søndag den 11. december 2011
Arkiveringspause
Nu har jeg på Young Blogdahl 2009-2009 helt og (mindre end) halvt genskabt de første 100 poster (der et par usikre tidsrum, særligt omkring jul/nytår) i med få undtagelser kronologisk rækkefølge, det er et dejligt hjernetomt, mekanisk arbejde, og selvfølgelig har jeg ikke kunnet ladet være med at læse med undervejs og sammenligne med den nuværende blogpraksis. Der var længere mellem posterne dengang, og mange af dem var mere ekstensive og afrundede, Promenaden-agtige med andre ord, samtidig var der også en del (nu næsten totalt fraværende) sjov med STORE bogstaver (må jeg fremhæve readymade/knækprosa-føljetonen om Carsten Jensen, googl!), men mindre decideret poesi (foreløbig ingen vejrdigte) og kort-ordspilleri, jeg vægrede mig også imod at udstille og opliste citater ukommenteret. Det var en langsommere, mere poleret og velopdragen og klumme-klogende Blogdahl, måske også fordi jeg i starten stadig havde fuld syntaktisk frihed på WA, nu fungerer bloggen ikke mindst som sproglig udladnings-oase, lidt ligesom USA's prøvesprængninger i New Mexicos' ørken (med samme indbyggede trussel om en bombe, der IKKE er en prøve) ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
du skulle prøve at kontakte Weekendavisens IT afdeling. Måske har de en gammel backup. Hvis du får deres XML filer fra din gamle blog kan du importere dem fuldt og helt med alle detaljer, muligvis kommentarer også..
SvarSletiøvrigt kan du på youngblogdahl tilbagedatere de gamle posts - det gør du i blogger interfacet!
mvh
Lars Leonhard
themutedhorn.blogspot.com