torsdag den 18. december 2014

Sangnummeret er nummer 1, dvs. ETTEREN, tømrerheftigt!



I dag udkommer Hvedekorn 4, 2014, SANGNUMMERET, som jeg er frygtelig redaktørstolt af, fordi det samler de mest forskellige fantastiske udøvere af POESI + MUSIK, i alfabetisk rækkefølge: AFMEDHOVEDET, Khal Allan, Hans Kristioan Bang, Djuna Barnes, Bisse, Jens Blendstrup, Jeppe Brixvold, Blæs Bukki, Signe Gjessing, Jonny Hefty, Anders Hjernø, Andreas Hjertholm, Lone Hørslev, Klaskefar, Line Knutzon, Klaus Lynggaard, Viggo Madsen, Rune Høirup Madsen, Ida Meisling, Kristoffer Munch Mortensen. Nelly Lied About Her Age, Nikolaj Nørlund, Peter H. Olesen, She's a Show, Niels Skousen, T/S Sterndolph, Nicolaj Stochholm, Morten Søkilde, Nils Torp, Jens Unmack, Per Vers, Joakim Vilandt, Nikolaj Zeuthen.
  I eftermiddags var jeg i P1 Eftermiddag, link HER,  med Jonny Hefty på bånd fra Aalborg, der i sejeste nordjyske stil oplæste, med hans eget ord, katalogteksten "Hosteren", en ny klassiker i 10'ernes poesi, if I ever saw one:

-->
HOSTEREN

Lige ud a Ålleren
- rysteren - risteren - rulleren - mixeren - fixeren - rigtige rygere ryger rygeren - sugeren
- pusteren - hosteren - gylperen - grineren - slapperen - slaskeren - soveren – snorkeren

- Hey Jonny, vågn op - du ska' ha' dine sovepiller!

Pillern' - udvider pupillern’ - drømmeren - om dullern' - smileren - savleren
- vrøvleren - kravleren - bøvleren - mumleren - fumleren
- hviskeren - lokkeren - med stoffern' - banern' - op i næsern'
- snuseren - snifferen - snittern' - op i snottern' - snyderen - skideren
- knirkeren - ævleren - kævleren - kavleren - snakkeren - om stjernern’
- steneren - foran fjerneren - der er aldrig noget i flimmeren - fingeren

- Jonny, vågn op - der kommer Sam's Bar!
Sam's bare røv!

Øllern' - op a' kælderen - åbneren - med tændern’ - skåleren
- bajern’ - lige ned i løgneren - hyggeren - høvleren - hikkeren
- har I drukket alle pillern'?
- Det var Jø'en
- angeren - æderen - panikkeren
hvem har ædt pøllern’ - ketteren - og frittern’?
- Det var Niarn
nederen - fråderen - fnyseren - raseren - stirrer'n - ind i køleren - fryseren
- måberen - muggen røv på franneren - noiaeren - hvornår lukker døgneren?
- de har lukket
- stinkeren - skuleren - surmuleren
- Nu er du på skideren...
Smaskeren - smiskeren - nasseren - må jeg ik' smage lakridsern'?
- nixon - du piller bare snittern'
- brøleren - vaderen - helt ned på grilleren
- fryderen - fniseren

Hændern' - op ad lommern' - sprinteren - spurteren - spunseren - spæneren
- svederen - løberen - lunteren - listeren - luskeren - liggeren - pusteren
- kiggeren - efter strissern' - frem med dilleren - pisseren - i buskern' 
- ryster’n - alligevel drypper’n - i hylern’
- Hvis din mor ik' holder'n
- nu slutter’n - for nu skal en af guttern' - ned til pusheren...

Hvedekornsnummeret er en mindre (på komplethed) forpligtet opfølger til den legendariske Dansklærerforeningsantologi Vinyllyrik. Dansk rock- og folkemusik 1967-82, 1983, som jeg på Hvedekorns hjemmeside har udvalgt en top 12 fra, link HER. Jeg bladrede i den gamle anotlogi, mens jeg sad stuck i trafikkaos på vej til DR-byen, og faldt over en skæv og skøn, enlig tekst af Tømrerclaus, der for fanden ligner Jonny Hefty til forveksling (på fx Dan Turèll & Sølvstjernerne-coveret), fra pladen Tømrerclaus

JEG VIL GERNE STANDSES

Der er et yndigt land med duer og med høge
Det står med skorstene i glas og i buer
i storhed og fald
Jaaah, det var midt om sommeren sidste år
Stole og borde stod sådan lidt fra hinanden
Gruset knirkede og et glas gik itu
Åh, jeg vil savnes
Der er et yndigt land med døre og med porte
og det står med lov og orden med formålets magt
 - men buernes sødme, cykler, balloner, hidsige eftermiddage
telefoner, campingvogne og chimpanser
mulige advokater, hedningen og halvfjerdsårige
får os jo til at glemme - at vi er hjemme hos jer - lorte
Der er et yndigt land og det står med lov og orden
men vi vil umase -vi vil usige, utale, ugøre, gøre,
gerne og ugerne - for eller helt uden betaling
men ihverfald lige med det samme
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses



onsdag den 17. december 2014

Nok ikke helt Rogue Film School

Men forhåbentlig heller ikke slet ikke! - skolens hjemmeside - og Werners manifest/retningslinjer:

Werner Herzog's Rogue Film School

  1. The Rogue Film School will be in the form of weekend seminars held by Werner Herzog in person at varying locations and at infrequent intervals.
  2. The number of participants will be limited to a maximum of 65.
  3. Locations and dates will be announced on this website and Werner Herzog's website: www.wernerherzog.com approximately 12 weeks in advance.
  4. The Rogue Film School will not teach anything technical related to film-making. For this purpose, please enroll at your local film school.
  5. The Rogue Film School is about a way of life. It is about a climate, the excitement that makes film possible. It will be about poetry, films, music, images, literature.
  6. The focus of the seminars will be a dialogue with Werner Herzog, in which the participants will have their voice with their projects, their questions, their aspirations.
  7. Excerpts of films will be discussed, which could include your submitted films; they may be shown and discussed as well. Depending on the materials, the attention will revolve around essential questions: how does music function in film? How do you narrate a story? (This will certainly depart from the brainless teachings of three-act-screenplays). How do you sensitize an audience? How is space created and understood by an audience? How do you produce and edit a film? How do you create illumination and an ecstasy of truth?
  8. Related, but more practical subjects, will be the art of lockpicking. Traveling on foot. The exhilaration of being shot at unsuccessfully. The athletic side of filmmaking. The creation of your own shooting permits. The neutralization of bureaucracy. Guerrilla tactics. Self reliance.
  9. Censorship will be enforced. There will be no talk of shamans, of yoga classes, nutritional values, herbal teas, discovering your Boundaries, and Inner Growth.
  10. Related, but more reflective, will be a reading list. Required reading: Virgil’s “Georgics”, Ernest Hemingway’s “The Short Happy Life of Francis Macomber”, and Baker's "The Peregrine" (New York Review Books Edition published by HarperCollins). Suggested reading: The Warren Commission Report, “The Poetic Edda”, translated by Lee M. Hollander (in particular The Prophecy of the Seeress), Bernal Diaz del Castillo “True History of the Conquest of New Spain”.
  11. Required film viewing list: The Treasure of the Sierra Madre (1948, dir. John Huston), Viva Zapata (1952, dir. Elia Kazan), The Battle of Algiers (1966, dir. Gillo Pontecorvo), the Apu trilogy (1955-1959, dir. Satyajit Ray), and, if available, “Where is the Friend’s Home?” (1987, dir. Abbas Kiarostami).
  12. Follow your vision. Form secretive Rogue Cells everywhere. At the same time, be not afraid of solitude.

DEN BEDSTE JULEGAVE ER WERNER

Du har, med delvist bugtalt ansøgning, opnået billetter til os til det her for vilde arrangement på Filmskolen, and I can't wait:


Werner Herzog and Joshua Oppenheimer in a 2-days conversation about life, humanity and filmmaking


Together with Director Joshua Oppenheimer we will spend 2 days concentrating and focusing on the filmmaker and man behind films like Aguirre: The Wrath of God; Kaspar Hauser; Stroszek; Fitzcarraldo; Little Dieter Needs to Fly; The Withe Diamond; Grizzly Man

NB!: Please notice that Friday January 9 the seminar will start at 1 pm – 8 pm and Saturday January 10 from 10 am – 4 pm.

Werner Herzog was born in 1942 in Munich. Herzog studied History, Literature and Drama in Munich and Pittsburgh Pennsylvania but not for very long. He never attended a film school and had no formal film education.
His first short Herakles was completed in 1962.

(elsker, hvordan mestre altid praler med deres MANGEL på uddannelse (Jørgen Leths mor blev i mange år ved med at titulere ham stud.mag. JL))



DANKE SEHR, DU! Og husk at komme hjem med mig, hver dag! 

JULEROCKERDIGTE

1. 
DET ER
FORTID

2.
VI ER
ELITEN LIGESOM
FRØMANDSKORPSET
INDEN FOR
DERES FELT

3.
ENTEN HAR POLITIET,
FORÆLDRE ELLER
SKOLER FORHINDRET
DET, SÅ SNART DE
HØRTE MIT NAVN. MEN
JEG MENER, ALLE
HAR RET TIL AT TALE

4.
OG SÅ ER JEG
BLEVET SKUDT EFTER
TRE GANGE
- UDEN AT BLIVE
RAMT

Efter første debatrunde stod unge VU-kvinder i kø for at få taget ebillede sammen med den tidligere forbryder. (Foto: René Schütze)

(Brian Sandberg, der er konverteret fra Hells Angels til rivalerne Bandidos, gjorde det i aftes klart, at han ikke vil tale om Hells Angels. - (KLIP) erklærede manden, der tirsdag aften var inviteret til foredrag hos Venstres Ungdom i Aalborg. Foredrag skulle det ikke blive. Sandberg foretrak spørgsmål fra de omkring hundrede unge mennesker, der var mødt. Bare ikke om fortiden i Hells Angels. (KLIP), brovtede Sandberg, om det at være medlem af en motorcykelklub. Han afviser, at han er medlem af en rockerklub endsige en kriminel bande. Det er noget, politiet og pressen har opfundet. Det var første gang, Sandberg overhovedet stillede op i en offentlig forsamliing.
- (KLIP)  sagde den tidligere livvagt for den bedrageridømte Stein Bagger. Brian Sandberg fortalte de unge mennesker, hvordan han var blevet den person, han er. Dømt for narko og grov vold. Har siddet ni år i fængsel. Har sønnen Oliver, 15, der betyder alt. - (KLIP)  VU'erne fik udleveret blokke og kuglepenne for at skrive deres spørgsmål til den såkaldte jetset-rocker. Mange handlede om rockerbandernes voldsomme kriminalitet. Sandberg svarede stort set på alle spørgsmålene, at der var tale om nogle få, der så tager deres straf. Den udlægning var der vist ingen i forsamlingen, der hoppede på.)

The judge won't stop

Det genfødte og -åbnede Poesiens Hus, der nu har fået til huse i Den Fries Udstillingsbygning - tillykke med det, Lene H. og co.! - har i den anledning udgivet en tête-bêche-antologi LOVE & POLITICS, med kærlighedsdigte på den ene led og politiske digte på den anden led signeret cirka de samme digtere. Og eftersom netop kærlighedsdigt og politisk digt var opgaverne for runde 2 og 3 af Den Store Poesidyst, kan jeg ikke lade være at udråbe en vinder af hver afdeling. Det bedste kærlighedsdigt er skrevet af Per Aage Brandt:

dengang vi var udødelige
og bar vinger af bittert begær
og kærligheden gik igennem os

lukt igennem som et lattermildt
spøgelse og vi gik gennem mure
af sten og mennesker dengnag

kunne vi elske uden at vide det
så enhver skønhed kunne være
sandhed nok for dagen og natten

og tiden den kendte kun nat og dag

Det bedste politiske digt er skrevet af husdirektør Lene Henningsen, måske bare fordi det er så godt at hende hende skrive skrpat/sært/smukt igen, men det er vel også grund nok: 

(tørke, vrede, lykkens nøgler)

Der er ingen fortvivlelse i de trætoppe

ET vredesudbrud for tiende gang
- du har ikke kendt mig så længe -
over den samme politiske virkelighed
fordamper i den første regn

De synkende guder, sole, ordener
jeg kunne have kaldt til vagt
over tørketrætte marker
bestyrer et tivoli i en badeby eller
beskylder hinanden for misbrug
og pligtforsømmelse - de har travlt

Dagene hvor der gror blomster
i et flækket kranie
og søvnens sødt duftende støv
gløder over pigers violette øjenlåg
og fire stærke mænd
der tilsammen kalder sig lykkens nøgle
amrkedsfører endnu en fødselssmerte
midt i en virtuel pludrende svinesti

De dage - hvisker træerne -
er her allerede igen

Enhver retning er en modstand

Enhver retning du finder hos mig
er dråbernes skrift i blæsten
dér hvor sol og skygge krydser klinger
som for første gang

tirsdag den 16. december 2014

Redningsbåd til Lea

Jeg sad og skrev en artikel og poesi og digte og digtere og skrev om Lea, og så opdagede jeg, at hun slet ikke skulle være med, og så skar jeg hende ud, og nu kan hun passende få husly her:

-->
Den seneste post på Lea Løppenthins blog lealoeppenthin.wordpress.com er et citat:
  Halsen tør af tørst, ovenover en fremmed sol som en bakke hos fornemme mennesker når de bringer en gæst et glas vand.” skriver Herta Müller.”
  Det er et helt umuligt billede, for solen er jo ikke i nogen forstand bakke for væske, der kan slukke tørsten, men det betyder ikke, at det ikke kan føles, som om den er, og selve bakken, af sølv og båret af en tjener, forestiller jeg mig, højt over ens ydmyge hoved, er er jo et fantastisk, både skarpt og vildt billede på solen, og så er der jo ingen vej udenom at lade billedet gå lige ind.
  Et digt i Løppenthins debutsamling Nervernes adresse, 2014, slutter med linjen:
  ”jeg går rundt og bider i månederne”
  Det er et billede, hvor der gøres noget konkret ved noget abstrakt, og man kan derfor ikke helt præcist sige, hvad det er, der billedgøres som i andre konkret = konkret-billeder, men det betyder jo ikke, at billedet ikke føles helt præcist som en følelse eller mindre blødt: eksistensform.

mandag den 15. december 2014

De røde tal sortnede

Fortsat fra blogposten nedenfor, fordi Bent Fabrics anmeldelse inspirerede mig til at stjæle en dublet af biografien Bent Fabricius-Bjerre inde på avisen - to citater fra min meget overfladiske gennembladren:

(Bent er blevet ansat hos EMI)

Værre var det med regnskabet. Månedsrapporterne bestod af afskrift fra bogholderskens håndskrevne lister. Var der underskud, angav hun det med rødt, ellers stod tallene med blåt. Det studsede Fabricius-Bjerre ikke videre over. Hans skrivemaskine havde kun et blåt bånd og dermed kom alle regnskaberne til at stå i plus. I England undrede man sig godt nok over over de meget flotte resultater. pengene strømmede jo til den lille danske afdeling. men efter noget tid opdagede de fejlen. Igen: Så lærte han det:

(Torben Ulrich om BFB's første kone, Harriet)

"Hun var meget attråværdig, så jeg kunne sagtens forstå, at han kredsede om hende. Allerede i de år, jeg havde kendt hende, kunne jeg jo se, at hun ville blive en dame, man meget let kunne blive lun på. Hun var meget fin i den forstand, at hun var sart og sårbar. Hun havde noget æterisk over sig. Men det gik ikke i en kunstnerisk retning. Der var nogle, der fra barnsben blev opdraget til at blive fine damer, og den stil var der lidt over Harriet," fortæller Torben Ulrich.

Bent Fabric anmelder Force Majeure

Altså ikke Niels Lyngsøs lækker-anstrengte digtbog fra 1999, men Ruben Östlunds intenst kølige film, som vi var inde og se i Gentofte Kino i forgårs, og da vi gik ud, gik vi ved siden af Bent Fabricius Bjerre og frue, opdagede jeg, og Bent sagde til fruen helt kort og med/som et suk:

Pyha!

Hvilket jeg opfattede som en god og positiv anmeldelse 

af denne på samme tid klare og fordrømte, pinlige og kostelige sjælekvide, Poeten og Lillemor it is not.

Mere god sex (i dansk skønlitteratur 2014)

genfundet i forbifarten på madjagten i Hvis det er:

De endte med at bestille en flaske hvidvin mere, og bagefter fik de sjusser i foyeren, og efter det sejlede de op på hans værelse og trak ting ud af minibaren, hun kom til at rive badeforhænget ned af grin. Men så blev der helt stille. Hans overkrop var så varm. Hun syntes aldrig, hun havde mærket noget så varmt, det gjaldt også lårene og alt det andet. Hun fik vand i øjnene. En lang muskel hele vejen op fra knæet.

- så hårdt og fint indHUGGET den sidste sætning, der ikke engang er en sætning.

HH-kogebogen, tillæg 2014

Til festskriftet i anledning af De Gyldne Laurbær til Helle Helle 2012 skrev jeg oplistningen "HH-KOGEBOIGEN: En madpyramide på højkant" med systematisk angivelse af alt det "mad der nævnes i Helle Helles bøger - her er maden i Hvis det er (mad i parentes = ikke (helt) konkret, forestillet snarere, inde i fiktionen - flere forekomster af den samme type mad kan stå for det samme stykke mad (eller et stykke mad fra samme madsamling) eller ikke ...)

Avocado (s. 97)

Banan (s. 114 (meget mørkebrun))

Bananbolsjer med lakrids (s. 50)

Bernaise (s. 101 (hjemmelavet))

Birkes (s. 87)

Blåbær (s. 59 (overskuds-, med fløde))

Boller (s. 87 (tre store med Emmentaler))

Bridgeblanding (s. 103)

Brød (s. 96 (-skive))

Burger (s. 73 (stor))

Bøf (s. 94 (frokost-), s. 95)

Cibattabrød (s. 91)

Chili con carne (s. 66, s. 69)

Chips (s. 121 (og chipspose))

Chokolade-euro (s. 106)

Cookies (s. 55)

Culotte (s. 125)

Elvis-restaurant-middag (s. 80 (seks tusind kalorier pr. tallerken))

Figenstænger (s. 90)

Flute (s. 67 (med tomater))

Forloren skildpadde (s. 17 (over blus))

(Fransk hotdog (s. 42))

Frugtordning (s. 43)

Grillrøg (s. 79)

Grovboller (s. 53 (med brieost og mordellepølse))

Græskarkerner (s. 64 (ristede))

Grød (s. 24 (den daglige))

Grøntsagssuppe (s. 73, med broccoli, løg og jordskok))

(Gule ærter (s. 110))

Havregrød (s. 96, s. 104 (porre i havregrynene))

Hummersuppe (s. 83, s. 85))

Høne (s. 106 (farseret))

Is (s. 73 (en liter))

Kage (s. 79 (friturestegt))

Kagedåse (s. 103)

Kagekrummer (s. 57)

(Kiks (s. 50 (lille))

Kødboller (s. 132.133 (med havregryn i stedet for rasp))

Laks (s. 89 (frokost-, med dild og surbrød))

Leverpostej (s. 17 (den semifine), s. 99)

Madpakker (s. 102)

Marcipanbrød (s. 56)

Marcipankugler (s. 106 (som fredagshygge og lagkagepynt))

Margarine (s. 97)

Mel (s. 62 (halv pose, spild))

Minestrone (s. 83 (Mikalas))

Muffins (s. 42)

Oksesteg (s. 92 (med ovnkartofler))

Oksefilet (s. 97 (skæres op til bøffer))

(Pasta (s. 99))

(Pastiller / kage / konfektrulle (s. 136) (via dynebetræk med violer))

Pizza (s. 42, sprøde nybagte bunde, smeltet os og oregano), s. 57 (pizzaopskrift))

Pommes frites (s. 127 (frosne))

Pæretærte (s. 55)

Pølser (s. 106 (i kogevand))

Rejer (s. 124 (en pose), s 126 (halvfrosne))

Rester (s. 72 (fra ugens madpakker, inkl. brødskorper, kamme, spandauere, sukker, nøddeflager))

Riskur (s. 43)

Risotto (s. 97, s. 98 (den fedtede rismasse))

Ritter Sport (s. 73)

Romkugler (s. 17)

Rugbrød (s. 99)

Rugbrødsmadder (s. 56 (med sild og ristede løg og karse), s. 98)

Rundstykker (s. 124 (4 frosne), s. 125 (gammeldags, med ben og håndtag + hjemmelavede med kærnemælk), s. 126, s. 131, s. 132 ("Hvedechok"), s. 138)

Rødspætter (s. 77 (2 levende (bliver ikke spist)))

Salat (s. 72 (med kylling, kikærter eller bulgur))

Sandwich (s. 39 (med skinke eller kylling, tomat og rød peber, og gorgonzoladressing), s. 42 (bagt med kylling og med tun og oliven og (indsprøjtet) cremefraichedressing))

Snegle (s. 125 (bagværk))

Smør (s. 124 (måske))

"Smørmad" (s. 95 (børneord))

Småkage (s. 97, en enkelt))

Sushikok (s. 82)

Syltetøj (s. 102)

Tebolle (s. 101)

Tyggegmmi(pakke) (s. 25, s. 30, s. 44, s. 82, s. 109 og en hel del bare tyggen (- men er tyggegummi mad? LB))

Yoghurt  (s. 62 (størknet), s. 63)

(Æbler (s. 42-43 (æbletræ))

Æblekage(raspen) (s. 91)



- bananbolsjer med lakrids

søndag den 14. december 2014

En lagkage på hovedet

Interview med Helle Helle - der har fødselsdag i dag og fx kunne fylde noget præcist skævt som 49 - i Villabyerne:

Hvilken roman har du sidst læst?

Bent Vinn Nielsens ' Den svævende tankbestyrer'. En ufatteligt morsom bog om livet på en nordjysk tankstation. For i helvede en god bog, som hovedpersonen Magnus ville sige -

Lige nu er Den svævende tankbestyrer også den bog, jeg senest har læst, og jeg er helt enig med Helle, der har interessen for den kunstfærdige turnering af mundtligheden til fælles med Vinn.

Sådan skriver Vinn (/hans fortæller, ham Magnus) om en mand og en kvinde i en bil, meget Vinnsk, meget lidt Hellesk, mindst lige så morsomt:

Peters nye kone, hvis det var det, hunvar, blev siddende ude i bilen. Jeg kunne se hendes profil. Hun havde solbriller på. Hun så godt ud. En rigtig lille godte. Jeg kom af en eller anden grund til at tænke på en film fra før i tiden. Jeg havde aldrig set den, men dens titel var så underlig, at man ikke kunne glemme den.
  Den hed Damen i bilen med briller og gevær.
  Men det ikke ud til, at hun havde et gevær. Til at skyde Peter Simonsen med.
  Den røv.
  Han steg ud af bilen og tankede op. Han havde en nålestribet jakke på, men den lyse skjorte, han havde på under, hang løst ud over bukserne. Hans hår var sat på en eller anden underlig måde. Han havde altid været sådant blegt rødhåret. Ikke rigtig rødhåret, men sådan lidt gulligt. Håret sad ligesom i en kage ovenpå hovedet. I lag og bukler. det var muligvis det sidste indenfor tjekkede frisurer til bankdirektører på tres.
  Og så den løsthængende skjorte.

Endnu et par gode svar fra interviewet i Villabyerne:

Hvad er din favoritgenre?

Jeg skatter alt, der er godt skrevet.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Ja. Men det tog tid at lære, fordi det falder mig svært ikke at færdiggøre, hvad jeg er begyndt på. Nu lægger jeg gerne en dårlig bog fra mig. Livet går så hurtigt, dagene løber af sted. Der er ingen grund til at spilde tiden.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Hele Christina Hesselholdts ' Camilla-serie'. Den er så god, at tiden standser.

- Det har hun også ret i, hun har sådan cirkus ret i alt, men især når hun skriver sine bøger.

lørdag den 13. december 2014

Link til Helles Chaplinskhed

I noget, der hedder netudgaven.dk har Lone Nikolajsen skrevet en top 20 over kontaktbesvær hos Helle Helle, med kvikt kommenterede (og klippede) klip fra samtlige bøger; det er en af de mest fornøjelige og præcise (og elegante) Helle-afhandlinger, jeg har læst (inkl. dem jeg selv har skrevet), her et klip af klippene (de rigtige tal 11, 12, 13):
  1. Alle personer i forfatterskabets selvkarakteristik, her formuleret af parfumeekspedienten Jane fra Rødby-Puttgarden. At gebærde sig kan godt være en krævende disciplin:
    Jeg kunne godt gå rundt og gebærde mig, men ikke for længe ad gangen.
    (Rødby-Puttgarden, 2005)
  2. Her er Janes mor, Henriette, f.eks. til det bal, der resulterer i, at hun bliver mor til Jane:
    Alting lugtede af syrener. Henriette strakte benene på bænken og lagde nakken helt tilbage. Hun lukkede øjnene. Da hun åbnede dem, stod Birger Nielsen foran hende og vippede på fødderne. Så blev hun gravid, men hun kunne ikke lide at sige det til ham. Han var heller ikke noget for hende, og desuden rejste han til Kolding kort tid efter.
    (Rødby-Puttgarden, 2005)
  3. For hver bog, Helle Helle udgiver, bliver beskrivelserne af de konkrete gebærder mere præcise og sætningerne mere elegante. Det er forlegenhed udfoldet som en form for koreografi, lidt ligesom Chaplinfilm:
    Han krummer sig frem mod styret, hver gang han træder pedalerne i bund. Sådan cykler jeg selv, derfor cykler jeg ikke. Han standser og stiger af. Spejder ud over havet. Han ved godt, jeg sidder her. Jeg ser ned på mine hænder i svineskindshandskerne:
    (Ned til hundene, 2008)


fredag den 12. december 2014

Flaksende vrissen

Virkelig mærkelig 2014-årsrevy af Erik Skyum-Nielsen i Information i dag, der lader som om den er enormt konsistent i sin kritik af den mere eller mindre fantasmagoriske modtagelse af en række 2014-bøger, selvom den eneste konstans vistnok er vris, vrissen, vrisning, vrissenhed; lad mig prøve at kondensere:

1. Det er for galt, at nogle (unavngivne nogle) afviser Jens Christian Grøndahls nye roman Jernporten som "traditionel psykologisk realisme", fordi det er "mesterlig" traditionel psykologisk realisme.

2. Det er for galt, at nogle (unavngivne) anmeldere (men det kunne fx være mig) hyper Peter Højrups roman Island,  på grund af dens "opstykkede, procesorienterede, søgende og selvtematiserende" skrivemåde, fordi denne skrivemåde er lånt hos Thomas Bernhard og fordi den dækker over "forholdsvis ordinær mandlig kunstner- og parforholdskrise" - der så altså åbenbart er mindre værd end den ordinære tematik hos Grøndahl, fordi ordinær tematik forløses bedre af ordinær form!: "Sagt med andre, lidt klarere ord får jeg større indsigt i det at være en mand ved at læse Grøndahl end ved med Højrup at lade mig fabulere med flyvetanke mod Island." Det er totalt uklare ord, Erik, og hvilket drønkedeligt læserkrav: indsigt i det at være mand ...

3. Det er for galt, at Helle Helles ligeledes "mesterlige" (og her er jeg enig; jeg har ikke læst Grøndahl) roman Hvis det er, fx i et Forum-interview ved Jes Stein Pedersen, læses som repræsenterende "minimalisme i form og realismen som holdning" frem for som et stykke Beckett-inspireret écriture (hvilket åbenbart er bedre end at være Bernhard-inspireret), der belaster "formerne indirekte tale og dækket direkte tale til grænsen for deres bæreevne", hvilket lyder meget lidt traditionelt realistisk - og så er det for galt, at Jes Stein, som reaktion på Helles gentagne henvisning til et interview ved Skyum samme sted, udbrød: "Fuck Skyum", og det, synes jeg, sgu også er for galt.

4. Det er for galt, at anmelderne (inkl. mig, formoder jeg, i min anmeldelse) først og fremmest anmeldte Lone Hørslevs roman Dyrets år som et litterært værk i stedet for at kritisere den for at være skrevet af, "tre meter fra plagiat", efter en Marie Grubbe-biografi, men det ER jo for syv Søren en roman.

5. Det er for galt, at man i radioen talte om Kristina Stoltz' smækbukser i stedet for linket til Ovids Metamorfoser i hendes roman På ryggen af en tyr, der ikke er mesterlig, men "stilistisk original, sindrigt komponeret" - jeg talte om hverken/eller i min anmeldelse og syntes, det var en stilistisk forloren, rodet komponeret roman.

6.  Det er for galt, at Kristina Nya Glaffey på Bogmessen blev interviewet om sin roman Mor & Busser som en roman om lesbiske familier i stedet for som en morsom roman (men blev den ikke i høj grad anmeldt som en morsom roman?).

7. Det er for galt, at de fleste (anmeldere? ikke mig i og for sig i min kritisk anmeldelse) har læst Simon Fruelunds roman som "social realisme" i stedet for, at "hvert lille indblik i et menneske liv"" blev læst "som et ensomhedens digt i sig selv og som en variation i stil med Bachs »Inventioner« eller »Fantasier«" - hvilket grangiveligt lyder som en fortællerkommentar i en dårlig roman af Jens Christian Grøndahl.

8. Det er for galt, at det (af nogle/anmelderne) ikke blev anholdt, at Theis Ørntofts Digte 2014 er Lars Skinnebach-efterklang; jeg citerer lige min egen anmeldelse:
-->
Det ville være en brugbar allegori, hvis det ikke var den skinbarlige sandhed, at Theis Ørntoft i mellemtiden har dannet en pop-duo med den 10 år ældre dommedagsprofet Lars Skinnebach ved navn Klimakrisen. For nogle gange synger bogen lige lovlig harmonisk i kor med en camouflageuniformeret civilisationskritik.

Skyums konklusion på disse sært vilkårlige jeronimusserier:

For den litterære kultur og formidling af i dag dyrker to lige skingre former for selvforstærkende pop, og vi forsømmer alle i vidt omfang at møde de bedste bøger på deres højeste æstetiske ambition. Det går foreløbig ud over flere storsælgende prosaister, hvis kunstneriske kvaliteter uretfærdigt tones ned, men det giver sig også, modsat, udslag i ureflekteret fetichering af formelle eksperimenter, uden kritisk skelen til tema og stof.

Grøndahsl roses for at skrive gammeldags, Højrup kritiseres for at skrive eksperimenterende (på en for uoriginal måde - det kan Grøndahls gammeldagshed i sagens natur ikke kritiseres for, den er altid allerede uoriginal), mens både Helles, Stoltz' og Fruelunds skrift-eksperimenter roses (Stoltz roses også at have læst og henvise til Ovid), og Glaffey roses for sin humor (ikke ligefrem noget Grøndahl kan roses for) - Hørslev kritiseres for at skrive for meget efter en biografi og Ørntoft for at skrive for meget efter en ældre digter. Hvor dog er den vrissende sammenhængskraft?

Jeg synes, det er for galt, at Skyum end ikke nævner 5 af årets bedste bøger (hvoraf de 2 er indstillet til Montana-prisen) - i MINE øjne er kun Island og Hvis det er (og Iben Mondrups Godhavn - kort rost i begyndelsen) på samme niveau - Harald Voetmanns Alt under månen (Årets Bedste Bog, om nogen), Maja Lee Langvads Hun er vred, Christina Hesselholdts Agterudsejlet, Majse Aymo-Boots  Over os hænger en vidunderlig sol og Pia Juuls Avuncular - og hvad med furie-monstret Frit Flet og debutanterne Caspar Eric, Sigurd Buch, Lea Løppenthin, Ninette Larsen, Signe Gjessing!!!???

Færre men fyrige

De 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris offfentliggøres i dag; der er desværre rekordfå skønlitterære bøger, kun 3 (hvis man altså ikke tæller Krukke med, der jo er en skidegod Brøgger-autofiktion, klippet af Louise Zeuthen), men til gengæld er de alle yperlige; her er mine originale overskrifter til præsentationerne, der alle viste sig for lange, altså overskrifterne -

Vreden besunget tvetunget


Vokseværk knager som is


Månesygt observatorium


og husk på den sædvanlige håbløst omstændelige og forældede facon - at klippe kupon ud, putte i kuvert, skrive adresse, påsætte firmærke, lægge i postkasse - at STEMME!