Politikens politiseringskrav

fra forvrøvlet klumme af Jes Stein Pedersen i Politiken apropos Louisiana Litteraturfestival:

Tænk på navne som José Saramago, Garcia Marquez, Pablo Neruda, Vaclav Havel, Günter Grass og Aleksandr Solsjenitsyn. De blev alle en slags moralske stemmer, og man kan måske gå så vidt som til at sige, at de forfattere, der ikke påtager sig det særlige ombud, som består i fra tid til en anden at agere talsmand eller vidne på en befolknings vegne, netop ikke bliver deres lands store forfattere.

Hvad med bare fx 

Franz Kafka

Robert Walser

Samuel Beckett

Jorge Luis Borges

Vladimir Nabokov

Georges Perec

Tomas Tranströmer?

og apropos Louisiana

Lydia Davis?

og hvad med

H.C. Andersen?

(og hvad med de idiotiske talsmænd/vidner:

Knut Hamsun?)