Hvis Sven Dalsgaard skulle omskrive Hamlets berømte retoriske spørgsmål - og måske gjorde han livet igennem ikke andet - ville det have lydt:
At være og atter være Sven Dalsgaard og at blære sig med det, det er spørgsmålet.
Ikke forordet, men akkurat "forskriften" til til Sven Dalsgaard pseudobiogafi fra 1966, der naturligvis bare hedder Sven Dalsgaard, skærer Hamlets monolog helt ind til benet:
Dalsgaard havde det problem med den sædvanlige genidyrkelse, som både kunstnere og kunstverdenen lider af, at han havde humor; det har kunstnerne og kunstverdenen som regel ikke. Som alle kunstnere kæmpede han hårdt for at få et navn, få det navn, han havde, til at blive et berømmet kunstnernavn.
Men samtidig fortalte hans humor ham, at det var helt til grin at tro, at han var noget særligt, eller ettere, for det er ikke repressiv, indre jantelov, det handler om her, at det helt særlige var, at han var helt almindelig, og at det er helt almindeligt, især for en kunstner, at man tror, man er noget særligt. At vi alle, og især kunstnere, er nobodies med storhedsvanvid -
og så blev han "SVEN DALSGAARD"! i gåseøjne og med udråbstegn i telefonbogen for Randers.
Her selvpræsentationen efter den formel på siden efter forskriften i Sven Dalsgaard:
(afskrevet i denne blogpost)
Totalt ordinær og derfor vildt extraordinær, og omvendt!
Ligesom læseren/tilskueren.
Og det er pointen: Punkteringen af kunst- og kunstnerbenovelsen i et møde i øjenhøjde - et hoppende møde! i på samme tid gåseøjen- og mennskeøjen- og overmenneskeøjenhøjde.
At se på kunst er at få udpeget og celebreret og bevægeliggjort sin egen stirrende væren.
Jeg har taget et af mine egen SD-billeder med i en pansret WA-mulepose - det har ikke været dyrt, fordi det består af lutter tekst (billeder med tekst er NÆSTEN lige så billige som bøger). Det er fra 1970 og hedder UNDERSTREGNING/JEG ER/AT LÆSE FRA VENSTRE MOD HØJRE, og består af tæt og omhyggeligt sammenlimede sider fra biblen, nærmre bestemt det nye testamente, med ordene JEG og ER understreget danslærer-understreget med rødt, en særdeles brutalt Hamlet-ficerende læsning, der, fordi linjerne vil læses hele vejen på langs på tværs af de enkelte sideres margen -
en langlinje midt i værket:
hller oprejst. Men dersom Kristus ikke er oprejst, Og de sagde til ham: Herre, han har ti pund. Jeg kaldes Kristus?" Thi han vidste at det var af avind ham med sine disciple. Og se en kvinde so er blevet ophøjet indtil himmelen, du skal nedstødes
- gør al andet end JEG og ER meningsløst: Der er kun ego og væren og så en masse melodramatisk og hverdagslig, mytologisk og forvrøvlet støj udenom.
Ikke mange danske kunstnere har været selvoptagede med samme smittende overskud og generøsitet som Sven Dalsgaard; med helt nøgen finurlighed smider han sig selv i grams, som en hele hoben dannebroger - og naturligvis er dannebrog en metafor på Sven Dalsgaard og på hver og en af os - ned fra himlen.
Sven Dalsgaard fornøjelse over sin Sven Dalsgaardhed maner mig til til at fornøje mig over min Lars Bukdahlshed. Jeg vil imidlertid aldrig blive lige så god og vild og sjov en Lars Bukdahl, som han var en god og vild og sjov Sven Dalsgaard. Men jeg kan prøve!
Her er som den sidste Hamlet-monolog Sven Dalsgaards velkomst i det katalog til hans retrospektive udstilling på Randers Kunstmuseum 1975, der selvfølgelig hed Sven Dalsgaard-Avisen:
Denne udstilling får mig til at tænke - hvor fanden kommer alt det lort fra, og jeg vil gøre mig skyldig, samtidig med, at jeg også vil hovere over disse enestående præstationer, som jeg også vil finde frem til, omend med noget besvær! Og jeg vil tænke på - med ikke så lidt undren - hvad der er løs med de mennesker, som jeg for få år tilbage måtte sparke over skinnebenene for at få dem til at købe et af disse skilderier for et minimalbeløb, og nu er samme billeder blevet så værdifulde, at de ikke kan lånes ud til denne udstilling. Er det Dem eller mig, der har været forudseende - når jeg bruger ordet forudseende som et slag i rabarbergrøden. - Exhibitionismen er klæbet fast til spejlet. God fornøjelse med det hele.
Nemlig!
Jeg erklærer verdens bedste Sven Dalsgaard for fortsat åben!
