Jeg er kritikkens svar på Moby Dick, Mik!

(advarsel: mere ego-lir!)

Det associationskokser totalt for Johannes Møllehave i hans nye såkaldte "erindringsbog" Det er ikke lige mig, værre end i selv hans (og mit) idol Storm P's galeste monologer; kapitlet "Trætte anmeldere - er ikke lige mig", der i høj grad, men langt fra udelukkende handler om mig, starter med et halvsjovt og helkuriøst, 5 sider langt, rimet syngespil (fiktivt?) skrevet til Cirkusrevyen om og med mig (spillet af Henrik Lykkegaard) og Ib Michael (Ulf Pilgaard!) og Johs. Riis (som sig selv), et lille uddrag hen mod slutningen:

Mik (bokser løs): Jeg vinder første omgang. Det er givet!

Riis: Det er unfair at slå i underlivet

Mik: Jeg gjorde det ikke med vilje

Bukdahl: Du slår som en Vanilje- (fået et hårdt slag i maven) - pige

Mik: (støder et hårdere stød): Nej, som Prins!!

Riis (ophidset, irriteret, lægger sig imellem): Hold så op med at skænd's!

Bukdahl: (retter sig lidt op):
Jeg bekæmper bestsellerne, for jeg er dannet
Jeg syn's, Ib Michael er en ren skandale og en skam for landet
(Død over bestsellere - ikk'?)

Mik: Jamen, Dickens laved' ikke andet!

Bukdahl: Jeg er kritikkens svar på Moby Dick, Mik - ikk'?

Riis: (argumenterer):
Jeg er Gyldendals direktør og ikke boks'promotor
La' vær at slås, I idioter!
De boksehandsker gør mig vred
Ta' jer nu sammen og slut fred!

Bukdahl: (lettet over at Riis har lagt sig imellem):
Okay - jeg lover, at du får en go' kritik, Mik
På forsiden skal der stå en flot rubrik - ikk'?

Mik: (skeptisk, stadig truende) Og hva' er ordene, som er rubrikkens?

Bukdahl: (lovende): At du er Danmarks svar på Charles Dickens

Lidt senere i kapitlet kommer Møllehave i tanke om min farfar:

Jeg forlanger ikke, at Lars Bukdahl skal være nænsom, men man kunne forestille sig, at han dæmpede sig en smule, fordi hans egen farfar, højskolemanden Jørgen Bukdahl, hele sit liv blev anmeldt sønderlemmende. Især var Politikens Kai Friis Møller grusom mod Bukdahl. Jørgen Bukdahl blev opfordret til at tale i Søren Kierkegaard selskabet om et centralt emne i Kierkegaards forfatterskab. Foredraget blev til en bog, som blev udgivet i 1970. Jeg sidder her med et genoptryk fra 1996, da bogen er umulig at skaffe. Kunsthistorikeren Else Marie Bukdahl, som jeg besøgte for et halvt år siden, viste mig henrykt, at hendes far nu er komme på engelsk (...)

Og vrooooooooom, han er videre. Møllehave, der ellers kan citere alt, glemmer at citere det centrale, udødeligt perfide bon mot i Friis Møllers anmeldelse af min farfars bog Det europæiske Menneske
 
alt muligt minder ham slaaende om alt muligt andet.