mandag den 21. maj 2018

Forelskelse gør blændende

Jeg identificerer mig meget intenst med Rune Gades fine og kloge OG dobbelt forelskede artikel "Kiss me with the hollow of your mouth - imagine falling in love with Stense Andrea Lind-Valdan", også jeg har forelsket mig videre fra værk til kunstner - klip:

"Am I the blind man? To an art historian it is part of the profession to look and to think about looking, and with this profession the complexities and challenges of different blindnesses become all the more visible and evident. I find myself looking at Andrea’s images as part of my profession. Before we meet, I know her through her images. I not only look at them, I find myself drawn to them in a way I rarely experience. What is the attraction, the fascination, of these images? If it is a fascination I experience before them, am I not exactly at the risk of being “blinded” by them? The Latin meaning of fascinare is “to put under a spell” or “to bewitch”. Am I even allowed to speak (as a professional art historian) if I am under a spell? Or does it disqualify me that I am now “blinded” by her images"

fredag den 18. maj 2018

Hovedværk-Hovsa'et uddybet

1. afsnit + udgået 2. afsnit af min anmeldelse i dag af Simon Grotrians Mit nøgne hjerte:


"En speciel luftspejling fremkaldt af bandsat produktive, stabilt overlegne digtere er Hovedværk-Hovsa’et: Hovsa, hvor akkurat denne samling er lige den markante grad mere fremragende eller bare på én eller anden kvalificeret måde særligere end det sædvanlige, årlige eller halvårlige højkvalitetsprodukt.
  Jeg har helt sikkert selv gjort mig skyldig i den slags hovsa’er, men selvfølgelig mestendels iagttaget fænomenet hos kolleger; jeg kan fx henvise til Erik Skyum-Nielsen Information-anmeldelser af Peter Laugesen gennem en menneskealder, hvor han også opererer med mellemværk-hovsa’er og om ikke makværk-, så sjuskeværk-hovsa’et."

torsdag den 17. maj 2018

Søges: Skt Bernhard-syndikalisme

Jeg diskuterer civiliseret Mads Brüggers film Skt Bernhard Syndikatet, som jeg gav 2 stjerner i Ekko, med Eini Carina, der gav 4 hjerter i Politiken på Ak 24syv-link HER -

ud af anmeldelsen røg desværre midterdelen af denne passage:

"Det har forekommet alt for oplagt, at den ene chef for Radio 24syv, Brügger, manden bag flere originale dokumentarfilm, instruerede kanalens to største stjerner, Bruun og Cilius, mændene bag Den korte radioavis (nu weekendavis). Man har så valgt – for nu at bruge en Walter & Carlo-analogi – at gå Kampen om den røde ko-vejen frem for Op på fars hat-ruten; det vil sige i stedet for at agere radio-personarene, journalist-primadonnaen Kirsten Birgit og oppasseren Rasmus, optræder komikerparret i splinternye, selvstændige roller (som til gengæld er opkaldt efter dem selv)."  
-->

tirsdag den 15. maj 2018

Kirkeby boede også herude, vist henne ved biblioteket

Millionærvillaerne
herude
er blinde som stære
for de uskyldsrene og
diabolske -
diabolske
FORDI uskyldsrene -
tryllekredse, jeg
indtegner dem i,
når jeg dagligt som
natligt forbivandrer
deres kridhvidt
kalkede facader -
historicisme eller
funkis, det er samme
spøgelsesstøbning -
MED
VOGNEN
MED
BARNET

søndag den 13. maj 2018

PL, alive, om PK, gone























On the cover, men set og kopieret på nettet

Og på link HER, til allerallersidst, læser PL digtet op på statsfjernsyn 

fredag den 11. maj 2018

Mesterværket 2 digte

Kirkeby er en fin og vigtig digter også, en betydeligt cool pioner-popdigter (se citatet fra debutbogen nedenfor) og siden skævt og skønt notat-sitrende, og så har han skrevet et enkelt mesterværk, og 1 er jo nok:, 2 digte, 1973, to henrevet overfladiske, farve-trippende, i staver faldende bestirringer - organiseret som montager/travellings - af rum/landskaber/kulisser, det andet digt begynder sådan her:

"fluer om generalens smukke hovedkvarter
i middagstimen vendte støvede patrouiller hjem i disen
de døde lagdes i værelser med blomstrende tapeter
her er et hvor margueritter og tulipaner ustandseligt danner triste kranse
et andet hvor mikkeldags tusindfryd i blide lysblå og olivengrønne farver fletter sig sammen til store sørgmodige hjerter
længere henne ad gangen et værelse roser triste røde roser og blågrønne blade og sammenfiltrede ranker med torne
et værelse er fyldt med bitter frugt her er frugter med blødt kød og hårde skaller med prikker og torne
sørgmodigt er værelset med de blå grønne og hvidlige farver der skifter for vinden
i forårets kolde farver kæmper anemonen sig frem og dækker hele væggen
de befriede en kattekilling fra nedløbsrøret
udenfor vinduet vender mågerne tilbage fra havet i store flokke
en nøgen ung mand ligger halvt oprejst i sengen og ser drømmende hen for sig
havde havde trukket sig tilbage selv om bølgerne stadig rullede frem og havde efterladt småpytter mellem kalkklipperne der spejlede de hærhgede kalkklinter og byens huse øverst i soldisen
en mand læner sig ud af vinduet og ser ned på terrassen
en kvinde lå på en havebænk hovedet er bøjet op ad armlænet og brysterne flader ud til store utydelige cirkler de bøjede ben ligger det ene over det andet så det ser du som hun løber
skodderne er slået for og i et værelses tusmørke lå en kvinde i sort chiffon med delikate mønstre"

Billedresultat for kirkeby 2 digte

Kirkebycovers, top 10

(de fleste fundet på Asger Schancks generøse Facebook-profil, hvor en noget nær komplet samling er udstillet (helt komplet hvad angår omslag til AS's egne forlag, Swing og Bebop (hvortil PK skabte SAMTLIGE omslag))

1.



















2.



















3.



















4.



















5.



















6.



















7.



















8.



















9.


10.


PK om PL - PL om PK

- fra Per Kirkebys tale for Peter Laugesen ved overrækkelsen af Akademiets Store Pris 1992 (optrykt i Fisters klummer, 1995), et lille stykke inde:

"En af mine egne personlige begrundelser for at sidde i Aakademiet har været at Peter Laugesen skulle have den store klat. Nu lykkedes det. Det er mere mit problem end hans. Den hellige mand fra Århus kan under alle omstændigheder bruge pengene. Selv har jeg dog ikke mistet modet. Først pg fremmest var der Peter, men der er andre raske piger og drenge lige i hælene. Jeg syntes Peter har måttet vente for længe, men nu ser jeg til min overraskelse at de unge mennesker også rigeligt når de halvtreds før det muligvis bliver deres tur. Og så har vi balladen. Nu er jeg jo heller ikke det yngste medlem mere.
  Nu er mit tiårige "Karthago" taget fra mig. Og Peter er blevet halvtreds. Så er det godt med lidt udmærkelse. Det kan beskytte mod: Nøjsomhedens koldsved, den flakse visdoms skægstubbe.
  Peter Laugesen og jeg kommer fra det samme sted: det store brud i begyndelsen af tresserne, som jeg emner man bedst kan betegne med udtrykket "minimalismen". Det var et brud, en voldsom oprydning, en rien dugen væk med hele den opulente opdækning af fornemt tingel-tangel og videre til afslibning af bordpladen selv og gulvaafhøvling. Det var lystige og hårde tider, hvor man kunne få frost i tommelfingeren af at vente på Malevich. En udfrielse af en butik hvor tilbuddene var tomme bevægelser og gestiske vrinsk og udslidte metaforer. Vi måtte af med al lortet og finde tilbage til det sted hvor det var elementært og virkeligt."

- Fra Peter Laugesens mini-monografi Maleren Per Kirkeby, 1987-88 med den indre, egentlige titel "Anders And i Grand Canyon"- det bedste der er skrevet om PK, inkl. alle tunge, forgrublede monografier - begyndelsen:

"I 50'erne var der vild debat om tegneserier. Kultiverede mennesker tog afstand fra dem som analfabetiserende og voldelige. De blev ikke særlig effektivt forsvaret i den offentlige debat, som jo for det meste føres netop af kultiverede mennesker.

Det var i det hele taget en underlig tid. Kulturen var under forandring, myten om en evig progressiv modernitet var ved at miste sit ideologiske fundament., og det blev af konservative mennesker opfattet som en trussel. Truslen fik, i den kunstneriske debat, mærkelige ansigter

Ned med Morten Korch f.eks., eller ud med Skipper Skræk.

Geologen Per Kirkeby kom ind i kunsten omkring 1960 med en opfattelse af historien som en betydeligt større og dybere lagkage. For ham omfattede den osse forfaldet og entropien, forstening og mærkelige bortfald af arter. Ingen speciel grund til at gå i panik over, at et kultiveret og ekspansivt borgerligt livssyn med nogen få hundrede år på bagen nu syntes at gå sin opløsning i møde i en bølge af adfærds- og udtryksformer, der fik det nedsættende stempel "pop" klasket på sig.

Pop kunne være positivt. En måde at forholde sig til den øjeblikkelige virkelighed på.

Action-painting, maleri som kropslig handling, afsætning af spor. Lærredet ned på gulvet. Kør på det med motorcykel. Bor hul i dåserne og dryp skrift af farver. Popkunst, accept af den givne virkelighed som tegn, der kan læses. En konkret poesi, der markerer afslutningen af modernismen som progressiv ideologi. Happening, tingene sker samtidig og glider sammen i nye former, der vanskeligt lader sig indordne i de etablerede kategorier. Minimal kunst, koncentration om basisformer, krystaller, entropiske, økologiske og geologiske monumenter. Bevidsthedsarkæologi. Serie. Krystal. Struktur. Altsammen noget, der foregik på en gang, samtidig med at det monolitiske politiske system krakelerede og nye folkelige bevægelser, værre end tegneserier, pludselig erobrede massemedierne. Atomkampagnen.

Hele vejen gennem 1960'erne var det een bevægelse, men omkring 1970spaltedes den. Peter Louis-Jensens Hjardemål Kirke skulptur var et af de klare tegn her i landet. Kunst som politisk eller æstetisk aktion. Kunst som aktion i det hele taget, eller kunst som proces.

Entropien, forandringen, forfaldet - spildet, afgrænsningen og dødeligheden som den amerikanske digter Charles Olson formulerede det - er handlingen i Kirkebys værk. Han er ikke ekspressionist. Han gør det modsatte af Jorn og Munch som han ellers er sat i forbindelse med. Han arbejder med spor af af kroppens personlige væren til stede i maleriet som handling, men dynger i den grad tegnene oven på hinanden at han sletter den ekspressive illusion i et entropisk kaos, for så at åbne en aflæselig, men tom dimension, der så godt som altid forholder sig til romantikken."

Billedresultat for fisters klummer

torsdag den 10. maj 2018

Kritikeren Kirkeby top 3

(vigtigste og dvs. MEGET vigtige tekster for mig)

1. Talen til Peter Laugesens ved overrækkelsen af Akademiets Store Pris (prøver lige at finde citat) - skelsættende og bare bedste portræt af yndlingsdigter!

2. Anmeldelsen i et 70'er-nummer af Kritik (i en flyttekasser) af Tegneserier - en ekspansions historie - bedste, mest oplivende stykke ideologikritik-kritik

3. Dette afsnit fra bogen om Turner, 1992- bedste Dickens-pointe, central for mit speciale

"Shade and Darkness

I Dickens' verden er alle de engelske borgere forrykte pletter, de er rene Rorschrach-tests. der er sodpartikler og tåge, og i rendestenens pløre og lortevand der føder vældige dinosaurer som pruster og vralter ned gennem gaderne. Som dampskibe og damplokomotiver vokser ud af hvirvlerne og kommer brusende i Turnes billeder.
Disse underverdens-syn af den absolut normale verden, hverdag, blev genereret af de mest normale "tilfældigheder". Dickens skrev føljetoner i de almindelige tidsskrifter og Turner ferniserede sine billeder til salonen. "

Billedresultat for turner shade and darkness

(Turner-maleriet af samme navn)

Yndlings-Kirkeby-bog / yndlings-Kirkeby-tekst

Bog:

Billedforklaringer, Borgen Forlag, 1968
Billedresultat for kirkeby billedforklaringer

Tekst (fra samme bog - skrevet oven på Kirkeby-dis af Niels Barfoed i Vindrosen detournement-agtigt):

JEG ER EKLEKTIKER. MANIFEST

Jeg tager andres ting - i videste forstand . Jeg benytter mig af materialemylder, jeg lavetr mit eget system, jeg har mine egne modeller. Jeg plukker ud og samler - og udvælger. Mit system, der er et ægte system, konstitueres af private forkærligheder og kurisosumagtige sætinteresser og i hvert tilfælde noget mystisk. Jeg er romantisk og aristokratisk. Min kunst handler om kunst. Jeg skriver og maler på samme måde. Og jeg bruger kun mine egne modeller.

Per (1938-2018) var flygtet/ fra kærligheden// men

De 2 første digte i Per Kirkebys debutbog Per Kirkeby Litt., 1965 (fra afsnittet "Kærligheden"):

HAN TROEDE IKKE PÅ KÆRLIGHEDEN
Der var et skær af
uvirkelighed
over den sommer
hvor Per var flygtet
fra kærligheden

men den lærte ham
hvad
der var meningen med livet.

DEN FØRSTE NAT
Per
sagde hun bønligt
- Fortæl mig
Alt
Måske er der et spor
jeg kan forfølge
når jeg vender tilbage

- den sidste tekst (fra afsnittet "Billedkommentarer"):

4.
Dette billede står  ikke i noget forhold til
illusionen. dette er anekdotisk med videre.
Grundlaget er the Elisabeth story: En
vogn standser og en mand siger: Und-
skyld, men du har vist langt at gå hjem.
Men det er næsten druknet. Nu er det to
tusmørkemennesker og en vogn. The
human car. det er stort og isoleret, uden
sideordnet eller parallelle motiver, et
hjørne af tidligere billeder. Det er billedet.



. gengudgivelsen 2001 med egenhændigt nyt cover

tirsdag den 8. maj 2018

Livsvisdom fra far til søn i elevatoren på Svanemøllen Station ved 14-tiden

Vi ruller
til vi raller
i de samme riller,
det er vores roller

mandag den 7. maj 2018

søndag den 6. maj 2018

Rimnødsignal

Kom hid, siger denne litterære søulk
med denne laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange
absolut prælitterære kø af hulk