Mit blik strejfede morgenligt en overskrift på Politikens bogtillæg "Har vi et problem?/ Sidste år var vores kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris unge og uprøvede. I år er de det modsatte", der henviste til en rådvildt pointe- og meningsløs kommentar af Mikkel Bruun Zangenberg:
"Sidste år (...) to unge og i offentligheden ret ukendte forfattere, Josefine Klougart (f. 1985) var knap nok debuteret, og Harald Voetmann (f. 1978) var en feinschmecker for ganske små grupper af litteraturnørder. Lød kritikken./ Spørgsmålet er om Schnack og Rösing har lyttet til deres kritikere, for i år er Vibeke Grønfeldt (f, 1947) og Janina Katz (f. 1939) nomineret til den store pris./ Ligger der et signal, måske endda en indrømmelse, i valget af de to modne damer? Og betyder det noget, at de begge er kvinder [der skal altså ikke meget til at få ren kvinderepræsentation, når der kun skal vælges 2!]? Sådan at vi igen har fået en politiske korrekt nominering, denne gang blot med pilen rettet mod de ældre og mod kvindekønnet."
Og bla bla bla, og det mener Zangenberg så vist ikke alligevel, for han mener vist slet ikke noget som helst, og må jeg ikke bare lige i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at i forhold til forfatterskabets alder, er Katz tættere på Voetmann end på Grønfeldt; Grønfeldt debuterede i 1975, Katz i 1991 (derfor bliver det også absurd, når Zangenberg taler om "en særlig præference for den sene del af Katz' digtning", der ER kun en sen del!), Voetmann i 2000; Katz og Voetmann har været kolleger længere end de ikke har været det. At aldre kan være mindst lige så misvisende som at kønne.
onsdag den 7. december 2011
Janina Katz er jo sgu da 90'er-digter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære gode Bukh: et prisværdigt engagement her på bloggen - men desværre ikke rigtigt båret af nogen synderlig kritisk begavelse. 1, det er fuldkommen ligegyldigt om Katz er "90'er-digter" eller ej, hvad skal du med de små kasser dér, 2, pointen er og var naturligvis at vi ikke kan eliminere et element af det stokastiske i enhver anerkendelseshandling. Alors.....bedste julehilsner, MBZ
SvarSlet