torsdag den 21. august 2014

Kunne land-poesien ikke næste gang være morsom ubornholmsk, Forsom!?

Chresten Forsom, født 1980 og ekstraordinært materialesensitiv (materialet being BOGSTAVER!) poet, som debuterede 2009 med en omslagsløs og titelløs debutsamling og modtog Bukdahls Bet - Den Smalle Littertaturpris 2012 for NY-vejkryds-afskrift-unika-spredningen MANHATTAN og ud over et omhyggeligt originalt bidrag til forårets håndskriftsantologi har været irriterende usynlig, står for en endnu mere besværlig poesimanifestation, et stykke bogstaveligt land art nemlig, ved Jakob Hansens Litteraturfestival på Bornholm, kurateret af Dennis Gade Kofod; så forjættende omtales det i programmet:

tirsdag 16. september åbner Chresten Forsom festivalen med et digt læserne bogstavelig talt skal gå rundt i, i Almindingen midt på øen. Digtet åbner ved Arboreten, hvor publikum får udleveret kort, så de kan orientere sig rundt i linjerne. Chresten Forsom har tidligere bl.a. skrevet en unavngiven og uindbunden digtsamling og genskabt gadekryds på Manhattan med en skrivemaskine.

- her et billede fra skriveprocessen:

Photo: Chresten Forsom digter til installation i Aboretet, Almindingen. Den kan ses fra d. 16. september.

- og her et video-interview med Forsom ved Gade Kofod:


Og vi bør jo selvfølgelig tage til Bornholm, alle sammen. og tage værket i øjesyn, men det gør vi jo ikke, og det er for galt, men vi gør det stadigvæk ikke, så kunne værket ikke please komme til Muhammed, kælenavn for København, og slå sig ned, gerne permanent, i Ørstedsparken måske!?

2 kommentarer:

  1. 800 for en retur billet. Det er uden for sæsonen og alt er billigt. Det er da oplagt at tage på en tur med kæresten. Er sygt smukt på den tid af året. Jeg og Chresten giver en kop kaffe.

    SvarSlet
  2. Bornholm er heldigvis unik - og det er kendetegnende for Bornholms Kulturuge, at de aktiviteter, som foregår her, kun kan opleves på Bornholm. Så pak kufferten og oplev sensommeren ikke bare i Arboretet og Domen i Allinge men også alle de andre steder på øen, hvor #bornholmskulturuge foregår. Se hele programmet på www.bornholmskulturuge.dk

    SvarSlet