Viser opslag med etiketten korrektur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten korrektur. Vis alle opslag

søndag den 3. december 2017

Nok ikke sidste korrektur på Hvedekorn 4, 2017

(et udvalg)

side 1, linje 1 (-gade isf -stræde)
At gå i Silkegade

side 12, 1. afsnit, sidste linje (d isf f)
ned ad din skjorte

side 13, 1. afsnit, linje 1 (+ ved)
Jeg ved ikke

8. sidste linje (+ det)
Når det alligevel

side 22, 2. afsnit, linje 13 (K i kursiv)
Kvinneportrett

side 25, linje 3 (d isf f)
op ad de badendes ben

side 28, 1. afsnit, linje 4 (stor F, + og minus kursiv)
smukke Figen Vulgaris skyder sarte

side 29, 11. afsnit (æ i sf i)
og lægge sig

12. afsnit, linje 4 (minus d)
snørebåndenes

side 30, 1. digt, næstsidste linje (+ bindestreg)
full-bodied

side 35, linje 2 (d isf f)
d d d f e

linje 10 (d isf f)
d e a a

side 42, sidste 2 linjer (minus afsnitsdeling)
og jeg alligevel bærer
rundt på en vandkande

side 43, 1. spalte, linje 3 (minus og)
gøder min fraværsprocent

linje 9 (minus bindestreg)
takeaway

lørdag den 2. december 2017

Sidste korrektur på Korshøjen

de få rettelser (mest kursiv!) :

side 21, linje 5 (minus punktum)
Togeby, Lise B. Togeby

side 23, linje 2 (far i sf Jørgen)
kalde ham far

side 41, linje 1, (+ komma)
, 'min far',

side 47, linje 3 (kursiv)
Our Mutual Friend

side 93, sidste linje (kursiv)
(Kandidaten)

side 161 (kurisv, lille e, lille l, komma)
Tintin et les Picaros),

side 163 (Sankt Peders Stræde isf Skt, Pederstræde)
Sankt Peders Stræde

side 171, linje 2 (kursiv)
The Shining

side 173 (+ xtra parentestegn)
nede i villakvarteret))

tirsdag den 27. september 2016

Det forkerte Schadechok: E-I-nar!

Som første bind i Gladiator og Krabbesholms  Højskoles nye bogserie Schade-bøgerne* er netop udkommet en smuk (og allerførste) genudgivelse Jens August Schades fortumlede debutroman fra 1931, Den himmelske Elskov paa Jorden, med et lille efterskrift af mig, LB, som desværre, pga. manglende korrekturlæsning, indeholder en håndfuld tanketorskedumme fejl - der især er gået ud over den mandlige hovedperson, Einar Lodbrog Jensen - som jeg lige vil beklage og rette her:

side 136 
Dø løgn dø, ikke Død løgn dø
Einar - ikke Regnar
Einar - ikke Ejnar
side 137
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar

*

schadeboegerlogo

Schade Bøger

… er en ny udgivelsesrække, som bliver til i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskoles linje for grafisk design.
Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.
Det er planen, at der skal udkomme fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer. For den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden.

mandag den 23. november 2015

OKEY-DOKEY - til Laura Palmer

(jeg svarede okey-dokey til noget korrektur-relateret og bidragyderen svarede, at hun netop havde besluttet at anvende udtrykket oftere)

Okey-dokey! The story of the birth of OK’s playful grandchild

By the early twentieth century, OK was no longer a joke. The letters O and K did not prompt memories of the misspelled oll korrect, nor did they stimulate alternative explanations. In the nineteenth century, OK was recognized as a humorous abbreviation, but in the twentieth, it was understood merely as an arbitrary combination of letters of the alphabet.
The very look of OK underwent a change. In the nineteenth century, OK almost always appeared with periods, identifying it as an abbreviation. In the twentieth, however, the periods increasingly were absent. And in the twentieth century, more and more it was spelled okay, completely distancing it from any abbreviation and transforming it into an ordinary word.
The meaning of OK was simplified in the twentieth century too. Almost from the date of its birth, in the nineteenth century the abbreviation OK was subject to reinterpretation, beginning with Old Kinderhook and continuing with numerous humorous inventions, as well as the names of clubs. As the twentieth century got under way, those alternatives faded, leaving OK for the most part with the plain, sober definition “all right.” Gaining familiarity rather than passion, OK also gained the abbreviation oke in the 1920s, and kay or just plain k, both in writing (nowadays including text messages and e-mail) and speaking.
Along with the draining of humor from OK came the draining of enthusiasm, or indeed of any emotion. In 1840 the OK Clubs could inspire voters to support Old Kinderhook for reelection. The clubs formed later in the nineteenth century, from the Harvard OK on down, likewise kept OK spirited. In occasional literary use, OK often colorfully evoked the voice of a decidedly backwoods character. But by the early twentieth century, OK had become value-neutral. It remained affirmative, but it imparted no attributes, admirable or otherwise, as it remains today.
When a friend nowadays asks “What do you think of my garden?” to answer “OK” is likely to make the respondent the target of a flowerpot. You’d better use a value word like “wonderful” or “perfect”. Even “terrible” shows more emotional involvement than OK. So OK no longer was a joke or a showstopper. In the nineteenth century, OK stood out, but in the twentieth, OK was just OK.
To make OK funny in the twentieth century, or to give it emphasis, it needed a twist. And the Roaring Twenties came up with it—several twists, in fact. Beginning in the 1920s we find such twists as okey-dokey and oke-doke, leading up to the okely-dokely now used by cartoon character Ned Flanders on the television show The Simpsons.
The rise of okey-dokey and its relatives took away the pressure on OK to be funny. Once okey-dokey made its appearance, any vestige of humor associated with OK fled to its polysyllabic progeny, leaving OK free of all remaining traces of playfulness. We are inclined to smile when we hear okey-dokey; we hear plain OK with a straight face. The expression born as a blatant joke a century earlier had now become a sober workhorse, ready to undertake ventures in pragmatics and psychology in the postwar years.
The playfulness of okey-dokey is evident when it turns up as the name for a recipe in Fondue by Lenny Rice and Brigid Callinan, published in 2007. The artichoke fondue “Okey-dokey Artichokey” is to be paired with Austrian grüner veltliner, which “has a crisp, peppery quality that makes it one of the only reliable artichoke-friendly wines we know.”
Perhaps the name of the recipe was inspired by a children’s book published four years earlier, Okie-dokie, Artichokie! by Grace Lin. That’s the story of a new downstairs neighbor named Artichoke who bangs mysteriously on his ceiling, the protagonist’s floor. “Hey, if I get too loud or something, you can just bang on the ceiling and let me know,” says the protagonist, who happens to be a monkey. The downstairs neighbor is a giraffe, hence the inadvertent banging.
By now, okey-dokey (and variants like okely-dokely) has long lost its freshness—hence its suitability for a not-so-cool character like Ned Flanders. For some, it’s an annoyance. Slang expert Tom Dalzell, in The Concise New Partridge Dictionary of Slang and Unconventional English (2007), acknowledges that okey-dokey is “used for communicating agreement,” but he can’t resist grumbling that it is “an old-fashioned, affected, still popular perversion of OK.”


Edited extract from OK: The Improbable Story of America’s Greatest Word by Allan Metcalf. Published in Paperback by Oxford University Press in 2012.

fredag den 28. marts 2014

Tyrkfejl

Korrekturlæser/BANDEDAME søges til Kristeligt Dagblad

Virksomhed
Kristeligt Dagblad
Oprettet
26. marts 2014
Udløber
1. april 2014
Arbejdssted
København K, Hovedstaden
Branche
Tid

Yderligere information

Vores krav til dig er, at du ikke bare er dygtig, men suveræn til dansk retskrivning, at du er velorienteret om samfund og historie, kan arbejde under tidspres og er fleksibel, så avisen kan få ferie og ydertidspunkter dækket ind også korrekturmæssigt OG KAN IDENTIFICERE UGUDELIGE BANDEORD (SÅSOM S.. FOR F...., FOR F....., og K.........,) NÅR DU MØDER DEM  OG KREATIVT OG UMÆRKELIGT UDSKIFTE DEM MED FROMME SYNONYMER (SÅSOM FOR POKKER, FOR SØREN, SKISME OG FOR FILEN).
Vi søger fortrinvis en moden person, og erfaring med korrekturlæsning er en forudsætning. Ansættelse kan først ske efter en bestået korrekturtest.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsmiljø centralt i København, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med journalisterne i bladets redaktionssekretariat.
Arbejdstiden er 14-21 timer om ugen, fordelt fra klokken 10 til klokken 19.30 på ugens fem første dage. Timelønnen er 137 kroner.
Yderligere oplysninger hos redaktionschef Jeppe Duvå eller ledende redaktionssekretær Mie Petersen.
Tiltrædelse: snarest muligt.

onsdag den 9. oktober 2013

3. korrektur

(frit efter Viggo Kampmann:
Der bliver poesiredigeret alligevel!)

Bittesmå sidsterettelser:

side 17, linje 10 (+ bindestreg)
Pieces-tekstbeskeder

side 46, overskrift (lille a)
Om atomkraft

side 47, 1. tekst (minus ophold)
atmosfæren? Det gør

2. tekst (minus ophold)
Ja, men

side 50, 1. tekst, 1. linje (minus s)
Vore læsere

onsdag den 2. maj 2012

Kommentar til sportskorrektur

"kærlighedsfyldt", som foreslået i margenen, er ikke det samme som "kærlighedsmæssig", som skrevet står,
S
LET
H
ikke!

torsdag den 7. april 2011

2 digte kan være mere ensomme end 1 digt

spontan regel formuleret under korrekturarbejde:

2 digte kan i mindre grad tåle en masse luft under sig end 1 digt!

torsdag den 9. september 2010

Trapeztekst 2

Kort efter ringede korrekturens Gertz igen og sagde bare "Den dristige unge mand i den flyvende trapez", apropos min min kritiske trapez-poetik, og i mine hænder var lige præcis William Saroyans novellesamling The Daring Young Man In the Flying Trapeze fra 1935, indeholdende novellen af samme navn, en art kæk, amerikansk Sult, som jeg netop havde læst, apropos trapezer:

Through the air on the flying trapeze, his mind hummed. Amusing it was, astoundingly funny. A trapeze to God, or to nothing, a flying trapeze to some sort of eternity; he prayed objectively for strength to make the flight with grace.
I have one cent, he said. It is an american coin. In the evening I shall polish it until it glows like a sun and I shall study the words.
He was now walking in the city itself, among living men. There were one or two places to go. He saw his reflection in plate-glass windows of stores and was disappointed with his appearance. He seemed not at all as strong as he felt; he seemed, in fact, a trifle infirm in every part of his body, in his neck, his shoulders, arms, trunk, and knees. This will never do, he said, and with an effort he assembled all his disjointed parts and became tensely, artificially erect and solid.

Røw

Gertz fra korrekturen ringede og spurgte om det virkelig kunne passe, at Rasmus Nikolajsen i citatet, jeg citerede ham for i min anmeldelse, "Vibrerende som en balle/ absorberende en lussing", stavede balde med to l'er, hvilket i følge Nudansk ordbog er tilladt, men, har Gertz ret i, ser helt forkert ud, det er jo for fanden ikke en halmballe, Rasmus - til gengæld betyder korrektur-opkaldet, at anmeldelsen sandsynligvis er på i fredagens avis, og det sparker aboslut røw.

torsdag den 2. september 2010

Korrekt-ur-iagttagelse 2

Hvorfor er Lars Frost så glad for bindestreger (frisør-saloner, motions-maskiner, konference-lokaler)?

Er det bare en diskret-distræt underlig-gørende falden-i-staver?

Lars-Frost?

L-ars-Fro-st?

Korrektur(sula(la))iagttagelse

parenteserne
(om punktummer),
som Ursula A. O.
konsekvent sletter i
Hvedekornskorrekturen
staver hun konsekvent
(i selve korrigeringen)
'paranteserne'

torsdag den 18. februar 2010

grim grimmere grimet

I en anmeldelse til Ekko af Nicolas Windings film Valhalla Rising kalder jeg filmen(s første kvarter kun) for "en fuldt overbevisende vikinge-samurai-film, grimet og pågående brutal (...)" - min filmredaktør rettede så "grimet" til "snavset" med kommentaren "Er det det engelske ord for snavset, du bruger her. Jeg foreslår, at du skriver det på dansk". Men 'grimet' er et godt, gammelt, kærnedansk ord, der, som ODS formulerer det, betyder: "som har sorte (snavs)streger ell. strimer i ansigtet; sort, sværtet el. snavset (i ansigtet); ogs.: sortsmudset" (perfekt citat af Grundtvig er inkluderet: "den grimede Giæst, med samt hans lappede og skidne Bonde-Trøie"). Så - no fucking way!