søndag den 16. december 2018

Ham på stol

Samuel satte
fingeren på
reolen på 
ryggen af

Hovedstolen,
selv er han
kun nået til
andet trin på
triptrapstolen,
men den anden
dag på Louisiana
hilste han og
forfatteren
hjerteligt på
hinanden, hun
fortalte, hvor
glad hun
pludselig
opdagede
hun var, da
hun fik
Den Store Pris,
han, Samuel, var
det bare, glad,
ved starten
på sit
stoletrip

fredag den 14. december 2018

Charlotte sometimes

I aftes i Vega stiligt nok


mandag den 10. december 2018

Flagerne

SAMUEL
OG
NORDBRANDT

DER
FLAGER
TIL
HINANDEN
MED 

SERVIETTER
I
LOUISIANAS
RESTAURANT,

POESIEN
FINDES

OG
HVORDAN,
VAR
SERVIETTERNE
BLÅ?

onsdag den 5. december 2018

Skinnebach anmelder Strunge SKINNEBACH ANMELDER

"Lars Skinnebach (f. 1973) er digter og vil fremover anmelde skønlitteratur i Politiken."

 - lad os håbe han holder længere ved end sidste gang rundt på Jyllands-Posten

sidstte del af hans smukt betagede anmeldelse af Caspar Erics Strunge-udvalg, Kroppen er tung af drøm

" I den horisontale læsning er man i høj grad rejsende i alder og vækst, og ophobende erindringer og forudanelser, og får glimt af verdens mulige sammenhænge.
Samtidig er der hele tiden den punktuelle eller vertikale læsning, de enkelte digte, der gang på gang insisterer på oprøret mod verdens dobbelthed mellem nærvær og fravær, mellem billede og forestilling, hvor et billede f. eks kan være ' sprogets hjerne', og forestilling samfundets løgn.
En dobbelthed mellem at være sitrende verdensvendt og bedøvet verdensvant. Eller mellem virkelighed og uvirkelighed.
I det oprør er ubehaget ved skærmen et genkommende tema. Både skærmen forstået som tvskærmen, der til gengæld for den tilrettelagte distraktion suger visioner, drømme og syn ud af kroppene, og det at skærme sig mod følelser, mod kærlighed, smerte og livet i sin større helhed, der i Strunges tilfælde kan strække sig gennem det menneskelige fællesskab og ind i verdenskroppen.
Her efter en transformerende koncert i ' Rockmaskinen': 
Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter.
Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne.
Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.
Det er kunsten, der kan forandre os, så vi kan blive en del af det mere levende. Det er i digtene, at skriget og tårerne ikke kan holdes tilbage, så kroppene bliver for kolde.
Det føles vigtigt, dette udvalg. Måske er det nemt nok at læse digte, men det kan være tæt på umuligt at bringe sig i en tilstand, hvor digte giver mening, ikke bare for intellektet, men også for identiteten.
Michael Strunges digte søger konstant den tilstand, ja, hans digte åbner for den tilstand, allerede før de bliver færdige som digte, og lader synet, lyset, drømmen, livet sive over i sin læser. Måske bliver de aldrig færdige."

søndag den 2. december 2018

(80'er-sandheder)

(øh, F. P. Jac er en langt bedre og stærkere og større og vigtigere digter end Michael Strunge.'
det er Merete Torp også,
og den unge Henrik S. Holck)

(men OK han er er bedre end Pia Tafdrup,
og han er ikke dårligere end den unge Søren Ulrik Thomsen,
og han er klart bedre end den ældre SUT)

fredag den 30. november 2018

Lost blogpost fra for 3 minutter siden

månen
måber
til min
søn, der
måber
vildt
tilbage,
eller
er det
omvendt?

lørdag den 24. november 2018

lørdag den 17. november 2018

Majse beundrende Pia

- fra Kristeligt Dagblad-tillæg om de bedste 10 bøger, udvlagt af Elisabeth Friis:

"Majse Aymo Boot: ”Peger titlen på noget selv-korrigerende, eller på noget mundtligt? Bestemt på noget mundtligt. Nok også på forholdet mellem fortid og nutid, og så på noget insisterende, understregende. Pia Juul er en fantastisk oplæser, og dengang bogen udkom, hørte jeg hende flere gange læse op af bogen og lægge krop til dens stemme, for det er en bog, som jeg oplever som stemmebåret. Den har en meget egensindig stemme, og digtene er også optagede af tonefald, af talemåder og navne. Der kan komme de mest uventede ting ind i digtene, pludselig for eksempel én, der er blevet udmattet af at uddele Nobelprisen. Det er digte helt efter digterens forgodtbefindende. Og stemmen er smidig, også drillende og smuttende, et tonalt hoftevrid, som er typisk for Pia Juul. Sommerfuglen vil ud/men den vil ikke ud / men den vil gerne / men den vil ikke ud. Det danser sidelæns ud i paradokserne. Og det gestiske er frydefuldt sjovt i onkel Hector-digtet: Denne duft om onkel Hector / desuden gjorde han altid/sådan med hånden/Sådan som jeg forklarede dig før/- sådan. Det er meget legende, taler direkte og undslipper på samme tid. Samtidig er der ængstelighed, sorgfuldhed, hævntørst og ironi på færde. Og et bittersødt ak, også som en patosfyldt og litterært bevidst gestus.”

onsdag den 14. november 2018

90'ERNE VINDER STORT IGEN!

JA DA! Akademiets Store Pris til Christina Hesselholdt, efter den sidst, i 2016, gik til Helle Helle fra samme extremt seje (i hvert fald hvad kvinderne angår) generation - vi fortsætter sagtens med Aidt, Pryds, Guldager, Henningsen, Munksgaard Nielsen, inden vi springer ned til (cirka jævnaldrende, men først i 2000 debuterende) Andkjær O.

Her er første side af CH's første, perfekt autoritativt debutant. - og genrationsankommende roman, Køkkenet, gravkammeret & landskabet (stadig også den bedste debuttital ever):

"VÆRELSET

Han synes, at han har lyttet til Elizabeths åndedræt i en evindelighed, da hun sætter sig op i sengen og siger: Jeg skammer mig over, at du skal se mig dø. Vær sød at gå udenfor så længe.

  Elizabeth griber fat i sin halskæde og ser ud på torvet og parken. Hun kaster hovedet tilbage, og mens hendes hænder langsomt slipper perlekæden og synker ned på madrassen, holder hun op med at trække vejret.

  Det manglende åndedræt forandrer alting. Han er ikke gift, men efterladt - med den afdøde og barnet, der kigger.
  Han formår ikke at se det for sig og tilkalder en fotograf."

tirsdag den 13. november 2018

Lyseholderen

Asger Schnack, der tårnende holdt loftslampen i Palæ Bar hen til og over Marianne Larsen, da hun bevægende oplæste F.P.Jac - real life-allegorisk

søndag den 11. november 2018

Idag er det Flemming Palles fødesldag - kom hid og fejr!

F.P. Jac.

Palæ Bar. Ny Adelgade København.

Søndag den 11.november 2018, klokken 17-20.00. Fri entre.
Mindeaften for F.P. Jac på digterens fødselsdag i anledning af 10-året for hans død. Han døde 25. december 2008, ca. en måned efter han modtog
Det Danske Akademi's Store Pris.

Arrangør: Jacs kære ven Kurt Hollesen

Denne aften, på hans 63-års fødselsdag, vil en række forfattere hylde dansk lyrik's enfant terrible. Han kunne være provokerende, fræk og insisterende, men samtidig også selvironisk, blød og følsom. I digtet "Varme hveder", skriver han smukt om sin kone Bodil, at hun "er Store Bededag over det hele.", og i "Al denne snak om min næse" beretter han underfundigt om dengang han under en fernisering på Den Frie i København blev væk fra sin kone i mængden. Hun fandt ham dog hurtigt igen, fordi hun passerede "et par pelsklædte kvinder der havde erobret terræn. "Så du den portvinsnæse" klukkede de. Verden er en fæl dommer. Man lærer at leve med sin lyskegle, forfine den med proviant, og den står sig godt i kavalergange." Han havde et skrøbeligt sind, men en stærk pen var med til at forsvare det i lange perioder. Han var en sprogfornyer. En af de sjældne.

Janus Kodal
Marianne Larsen
Asger Schnack
Pia Juul
Lars Bukdahl
Pia Tafdrup
Nicolaj Stochholm
Thomas Boberg
og Jens Blendstrup læser op.

Peter A.G. runder aftenen af med to sange.

lørdag den 10. november 2018

Fodnote til næsespor

(i Korshøjen-bogen)

DIN NÆSE
ER 
DIT ANSIGTS 
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR 
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
 

torsdag den 8. november 2018

tirsdag den 6. november 2018

Midtterminalt

MERE
TRUMMERUM -
MINDRE
TRUMPERUMP