sidder (og hopper og går rundt) og skal skrive en anmeldelse af den kæmpe, fantastiske Werner Herzog-boks- 18 små og store film, fra 60'erne, 70'erne, 80'erne - til Ekko og ved virkelig ikke, hvor jeg skal begynde, så selvfølgelig gik jeg i gang med at YouTube-zappe efter alle mulige ANDRE WH-klip, og fandt via en ekstramateriale-tekst (rimelig skægt, hardcore-henkastet koncept, uomtalt i anmeldelserne: digt-synopser!) i Caspar Erics 7/11 (nå, ja, endnu en formalitet: streng datering af alle kulturprodukter, og fuld, korrekt titel):
(digt hvor jeg siger alt det werner herzog siger i den scene hvor han fortæller om alle de digte han hader i julien donkey-boy (1999) af Harmony Korine og som indeholder paralleller til jeg også kan lide the real stuff og Clint Eastwood)
- altså, Werner er jo ikke meget for cinema verité, han foretrækker, for virkelighedsEFFEKTENS skyld den såkaldte ekstatiske sandhed, blæst/blown op/up 1:1 1/2, og det gør Caspar vel også, sådan som han har collage-copypastet rundt på egen tekstvirkelighed i sin bog- og Juliens chaos-digt er vel ikke SÅ forskelligt fra Caspar youghurt-digt, som jeg for øvrigt går fuldt ind for i dets komplette monstrøsitet (højst synes jeg, monstrøsiteten skulle have været renere, uden de varierende, uddybende indskud)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar