Yderst glimrende valg af danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris, uomgængelige værker af to vilde og vise damer:
Vibeke Grønfeldts mesterlige monstrum Livliner
Janina Katz' tyst tvetungede brevmappe Skrevet på polsk, hvorfra dette digt skal citeres:
MINE VENINDER OG JEG
Vi venter på slutningen
med et smil på læben.
Skifter farverne.
Frisker salater op.
Vandrefuglene
- snubler vi
over skyerne.
Vi dypper vores vinger
i kærlighedens udtørrede damme.
I det parisiske Orangerie
svaler vi vores ansigter
med åkanders blomster-
I et andet museum
knuger vi enhjørningen
ind til brystet.
Mine kære.
Dette digt er faldet ud
af mit hjerte,
der er sygt af fortid.
Af -
endnu lidt
Og -
ikke endnu.
med jer.
- må de begge 2 vinde!
torsdag den 1. december 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar