Træerne er nøgne for Tage Skou-Hansen (1925-2015)

Der høstes hårdt i årgang 1925, først Sonne og nu Tage Skou

Den eneste cool Hereticaner

&

Forfatter til DK's eneste reelt hårdkogte (besættelses)roman, De nøgne træer

&

En sjældent venlig og beskeden prosaist (kan huske ham i Kolding i samtale med Rifbjerg, der havde meget svært ved at forholde sig til, at Tage slet ikke gjorde sig til af sin jernbanesabotage, når nu Rif så tydeligt huskede, hvordan han cyklede over Langebro med illegale blade i skoletasken) -

&

der har været mange gode, lange og grundige nekrologer; jeg blev glad for Simon Pasternaks korte, hurtige på Facebook:

"Så døde Tage Skou Hansen i morges. Han har betydet meget for mig, ikke så meget som stilist – der var øer både i De nøgne træers natur og i den så vidt jeg ved eneste likvideringsroman Dagstjernen – men han var og er den mest intense beskriver af DK’s moralske landkort post45 – uforfærdet, uden de almindelige fortielser, finder han de skjulte forbindelser, fx mellem modstandsmanden og SS’eren, sabotøren og stikkeren, han Vil forstå, han VIL huske og analysere. Specielt han Akselromaner brugte Christian Dorph og jeg heftigt i vores Afgrundens rand – den er NØGLEN til Wivel-sagen og hele den fortrængte historie fra besættelsen. En sjælden mand – et etisk menneske og hvor mange er der af dem, fx forstod jeg aldrig helt hvorfor han ikke bare fik Gerda i De nøgne træer. Noget med forpligtelse eller noget … Men alt i alt: en af de sjældent gode …"

Pinlig blindhed

Jeg skriver i min anmeldelse i WA Bøger af Tage Skou-Hansens Indhentet af fortid

Der er så også én tekst, der mangler i bogen, og når den nu ikke er taget med, burde der være henvist til den i noterne. Det er interviewet med Tage Skou-Hansen i Anita Brask-Rasmussens bog Hånden over Ole, 2008 (et avisuddrag kan frem-googles), hvor han skarpt og ligefremt fortæller om det svigt, han oplevede, da hans gamle ven Ole Wivels ungdommelige nazi-flirt blev afsløret:

- det er bare ikke rigtigt, er jeg i dag blevet gjort opmærksom på af medredaktør Gerd Skou-Hansen, at der ikke er henvist til interviewet i noterne, det er der, og det er seriøst pinligt, at jeg har overset det, undskyld til Tage Skou-Hansen, redaktørerne og læserne. kh

Den gren er en nøgle

Jeg tror simpelthen ikke redaktøren forstod det subtile ordspil i min oprindelige trompet på anmeldelsen af Tage Skou-Hansens løstekster Indhentet af erindringen, der er i avisen i dag. Tages legendariske debutroman hedder som bekendt De nøgne træer, min trompet:

DEN NØGTERNE SKOU

- get it!?

(men godt overskriften er på, den havde sagtens været alt nok; nogle gange burde man bare nøjes med trompet og/eller rubrik og/eller underrubrik, når den/de siger alt nok præcist nok, ikke fordi anmeldelsen nødvendigvis så skulle fyldte mindre; det kunne være meget fedt, også bare visuelt på siden, hvis den så fyldte akkurat lige så meget med bare desto større bogstaver - det her er så stort, jeg kan få det her:

EN DRIBLER BLANDT GRUBLERE

)