realisere min barndoms drømme. Og min største drøm var at kunne lave »Halfdans ABC«. Hvem vil du helst være af alle danske forfattere, hvilken bog vil du helst udgive af alle bøger, der er blevet udgivet? »Halfdans ABC«! Den er blevet en del af det danske sprog, en del af den danske kulturarv. Den er en del af den kollektive bevidsthed. Det er faktisk det højeste, man kan opnå. At ens eget navn falder bort, og ens sætninger bliver tilbage som noget, der indgår i sproget,« siger Knud Romer om sit forhold til Halfdan Rasmussen.
»Og så er det klart, at for en tyskerdreng som mig var det en endnu større frydefuld kamp om at gøre mig gældende. Jeg er ikke vokset op med Halfdan.«
Netop fordi »Halfdans ABC« står så stærkt, har Knud Romer forsøgt at finde sin egen stil i den ABC, som han begyndte at skrive, allerede da han var 30 år.
»Min ABC er meget mere alvorlig og romantisk end Halfdans. Jeg har med vilje undgået fjollerier, for det er ligesom blevet gjort.«

Som om der ikke også er molstemt poesi i Halfdans ABC, fx akkurat "Maj måneds katte" - humørsiversiteten er en af bogens mange styrker. Jeg talte med Berlingske-journalisten om den massive slagskygge, som senere (ABC-)rimere har måttet arbejde under (de kunne jo også bare lade være - der gik over 100 år fra Grundtvig stillede træskoene, til vi atter fik en salmedigter af format, Simon Grotrian). Men vi kan jo bare arrangere et bogstaveligt battle apropos de sure citroner. Først C-verset fra en af de virkelig svage epigoner, Nils Hartmanns Alle børns citroner, som jeg ejede engang, derpå Knud Romers ikke decideret elendige, men bare lettere anstrengte (ingen af hvilke nemlig har kæmpet sig ud af den repressive indflydelse), og så Halfdans suveræne, helt, helt klart kukkede, der selvfølgelig vinder (pga. sin nonsensiske selvfølgelighed):


Cirkuspigens cirkushest
løb mod øst og så mod vest.
Cirkuspigen, hun blev bange.
Hesten ku' hun ikke fange,
Nu har hun en campingvogn,
en af dem med brændeovn.
Snart tager hun til Canada
for at danse hopsasa.

Cirtronsommefuglen er sur og gul,
fordi den ikke er nogen fugl.
Den flyver rundt som en presset citron
og tisser på alle af irritation.

Citroner er sure og gule.
Cigarer er fulde af røg.
Charlotte er cyklet til Thule
med to kasser øl og et løg,
så hun har nok tabt sig en smule.

Kanonkaos

De halvt år gamle ændringer i kanonen fik en vis presse i løbet af ugen og helt frem til i dag, hvor Berlingske omsider er kommet med den meget sent breakende nyhed - mest komisk var lederen og forsidehistorien i Kristeligt Dagblad, der snævert og stærkt forarget fokuserede på fyringen af Martin A. Hanse:, Hansenisten Anders Thyrring var helt oppe i det begsorte felt:

For litteraten og Martin A. Hansen-forskeren Anders Thyrring Andersen er beslutningen intet mindre end en katastrofe." Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen," siger Anders Thyrring Andersen. Men når Martin A. Hansenselskabet på få år er blevet landets tredjestørste litterære selskab, er det blot et af mange eksempler på en stigende interesse for den kunst og litteratur, som har rødder i kristendommen og dansk historie, og som gør den aktuelle beslutning besynderlig, påpeger Thyrring Andersen. Han understreger, at der er en lang række vægtige litteraturhistoriske argumenter for at inkludere Martin A. Hansen i undervisningskanonen." Som den vigtigste repræsentant for kristen modernisme, som tidlig eksponent for autofiktion, for forfatterskabets tværfaglige perspektiv, som en af få forfattere direkte involveret i modstandskampen, sammen med St. St. Blicher som vigtigste eksempel på den upålidelige fortæller, som inspirationskilde for moderne forfattere som Ida Jessen og Merete Pryds Helle. Listen er meget lang - og det er i enhver henseende decideret usagligt at erstatte ham med Tove Ditlevsen," siger Anders Thyrring Andersen,

- det er sgu svært, som bemærket af Søren Kassebeer i Berlingske, at se ændringen som en kulturradikal konspiration, når Rifbjerg røg ud sammen med Hansen ... Og Hansen som inspiration som Pryds, really (hvad siger du selv, Merete?)!? Og en vigtig repræsentant for kristen modernisme, hvilke præsentanter er der overhovedet ellers, hvis den altså findes, den kristne modernisme, som andet end et reklameslogan for Martin A.-brandet - Ole Sarvig, Ole Wivel!?

Men nu har det så, ubemærket af samtlige aviser, siden torsdag, stået klart (via en blogpost af Jens Raahauge i Folkeskolen, linket til af prof. Anne-Maria Mai på FB, usmart ikke at være venner med hende!), at ændringen kun er halv. I gymnasiet er det stadig obligatorisk at læse Hansen og Rifbjerg, det er kun i Folkeskolen, at de to er blevet udskiftet med Henrik Ibsen og Tove Ditlevsen. Det forvirrende er, at der før var en fælles tvangskanon for gymnasiet og Folkeskolen, og med ændringen er der pludselig to med nøjagtig den forskel. Således at der nu opereres med i alt 4 kanoner: for folkeskolen 1 obligatorisk og 1 vejledende (til hvilken ingen er blevet minusset, men hele 4 tilføjet, Storm P. Thorbjørn Egner, Astrid Lindgren, Amalie Skram - 1 dansker, 2 nordmænd og 1 svensker!?), og for gymnasiet 1 obligatorisk og 1 vejledende (ingen af hvilke der er blevet ændret på). Her er de 4 lister:

Obligatorisk kanon for :
Folkeviser, Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H C Andersen, Bang, Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Nexø, Tom Kristensen, Blixen, Seeberg, Ditlevsen, Ibsen. 

Vejledende kanon for folkeskolen:
danske folkeeventyr, Wessel, Ingemann, Aakjær, Egon Mathisen, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Cecil Bødker, Ole Lund Kirkegaard, Amalie Skram, Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner, Robert Storm Petersen.

For litteraten og Martin A. Hansen-forskeren Anders Thyrring Andersen er beslutningen intet mindre end en katastrofe.

”Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Andersen.
Men nårMartin A. Hansen-selskabet på få år er blevet landets tredjestørste litterære selskab, er det blot et af mange eksempler på en stigende interesse for den kunst og litteratur, som har rødder i kristendommen og dansk historie, og som gør den aktuelle beslutning besynderlig, påpeger Thyrring Andersen. Han understreger, at der er en lang række vægtige litteraturhistoriske argumenter for at inkludere Martin A. Hansen i undervisningskanonen.

Læs også: Filosof: Værdikanon er unødig indblanding i danskeres liv

”Som den vigtigste repræsentant for kristen modernisme, som tidlig eksponent for autofiktion, for forfatterskabets tværfaglige perspektiv, som en af få forfattere direkte involveret i modstandskampen, sammen med St. St. Blicher som vigtigste eksempel på den upålidelige fortæller, som inspirationskilde for moderne forfattere som Ida Jessen og Merete Pryds Helle. Listen er meget lang - og det er i enhver henseende decideret usagligt at erstatte ham med Tove Ditlevsen,” siger Anders Thyrring Andersen

Obligatorisk kanon for gymnasiet:
Folkeviser, Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H C Andersen, Bang, Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Nexø, Tom Kristensen, Blixen, Martin A. Hansen, Seeberg, Rifbjerg. 

Vejledende kanon for gymnasiet: 
Kingo, Brorson, Ewald, Aarestrup, Kierkegaard, Pontoppidan, J.P. Jacobsen,Claussen, Hans Kirk, Villy Sørensen, Inger Christensen-

For øvrigt mener jeg, at Wied og Scherfig og Schade og Højholt og Turèll og Laugesen mangler på SAMTLIGE kanoner! 

OG Eik Skaløe! som jeg hører lige nu og som også holder 120!

Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Andersen.

Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Anderse

Slagterkollegerne fra Pilestræde

Selv er jeg bare begejstret for for Larsen og Ulgilterne og høflig overfor Norèn i WA Bøger, men mine kolleger Klaus Rothstein og Nanna Goul er behørigt og - ser det ud til - helt rimeligt grusomme overfor henholdsvis Kristen Bjørnkjær og Erik Svendsen (hvis jeg skulle have anmeldt den bog, ville min anmeldelse givetvis bare have én lang, uartikuleret biden i luften), Klaus, den rare mand lidt mere underspillet end Nanna, der flabbergasted bare slagter løs:

Ang. Bjørnkjær (der har skrevet om at være embedded journalist på et Mærskskib):

Invitationen fra Mærsks kommunikationsdepartement var et smågenialt spinologisk træk - og gad vide, om ikke man kan sætte en Stockholmssyndrom-diagnose på manden? Måske får han et Mærsk-slips, og det fortjener han, men Kristen Bjørnkjær vinder ingen priser for sin temmelig usaltede og vægelsindede prosa, der består af sætninger uden megen sproglig omsorg, for eksempel: »Så tit det lod sig gøre, benyttede jeg enhver given anledning...« Eller hør bare, hvor uambitiøst sludrende, han skildrer temperaturen i maskinrummet: »Der er varmt, meget varmt, 30 grader. En slående hede som på kongens slot, da Klods Hans red ind på sin gedebuk for at fri til prinsessen, der forklarede den med, at de stegte hanekyllinger og derfor havde lagt ekstra meget brænde i kakkelovnen.« Med eller uden knæk: banalt.

Ang. Svendsen (der har skrevet om ny dansk prosa):

Lad os starte med første kapitel om minimalismen, »Minimalisme som litteratur?«. Her kunne man nok forvente, at Erik Svendsen ville beskrive fællestræk for den danske litterære minimalisme 1990-2010, men det er ikke tilfældet. I stedet skriver han stolpe op og stolpe ned om, hvorledes »den rigtige minimalisme«, der opstod i den amerikanske billedkunst i begyndelsen af 1960erne, er meget forskellig fra det, vi kalder for dansk skønlitterær minimalisme i perioden 1990-2010. Men hvorfor gøre et stort nummer ud af, at 1960ernes Minimal Art adskiller sig væsentligt fra en litterær minimalisme, der udspiller sig på et andet kontinent 40 år efter? Jo, mener Svendsen, fordi man ikke skal kalde det for noget, som det ikke er. Okay, fair nok - men kan du så ikke bare kalde det noget andet? Nej, det har Svendsen åbenbart hverken fantasi eller lyst til. I stedet skriver han lidt om Helle Helles debutbog, Eksempel på liv, der ifølge Svendsen er den eneste morsomme bog, forfatteren har skrevet (what?!), og Christina Hesselholdts trilogi om Marlon - for så at genoptage kampen mod prædikat-vindmøllen, så læseren aldrig får noget at vide om minimalismen i dansk prosa, for det burde det slet ikke hedde!

De står tydeligvis godt for hug begge to, men det betyder ikke, at mestermand og -kvinde ikke fortjener ros for deres præcise, lystfulde hug.

Tre bortviste trompeter

til anmeldelser i WA i dag af bøger af Norèn, Brd. Ugilt og Marianne Larsen:

--> NEO-NORÈN
(burde have været, ser jeg nu, NEONNORÈN)

--> JEG UNDGIK EN UFO

GYLDENLARSEN
(fordi det er Mariannes første Gyldendalbog - i en uendelig lang række)

Opsang der ca. rimer på KLUK

Sluk
dit
suk,
luk
med at
mug',
pluk
dit
stuk
for
fuck,
du er
smuk,
UGH!
UGH!
UGH!

Aarhus Universitet som pludselig villaby

Jeg har undret mig over, hvorfor jeg er så dybt fascineret af de gule murstensvillaer på Høeghsmindevej, som afgjort er kønne og også originale med deres særdesignede runde og firkantede, kæmpestore og helt små og smalle vinduer (gennem det største af dem kan vi tydeligt se et Kaspar Bonnen-billede hænge for enden af trappen), men sgu da ikke kønne og originale nok til, at jeg bliver indtaget så uhjælpeligt. Men nu har jeg fundet ud af årsagen: De minder mig simpelthen om Aarhus Universitet, Danmarks eneste ægte, smukke og organiske campus, hvor jeg både har studeret og som barn hængt en hel masse ud, fordi begge mine forældre var universitetslærere, det er de tryggeste mursten, jeg ved, og tunnelen under Ringvejen (som jeg skal have vist dig snarligst) er den eventyrligste passage i hele verden, og jeg tror, jeg uformuleret har set de gule villaer som en præcist dekadent knopskydning fra Universitetsparken, en spontan, men sirlig Marskolonisering, og klart, at det syn gør mig glad! 


Hus på Høeghsmindevej



En person, der ikke er min mor, foran Institut for Statskundskab, hvor min mor havde kontor i cirka 40 år



Min mor foran instituttet (som hun altid bare kaldte det)

Xtrablue

David Lynch fylder 69 i dag, can you imagine!

Jeg anmeldte lige den nye blueray-udgave af Blue Velvet MED DE + 50 MINUTTER LOST FOOTAGE til Ekkko, og der var slet ikke plads til ordentligt at forklare og fortælle om al den salige fortabte extrahed, hvoraf det meste er fino familiemæssigt og Jeffreys college girlfriend-mæssigt og Sandys high school boyfriend-mæssigt materiale, men så er der (dels termit-sporet, nævnt i min anmeldelse og dels) de virkelig virkelig virkelig virkelig mærkelige sekvenser fra The Slow Club, inden Dorothy synger "Blue Velvet", betragtet af Jeffrey og Sandy:

1.
En hund står alene på scenen foran det røde scenetæppe, hvorpå den hvide kontur af en kanin er projiceret (?), og labber vand i sig fra en hundeskål.

2.
En (tyk) komiker og en (smækker) danser optræder til højre for bandet (som komikeren har en vis ritualiseret interaktion med): komikeren fortæller dårlige vitser (fik ikke talt dem, men mindste 4-5 stykker, det er en insisterende lang sekvens) og danseren danser temmelig dovent, og det er så mærkeligt - eller ligesom hunden så mærkeligt spektakulært anti-mærkeligt - som det er, MEN bag komiker og danser skifter store, flade modeller af Et ÆG og EN HØNE igen og igen plads, således at det skiftevis er hønen og ægget, der kommer først!!!???

Var disse to Slow Club-sekvenser blevet inkluderet i filmen, ville den som kunstnerisk enhed være blevet totalt ødelagt, og Lynch havde aldrig fået lov til at lave helt anderledes løsagtigt digressive Twin Peaks, men jeg vil vædde med, at næste gang jeg ser filmen, så vil jeg savne hunden og kaninen og ægget og hønen (nej, hønen og ægget) en dirrende, lillebitte smule.






- en knap så mærkelig tabt scene (Aunt Barbara th. er næsten en hovedperson i fraklippene (og særlig jo i termit-sporet))

I får også lige et digt (om skuldre) og et fodnotedigt til det digt og et xtra evergreendigt (om læber)

RÅBENDE SKULDRE

Mine skuldre råber.
"Skynd dig!2 råber de.
Jeg ved ikke hvordan de bærer sig ad.
Det lyder enerverende høj indad til.
"Skynd dig!" Råbet slider hul i sig selv og sin hud og sit tøj
og sit kød og blod.
"Skynd dig!" Som ikke at kunne udtrykke hvor ondt det gør
bliver skuldrene ved med at råbe igennem mig.
Til sidst holder jeg dem for munden med begge hænder
midt på dagen blandt alle de andre der skynder sig
på samme måde

HVAD ER DU HAR OMKRING HALSEN DET ER EN HALSMÅLER OG DER OMKRING DE STIKKENDE STILKE I GRØFTEKANTEN DET ER EN HALSMÅLER

- og så har jeg allerede citeret dette digt og kaldt det 2015's bedste både i en sms (til dig, der er AKKURAT lige så stor en ML-fan som mig, i S-toget hjem fra avisen lørdag morgen, da du AKKURAT var ved at vågne) og i et tweet og i anmeldelsen, som jeg håbløst åndeløst skrev i går, og derfor gør jeg det også her:

LÆBEGRAMMATIK

læbe
læber
læbeste
labyrint

Titelterror

Jeg elsker, hvordan Marianne Larsen generer sine forlag (og givetvis ikke bevidst - og dog) ved at lade sine skønne monstertitler knopskyde uforholdsmæssigt og dermed bevise, at forlagene faktisk benytter sig af en titellineal;

Forrige bog, der kom hos Borgen i 2013, hed i pressemeddelelsen:

UMULIGHEDSPORTAL
i ubestemt
engangslys

på ryggen:

UMULIGHEDSPORTAL I UBESTEMT ENGANGSLYS

på forsiden:

UMULIGHEDSPORTAL
i
ubestemt engangslys

på 1. titelside:

Umulighedsportal

på 2 titelside:

Umulighedsportal

i ubestemt engangslys

Den nye ((lige så) fantastiske) bog, der udkommer på fredag på Gyldendal, hedder i pressemeddelelsen

Hændelser i stresset melankoli

på ryggen:

HÆNDELSER I STRESSET MELANKOLI

på forsiden:

Hændelser
i stresset
melankoli

på 1. titelside:

Hændelser i stresset melankoli

på 2. titelside:

Hændelser i stresset
melankoli

- med automatiske æbler

(altså rent faktisk alt i alt :
Hændelser i stresset melankoli - med automatiske (men jo så temmelig usynlige LB) æbler)

(godt tillykke igen) Ib Michael-Top 5

Fem garanteret helt ærligt skidegode bøger af Ib Michael (de 2 seneste romaner har jeg fordomsfuldt ikke læst, men al resten har jeg været igennem og ikke uden - også betydelig - fornøjelse):

1. Rejsen tilbage, 1977

2. Hjortefod, 1974

3. Vanillepigen, 1991 (også anmeldt, rent positivt)

4. En hidtil uset drøm om skibe, 1970 (debut)

5. Paven af Indien, 2003 (også anmeldt, rent positivt) 

Ros til anbefaling af Storm i børnehoveder

Mere kanonsnak:

På den vejledende kanon for Folkeskolen, hvorfra Tove Ditlevsen er forfremmet til tvangkanon, er Thorbjørn Egner, der er nordmand (og så vidt jeg husker primært oversat af Halfdan Rasmussen, der også er med på den kanon), og Astrid Lindgren, der er svensker, tilføjet, og ikke et ondt ord om deres læitterære kvalitet, men det sgu da bare nationalitetsmæssigt mere end lidt sært, som om der ikke er gode danske forfattere nok (så var det alligevel mere ORGINALT kuriøst, da Carl Barks' Anders And-historier kom med på børne-kanonen i Brians kultur-kanon). MEN TIL GENGÆLD er Storm P kommet med som en rent positiv og frydefuld nyhed, ham kan eleverne kun få glæde af at stifte bekendtskab (og hvad er formålet ellers med en kanon!?). Her er en af Storm mindste fortællinger, fra samlingen Der stikker Noget under, 1936, der bare hedder "En" og er sjældent eksplicit melankolsk (opg 1000 gange bedre end Løgneren):

Skuespiller Pudderkvast tog fra sine Vestelomme en elegant Fyldepen og prentede med noble Bogstaver sit kendte Navn i Ole Fregnes Autografbog - lige foran paa Siden stod Navnet paa den berømte Fluevægt Tim Fladnæse.
  Bladede man den ikke helt propre Bog igennem fandt man Navne som Sarah Bernhut, den yndige Operettestjerne, Vomsvær, Barytonen fra den store Opera i Ledøje, Højdespringer Stankel, Jazzkongen Jimmy Fersk, Inderhvaersken af Verdensrekorden i Svømning uden Tilraab Sofie Andersen, Fægteren Niels Hvafornoget og mange andre prominente Navne.
  Ole Fregne sagde "Naa", da Hr. Pudderkvast med en legant Haand bevægelse og et tredje Akts Smil rakte ham Bogen - og i Ditrsaktion - Fyldepennen.
  Klokken var langt over Midnat, da Ole Fregne i en let, men tæt Regn stod udenfor Forum sammen med en større Flok andre Ungersvende for at opnaa noget saa sjældent - som en Autograf fra det berømte Tandempar, Hollænderne Gaaselaar og Van Maas.
  Det lykkedes virkeligt ogsaa de energiske unge Fyre at faa Autograferne, samt hver en Lussing, hvordi de kom hjem paa den Tid af Natten. Og saadan gik det Dag efter Dag - Uge efter Uge - ja, Aar efetr Aar.
  Og da Ole Fregne pludselig en dag viste sig at være en voksen ung Mand, der forlængst skulde have været leder af en Kaffeplantage eller Maskiningeniør - men nu i stedet ingenting var blevet til, fordi hans Tid var gaaet med at samle Autografer - Auto, ha, ha! Han satte sig liggende på Skuldrene i den fjollede Staalstol, og langt om længe sagde han "Æv-"
  Han var ganske vist Ejer af en stor Samling Autografer, lige fra Fløktevirtuosen (med munden) Hakon Ølfjern, til Styltekongen Ernst von Hohenkerl.
  Og saa lagde Fremtiden sit graa, forvtivlede Slør om Ole Fregne.

- tal om udødelige slutlinjer!

Fødselsdagstriptykon til Ib Michael der fylder 70 i dag

FØRSTE DEL

Tærsk, et ell. (jy., jf. dog JHSmidth. Ords.166) en ell. (alm.) pl. [tɐ̤r̥sg] ell. (i bet. 2 næsten kun) [tæsg] (jf. skrivemaaden Tæsk. JHSmidth.​Ords.166. PFaber.​SK.36 (  Flæsk). Wied.​Silh.197. MKlitgaard.​MS. 153. sml. UnivBl.​I.373. CReimer.​NB.384. Feilb. LollO.). flt. d. s. (til tærske)
1) (dial.) slag (vel egl. med en plejl). a fik saadan en Far (dvs.: færd, et “tag”) paa Nis (dvs.: nissen) i Dag og smak ham en helvedes Tærsk (AOlrE.NG.295: et helvedes tærsk) med min Greb. Thiele.​II.271. Feilb.
2) (dagl.) som pl.: slag som afstraffelse; klø; prygl; bank. (ofte i forb. faa, give, skulle have tærsk). Hvor du skulde hâe Tæsk. JH Smidth.​Ords.166. Tærsk skal Du ha'. Drachm. STL.130. han (skulde) faa de Tærsk, han aabenbart trængte haardt til. Pont.​D.135. Han var ikke bedre værd end at jeg tog og gav ham nogle gode Tærsk. JørgenNiels. D.68.   (jf. tærske 3.2 slutn.) overf., især om militært nederlag. *paa den hede Kampens Dag | Grev Welf fik Tærsk og maatte flye. Winth.​III.273. Venderne . . vræler altid, naar de gaar paa – og naar de faar Tærsk, de har Hærskrig i begge Ender. Gravl.​DD.95.   et lag (se Lag 2.2), en (om)gang (Ugeskr.fRetsv.1946.A.44. Pol.³⁰/₁₂ 1947.7.sp.4) tærsk. tørre tærsk, se tør. der vanker tærsk, se vanke.
 

ANDEN DEL 

Trusel ell. (nu mindre br.) Trussel, en. [ˈtr̥us(ə)l] (tidligere udtalt m. lang vokal, jf. APhS.VI.139 samt flt. truesler. Holb. Heltind.​II.148.155.267. sa.​Ep.​I.286. sml. ogs. MO.). (især tidligere ogs. skrevet Trudsel. jf. VSO. MO.). best. f. trus(s)elen, truslen; flt. trusler ell. (nu næppe br.) trus(s)eler (Moth.​T193. Holb.​Stu.​I.9. Schousbølle.​Saxo. 22. Bagges.​Ep.103). (ænyd. tru(g)sel, trudsel (ChrPed.​II.107), trutzel, glda. trusel (Brandt. RD.I.130), thrugsell (Mariagerleg.442), no. trusel; til true; jf. Hødsel, Skræmsel samt Tru) vbs. til true.
1) til true 1: tilkendegivelse (i lader, opførsel ell. (især) i ord) af, at man (eventuelt, i givet fald) agter at volde en fortræd, skade, overlast, modvirke en olgn.; ofte (nu især i flt.) med mere konkr. bet., om truende ord, ytring(er). den, som var overvældet enten med Skændsord, eller Trusel. DL.6–12–6. Vi maae ikke lade os skrække af Trudseler. Holb.​Hex.​II.2. *Trudsler uden Magt | . . fortiene . . Foragt. Ew.​(1914).I.190. *Vær ej for Trusel ræd! Grundtv.​SS.III.439. *deres onde Trudsler | Kan ei mit Mod forskrække. Aarestr.​SS.II. 79. han har ikke Magt til at udføre sin Trusel. Mau.​I.211. han kunde intet opnaa hverken ved bøn eller trusler ┆ tom trusel, se II. tom 4.3. gøre alvor af en trusel: (han) gjorde . . virkelig Alvor af sin frygtelige Trudsel. AntNiels.​FL.III.124. Pont.​DD.127 (se u. Alvor 1.2). spøg. (jf. u. true 1.4): Solen (gjorde) Alvor af sin Trussel og forsvandt. Tretow-Loof.​Paa Jagt i Rumænien.​(1904).76. bruge (Moth.​T193. Schousbølle.​Saxo.324), udøse (Holb.​Heltind.​II.267) ell. (nu navnlig) fremsætte (Ugeskr.fRetsv. 1886.833. SorøAmtstid.⁶/₉1946.1.sp.1), udslynge (D&H.), udstøde (Levin. Pol.¹⁰/₁₁ 1939.4.sp.4), (frem)komme med (Ugeskr. fRetsv.1893.1266) trusler ((i)mod en).   m. angivelse af det, hvormed der trues, tilknyttet v. hj. af præp. (ofte (og i forb. m. præp. af nu kun) styret af præp. under). jeg kunde nok ladet blive med de Trusler af Næsestyver. Holb.​Philos.​III.8. under Trusel af haarde Hudflettelser, befalede han ham at sidde oppe hele Natten. Oehl.​XXV.86. ved Trussel af Band kunde (han ikke) lade sig bevæge til at sende (sin hustru) fra sig. Nordlyset.​XI.(1829).311. Ludv. trudsler med Retten (dvs.: proces). Holb.​Masc.​II.8. Bagges.​Ep.103. under Trussel med Band. Danm RigHist.​II.49. under Trusel med Pistoler tvang (røveren) de tilstedeværende tre Personer til at staa med oprakte Arme med Front mod Væggen. Ugeskr.fRetsv.1946.A.865. Vold eller . . Trusel om Vold. LovNr.126 ¹⁵/₄1930.§260,1. (han var) blevet sat til at hyppe Kartoffelstykket under Trusel om Prygl, hvis det ikke var færdigt før Skoletid. Branner.​OL.75.   i ordspr. og talem. (se ogs. Mau.​II.453f.). ingen dør af trusler olgn. (Moth.​T194. Brøndum-Nielsen. Da. Ordsprog. (1942).247) ell. trusel slaar ingen mand ihjel (Moth.​T194. vAph.​(1772).III. jf. Mau.10518). den, som dør af trusel, skal begraves paa en mødding (ell. i en rendesten), se Mødding 1, Rendesten 1.2; se ogs. u. Rendeskide. naa naa og ja ja (ell. saa saa) er fattig mands trusel, se II. naa 2.3.


3. DEL
 
II. tom, adj. [tωm'] (æda. tom (toom), sv. no. tom, oldn. tómr, oeng. eng. (dial.) toom, osax. tomi, fri for; af uvis oprindelse; jf. Thomas 4, tømme) som er uden (er (næsten helt) blottet for) det naturlige, normale ell. (i det givne tilfælde) ventede indhold ell. tilbehør (mods. fuld); spec. (med angivelse af det manglende) i forb. m. præp.: tom paa (Rask.​Br.​I.160. Lemb. D.124; jf. fattig paa u. fattig 2) ell. (nu alm.) for (se især u. bet. 2 og 4.1-3) ell.   fra (se u. bet. 4.2) noget. (...)
4) overf.: uden egentligt, væsentligt, værdifuldt indhold; indholdsløs; spec. (med bibet. af falskhed, falsk skin olgn.): betydningsløs; intetsigende; værdiløs; forfængelig (1); ogs. (jf. indholdstom; m. præp. paa ell. (alm.) for): blottet for noget nærmere angivet (væsentligt, værdifuldt).