Hvis Sven Dalsgaard skulle omskrive Hamlets berømte retoriske spørgsmål - og måske gjorde han livet igennem ikke andet - ville det have lydt:
At være og atter være Sven Dalsgaard og at blære sig med det, det er spørgsmålet.
Ikke forordet, men akkurat "forskriften" til til Sven Dalsgaard pseudobiogafi fra 1966, der naturligvis bare hedder Sven Dalsgaard, skærer Hamlets monolog helt ind til benet:
Dalsgaard havde det problem med den sædvanlige genidyrkelse, som både kunstnere og kunstverdenen lider af, at han havde humor; det har kunstnerne og kunstverdenen som regel ikke. Som alle kunstnere kæmpede han hårdt for at få et navn, få det navn, han havde, til at blive et berømmet kunstnernavn.
Men samtidig fortalte hans humor ham, at det var helt til grin at tro, at han var noget særligt, eller ettere, for det er ikke repressiv, indre jantelov, det handler om her, at det helt særlige var, at han var helt almindelig, og at det er helt almindeligt, især for en kunstner, at man tror, man er noget særligt. At vi alle, og især kunstnere, er nobodies med storhedsvanvid -
og så blev han "SVEN DALSGAARD"! i gåseøjne og med udråbstegn i telefonbogen for Randers.
Her selvpræsentationen efter den formel på siden efter forskriften i Sven Dalsgaard:
(afskrevet i denne blogpost)
Totalt ordinær og derfor vildt extraordinær, og omvendt!
Ligesom læseren/tilskueren.
Og det er pointen: Punkteringen af kunst- og kunstnerbenovelsen i et møde i øjenhøjde - et hoppende møde! i på samme tid gåseøjen- og mennskeøjen- og overmenneskeøjenhøjde.
At se på kunst er at få udpeget og celebreret og bevægeliggjort sin egen stirrende væren.
Jeg har taget et af mine egen SD-billeder med i en pansret WA-mulepose - det har ikke været dyrt, fordi det består af lutter tekst (billeder med tekst er NÆSTEN lige så billige som bøger). Det er fra 1970 og hedder UNDERSTREGNING/JEG ER/AT LÆSE FRA VENSTRE MOD HØJRE, og består af tæt og omhyggeligt sammenlimede sider fra biblen, nærmre bestemt det nye testamente, med ordene JEG og ER understreget danslærer-understreget med rødt, en særdeles brutalt Hamlet-ficerende læsning, der, fordi linjerne vil læses hele vejen på langs på tværs af de enkelte sideres margen -
en langlinje midt i værket:
hller oprejst. Men dersom Kristus ikke er oprejst, Og de sagde til ham: Herre, han har ti pund. Jeg kaldes Kristus?" Thi han vidste at det var af avind ham med sine disciple. Og se en kvinde so er blevet ophøjet indtil himmelen, du skal nedstødes
- gør al andet end JEG og ER meningsløst: Der er kun ego og væren og så en masse melodramatisk og hverdagslig, mytologisk og forvrøvlet støj udenom.
Ikke mange danske kunstnere har været selvoptagede med samme smittende overskud og generøsitet som Sven Dalsgaard; med helt nøgen finurlighed smider han sig selv i grams, som en hele hoben dannebroger - og naturligvis er dannebrog en metafor på Sven Dalsgaard og på hver og en af os - ned fra himlen.
Sven Dalsgaard fornøjelse over sin Sven Dalsgaardhed maner mig til til at fornøje mig over min Lars Bukdahlshed. Jeg vil imidlertid aldrig blive lige så god og vild og sjov en Lars Bukdahl, som han var en god og vild og sjov Sven Dalsgaard. Men jeg kan prøve!
Her er som den sidste Hamlet-monolog Sven Dalsgaards velkomst i det katalog til hans retrospektive udstilling på Randers Kunstmuseum 1975, der selvfølgelig hed Sven Dalsgaard-Avisen:
Denne udstilling får mig til at tænke - hvor fanden kommer alt det lort fra, og jeg vil gøre mig skyldig, samtidig med, at jeg også vil hovere over disse enestående præstationer, som jeg også vil finde frem til, omend med noget besvær! Og jeg vil tænke på - med ikke så lidt undren - hvad der er løs med de mennesker, som jeg for få år tilbage måtte sparke over skinnebenene for at få dem til at købe et af disse skilderier for et minimalbeløb, og nu er samme billeder blevet så værdifulde, at de ikke kan lånes ud til denne udstilling. Er det Dem eller mig, der har været forudseende - når jeg bruger ordet forudseende som et slag i rabarbergrøden. - Exhibitionismen er klæbet fast til spejlet. God fornøjelse med det hele.
Nemlig!
Jeg erklærer verdens bedste Sven Dalsgaard for fortsat åben!
Jeg poster også min tale, som jeg holdt senere på dagen i styrtregn ved Gudenåen ved indvielsen af Sven Dalsgaards skulptur Pigen i Gudenåen:
SvarSletKristus fra Randers
Hvis I slår op på side 83 i jeres bibel, så kan I i Markusevangeliet kapitel seks læse et afsnit med overskriften Jesu fædreneby afviser ham.
Teksten lyder i sin helhed:
Så tog Sven af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev købstadsjubilæum, skabte han en skulptur; og de mange tilskuere blev slået af forundring og spurgte: "Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke barbermesterens søn og bror til Børge og Elly? Bor hans søskende ikke her hos os?" Og de blev forarget på ham. Men Sven sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus." Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste på kunstakademiet i København.
Ordene fra det ny testamente matcher modtagelsen af Sven Dalsgaards skulptur i 1952. Her fik Pigen i Gudenåen en hård medfart af byens borgere, der ikke havde i sinde at anerkende Dalsgaard som kunstnerisk profet i Kronjylland.
Nu står jeg her. Overfor efterkommerne af de selvsamme bedsteborgere, der i sin tid fik skulpturen fjernet. Det er tid for helgenkåring af Sven Dalsgaard i 100-året for hans fødsel.
En lang række personer, hvis hjerter banker for både Dalsgaard, kunsten og Randers, har muliggjort realiseringen af Pigen i Gudenåen. Til dem siger vi tak. Sven Dalsgaard fortjener den hæder, der i dag bliver ham til del posthumt. Dalsgaard var - målt med enhver målestok - en stor kunstner. Og Pigen i Gudenåen er ikke bare en stor skulptur, hvad de fysiske dimensioner angår, men også et stort kunstværk, der i sin bemægtigelse af en hel ø og en å peger frem mod langt senere kunstneriske strategier indenfor for eksempel land art.
I dag gør vi uretten mod kunstner og kunstværk god og udråber Kristus af Randers som ny hersker over krukkeøen.
Lad os udbringe et nifoldigt hurra for Sven Dalsgaard og Pigen i Gudenåen.
HURRA
SvarSletHURRA
HURRA
HURRA
HURRA
HURRA
HURRA
HURRA
HURRA
Tænkte lige, at jeg skulle have bedt folk række hånden i vejret, hvis de ejede et værk af Dalsgaard, for det var der sikkert ret mange, der gjorde, og der er noget smukt ved tanken om en stor flok af mennesker på et sted, inkl. mig jo, med deres egne hemmelige, små og store og megetelskede Dalsgaard-værker derhjemme -
SvarSletFik vist også sagt, at Dalsgaard selvfølgelig var større end Jorn, der også fylder 100 i år, det var folk vist ikke uenige i
SvarSletMen jeg spurgte hvad Quizaz i biografi-teksten:
SvarSletkl. 15.15 drikker jeg kaffe på Quizaz
var - og det var ikke et azteker-tempel midt i Randers, men en lille restaurant selvfølgelig
Werner Herzog siger i kommentarsproget til Stroszek, at han gerne ville lave en 15 minutters udgave af Hamlet med den vildt hurtigtalende auktionarius i filmen
SvarSlet