HVID
HAR
IKKE
VID
WHITE
HAS
NO
WIT
FOR
DER
ER
INGEN
FORSKEL
PÅ
FORSKELLENE
BECAUSE
THERE'S
NO
DIFFERENCE
BETWEEN
THE
DIFFERENCES
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
søndag den 10. december 2017
tirsdag den 10. november 2015
Solens sidste ord
I stedet for Hvedekorn forbasket nok stod Jørgen Sonnes sidste poetiske ord at læse i den massive årbog stORDstrømmen. Antologi 2015, sammen med bidrag fra 38 andre forfatter med tilknytning til det gamle Storstrøms Amt (reglen for at være medlem af foreningen stORDstrømmen). Formand Thorvald Bertelsen har venligt foræret mig bogen, hvor HELE SYTTEN ALDRIG FØR TRYKTE OG FORMODENTLIG RIMELIG SPLINTERNYE (undtagen 1 dateret "før debuten 1950") SONNE-DIGTE står at læse, her et enkelt totaltskønt et, for vild hverdagspragt:
H v i d e St o f f e r
Det er de kolde kaskader af den hvide atlask -
den løber gennem ens øjne med små lyn, slikker
en finger, som et undvigende is-stykke -
Det er det mælkeklare shark skin,
det breder sin duft af køling, gyder sig ud
i håndfladerne, med et strejf af panthere -
Der er de tunge, svære og krammede
shantung silk, kornet som den knuste hvede -
Der er flor-linned, i de gamle stukne
lommetørklæder, gennemsigtigt lysgrå
som rim i luft, fyldte med frosthaver
af relief-stikningerne -
Og der er den frisk strøgne skjorte
man ta'r på i sommermorgener -
Der er bjergpasset, hvor luften
løber ind om én, og man ånder
med vinden, der passerer
udfra et vinmørke over
de vigende sletters dis -
Der er verdenerne af sanseligt hvidt,
der bringer mig tilbage, i tindernes ånde,
i skyggen af pacifisk skum,
bagom al sansning.
- og okay 1 til, apropos hvid:
A l t i d
Blostrene åbnes
til en sky af alt i blåt
i dens flimren af lys,
imens de sner, og sner -
I en hørlig ånden
åbnes fnuggene tæt,
iler vidt og viden ud -
til den endelige hvile ...
H v i d e St o f f e r
Det er de kolde kaskader af den hvide atlask -
den løber gennem ens øjne med små lyn, slikker
en finger, som et undvigende is-stykke -
Det er det mælkeklare shark skin,
det breder sin duft af køling, gyder sig ud
i håndfladerne, med et strejf af panthere -
Der er de tunge, svære og krammede
shantung silk, kornet som den knuste hvede -
Der er flor-linned, i de gamle stukne
lommetørklæder, gennemsigtigt lysgrå
som rim i luft, fyldte med frosthaver
af relief-stikningerne -
Og der er den frisk strøgne skjorte
man ta'r på i sommermorgener -
Der er bjergpasset, hvor luften
løber ind om én, og man ånder
med vinden, der passerer
udfra et vinmørke over
de vigende sletters dis -
Der er verdenerne af sanseligt hvidt,
der bringer mig tilbage, i tindernes ånde,
i skyggen af pacifisk skum,
bagom al sansning.
- og okay 1 til, apropos hvid:
A l t i d
Blostrene åbnes
til en sky af alt i blåt
i dens flimren af lys,
imens de sner, og sner -
I en hørlig ånden
åbnes fnuggene tæt,
iler vidt og viden ud -
til den endelige hvile ...
Etiketter:
hvidt,
Jørgen Sonne,
last words,
sne,
stORDstrømmen
lørdag den 8. februar 2014
Top 3 over årsager til Sverige-skeptiske følelser hos en dansk litterat
1. Sverige er betænkelig ved Yahya Hassan
2. Sverige er begejstret for Josefine Klougart (en anmelder bliver til sne (med hukommelsestab) af at læse hendes bog: "Jag lägger ihop boken som består av bilder och vet att jag inte kommer att komma ihåg en enda av dem (utom äpplena). Därför måste jag läsa den igen. Och igen. Jag läste en roman som bestod av snö, i dess tusentals namn och betydelser. Jag läste en roman som gjorde mig till snö." - hvad det betyder i forhold til debatten hvid-ikke-hvid kan jeg ikke helt overskue)
3. Sverige vil ikke tillade Daniel Dencik at se hans børn
2. Sverige er begejstret for Josefine Klougart (en anmelder bliver til sne (med hukommelsestab) af at læse hendes bog: "Jag lägger ihop boken som består av bilder och vet att jag inte kommer att komma ihåg en enda av dem (utom äpplena). Därför måste jag läsa den igen. Och igen. Jag läste en roman som bestod av snö, i dess tusentals namn och betydelser. Jag läste en roman som gjorde mig till snö." - hvad det betyder i forhold til debatten hvid-ikke-hvid kan jeg ikke helt overskue)
3. Sverige vil ikke tillade Daniel Dencik at se hans børn
Etiketter:
Daniel Dencik,
Josefine Klougart,
sne,
Sverige,
Yahya Hassan
søndag den 7. april 2013
fredag den 29. marts 2013
Denne sne vil snyde
Denne
sne
har ikke sin hat på
sned
Denne
sne
ryger ikke på sin
snadde
Denne
sne
vejrer ikke med sin
snude
Denne
sne
er ikke en omsider pulveriseret udgave af den spejlvendte snemands-klon
sneJ PurtsdnelB
(står for alle oplæsningsjobs i Sønder-, Midt- og Vestjylland)
sne
har ikke sin hat på
sned
Denne
sne
ryger ikke på sin
snadde
Denne
sne
vejrer ikke med sin
snude
Denne
sne
er ikke en omsider pulveriseret udgave af den spejlvendte snemands-klon
sneJ PurtsdnelB
(står for alle oplæsningsjobs i Sønder-, Midt- og Vestjylland)
Etiketter:
Jens Blendstrup,
sne,
snemand,
vejrlig
tirsdag den 15. januar 2013
Danmark er i hvid smoking i dag
Thankfully, an immaculately groomed Bryan Ferry doesn't disappoint when he strolls into his London headquarters, with a scarf slung jauntily around his stylish black jacket.
Raising a quizzical eyebrow, the singer - wry but surprisingly shy -
adds a note of caution: 'People think I wake up in the morning and put
on a tuxedo, but I can assure you I don't. If you ask what I wear around
the house, though, I'd point out that I am around the house now. I have
a flat upstairs - these are my working clothes.'
Etiketter:
Bryan Ferry,
Danmark,
hvid smoking,
sne
Der er sne nok til (at dække) alle digtere
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
(sneboldkamp:
- i kor:)
- DET ER VORES SNE!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
- Det er MIN sne!
(sneboldkamp:
- i kor:)
- DET ER VORES SNE!
tirsdag den 11. december 2012
Gågængerklage til DR(byen)
FÅ SNEEN VÆK
FRA FORTOVET OG
IND PÅ SKÆRMEN,
SOM JEG ALLIGEVEL
IKKE TÆNDER FOR
ELLER PÅ!
FRA FORTOVET OG
IND PÅ SKÆRMEN,
SOM JEG ALLIGEVEL
IKKE TÆNDER FOR
ELLER PÅ!
søndag den 9. december 2012
søndag den 18. december 2011
Skægfnug
Det sner!
Snørret igen!
Af et afbarberet,
hvidt schnurrbart -
Snart Einsteins,
snart Mark Twains!
Fra himlen
snerrende ned!
Snirklet
& snorlige!
Snørret igen!
Af et afbarberet,
hvidt schnurrbart -
Snart Einsteins,
snart Mark Twains!
Fra himlen
snerrende ned!
Snirklet
& snorlige!
torsdag den 10. marts 2011
onsdag den 23. februar 2011
snealdrende (tillæg, ODS)
snebenævnt
snebygget
snedelig
snedobbelt
snefarvet
snehed
sneklang
sneklædt
snekulørt
snekønnet
snelig
sneløbende
snerislende
snesindet
snestående
snetegnet
snetidig
snetonende
snetydig
snebygget
snedelig
snedobbelt
snefarvet
snehed
sneklang
sneklædt
snekulørt
snekønnet
snelig
sneløbende
snerislende
snesindet
snestående
snetegnet
snetidig
snetonende
snetydig
sneartet (nudansk o)
snebenævnt
snebetydende
sneformig
sneliggende
snelydende
snerette
sneretter
snerettet
snevinklet
snebetydende
sneformig
sneliggende
snelydende
snerette
sneretter
snerettet
snevinklet
torsdag den 6. januar 2011
Det danske vejr er romanvejr, skriger mågerne
rim rimer prosaisk på rim - mens jeg i morges læste følgende passage i Hildegard II (på side 2222221) sneede det massivt udenfor, opdagede jeg bagefter (året er i romanen 1150)
Netop som de er begyndt at håbe på tidligt forår, kommer sneen igen væltende over Rupertsberg- det er kønt med alt det hvide, den lyse himlen og jorden går i et, træerne bøjer deres tunge grene mod jorden. I det snedækkede landskab klamrer bygninger, mennesker og vækster sig til jorden, skrøbelige og forsagte under en uigennemtrængelig himmel. I ugevis ser de ikke solen, skyerne klumper sig sammen i fede striber, som utøjet i sprækkerne [lige dér får snevejret sprogkunstnerisk gnist] Kvinderne gør, hvad de kan for at opretholde dagens vante gang. Det er umuligt at kæmpe sig vej til kapellet, det er tungt at skulle klare uden hverken alter eller præst. I stedet må de bede tidebønnerne og synge salmerne ved spisebordet. Stierne mellem barakken, køkkenhuset og , stalden og hønsehuset må holdes åben. De kan ikke længere komme ned til floden, så de smelter sne og knækker istapper for at få vand. En mågeflok holder til på det åbne stykke mellem barakken og kirkegården [lige dér træder forestillingsevnen i karakter]. De gråhvide fugle spankulerer rundt oven på driverne, de strækker hals og kaster skrig ud af de vidt åbne næb. Kvinderne smider de krummer, de normalt ville give til de fattige, ud til fuglene. Mågerne skriger, selv når sulten er stillet, som at skrige er alt, hvad de kan. De er så lette, at de ikke synker gennem den sprøde skorpe af is, de afsætter spor af deres grimme fødder, frem og tilbage foran barakken., de pikker og skriger og roder forgæves i sneen, de hegnes inde af pludselig sol, de kaster blå skygger ind og ud af hinanden. Kvinderne holder af at se dem i middagsstunden, de yngste giver fuglene navne.
Nøjagtig sådan, billedligt talt, er det også på Vodroffsvej lige nu ...
Netop som de er begyndt at håbe på tidligt forår, kommer sneen igen væltende over Rupertsberg- det er kønt med alt det hvide, den lyse himlen og jorden går i et, træerne bøjer deres tunge grene mod jorden. I det snedækkede landskab klamrer bygninger, mennesker og vækster sig til jorden, skrøbelige og forsagte under en uigennemtrængelig himmel. I ugevis ser de ikke solen, skyerne klumper sig sammen i fede striber, som utøjet i sprækkerne [lige dér får snevejret sprogkunstnerisk gnist] Kvinderne gør, hvad de kan for at opretholde dagens vante gang. Det er umuligt at kæmpe sig vej til kapellet, det er tungt at skulle klare uden hverken alter eller præst. I stedet må de bede tidebønnerne og synge salmerne ved spisebordet. Stierne mellem barakken, køkkenhuset og , stalden og hønsehuset må holdes åben. De kan ikke længere komme ned til floden, så de smelter sne og knækker istapper for at få vand. En mågeflok holder til på det åbne stykke mellem barakken og kirkegården [lige dér træder forestillingsevnen i karakter]. De gråhvide fugle spankulerer rundt oven på driverne, de strækker hals og kaster skrig ud af de vidt åbne næb. Kvinderne smider de krummer, de normalt ville give til de fattige, ud til fuglene. Mågerne skriger, selv når sulten er stillet, som at skrige er alt, hvad de kan. De er så lette, at de ikke synker gennem den sprøde skorpe af is, de afsætter spor af deres grimme fødder, frem og tilbage foran barakken., de pikker og skriger og roder forgæves i sneen, de hegnes inde af pludselig sol, de kaster blå skygger ind og ud af hinanden. Kvinderne holder af at se dem i middagsstunden, de yngste giver fuglene navne.
Nøjagtig sådan, billedligt talt, er det også på Vodroffsvej lige nu ...
Etiketter:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen,
Hildegard,
sne
tirsdag den 28. december 2010
mandag den 27. december 2010
Sne, Hedevej (notation af kultur vs. naturlyd)
Knagen rimer
på klagen.
Knirken rimer
på kirken.
Krystaller
kremter
kyrillisk.
på klagen.
Knirken rimer
på kirken.
Krystaller
kremter
kyrillisk.
lørdag den 25. december 2010
arhus
Der er så meget sne i Århus. at der kun er den afskaffede bolle over å'et tilbage som en virkelig knotten spøgelsesmåne, undskyld -maane.
fredag den 17. december 2010
Allegori med sne
Hvis snemandsbyggeren er digteren, så er saltsprederen kritikeren, men tag ikke fejl - jeg gjorde mine iagttagelser i går eftermiddags langs Skt. Jørgens Sø - det er også en kunst at sprede salt: det hele ligger i håndleddet (ligesom når kongelige vinker). Til gengæld er det meget lang tid siden, jeg sidst har set en ærlig snemand; står de alle sammen i Jylland (som jeg drager til på onsdag: for at hilse på - og, lover jeg, uden salt til et æg)?
lørdag den 27. november 2010
Sne selv
Der er ingenting i verden
så støjende som sne-
en langs Skt. Jørgens Sø
søndag morgen - den
knirker kolo-klagende,
som satte Max Ernsts
Elefant Celebes sig i min
hovedstol igen og igen
så støjende som sne-
en langs Skt. Jørgens Sø
søndag morgen - den
knirker kolo-klagende,
som satte Max Ernsts
Elefant Celebes sig i min
hovedstol igen og igen
Etiketter:
hovedstolen,
Max Ernst,
sne,
vejrlig
Abonner på:
Opslag (Atom)

