HIK I. Hik-ke, en. [ˈhegə] HIK i rigsspr. uden flt. (jf. Feilb.). HIK (ænyd. d. s. (jf. æda. hikkæn, HIK hykkæn (Harp.Kr.34.62. HIK 73)), sv. hicka, no. hikke; til HIK II. hikke)
1) til II. hikke 1: HIK en slags aandedrætskrampe, HIK bestaaende i en stødvis HIK sammentrækHIKning af mellemgulvet, HIK ledsaget af
HIK en ejendommelig indaandingsHIKlyd; spec. om saadan HIK krampe, fremkaldt af HIK
overdreven drik olgn. (jf. u. HIK II. hikke 1). Hun kunde HIK ikke tale for HIK hikke. Moth.H204. HIK Oehl.I.49. Kan HIK man lede Patientens HIK Opmærksomhed bort HIK fra Hikken, saa HIK gaar den HIK over. Goldschm. I.393. HIK *Vi lo, til vi HIK næsten fik Hikke. HIK Drachm.DG.90. HIK Panum.286. HIK jf.: *Synge og HIK drikke | Til sidste Hikke (dvs.: HIK til sidste HIK aandedrag), | Saa HIK vare Forfædrenes HIK Skikke. Blich.(19HIK20).IV.209. HIK
2) † HIK til II. hikke 2.1: HIK d. s. s. Hik 2.1. *Saa HIK faldte hendes HIK Ord, beblandt med HIK Suk og Hikke. Holb.HIKMetam.20. HIK
Viser opslag med etiketten ODS. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ODS. Vis alle opslag
onsdag den 14. marts 2018
lørdag den 3. marts 2018
Babymæle er gulvknirken
eller omvendt
3. defintion af knirke i ODS:
3) (jf. gnirke 1.2; l. br. i rigsspr.) som udtr. for gnavenhed, utilfredshed olgn.: gnave; knurre; brumme. *(flere) Der jævnt hen knurre og knærke som Du. Blich.(1833). Suppl.203. D&H. som ytringsverbum (jf. u. bet. 1.2): “Jeg har set i Kirkebogen,” sagde Pastoren, “og Barnet bærer Moderens Navn – Faderen er angivet ubekendt!” – “Hm! Hm!” knirkede Borgmesteren. “Man kender Knebet!” Tandr. K.99. (jf. u. bet. 1.2) især om børn: klage; klynke. D&H. Feilb. knirkende, gnaven; klynkende; skranten. den knirkende, gudelige Højtidelighed.Ipsen.LP.125. Barnet er knirkende, fordi det skal have tænder. OrdbS.(sjæll.). (jf. indknirket; dial.) i videre anv.: være skrøbelig; skrante; ogs.: have det smaat; sidde i fattige kaar. OrdbS.(Loll.-Falster). Feilb. jf. knirket (dvs.: skrøbelig, syg). MDL.
- men alrså, ODS, der findes vel også, især hos børn, fro, tilfreds knirken!
3. defintion af knirke i ODS:
3) (jf. gnirke 1.2; l. br. i rigsspr.) som udtr. for gnavenhed, utilfredshed olgn.: gnave; knurre; brumme. *(flere) Der jævnt hen knurre og knærke som Du. Blich.(1833). Suppl.203. D&H. som ytringsverbum (jf. u. bet. 1.2): “Jeg har set i Kirkebogen,” sagde Pastoren, “og Barnet bærer Moderens Navn – Faderen er angivet ubekendt!” – “Hm! Hm!” knirkede Borgmesteren. “Man kender Knebet!” Tandr. K.99. (jf. u. bet. 1.2) især om børn: klage; klynke. D&H. Feilb. knirkende, gnaven; klynkende; skranten. den knirkende, gudelige Højtidelighed.Ipsen.LP.125. Barnet er knirkende, fordi det skal have tænder. OrdbS.(sjæll.). (jf. indknirket; dial.) i videre anv.: være skrøbelig; skrante; ogs.: have det smaat; sidde i fattige kaar. OrdbS.(Loll.-Falster). Feilb. jf. knirket (dvs.: skrøbelig, syg). MDL.
- men alrså, ODS, der findes vel også, især hos børn, fro, tilfreds knirken!
tirsdag den 13. juni 2017
Materiale til tale
til Else Marie i går i selveste Videnskabernes Selskab
med titlen og refrænet
Selskabelighedens videnskab
(fra ODS)
selskabelig, adj. [sælˈsga?bəli] († selskablig. Moth.S115. jf. vAph.(1759).379). adv. -t ell. (l. br.) d. s. (Tode.I.5) ell. (†) -en (vAph.(1772).III). (jf. ty. gesellschaftlich; til Selskab)
1) til Selskab 1 (og 3).
1.1) som angaar, er karakteristisk for omgang (især: af venskabelig, adspredende, underholdende art) mellem mennesker; ogs. om optræden olgn.: som er brugelig blandt ell. passer sig for personer, der omgaas venskabeligt ell. mødes i selskabslivet. naar jeg taler om det selskabelige Liv, saa tænker jeg hverken paa Theatre eller Kaffehuse. Jeg taler om Familier og om sluttede Selskaber. FrSneed.I.430. Gilderne (blev) et Middel . . til selskabelige Sammenkomster. Molb.DH.II.131. (vi stod) paa en meget god selskabelig Fod med hinanden. Krøyer.Er.133. selskabelig Tone.EGad. TT.111. B. besad et overtydet selskabeligt Talent. Kehler.KK.39. som adv. *du bør forsigtig være, | Hvem du selskabelig dig holder til. Tode.I.5. Man lever her meget selskabeligt indbyrdes. VSO. der (kunde) med største Lethed . . føres et i alt Fald selskabeligt set (dvs.: hvad hans position i selskabslivet angik) absolut knusende og fældende Slag mod Manden. Borregaard.VL.II.346. (jf. Selskab 1.3; nu næppe br.) om handling olgn.: som udføres af flere i forening. hvad elsker Ungdommen . . mere end . . Bevægelse og selskabelige Øvelser? Engelst.Nat.178.
1.2) om person: som (p. gr. af sin elskværdige, høflige, dannede optræden, sit livlige væsen osv.) er vel egnet til (venskabelig) omgang med mennesker ell. til at deltage i selskaber, færdes i selskabslivet; ogs. (jf. bet. 2.2): som gerne søger, er interesseret i, omgang med andre mennesker ell. gerne deltager i selskaber. Moth.S115. Alle disse Træk vise os i Jesus en munter og selskabelig Mand. Horreb.II.420. Lidt efter lidt blev han oprømt og selskabelig, og han drak for Selskabs Skyld. Goldschm.II.23. JPJac.I.173.
1.3) (jf. bet. 2.2) overf.; dels (sml. Selskab 1.1 (og 5.3); zool.) om dyr: som søger omgang med andre af samme art, (normalt) lever sammen med andre. Tidsskr.f.Naturvidenskaberne.IV.(1826).209. Den spættede Sæl er meget selskabelig og forekommer ofte . . i Flokke paa indtil et halvt Hundrede Individer. DanmPattedyr.249. undertiden i navne paa dyrearter, som fx.: den selskabelige Høg (Rostramus sociabilis). BøvP.III.279. som adv.: Torsken lever . . selskabeligt i større eller mindre Stimer. Krøyer.II.30. (frynseflagermusen) er selskabeligt anlagt, og sædvanligvis træffes mange sammen. DanmPattedyr. 142. dels (jf. Selskab 1.1 slutn.; bot.) om plante (træ): som vokser i gruppe med andre af samme art; ogs. om selve voksemaaden. selskabelige Bevoxninger eller Skove. CVaupell.S.62. Baade Sukkerrøret og Tagrøret har en Rodstok, der betinger deres selskabelige Voksemaade. MentzO.Pl.147.
2) til Selskab 5: social.
2.1) (nu næppe br.) som angaar, er karakteristisk for ell. staar i forbindelse med, flyder af (individers sammenslutning, liv i) et samfund; samfunds-; ogs.: som passer sig for (individer, der lever i) et samfund. til Selskab 5.1. Menneskets sælskabelige Pligter. Biehl.Haarkl.53 (spottet her, men forsvaret SorøSaml.I.142). de borgerlige eller selskabelige Love. Ew.(1914).III. 110. Af alle selskabelige Dyder er ægte Fædrelandskiærlighed den første. Engelst.Nat. 4. Heib.Pros.III.272. jf. Selskab 5.1 slutn.: den Religion, som sønderriver alle (naturens) selskabelige Baand, er en falsk Religion. PolPhysMag.VIII.544. samt: Erfaringen førte mig an paa, at troe en sælskabelig Foreening imellem Siælen og Legemets Maskine. Agerbech.FL.15. til Selskab 5.3. JSneed. II.114. andre Dyrarter udmærke sig ligesaavel ved særdeles selskabelige Indretninger. NTreschow.Anthropologie.(1803).247.
2.2) (nu sj.) om individ: som lever i (ell. har trang til at leve i) samfund med andre; dels (nu kun m. overgang til bet. 1.2; jf. Selskab 5.1) om mennesker: Mennesket er et selskabeligt Væsen, og som saadant ved mangehaande Baand knyttet til det Almindelige. Engelst.Nat.1. dels (jf. bet. 1.3 samt Selskab 5.3) om dyr. Alle selskabelige Dyr have . . en vis Art af Sprog. Cuvier.Dyrhist.I.77. talem.: Mennesket er et selskabeligt Dyr. NTreschow.Anthropologie.(1803).245. (efter Aristoteles, se Arlaud.57. jf. Holb.Jul.12sc.).
"Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!"
med titlen og refrænet
Selskabelighedens videnskab
(fra ODS)
selskabelig, adj. [sælˈsga?bəli] († selskablig. Moth.S115. jf. vAph.(1759).379). adv. -t ell. (l. br.) d. s. (Tode.I.5) ell. (†) -en (vAph.(1772).III). (jf. ty. gesellschaftlich; til Selskab)
1) til Selskab 1 (og 3).
1.1) som angaar, er karakteristisk for omgang (især: af venskabelig, adspredende, underholdende art) mellem mennesker; ogs. om optræden olgn.: som er brugelig blandt ell. passer sig for personer, der omgaas venskabeligt ell. mødes i selskabslivet. naar jeg taler om det selskabelige Liv, saa tænker jeg hverken paa Theatre eller Kaffehuse. Jeg taler om Familier og om sluttede Selskaber. FrSneed.I.430. Gilderne (blev) et Middel . . til selskabelige Sammenkomster. Molb.DH.II.131. (vi stod) paa en meget god selskabelig Fod med hinanden. Krøyer.Er.133. selskabelig Tone.EGad. TT.111. B. besad et overtydet selskabeligt Talent. Kehler.KK.39. som adv. *du bør forsigtig være, | Hvem du selskabelig dig holder til. Tode.I.5. Man lever her meget selskabeligt indbyrdes. VSO. der (kunde) med største Lethed . . føres et i alt Fald selskabeligt set (dvs.: hvad hans position i selskabslivet angik) absolut knusende og fældende Slag mod Manden. Borregaard.VL.II.346. (jf. Selskab 1.3; nu næppe br.) om handling olgn.: som udføres af flere i forening. hvad elsker Ungdommen . . mere end . . Bevægelse og selskabelige Øvelser? Engelst.Nat.178.
1.2) om person: som (p. gr. af sin elskværdige, høflige, dannede optræden, sit livlige væsen osv.) er vel egnet til (venskabelig) omgang med mennesker ell. til at deltage i selskaber, færdes i selskabslivet; ogs. (jf. bet. 2.2): som gerne søger, er interesseret i, omgang med andre mennesker ell. gerne deltager i selskaber. Moth.S115. Alle disse Træk vise os i Jesus en munter og selskabelig Mand. Horreb.II.420. Lidt efter lidt blev han oprømt og selskabelig, og han drak for Selskabs Skyld. Goldschm.II.23. JPJac.I.173.
1.3) (jf. bet. 2.2) overf.; dels (sml. Selskab 1.1 (og 5.3); zool.) om dyr: som søger omgang med andre af samme art, (normalt) lever sammen med andre. Tidsskr.f.Naturvidenskaberne.IV.(1826).209. Den spættede Sæl er meget selskabelig og forekommer ofte . . i Flokke paa indtil et halvt Hundrede Individer. DanmPattedyr.249. undertiden i navne paa dyrearter, som fx.: den selskabelige Høg (Rostramus sociabilis). BøvP.III.279. som adv.: Torsken lever . . selskabeligt i større eller mindre Stimer. Krøyer.II.30. (frynseflagermusen) er selskabeligt anlagt, og sædvanligvis træffes mange sammen. DanmPattedyr. 142. dels (jf. Selskab 1.1 slutn.; bot.) om plante (træ): som vokser i gruppe med andre af samme art; ogs. om selve voksemaaden. selskabelige Bevoxninger eller Skove. CVaupell.S.62. Baade Sukkerrøret og Tagrøret har en Rodstok, der betinger deres selskabelige Voksemaade. MentzO.Pl.147.
2) til Selskab 5: social.
2.1) (nu næppe br.) som angaar, er karakteristisk for ell. staar i forbindelse med, flyder af (individers sammenslutning, liv i) et samfund; samfunds-; ogs.: som passer sig for (individer, der lever i) et samfund. til Selskab 5.1. Menneskets sælskabelige Pligter. Biehl.Haarkl.53 (spottet her, men forsvaret SorøSaml.I.142). de borgerlige eller selskabelige Love. Ew.(1914).III. 110. Af alle selskabelige Dyder er ægte Fædrelandskiærlighed den første. Engelst.Nat. 4. Heib.Pros.III.272. jf. Selskab 5.1 slutn.: den Religion, som sønderriver alle (naturens) selskabelige Baand, er en falsk Religion. PolPhysMag.VIII.544. samt: Erfaringen førte mig an paa, at troe en sælskabelig Foreening imellem Siælen og Legemets Maskine. Agerbech.FL.15. til Selskab 5.3. JSneed. II.114. andre Dyrarter udmærke sig ligesaavel ved særdeles selskabelige Indretninger. NTreschow.Anthropologie.(1803).247.
2.2) (nu sj.) om individ: som lever i (ell. har trang til at leve i) samfund med andre; dels (nu kun m. overgang til bet. 1.2; jf. Selskab 5.1) om mennesker: Mennesket er et selskabeligt Væsen, og som saadant ved mangehaande Baand knyttet til det Almindelige. Engelst.Nat.1. dels (jf. bet. 1.3 samt Selskab 5.3) om dyr. Alle selskabelige Dyr have . . en vis Art af Sprog. Cuvier.Dyrhist.I.77. talem.: Mennesket er et selskabeligt Dyr. NTreschow.Anthropologie.(1803).245. (efter Aristoteles, se Arlaud.57. jf. Holb.Jul.12sc.).
fra ODS bind 18, 1939
(fra Diderots og D'Alemberts Encycklopédie, leksikonartiklen om "amitié", venskab, skrevet af Diderot og Yvon)
"Friendship is nothing other than the practice of maintaining a decent and pleasant commerce with someone . Is friendship no more than that? Friendship
, it will be said, is not limited to those terms; it goes beyond those
narrow boundaries. But those who make this observation do not consider
that two people do not, without being friends, maintain a connection
that has nothing incorrect about it and that gives them reciprocal
pleasure. The commerce that we may have with men involves either the
mind or the heart. The pure commerce of the mind is called acquaintance ; the commerce in which the heart takes an interest because of the pleasure it derives from it is friendship . I see no idea more accurate and more suitable for explaining all that friendship is in itself and likewise all its properties.
It is in this distinguished from charity, which is a disposition to do good to all: friendship
is only due to those with whom one currently has commerce. The human
species, taken in general, is too vast for it to be in a position to
have commerce with each of us or for each of us to have such with it. Friendship
assumes charity, at least natural charity, but it adds a custom of
personal connection that makes a pleasure of mutual commerce between two
people.
(...)
Through the reflections that we have expounded, an important maxim on the subject of friendship will be clarified, namely, that friendship should find or establish equality between friends: [in Latin] friendship either finds or creates equals
. So a monarch cannot have friends? To have any, he must seek them
among other monarchs or give to his other friends a character that is on
an equal footing with sovereign power? Here is the genuine sense of the
conventional maxim.
It is that, in regard to the matters that friendship shapes, there must be between the two friends a freedom in feeling and language great enough that neither one of the two is superior nor the other inferior. Equality must be found on one side and the other in the pleasantness of commerce in friendship . This pleasantness consists in offering to each other their thoughts, tastes, doubts, problems, but always within the sphere of the character of friendship that is established.
Friendship does not imply more equality than blood relation. The relation between relatives of very different ranks does not allow for a certain familiarity. The reply of a ruler to a lord who showed him the equestrian statue of a hero, their common ancestor, is known: The one who is below [the horse] is yours; the one who is above [the rider] is mine . It is that the air of familiarity is not suitable to the respect due to the rank of the ruler, and these are considerations that, in friendship, as in kinship, must not be overlooked. (X)
*The ancients divinized friendship , but it does not appear that she had temples and altars of stone like other divinities, and I am not too annoyed about it. Although time has not preserved any of her images for us, Lilio Geraldi claims, in his work on the gods of paganism, that she was sculpted in the form of a girl with nothing on her head, dressed in a coarse outfit, with her breast uncovered as far the spot of the heart, where she put her hand, clasping a bare elm on the other side. This last idea seems sublime to me."
(fra Grundtvigs "Den signede dag med fryd vi ser")It is that, in regard to the matters that friendship shapes, there must be between the two friends a freedom in feeling and language great enough that neither one of the two is superior nor the other inferior. Equality must be found on one side and the other in the pleasantness of commerce in friendship . This pleasantness consists in offering to each other their thoughts, tastes, doubts, problems, but always within the sphere of the character of friendship that is established.
Friendship does not imply more equality than blood relation. The relation between relatives of very different ranks does not allow for a certain familiarity. The reply of a ruler to a lord who showed him the equestrian statue of a hero, their common ancestor, is known: The one who is below [the horse] is yours; the one who is above [the rider] is mine . It is that the air of familiarity is not suitable to the respect due to the rank of the ruler, and these are considerations that, in friendship, as in kinship, must not be overlooked. (X)
*The ancients divinized friendship , but it does not appear that she had temples and altars of stone like other divinities, and I am not too annoyed about it. Although time has not preserved any of her images for us, Lilio Geraldi claims, in his work on the gods of paganism, that she was sculpted in the form of a girl with nothing on her head, dressed in a coarse outfit, with her breast uncovered as far the spot of the heart, where she put her hand, clasping a bare elm on the other side. This last idea seems sublime to me."
"Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!"
onsdag den 24. februar 2016
Idiomresearch
1.3) bet. 1.(1-)2 i særlige udtryk for samtidig, mere ell. mindre tæt samlet optræden ell. (uegl.) for fællesskab, (fuldkommen, lydig) enighed
m. h. t. optræden, meninger olgn. (ofte med forestilling om, at man
(trods en vis ulyst) ikke bryder ud af sit parti, svigter en pligt, et
program osv.). Childe Harold er ene. Han har lært, at han mindst af Alt er skikket til at gaae i Trop med andre Mennesker. Brandes.NE.424. især i forb. følge (CMøll.PF.275. KLars.PT.21. SophClauss.P.123. Feilb. LollO.) ell. (navnlig tidligere, ogs. spec. ⚔) holde trop (med), (jf. ty. beim trupp halten) (under
march, ridt) holde sin rette plads i en trop, et geled; ogs.: holde
fodslag, trit (jf. Mil TeknO. VSO. MO. LollO.); ofte mere ell. mindre
uegl.: ikke sakke bagud; ikke vige ud; følge (helt, lydigt, trofast)
med sine (parti)fæller olgn.; tidligere ogs.: holde stand. Moth.T190. Hvor vill hand løbe hen. Hand har jo sit faste Gods. Hand skal nok holde Trop. Holb.HP.III.2.
Nu er der intet videre ved at giøre, jeg maae holde Trop hos ham; vi
ere fra een Bye; jeg har spiist hans Brød; jeg holder af ham. Biehl.DQ.IV.9. Ploug.VV. I.22.
Alt, hvad de gjorde for at trække den sørgelige Afskedsstund ud, hjalp
imidlertid ikke, de maatte følge Trop, da hele det øvrige Selskab
rejste sig. CMøll.PF.275. indtil dette Punkt fulgte jeg ganske Trop med de øvrige, – men her brød jeg ud. SvLa. KN.5. Nede paa Gaden vilde han tage en Droske for at spare hende at gaa hurtigt; men hun vilde holde Trop med ham. KLars. MH.13. jf. Fod sp. 6413ff.: *Dannemænd (skal) | Holde i Fare Trop og Fod. Grundtv. PS.VI.81. (jf. holde trit u. Trit 4.2; sj.) om ting: det er ikke rimeligt, at Eders (dvs.: Holbergs) Comedier . . kunne holde Trop (dvs.: maale sig) med den artigste Nations Productioner. Hrz.Lyr.II.223. slaa trop (med), (jf. slaa følge med u. II. Følge 1, III. slaa 18; sj.) følge med, efterfølge (m. h. t. en vis adfærd olgn.). Frøkenen (var) forvirret . . over, hendes unge Veninde slog Trop med de andre Grinebidere (der lo ad hendes uheld). CMøll.F.47. som obj. for slutte (se ogs. flg. bet.-gruppe), spec.: 1. slutte troppen, (jf. II. slutte 4.2) udgøre den bageste del af, være den sidste i en trop, en flok, en gruppe; ogs.: slutte (II.2.5) sig til en vis gruppe (som den sidste); ofte uegl., som udtryk for fællesskab m. h. t. adfærd olgn. Børnene gaar Par for Par og Skole-Mesteren slutter Troppen. Holb.Jul.12sc. Hans Thomessøn . . slutter Troppen (af reformationssalmister). Nyerup Rahb.I.192. Om Foråret fik to af mine mindre Sødskende Tyfus, siden min ældste Søster . . I Midsommeren sluttede jeg Troppen. Hjort.KritLit.II.XVIII. JTJensen &MGoldschmidt.Lat.-da.Ordbog.I.(1881).119. 2. slutte trop (med), (jf. II. slutte 2.5 slutn.) slutte sig til, slaa følge med en ell. flere, ofte spec. til dadelværdig adfærd. den objektive sagkundskab slutter trop med . . denne (kritikertype). Kentaur.1934.Dec.30.sp.2. GSchütte.FL.95. i forb. m. attrib. (part.) adj., som udtryk for tæt (fast) sammenslutning, ofte m. præp., i forb. som (i) samlet (EBertels.MH.178. jf. samle 4.4), sluttet trop (Schand.SD.122. Pol.10/31940.2.sp.6. jf. foreg. bet.-gruppe og II. slutte 9.4) olgn. (krigerne) rykkede frem i tæt Trop. Elkjær. RK.207. (l. br.) jf. sprede 5.4: I spredt Trop vandrede man ned til polyteknisk Læreanstalt. JVJens.D.104.
mandag den 10. juni 2013
klagende; sørgelig; sentimentalt bevæget; rørende
Jeg gisner, at mit gisp er et gidsel ved navn Gisele, ak!
den daherskende Modesmag i Poesien . . var elegisk, og fordrede et vist sentimentalt Klynkeri over sin Tilstand. Oehl.Er.I. 136. der er Dem, som drikke sig ind i en rørende, elegisk Stemning, blive sentimentale, flæbende og fælde Taarer. CLange.NF.60. Kidde.AE.I.155. Det er betegnende, at det Ord Ak, der paa Tysk lyder muntert, paa Dansk meget tidligt faar en elegisk Klang. VilhAnd.AO.III.235.
den daherskende Modesmag i Poesien . . var elegisk, og fordrede et vist sentimentalt Klynkeri over sin Tilstand. Oehl.Er.I. 136. der er Dem, som drikke sig ind i en rørende, elegisk Stemning, blive sentimentale, flæbende og fælde Taarer. CLange.NF.60. Kidde.AE.I.155. Det er betegnende, at det Ord Ak, der paa Tysk lyder muntert, paa Dansk meget tidligt faar en elegisk Klang. VilhAnd.AO.III.235.
onsdag den 23. februar 2011
snealdrende (tillæg, ODS)
snebenævnt
snebygget
snedelig
snedobbelt
snefarvet
snehed
sneklang
sneklædt
snekulørt
snekønnet
snelig
sneløbende
snerislende
snesindet
snestående
snetegnet
snetidig
snetonende
snetydig
snebygget
snedelig
snedobbelt
snefarvet
snehed
sneklang
sneklædt
snekulørt
snekønnet
snelig
sneløbende
snerislende
snesindet
snestående
snetegnet
snetidig
snetonende
snetydig
tirsdag den 16. november 2010
Fordi chokolade-specier smager lige så godt som de lyder - og betyder
Specie (iflg. ODS)
(...)
2) (jf. ogs. bet. 5; nu især fagl. (apot.) ell. foræld.) m. særlig anv. om stof, vare olgn. af en vis art; varesort; (plante)stof til særlig brug; spec. om (plante)stof anvendt som (del af) lægemiddel ell. som krydderi (jf. Speceri 1). det døde Legeme (er) i en Svede-Dug indviklet, og med Mastix og andre Specier, som Fordervelse forhindrer, balsameret. Pflug.DP.620. de 4re Species, Franske, Spanske, Portugiske og Rhinske Viine. Pl.1/61726. Species og Urtetheer bestaae af fiinskaarne Rødder, Urter, Blomster, Frøearter o. s. v. Tychsen.A.II.610. Tillavningen af en Salve ved at stege en Gaas, fyldt med adskillige Species. Molb.(Harp.M. 39). Species, farmaceutisk Betegnelse for Urteblandinger, “Teer”. VareL.4793. jf. folkelige benævnelser paa lægemidler (urteblandinger) som Specie-bitter, -draaber, -frø (til dels opfattet som hørende til bet. 4.2; jf. KNyrop.SVS.33). FolkLægem.I.61.III. 101. Feilb. (foræld.:) I 1726 fik (Kbh.) Eneret paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og Tobak. HistMKbh. I.29. EHolm.DH.1720-1814.I.442.
(...)
4.2) (foræld.) om mønt ell. pengeværdi efter den u. bet. 4.1 nævnte angivelse: speciemønt, -stykke (mods. seddelpenge, skillemønt, kurantmønt; jf. JBaden.FrO.); spec.: speciedaler. (forkortet Sp.). Spesie . . kaldes Rîgsmynt. Moth. Conv.S294. disse Speciers Udmøntning. Cit. 1791.(Wilcke.S.79). Kongen har bifaldet, at der ved de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species. Bek.11/1 1819. det klang ideligt paa (spille-) Bordene med Specier og andre Sølvpenge. Ing.L.I.68. Øinene udspiledes og bleve saa store som to fuldvægtige Specier. Bagger.BrL.121. 5 Frank er omtrent en Species. HCAnd.BC.I.175. Benævnelsen Species . . skal bortfalde, og denne Mynt for Fremtiden benævnes Dobbeltrigsdaler og udmyntes som 2 Rigsdaler. Bek.10/2 1854.§1. en Species; i daglig Tale altid en Specie. VSO. Schand.FrProv.96. Wilcke.S.55. 58 ofl. Min Daabsskilling bestod i en “Specie” = 4 Kroner. AarbKbhAmt.1930.54. Feilb. jf.: *For femten doppelt Specier omtrent | (I vore Penge fiorten hundred Daler) | Forraadte Judas Christus (jf. Matth.26.15). Bagges.V.183. (jf. Husmands-, Kobber-, Ladegaardsspecie; spøg., dial.) især i ssgr., om mønt af ringe værdi, større kobbermønt, femøre olgn. FrGrundtv.LK.280. En toskilling kaldes i omegnen af Århus en Hasle specie. Krist.Ordspr.511. Feilb.
5) (til bet. 2; nu alm. følt som hørende til bet. 4.2, idet kagen i form kan minde om mønten en specie(daler); bag.) navn paa en slags (oftest: runde, flade) smaakager; egl. i forb. fire (ell. tre) specier, om kager, i hvis dej der er fire (ell. tre) lige store dele smør, mel, sukker (og mandler); speciekage. Mangor.Kogeb.189. SofieHorten.Kagebog.(1910).35. jf. Fire-, Tre-Specier. NutidsMad.2(1936).325.
- efter en dag med redaktørchikane og pensionsrådgivning ...
(...)
2) (jf. ogs. bet. 5; nu især fagl. (apot.) ell. foræld.) m. særlig anv. om stof, vare olgn. af en vis art; varesort; (plante)stof til særlig brug; spec. om (plante)stof anvendt som (del af) lægemiddel ell. som krydderi (jf. Speceri 1). det døde Legeme (er) i en Svede-Dug indviklet, og med Mastix og andre Specier, som Fordervelse forhindrer, balsameret. Pflug.DP.620. de 4re Species, Franske, Spanske, Portugiske og Rhinske Viine. Pl.1/61726. Species og Urtetheer bestaae af fiinskaarne Rødder, Urter, Blomster, Frøearter o. s. v. Tychsen.A.II.610. Tillavningen af en Salve ved at stege en Gaas, fyldt med adskillige Species. Molb.(Harp.M. 39). Species, farmaceutisk Betegnelse for Urteblandinger, “Teer”. VareL.4793. jf. folkelige benævnelser paa lægemidler (urteblandinger) som Specie-bitter, -draaber, -frø (til dels opfattet som hørende til bet. 4.2; jf. KNyrop.SVS.33). FolkLægem.I.61.III. 101. Feilb. (foræld.:) I 1726 fik (Kbh.) Eneret paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og Tobak. HistMKbh. I.29. EHolm.DH.1720-1814.I.442.
(...)
4.2) (foræld.) om mønt ell. pengeværdi efter den u. bet. 4.1 nævnte angivelse: speciemønt, -stykke (mods. seddelpenge, skillemønt, kurantmønt; jf. JBaden.FrO.); spec.: speciedaler. (forkortet Sp.). Spesie . . kaldes Rîgsmynt. Moth. Conv.S294. disse Speciers Udmøntning. Cit. 1791.(Wilcke.S.79). Kongen har bifaldet, at der ved de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species. Bek.11/1 1819. det klang ideligt paa (spille-) Bordene med Specier og andre Sølvpenge. Ing.L.I.68. Øinene udspiledes og bleve saa store som to fuldvægtige Specier. Bagger.BrL.121. 5 Frank er omtrent en Species. HCAnd.BC.I.175. Benævnelsen Species . . skal bortfalde, og denne Mynt for Fremtiden benævnes Dobbeltrigsdaler og udmyntes som 2 Rigsdaler. Bek.10/2 1854.§1. en Species; i daglig Tale altid en Specie. VSO. Schand.FrProv.96. Wilcke.S.55. 58 ofl. Min Daabsskilling bestod i en “Specie” = 4 Kroner. AarbKbhAmt.1930.54. Feilb. jf.: *For femten doppelt Specier omtrent | (I vore Penge fiorten hundred Daler) | Forraadte Judas Christus (jf. Matth.26.15). Bagges.V.183. (jf. Husmands-, Kobber-, Ladegaardsspecie; spøg., dial.) især i ssgr., om mønt af ringe værdi, større kobbermønt, femøre olgn. FrGrundtv.LK.280. En toskilling kaldes i omegnen af Århus en Hasle specie. Krist.Ordspr.511. Feilb.
5) (til bet. 2; nu alm. følt som hørende til bet. 4.2, idet kagen i form kan minde om mønten en specie(daler); bag.) navn paa en slags (oftest: runde, flade) smaakager; egl. i forb. fire (ell. tre) specier, om kager, i hvis dej der er fire (ell. tre) lige store dele smør, mel, sukker (og mandler); speciekage. Mangor.Kogeb.189. SofieHorten.Kagebog.(1910).35. jf. Fire-, Tre-Specier. NutidsMad.2(1936).325.
- efter en dag med redaktørchikane og pensionsrådgivning ...
torsdag den 18. februar 2010
grim grimmere grimet
I en anmeldelse til Ekko af Nicolas Windings film Valhalla Rising kalder jeg filmen(s første kvarter kun) for "en fuldt overbevisende vikinge-samurai-film, grimet og pågående brutal (...)" - min filmredaktør rettede så "grimet" til "snavset" med kommentaren "Er det det engelske ord for snavset, du bruger her. Jeg foreslår, at du skriver det på dansk". Men 'grimet' er et godt, gammelt, kærnedansk ord, der, som ODS formulerer det, betyder: "som har sorte (snavs)streger ell. strimer i ansigtet; sort, sværtet el. snavset (i ansigtet); ogs.: sortsmudset" (perfekt citat af Grundtvig er inkluderet: "den grimede Giæst, med samt hans lappede og skidne Bonde-Trøie"). Så - no fucking way!
Abonner på:
Opslag (Atom)
