Anerkendelsessygens paradoks 1 & 2

Når Katrine Hornstrup Yde - der sørme har fødselsdag i dag, tillykke dér, filmkritiker i luften og litteraturkritiker på spring - i en klumme i Information skarpt skriver om Ak 24syv-vært René Fredensborg(s optræden i P1):

’Sommergæsten’ er feel good ’kløen på ryggen’-journalistik, der repræsenterer alt det, som Fredensborg siger, at han kritiserer, når han langer ud efter kolleger, der er spændt for eliteinstitutionernes ’PR-vogn’ og som er underlagt den gode smag, som ’Bermuda-firkanten’ – Louisiana, Zentropa, Politiken og Gyldendal – repræsenterer. Imens charmerer han ukritisk vært og publikum med sin jyske no bullshit-facon og lapper anerkendelsen i sig. Krogsgaard udfordrer ikke Fredensborgs (anti)heltefortælling – bortset fra hyggelig prikken til det tilsyneladende paradoks, at han kritiserer selvfedmen og rygklapperiet i den medieby på Roskilde Festival, som han selv står og drikker i. Men det paradoks indrømmer Fredensborg, hvilket er hans strategi og logik: Man skal kritisere indefra. Have magt for at kritisere magten.
Men når Radio24syvs elitekritiske kulturjournalist således bliver hyggepromoveret på elitære P1, så udstiller det begges udfordringer. Fredensborgs handler om anerkendelsessygens paradoks. Når han siger, at han er en antihelt, som vover at gøre andre vrede, så siger han det til en elite af værter, publikum og lyttere, som han snarere håber vil elske ham. Men det tager stadig brodden af hans kritiske, antielitære projekt.

Passer det så ikke på en prik på Athena Farrokhzads optræden i svensk og dansk (HVID) offentlighed, sådan som hun med vanlig revolutionær selvfedme beskriver sin praksis i interviewet i WA Bøger:

Jeg er meget synlig lige nu, men det har jeg ikke tænkt mig at blive ved med at være. Lige nu arbejder jeg inde i magtens hjerte, jeg udkommer på etablerede forlag, jeg skriver for landsdækkende aviser, jeg underviser på Biskop-Arnös forfatterskole og medvirker i programmer på Sveriges Radio. Jeg forsøger dermed at rive magtstrukturerne ned indefra. Det er en strategi, som har sine fordele og sine ulemper. Jeg har ikke noget behov for at blive elsket, og jeg forsøger at agere på en måde, som forhindrer den samtaleform, som er almindelig i offentligheden i dag.

?