tirsdag den 28. juli 2015

Bjørn tager sin Thorup på

Gladiators nye hjemmeside har en sommerserie kørende, hvor deres forfattere (selvom ingen forlag længere, på godt og ondt, har/ejer forfattere) fortæller og fotograferer, hvad de læser denne sommer (og lige om lidt er du på) - og i dag er det Bjørn Rasmussen, der har kreeret den fineste nummerede Kirsten Thorup-idyl):

Bjoern_Rasmussen_Kirsten_Thorup


""
1. hunden glammer vi plukker ham 
2. de gule vinder
3. jeg kan se et dannebrogvimpel ud af hvert vindue
4. jeg har den vildeste koger på 
5. og fjorten strudse
6. kan du kun li dig selv   
7. verden har kogt nu
8. jeg smadrer bankdamens hoved med et glas oliven
9. med mandler









    
10.Og nordeamanden smiler
11. alle har blåt tøj på   
12. se mig spise en hel tarm
13. forinden skal jeg dø  
14. og alle blomsterne er gule.
15. hun tog en lang skovl og begyndte at grave. 
16. det spil
”"

(det mest klassiske af forlæggene fra Love from Trieste, 1969:

"GÅ IKKE OVER SPORET DER KOMMER TOG

1. I en forretning hvor alt kan spises.
2. Og kirsebærtræerne er ikke kirsebærtræer.
3. Men landskabet er nærværende.
4. Spejle. Kinesiske skærmbrætter.
5. Jeg har tøj på.
6. Musikken bevæger sig.
7. Prøveværelserne, er fulde af sne.
8. Stemmerne er fulde af medlidenhed.
9. På den anden side af dørene kører toget.
10. Tivolitoget.
11. Alt kan spises.
12. Vejen ender der er en skrænt.
13. Og klokkeblomster.
14. Åh gud hvor er vi allesammen smukke. ")

Den vage madanmelder

- fra The Office-skuespiller/manusforfatter og billedløs billedbogsforfatter B.J. Novaks novelle/kortprosasamling One More Thing

The Vague Restaurant Critic

""More satisfying than a candy bar, but less satisfying than love," wrote the vague restaurant critic in his debut review.
  "This is not helpful at all," mumured his readers to themselves, meaning no harm as they went elsewhere to find information more like what they had been looking for.
  Before the vague restaurant critic could write a second review he was fired.
  A couple of weeks more and he might have caught on. He might have developed a following beyond the world of the traditional resaturant review readers for what he was doing, for the statement he was trying to make - about criticism, about restaurants, about our expectations in life on a larger level.
  But he was fired before any of that could happen.
  If it ever was going to happen.
  He didn't care. He knew what he did.

But he kind of did care. He wished other people knew what he did, too."

mandag den 27. juli 2015

Vor tids ikke-valgte sherif (OG FEDE BY)

Jacob Haugaards kampagneleder Paul Smith, der bag kulisserne hviskede også YH i øret, har gjort opmærksom på de oplagte ligheder mellem Yahyas Hassans folketings-kampagne og Hunter S. Thompsons kampagne for at blive sherif i Aspen i 1970:

 
 (Freak Power political poster created by artist Tom Benton with Thompson)

His tentative platform set forth six points, including :
  • "Rip up all city streets with jackhammers" and "sod the streets at once.... All public movement would be by foot and a fleet of bicycles, maintained by the city police force."
  • "Change the name 'Aspen', by public referendum, to 'Fat City'. This would prevent greedheads, land-rapers and other human jackals from capitalizing on the name 'Aspen'.... These swine should be fucked, broken, and driven across the land."
  • "Drug Sales must be controlled. My first act as Sheriff will be to install, on the courthouse lawn, a bastinado platform and a set of stocks in order to punish dishonest dope dealers in a proper public fashion. Each year these dealers cheat millions of people out of millions of dollars.... it will be the general philosophy of the Sheriff’s office that no drug worth taking should be sold for money."[1]
  • "Hunting and fishing should be forbidden to all non-residents, with the exception of those who can obtain the signed endorsement of a resident- who will then be legally responsible for any violation or abuse committed by the non-resident he has ‘signed for’…. By this approach-making hundreds or even thousands of individuals personally responsible for protecting the animals, fish and birds who live here-we would create a sort of de facto game preserve, without the harsh restrictions that will necessarily be forced on us if these blood-thirsty geeks keep swarming in here each autumn to shoot everything they see."
  • "The Sheriff and his Deputies should never be armed in public. Every urban riot, shoot-out and blood-bath (involving guns) in recent memory has been set off by some trigger-happy cop in a fear frenzy."
  • "It will be the policy of the Sheriff’s office savagely to harass all those engaged in any form of land-rape."[2]
Thompson promised to fire the majority of the conservative county officials and bureaucrats, and shaved his head bald, thereby referring to the crew-cut, ex-army, Republican incumbent as "My long-haired opponent."[3] His campaign distributed Aspen Wall Posters and flyers across the county.
Threats received by Thompson during the campaign included one sent to City Hall following a dynamite theft in the County, insisting that the explosives would only be used if Thompson was elected. This led to Thompson's house and campaign HQ at Woody Creek, Colorado taking on the aspect of an armed camp on election night, with guards patrolling the grounds with guns and flashlights.
Ultimately, the 'Thompson for Sheriff' campaign was also unsuccessful, partly due to a Republican/Democratic agreement not to stand against each other in certain key elections in order to allow all 'Non-Thompson' votes to count towards one candidate and partly due to an article Thompson wrote for Rolling Stone shortly before the election, revealing his strategy.
In a November 1970 letter to the editor of The Nation, which had run an editorial supporting Aspen's Freak Power Uprising, Thompson stated: "What neither The Times nor The National Observer said, incidentally, is that we ran straight at the bastards with an out-front Mescaline platform."[4] Thompson ultimately took a resigned view of his defeat, telling The New York Times, "If we can't win in Aspen, we can't win anywhere."[5]

søndag den 26. juli 2015

Ferien bliver barok, se billetterne:

Rekordkort

historie af Peter Adolphsen, klippet ud af Information (anno ?) og lagt ind i Små historier 2, hvorfra den flagrede ud og landede i pensums episke afslutning:

Trylleosten

I et tomt, aflåst lokale sad der engang en mand med en humpel trylleost i hånden. Denne ost skulle redde ham fra sulten og trøsten en tid lang, men også ende med at slå ham ihjel: Magien var nemlig den, at osten voksede for hver gang, han spiste af den. Han led den fæle kvælningsdød, klemt op mod et hjørne af loftet.

De sidste skriveøvelser gifter sig med hinanden

(10 minutter vælg mellem 4)

noget gammelt 

I remember/ jeg husker (Jo Brainard), 10 linjer med den begyndelse

noget nyt 

Beskriv en innovativ virksomhed og hvordan/hvorfor den går konkurs på 10 linjer*

noget lånt 

(lånt af Chr. Dorph) En historie på 10 linjer hvor handlingen varer 10 sekunder 

noget blåt

skriv en blå tekst

* inspireret af lille genial bog af selvfølgelig Mathias Svalina, den eneste jeg kunne købe på/som/til iBook, I Am a Very Productive Entrepreneur - tre af de korte stykker:

"I STARTED THIS ONE BUSINESS that retrofit memories to include pilot lights.

Thereafter the memories stay lit, even when you are away on vacation. Even when you are sleeping on the cold, dry marble. Evene when your loved one has been dead for so long that the junk mail in his name has stopped arriving in the mail box."

"I STARTED THIS ONE BUSINESS that painted client's cars a new color every night.

Each morning a wonderful recipe for assurance."

"I STARTED THIS ONE BUSINESS that grew human hearts in filthy, festering green houses.

We found that the correct ratio of filth to clean water is crucial to the production of a productive heart."

Darwinistisk pensum

(på mit første fiktionsværksted EVER på Testrup læste vi tekst/er af)

Pejk Malinovski

Brd. Ugilt

Birgitte Krogsbøl

Lydia Davis

Kurt Schwitters

Jesper Elving

Sophia Handler

Thit Jensen

Signe Gjessing

Yoko Ono

(Mathias Svalina)

Line Knutzon

Gustav Wied

Peter Adolphsen

Kristian Bang Foss

Pia Juul

Inger Christensen

Naboskrift

slutningen på fjerde del af Kristian Bang Foss' Inf-føljeton "Flyvedrømme"
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED i SIDSTE UGE
det snører sig sammen til et showdown for det samlede persongalleri:

"»Lad nu være med at drikke dig ned, før du har smagt min suppe. Han tog låget af boksen med skinkevand, men da han skulle til at hælde den i gryden, fumlede han og tabte den på bordet. Det skinkevand, der ikke blev suget ind i træet, løb ned gennem revnerne i bordet.
»Åh nej,« sagde Wladimir medlidende.Jerzy sagde ikke noget, han vendte sig om og gik hen hvor græsset begyndte og stod og stirrede ind mellem træerne.»Det går nok,« råbte Wladimir så. »Kom over og få en Kuemmerling til at skylle ærgrelsen ned med.« Jerzy kom gående tilbage.»Jeg skulle bare lige tælle til 10. For fanden, jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg har siddet hele dagen og tænkt på det skinkevand. Jeg er så klodset.« »Har du ikke en bouillonterning?« »Nej, ikke engang.« »Det har jeg heller ikke. Ved du hvad: Jeg giver noget mad på Cafeteriet. De har åbent endnu. Sluk for primussen og lad lortet stå, så rydder vi det op senere.« Jerzy lod sig overtale. Wladimir stak et par Kuemmerling i lommen, og de fulgtes ad hen mod Cafeteriet, hvis ruder lyste varmt i natten. Ude mod øst kunne de se det lange lys fra en bil blive kastet op i luften, idet bilen kørte op over den sidste bakke inden fjorden.
Det var Anker Vest, der sad i bilen. Da han anede fjorden foran sig i mørket, tænkte han, at det skulle blive godt med et stykke æblekage på cafeteriet, inden han nåede hjem. Det ville blive det sidste svinkeærinde med guldet, inden det skulle hjem i kælderen. Bare de nu havde åbent.
Gunnar og Torben var nået frem til Cafeteriet ved Fjorden først. Anders havde set skikkelserne nærme sig i mørket uden for ruderne, inden døren gik. Han havde ellers overvejet at lukke, men råbte så ud til Solvej, at nu kom der kunder.
»Endelig sker der noget,« sagde Solvej glad."

første brev + svar i Camille Clouds Brevkasse i WA Bøger
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED SIDSTE UGE!

Hej Camille
Jeg bliver distraheret og personforfulgt af mine kollegaer og har i det følgende nedskrevet nogle af de injurierende påstande, som jeg dagligt må lægge ører til: hvor ser du godt ud i dag/du ser træt ud/har du fået nye sko?/har du fået bleget tænder?/er det noget eksem?/du ser ramt ud/har du tabt dig?/har du taget på?/er du sløj?/du ser friskere ud end i går/man kan tydeligt se, at du har holdt ferie/har du været til frisør?/du ligner én, der har sovet over sig/du ser glad ud/du ser trist ud/du ligner én, der trænger til noget sex/du ser godt nok slidt ud/har du menstruation?/hold nu op, den bluse er sexet/må jeg lige fjerne det lange hår på din sweater?/er du sur?/er du o. k.? /er du nede?/er du oppe?/du ligner én, der er oppe på en nederen måde. Holder det aldrig op?!
Mvh. Gunvor Justesen

Kære Gunvor Justesen
Jo, du kan tro, det holder op :-) Vær dog taknemmelig for, at der overhovedet er nogen, der kigger på dig! Som den australske terapeutforfatter Penelope Whirlington siger: Et kritisk og fordømmende blik er bedre end intet blik.
CC.

Ingen savn på savn undtagen her

Folk savner hele tiden nogkle bøger, som de savner, og fx savner Peder Frederik Jensens og Klaus Rothstein nogle såkaldte (med sjovt nok Niels Lyngsøs ord for sin electronica-inspirerede, lidet avislæsende 90'er-poesi) verdensvendte bøger - KR i WA i fredags:

"Desværre fik jeg ikke Banedanmark til anmeldelse. Det gjorde kollega Bukdahl, som mildest talt ikke brød sig om bogen. Jeg undrer mig stadig over hvorfor, men sådan er der så meget i vores virkefelt, hvor intet er objektivt. Og måske kan jeg bare godt lide Peder Frederik Jensen, fordi også jeg kan gå rundt og savne danske bud på den ”verdensvendte litteratur”, som han efterlyste i et essays og i interviews i forsommeren."

DE ENESTE BØGER 
JEG SAVNER 
ER DEM 
JEG IKKE VED 
JEG SAVNEDE 
FØR JEG LÆSER DEM

lørdag den 25. juli 2015

Forfatterens faktisk bedre selvanmeldelse

Jeg anmeldte - som den første, men forhåbentlig ikke (men fomodentlig) den eneste Henrik Kabells Af by, af rød i WA Bøger i går, han anmelder den præcisere selv på Facebook (og den kan velsagtens anskaffes ved henvendelse på hans mail:
-->
henrik.kabell@gmail.com - men også via boghandlen, se hans egen kommentar nedenfor)

Nå ja, apropos ting og tid: min nye bog for eksempel, et stykke autorepeterende autoakkumulation, helt fri for jeg, selve dette autoejakulerende jeg, dette udåndende autoophug, dog, det skal med, en smule dig og din indsniger sig i den store nærmest poirot-agtige finale hvor hele det målløse galleri må se al auto sløjfet sammen til en slikautomat, en rød plasticting der ved indkast af et par mønter udspytter blå og hvide kugler i et ikke på forhånd afstemt forhold. Læg mærke til ordene afstemt og forhold, glem dem øjeblikkeligt, bedre ville være afhold og forstemt, meget bedre, Af by, af rød er meget bedre, meget bedre end X fx, min forrige bog, uendelig meget bedre, det ved jeg, for jeg har læst dem begge, dog aldrig X fra start til slut, men hvem har det? Af by, af rød er et gyldent mesterværk, så er det sagt, baseret på virkelige og for læseren ganske uvedkommende begivenheder, faktisk bare én begivenhed, med lidt god vilje to.

fredag den 24. juli 2015

BREAKING Højholts sølvbryllupssang!!??

En kusrsist stod i spisesalen i en pause og fortale en anden kursist, at Per Højholt i et radioprogram havde læst en sølvbryllupssang op, som han havde skrevet til en nabo.

HVAD! råbte jeg, I did not know that! Og jeg skal forestille at vide cirka alting om den ting, der er Højholts skriftsager.

Og han vidste ikke mere (bortset fra at han syntes, det var en fremragende, højskolesangtbogværdig sang, men selvfølgelig er det det), VED NOGEN MERE!!??

Men dette er en morgen

One Night


Mathias Svalina

I am scared of one night. One night might come upon me while I sleep. One night might kiss me & never unzip its lips. I never try to leave the bed, never try to sit up. One night is always there like a tumor: a drum machine fear. I’ve known one night my whole life. It chases me off the edge of the screen at the end of each act. It speaks & I listen with all my wounds & all my fingerprints. I want an operation to connect me to one night. It is lost in the dark, surely alone, surely shivering, & there is nothing I can do to protect it.

Du får dig en helt og straks forfølger han dig

     
Lars Bukdahl,
Du har en ny følger på Twitter.
  Lars Bukdahl
     



Mathias Svalina
@MathiasSvalina
Mathias Svalina


Fulgt af Mark Wallace og 3 andre.

Følger

torsdag den 23. juli 2015

Svalinaiana

Sådan ser Mathias Svalina (født 1975) meget rimeligt ud:


- og han viser sig at være en natural born tweeter:

  1. 17. jul.
    Every day is the end of April.
  2. Building nachos made of sand.

  1. A therapist who once a week just sits & eats pizza with you in silence for an hour.

  1. 12. jul.
    A radio station that plays the crying of celebrity babies.
  2. Dirty Dancing is Tom Hanks's worst film.
3. jul.
There is no law against being too scared to blow out a candle.