El Camino er en bil er en plade

Okay, nu er jeg ca. to tredjedele inde i min Martin A.-anmeldelse, efter jeg brugte en halv time på at modstå fristelsen til straks at kommentere på Niels Franks natlige Promenaden-blogpost om karikaturens poetik, han skal fandme ikke slippe af sted med så tyndt (en karikatur skal IKKE være præcis og IKKE ligne nogen eller noget bestemt!?) at gøre sig klog på et emne, som jeg første gang specialiserede mig i, da jeg var 10 år gammel, åh nej, nu er jeg allerede kommet for godt i gang, og dagens mission er og bliver at karikere Martin A. på en muggen plet, og jeg vil bare sige, at nu går jeg ned i tp og køber den nye Black Keys-plade, så der kan komme drøn på afslutningen, mens jeg spiser Freiburgerbrød til, hey!