lørdag den 31. januar 2015

Verssoldat og poesimenneske

Jeg læser omsider Halfdan Rasmussens debutsamling Soldat eller menneske, 1941, der på typisk debutmanér er totalt forvirret og totalt splittet mellem akkurat sjov/satire og tristhed/patos (flere af digtene har tieligere være trykt i Vild Hvede) - sjovet bliver så godt som udrenset i resten af 40'ernes (mange) digtsamlinger til fordel for et stadig mere tyst formkontrolleret, abstrakt tankelyrisk udtryk (med visse modstandsdigte´ som en actionpoetisk undtagelse) - men se her i konfirmations-sekvensen i det store bumlede indledningsdigt "Drøm´", hvor humør & form peger  fremad mod både tosserier, børnerim og Halfdans vægtigste ikke-sjove voksendigtbog, erindringsdigtene Og det var det:

En kirke knejser højt og stolt i byen.
I alle kirker knejser pæne kirker!
Og ingen gudløs laban kofirmeres
anstændigt uden ritualet knirker.

Og børn der ikke aner di er kristne
bekræfter daabens pagt med tykke tunger,
mens voksne mænd og kvinder staar og tænker,
at det er skønt at ha' saa kristne unger.

Di arme børn med klemmesko og flipper
der kværker mere end præsteord og salmer,
blir smaa og sveder under orgelbruset
og bander før den sidste strofe kvalmer.

Det synger i hver lille barnehjærne,
hvert lille hjærtebryst forventningsbanker.
Det kalder udenfor med tusind stemmer
og voksendrømmen grror af store tanker.

*

Og præsten sagde noget ingen hørte,
og salmesangen sang fra sultne maver.
Saa var det slut og vi var konfirmeret-
smaa blomsterløg i lvets modningshaver.

Når du er konfirmer't begynder livet!
Den samme remse som vi fik skolen
blev stammet af en fuld, astmatisk onkel
der isseblank stod under lampesolen.

Og konfirmanden han skal længe leve!
Og livet det har brug for sine kærfter!
(Di talte, aad og drak saa det ku' mørkes
paa pengenpungen maaneder derefter).

Vi faldt i søvn trods det, at vi var voksne.
Hvem savner dig naar der er vin paa flasken?
Man savner ikke nogen her paa jorden!
En sørger lidt og hæger tavst om asken.

fredag den 30. januar 2015

Norges Halfdan hedder Inger

Midt i mine massive bibliotekslån af Halfdanbøger fik jeg også fat på norske Inger Hagerups lille børnerimsamling Lille Persille, "gendigtet" (det er altså et godt ord for poetiske oversættelsesarbejder, bruger nogen det længere?) af Halfdan (der jo også er mester for fordanskningen af nyligt DK-kanoniserede Thorbjørn Egners bøger, Hakkebakkeskoven og co.) -. her er nogle af de dirrende/virrende finurlige rim:  

Hr Kakerlak

Hr. Kakerlak
hvis støvler sprak
den fjortende i femte,
gik på basar
og vandt et par
galocher, men de klemte!

Hr. Kakerlak
skreg rakkerpak
og sprang på skraldevognen.
Så tog han hjem
og brændte dem
i kakerlakkeovnen.

Lille frøken Næsvis

Lille frøken Næsvis,
vil du rejse til Paris
og købe julehæfter?
Vi skal køre samme vej,
men her er ikke plads til dig,
så du må løbe efter!

Grisen

Grisen står i sin grisesti
og tænker på mere end griseri.

Gad vide om flæskeprisen
går op eller ned?
tænker grisen..

Vild Kørvel

Er jeg en blomst? Jeg ved det ikke.
med løftet blondeparasol
står jeg blandt pengeurt og vikke
og hilser på hver bondeknold.

Jeg kommer sent. men når jeg kommer
og kanter landevej og grøfter
med mine hvide juniløfter.
da er jeg ikke blomst, men sommer.

Hvepsen

I stribet badedragt
og blind af dødsforagt
den flyver med sit spyd
midt i sin egen lyd.

Et ondt og giftigt stik.
Et hæftigt øjeblik
af saligt raseri ...
Og så er er alt forbi!

Lille Persille

Lille Persille i haven står,
lysegrøn kjole og kruset hår.
Hvorfor så stille
lille Persille?
Måske du ville
til bal i år?


- Norges Inger! 

Itsi Bitsi herself!

Stærkeste oplevelse ved fødselsdagsfesten i går var Iben Nagel Rasmussen, Eiks iIsi-Bitsi, Halfdans datter og i den grad performer i sin egen ret med over 50 års tilknytning til Odin Teatret fra Holstebro (og over hele verden) - med et heftigt, på samme tid bevæget og bevægeligt nærvær hviskede og reciterede og sang og skreg hun sig gennem både triste og sjove Halfdan-digte - Patti Smith, Chrissie Hynde og co., gå hjem og vug. Flere af børnesangene - og det var så vildt, for de er jo skrevet til hendes bror og hende (og OM hende: "Søvnen ligger ganske stille,/ gør sig mørk og bittelille,/ hvisker med sin trætte stemme:/ Iben, er der nogen hjemme?") - GROWLEDE hun, det var så forkert OG rigtigt på en næsten forskrækkende facon, og til en start denne her i sandhed også punkede, som om rotterne faktisk var Johnnye Rottener:

SIKKEN ET HUS!
MUS I MIT KRUS!
ROTTER I POTTER
OG KATTE MED KUTTER
OG FEM HOTTENTOTTER
DER SIDDER OG PRUTTER



(foto: Martin Skau) - Steppeulvene burde bare være fortsat med hende som sanger - så havde Anisette måttet gå hjem og vugge

HALFDANTALE - eksklusivt for Blogdahl

-->
A B C D E F G HALFDAN
- tale ved Halfdan Rasmussens 100 års dag på Kulturværftet i Helsingør

To af de helligste bøger på min reol har jeg stjålet, og jeg har ikke dårlig samvittighed.
  Den ene er Halfdans ABC, med tegninger  af Ib Spang Olsen. På titelbladet har min far – jeg genkender hans skrift – prentet navnet ”DYTTER”, som var min lillesøsters Dortes megethadede kælenavn (fremkommet ved min manglende evne til at udtale ordet ’lillesøster’). Jeg er med tilbagevirkende kraft noget fornærmet over, at bogen skulle forestille at tilhøre min søster og ikke mig, som trods alt var og er den ældste. Og hvorfor kunne den ikke bare være vores begge tos? Men måske - det ville have været det allerrimeligste, desværre er det for sent at spørge mine forældre - havde vi hver sin ABC, og så har jeg bare fået min forlagt og tiltusket mig Dortes i stedet for, fordi den bog bare ikke må mangle i en reol.
  Halfdans ABC udkom første gang i 1967, jeg blev født i 1968, min søster i 1970, min stjålne eksemplar er 2. oplag fra 1969 – hurtigere gik det ikke med salget i begyndelsen, eller også var første oplag bare selvsikkert enormt. Nu har bogen for længst rundet én million eksemplarer, dvs. ti gange så meget som Yahya Hassan  og mindst 1000 gange så meget som Halfdans egen debutsamling, Soldat eller Menneske fra 1941.
  Det første alfabet-vers lyder som bekendt sådan her:
  ”Ane lagde anemoner/ i kanonen på Trekroner./ Ved det allerførste skud/ sprang Anes anemoner ud!”
  Og det gør de hver gang, vi læser det vers, så gode som nye. 
  Min anden stjålne, hellige bog er mini-murstenen Børnerim, hvor forfatterens fulde navn, Halfdan Rasmussen, står på forsiden. Den bog opsamler, med nye vignet-illustrationer ved Ib Spang Olsen, fire børnerim-samlinger fra 50’erne, Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde (fa’me en revolutionær titel!),  Kasper Himmelspjæt. Himpegimpe og Pumpegris. Opsamlingen udkom første gang i 1964, mit stjålne eksemplar er fra 1965 og allerede femte oplag.  I 50’erne skrev Halfdan børnerim og tosserier som besat, i 60’erne blev de læst som besat, og det er de blevet lige siden.
  På titelbladet har min mor skrevet sit eget navn, ”Lise Togeby” og datoen ”6/6 - 67”. Det vil sige 14 måneder, før jeg blev født, og hvorfor i alverden har min dybt rationelle mor, på det tidspunkt nyansat amanuensis i statskundskab, købt en tyk bog fuld af børnerim? Vel for det indre barns skyld, der endnu ikke havde materialiseret sig og måske som et ubevidst voodoo-offer til det barn, der faktisk blev mig. Derfor havde jeg ret til at stjæle bogen, og derfor var jeg Halfdan-læser, allerede før jeg blev undfanget.
  Det første børnerim lyder som bekendt sådan her:
  ”En mand fra Ribe/ fandt en pibe./ En mand fra Skive/ fandt en rive./ En dame fra Korsør/ fandt en gammel trillebør/ og en kone fra Hobro/ fandt en hale af en ko”
  Læser man det, når man endnu ikke eksisterer, så glemmer man det aldrig!
  Langt de fleste danskere, der er fra født fra – lad os sige – 1965 og frem har altid allerede læst Halfdan. Fordi de har fået ABC’en og børnerimene læst højt og læst dem selv som det noget af det første eller måske det allerførste og har hørt de børnerim, der er er blevet eviggrønne børnesange, blive sunget og sunget dem selv. Børnelitteraturens kanon er lige så nådesløs som konservativ. Vi læser kun det op for vores børn, som vi elskede at få læst op, da vi selv var børn.
   For alle os er den primære Halfdan denne fantastisk energiske og opfindsomme og poetiske og sjove rimsmed, der ikke talte ned til os, da vi var små, der hverken var pædagogisk eller sentimental, men med et helt utroligt livlighed bare var nærværende i øjenhøjde.
  Som det fremgår af en sen fax til vennen Johannes Møllehave var Halfdan mere end tilfreds med at være blevet vores Halfdan:
  ”Og så har jeg jo været usandsynlig heldig som forfatter: At skrive er udmærket. At skrive og blive læst er endnu bedre. Jeg er taknemlig og lykkelig for at jeg er blevet læst og godtaget af børn. Dér har virkelig betydet alt for mig.”
  Halfdan begyndte ligesom os andre med at være barn, et fattigt barn på Christianshavn, der var rig på en eneste ting: sprog, og bebyrdet med den helt håbløse ambition: at skrive, skrive den fineste fine skrift, som er poesi. Det kunne ingen forbyde ham i at gøre, til gengæld kunne han heller ikke leve af det. Han havde alskens småjobs i 30’erne, men gik først og fremmest arbejdsløs og skrev digte om det. Han var politisk engageret og skrev digte om det. Han gik ind i modstandsbevægelsen og skrev digte om det; de sidstnævnte blev faktisk læst, men blev i sagens natur trykt anonymt, så de gav heller ingen penge.
  Midt i det hele besluttede Halfdan sig for, at han ville leve af at skrive, selvom han ikke kunne, men så måtte han bare suge på lappen, sammen med sin kone, Ester, der meget usmart også var digter, og endnu mere usmart fik de to skønne unger, Iben og Tom, da krigen omsider var forbi.
  Halfdan skrev, som det til bevidstløshed altid bliver citeret, både sjove digte og triste digte. De triste digte lignede ham, når han var trist, rugende over verden og eksistens, hvilket han helst var i enrum. De sjove digte lignede ham, når han var sjov, hvilket han uundgåeligt var i selskab med andre.
  Det uretfærdige var så, at de triste, inderlige digte næsten altid lød som andre, som Harald Herdal, som Poul la Cour og fremfor alt som hjertevennen, alt for tidligt afdøde Morten Nielsen, mens de sjove, ekstroverte digte ikke bare originalt lød af en ægte original, en frejdig og finurlig humorist, men også, da han satte dem i system som tosserier, blev populære og forbandet salgbare.
  30’erne og 40’erne brugte Halfdan på at undertrykke sjovheden, der indimellem alligevel spruttede frem i fx tidsskiftet Vild Hvede. I 50’erne valgte han at overgive sig til sjovheden og lod den rulle af sted med sig i den dobbelte tosseri- og børnerim-raptus og gudskelov for det! Også hvad angår den lille digterfamilies økonomi.
   Tosserierne var sjove digte som showdigte, ikke uden grund bliver ærke-sprechstallmeisteren Tribini navnedroppet i et af de første:
  ”Professor Tribini/ fra Dyrehavsbakken/ kan snakke så hurtigt,/ at håret i nakken/ gror ud gennem næsen/ blandt bumser og blister,/ fordi de vil se,/ om hans tænder slår gnister.”
  Så lige så lynhurtigt kunne Halfdan digte.
  Børnerimene til gengæld er ikke showdigte. Deres sjov er inderligt, fordi det er barnligt og ikke sofistikeret, lige meget hvor virtuost det så også er. De skal ikke more et dannet publikum (og al respekt for dannede publikummer, det er vi alle her), de skal tale direkte kildrende til et menneskebarn  Børnerimene er for øvrigt heller ikke kun sjove, de er også søde og vedmodige og forundrede og uhyggelige og mærkelige.
  Børnerimene blev i første omgang skrevet til Iben og Tom, Halfdan lagde dem simpelthen i deres madpakker ved nattetide. I anden omgang blev de skrevet til alle os andre som børn. Og i nulte omgang er de skrevet både af og for Halfdan som barn. Det er ikke noget tilfælde, at det er en tur gennem rullemaskinen, der forvandler lille Peter Madsen til lange Peter Madsen og gør hans historie værd at fortælle; Halfdans mor var rullekone på Christianshavn. 
  Det hele begynder og slutter og fortsætter med et alfabet, der uimodståeligt rimer og remser sig vej ind i barnehjerter. 1000 tak til rullekonen for at have bragt alfabetmesteren Halfdan til verden. Og sig nu efter mig Danmarks bedste nonsensdigt, der står præcis på side 100 i mit stadig mere flossede, fra min mor tyvstjålne eksemplar af Børnerim:

En lille spirrevip
(EN LILLE SPIRREVIP)
uden slips og uden flip
(UDEN SLIPS OG UDEN FLIP)
sad og sang på en gesims
(SAD OG SANG PÅ EN GESIMS)
for en spraglet himstergims
(FOR EN SPRAGLET HIMSTERGIMS)
men da gimpen ville pimpe
(MEN DA GIMPEN VILLE PIMPE)
med en simple himpegimpe
(MED EN SIMPEL HIMPEGIMPE)
spirred vippen bort til slut
(SPIRRED VIPPEN BORT TIL SLUT)
med en sippet dippedut
(MED EN SIPPET DIPPEDUT)

TILLYKKE TIL OS MED HALFDAN

Frederiksborg Amts Avis rapporterer og refererer redeligt om rapanden m.fl.

Til lykke til os med Halfdan

 
HYLDEST: Halfdan Rasmussen har skabt vrøvlets DNA, lød det blandt andet ankerkende i aftes på Kulturværftet, da den store poet og filantrop, Halfdan Rasmussen blev fejret på 100 års dagen for sin fødsel.

af Dorte Møller Rasmussen

HELSINGØR: Han var ganske vist født på Christianshavn som søn af en rullekone, men Helsingør føler, han er deres, for han tilbragte en stor del af sit 87-årige liv i Saunte. I går ville han være fyldt 100 år, og det blev fejret festligt og fornøjeligt -først i Værftets hal 14, hvor 650 børn sange et udpluk af hans elskede sange, og i aftes på Kulturværftets store scene, hvor der var en slags familiefest. Halfdans to børn, Iben og Tom Nagel Rasmussen og barnebarnet Johan Poher Rasmussen medvirkede blandt andet sammen med aftenens festtaler, litteraturkritiker, forfatter og Halfdan-fan, Lars Bukdahl. 
Og som formanden for Kultur-og Turismeudvalget, Henrik Møller, sagde i sin velkomst -Vi betragter jo Halfdan som vores, selvom vi godt ved, at han er allemandseje.For hvem har »Tulle der tog til Tikøb«, »Julemanden der kører til, Julebæk«, »Jeg der har bopæl i Hornbæk« eller »Jeg vandrer i skoven ved Gurre« -det har vi, fastslog Henrik Møller -ikke uden en vis stolthed.Søren Launbjerg var den der kædede aftens indslag sammen og spillede for til fællessangene »Noget om helte«, »Noget om kraft« og »« Noget om billigrejser«. Og han var den, der fik publikum til at puste 100 imaginære lys ud i den imaginære fødselsdagslagkage.
Lars Bukdahl hæftede sig ved, at Halfdans ABC er solgt i en million eksemplarer.Hans børnerum taler direkte kildrende til børn, og så er han en alfabet-mester.
Bukdahl nævnte, at børnerimene i første omgang var skrevet til Iben og Tom.Det var ikke altid Halfdan og børnenes mor Esther, var oppe om morgenen, når børnene skulle i skole. Men aftenen forinden lagde de en tegning fra Esther og et rim fra Halfdan i madpakkerne.-Heldigvis gik de ikke til der, men nogen fik dem samlet og sendt til et forlag.
-Tak til rullekonen, som bragte ham til verden -og til lykke til os med Halfdan, lød det fra aftenens festtaler.Det var i det hvide hus på Tycho Jessens Vej 16 i Saunte -med en låge direkte ud i skoven, at familien Rasmussen boede og levede. Og mange af poetens digte tager udgangspunkt i de omgivelser.
Det var også i det hus, Halfdan døde i marts 2002. Barnebarnet Jonas, som har lavet filmen »Noget om Halfdan«, fortalte i aftes, hvorledes familien fik lov til at beholde Halfdan hjemme efter hans død, og midt i stuen lå han i sin kiste, mens hans gamle venner kom forbi til et glas vin og en afsked.
Det er også her i dette hus, at filmen, som vises på Kulturværftet den 18. marts, blev optaget, mens det halfdanske hjem blev pakket ned, inden huset blev solgt.
Hyldesten i aftes var både stilfærdig, eftertænksom, munter, anerkende og taknemmelig.
Omkring 300 deltog i arrangementet, hvor sønnen Tom, der er trubadur, sang en buket af Halfdans elskede viser, som han har sat musik til, og han blev akkompagneret af musikeren Jan Ferslev.
Tom gik hele sin skoletid på Hornbæk skole. Han fik sin første guitar som 13-årig og gik til spil hos den kendte jazzguitarist Helge Jakobsen, som underviste i lokaler på det daværende Helsingør Højere Almenskole på Trækbanen. På tilhører-rækkerne i aftes sad mange af Toms gamle Hornbæk-venner.
Iben Nagel Rasmussen læste flere af sin fars digte op - og sang flere sange - blandt andre en del grønlands-inspirerede.
Og så betroede hun publikum, at hvis Halfdan havde været her og havde oplevet den fatale VM-håndboldkamp forleden aften, så ville han har sagt: -Vi er røde -vi er brune. Vi er fra Helsingør Kommune..Halfdan-hyldesten i går var blot starten på et helt Halfdan-år, som byder på masser af events. Blandt andet bliver der udskrevet en musikkonkurrence, hvor komponister kan sætte nye melodier til de kendte Halfdan Rasmussen-sange. De bliver præsenteret til en gallakoncert på Den Internationale Højskole til efteråret.Allerede lørdag den 7. februar er der kæmpe Halfdan-fest på Kulturværftet.Og så går det ellers slag i slag med forskellige arrangementer.

Halfdan selv betroede en gang sin gode ven Johannes Møllehave, at han selv mente, han havde været usandsynlig heldig som forfatter.
»At skrive er udmærket.At skrive og blive læst er endnu bedre. Jeg er ovenud taknemmelig og lykkelig over, at jeg er blevet læst og godtaget af børn. Det har virkelig betydet alt for mig«. Og også for os -børn og barnlige sjæle. Tak Halfdan!.

bilde.jpg

(billedet til gengæld er stjålet fra Helsingør Dagblads hjemmeside)

torsdag den 29. januar 2015

Halfdans Helsingørtosseri (apropos ....)

NOGET OM KLOGE OG GALE

Tre tyve gik på tyvetogt
i byen Helsingøre.
Den ene tyv var torskedum,
den anden tyv var skør,'
den tredje tyv var splittergal
men dog i godt humør.

At være dum og splittergal
og skør er tit et åg.
Og derfor brød de alle ind
hos Fuglehandler Krog.
Der stjal de hver en skade,
for af skade blir man klog.

Og da de nu var kloge
skønt den ene før var skør,
den anden dum, den tredje gal,
men dog i godt humør,
så drog de alle skadefro
fra byen Helsingør.

Apropos redaktørhovedet - Halfdan says!

 (i et brev fra oktober 1942 - citeret i Lene Bredsdorffs biografi)

Vores penge er smuldret hen og alle forbandede Redaktører har fuldstændig glemt os. Ester (Halfdans kone, Ester Nagel) har kun 75 kr. tilgode på Soc-Dem- og yderligere 75 paa Brugsforeningsbladet. Men de er nogle Røvhuller paa de Blade. De tror at vi saakaldte Forfattere kan leve af at sende dem Bidrag uden Honorarer. Wilmann lovede at sende Penge den første Okt. men det har han øjensynling glemt. Og Esters novelle i Brugsforeningsbladet (fandens til langt Ord) var allerede i omkring den første. Det er sgu noget Svineri, at de lavpandede Bladødelæggere ikke kan indse, at skrivende Mennesker ogsaa skal have Rugbrød og Bøf. Nu har Ester skrevet forblommede Trusselsbreve for at lokke Moneterne fra dem. forhaabentlig hjælper det.

Hinsides gratis (gider nogen boykotte Helsingør Dagblad please)

(Helsingør Dagblad bad om at se min tale før festivitasen i aften, så de havde nemmere ved at referere - her er den efterfølgende korrespondance i omvendt rækkefølge)
 
ok

Med venlig hilsen

Klaus Dalgas
Ansv. Chefredaktør / Editor in Chief
Fra: Lars Bukdahl [mailto:larsbukdahl@live.dk]
Sendt: 29. januar 2015 13:07
Til: Klaus Dalgas
Emne: RE: SV: Fra Tine / Helsingør Dagblad - tale

Hej Klaus

Det må blive et referat, når det er med den på. Havde din attitude været en anden, havde jeg gerne foræret jer talen, men det er for syv søren ikke jer, der gør mig en tjeneste ved at aftage den. I må prøve med kulturudvalgsformandens tale i stedet.

mange hilsner

Lars B 



From: k.dalgas@hdnet.dk
To: larsbukdahl@live.dk
CC: t.zedeler@hdnet.dk
Subject: SV: Fra Tine / Helsingør Dagblad - tale
Date: Thu, 29 Jan 2015 09:45:37 +0000
Hej Lars.

Sjov tale du skal holde i aften i Helsingør på Kulturværftet.

Vi betaler ikke for at trykke offentlige taler. Det er der normalt heller ingen, der kræver betaling for, nærmest tværtimod. Vi kan måske godt tænke os at trykke din tale i morgendagens avis – du skal naturligvis nok stå som afsender.

Må vi det?...eller skal vi blot referere det, vi hørte dig sige fra talerstolen?

Med venlig hilsen

Klaus Dalgas
Ansv. Chefredaktør / Editor in Chief
Helsingør Dagblad & Lokalavisen Nordsjælland

Fra: Tine Zedeler
Sendt: 29. januar 2015 10:38
Til: Klaus Dalgas
Emne: VS: Fra Tine / Helsingør Dagblad

Med venlig hilsen

Tine Zedeler
Journalist
Helsingør Dagblad

Fra: Lars Bukdahl [mailto:larsbukdahl@live.dk]
Sendt: 28. januar 2015 11:59
Til: Tine Zedeler
Emne: RE: Fra Tine / Helsingør Dagblad

Hej Tine

Her er min tale!
Den er for øvrigt ikke afsat til anden side - jeg har skrevet en selvstændig artikel i Weekendavisen. Så hvis I gerne vil bringe hele molevitten (som kronik eller noget), er I velkomne til det for en eller anden slags håndører!
Ses festligt i morgen.

mange hilsner Lars

Den officielle fødesldagsfest er I AFTEN!

- featuring Halfdanbørnene uden hvem ingen børnerim (i madpakkerne jo nemlig!) - og Halfdanbarnebarnet

Halfdans 100 - officiel åbning

Torsdag, 29. Januar 2015 - 19:00 - 21:00
60 kr. 
Biblioteket Kulturværftet
 
Vær med, når vi indleder 'Halfdan 100'-året i Helsingør.

Kulturudvalgsformand Henrik Møller står for den officielle åbning. Forfatteren og litteraturkritikeren Lars Bukdahl, holder festtalen. Datteren, Iben Nagel Rasmussen, synger og læser op. Sønnen, Tom Nagel Rasmussen synger og spiller sammen med Jan Ferslev og endelig vil Halfdans barnebarn, Jonas Poher Rasmussen, fortælle om og vise klip fra filmen, han har lavet om sin farfar - 'Noget om Halfdan'.

Arrangementet foregår på Store Scene.

Billetter kan købes på Biblioteket Kulturværftet/ 49 28 36 20 eller billetten.dk

Jeg har købt 5 små troldebørn til jer

for dyre penge, fordi det er originaludgaven fra 1948, som er afsættet for Halfdans børnerimraptus gennem 50'erne, der afsluttes med Pumpegris, 1959 - bogen blev genudgivet i 1985 med nye tegninger af Ib Spang Olsen, der også illustrerede originalen og er grangiveligt stadig i prent og kan bestilles hos boghandleren (hvilket jeg havde overset, men jeg fortryder ikke købet, det er med sit stive omslag, sine crazy krattede trolde (langt fra Spang Olsens senere senere trygge, umiskendelige krøllethed (som jeg OGSÅ elsker) og sin status som raptusaffyringsrampe en absolut magisk bog). Teksten skriver jeg bare af:

Der boede fem smaa troldebørn
i Mageløse skov.
De lo og sang den hele dag
og var saa fuld af sjov.
- Fem smaa troldebørn.

Men troldemor og troldefar
gik roligt arm i arm
løb fem smaa troldeunger rundt
og laved mægtig larm.
- Fem smaa troldebørn.

De klatrede i træerne
og skreg og raabte op
og kurede paa halen ned
fra bakkens høje top
- Aah, hvor det kildede.

Og ingen kom og skældte ud
og raabte: IKKE MAA!
For fem smaa lodne trolde
havde ingen bukser paa.
- Det var behageligt!

Og der var ingen vicevært
som klaged over støj,
og troldemor og troldefar
ku sagtens taale spøg.
- De holdt af ungerne.

De laved et orkester,
som var efter deres sind.
Den første slog paa tromme
paa sit eget maveskind
Bom - bommelom - bombom.

Den anden skar en fløjte
med en masse huller i.
Og blæsten foer igennem den
og laved melodi
Dy - dydely - dydy.

Den tredje slog sin harpe an
med meget fint gehør.
Men harpen var et spindelvæv
saa den var noget skør.
Ding - dingeling - dingding.

Den fjerde spilled paa trompet,
han var en lystig svend,
saahan tog bare næsen af
og blæste lyd i den.
Bu - budelu - dudu.

Den femte lille trold slog takt
med halens lille dusk
og sang saa det ku høres
af den aller mindste busk.
Hej - tralla - dumdej.

Ja, det var et orkester.
Du kan tro at det var flot.
To trolde spilled træskovals
og resten spilled hot.
Dideli og tamtamtam.

Saa gik de gennem skoven
og der mødte de en mand.
- - -
ham aad de op med hud og haar
og skylled ned med vand.
Rent køligt kildevand.

Den ene spiste armene.
Den anden spiste ben.
Den tredje spiste kroppen,
han var en forslugen en.
Næh, hvor han smaskede.

Den fjerde spiste hovedet
med hat og stor cigar.
Den femte spiste ingenting -
for hun var vegetar.
Hun fik en gulerod.

Da det var ved at blive mørkt
gik fem smaa trolde hjem
for de var meget søvnige
og trætte alle fem.
Aah, hvor de gabede.

De gik i seng. Den ene trold
var glad og veltilpas.
De andre var saa daarlige
og maatte gaa paa das -
hele den lange nat.

For manden de havde spist
i straalende humør
han havde drukket brændevin
og øl og stærk likør.
Det sved i maverne.

De fire lodne trolde
maatte ud og kaste op.
Først kom et ben, saa kom en arm,
saa hovede og krop.
Ih, hvor det lettede.

Saa løftede de mandens krop
og satte arme paa
og hovede og begge ben
saa manden kunde gaa.
Han saa mærkværdig ud.

Den fem smaa trolde lo
saa de var ved at dø af grin.
Forhovedet sad omvendt paa,
men ellers var han fin.
Aah, hvor de mored sig.

Men nu maa manden altid gaa
med hovedet forkert,
saa det er ikke mærkelig
at han er lidt genert.
Folk kigger efter ham.

Og møder du en lille mand
med hodet omvendt i,
saa kan du være sikker paa
at det er trolderi.
Trip - trap - trolderi.

For troldene gaar stadig rundt
i Mageløse skov
og spiller hot og træskovals
og har det mægtig sjov.
Fem smaa troldebørn.

Naar fem smaa troldebørn sover
under himlens stjernehvælv
gaar troldemor og troldefar
og nynner for sig selv:
Han fik hodet omvendt paa.

Børnerimværket

Hvis DK var Frankrig ville vi senest i dag have fået en knitrende Pleiade-udgave med Halfdan Rasmussens samlede poesi (og han skrev ikke andet, bortset fra nogle håndfulde kronikker og en lille julebog med kortprosa, der tidstypisk hedder Livet i vold, 1951).

Men hvis DK var Frankig, ville Halfdan jo næppe have været Halfdan .. , men Toutfranc eller noget ...

Og når nu DK er DK burde vi i det mindste have et bind med de samlede børnerim, det har vi ikke, og jeg ved ikke rigtig hvorfor - måske pga. illustrations- og formatbesvær (og måske fordi 1964-bestseller-opsamlingen af 4 børnerimsamlinger 1949-1959 (den egentlige raptus-periode  - men af en eller anden uudgrundelig grund springes Den lille, frække Frederik, 1951, over), med s-h-vignet-illustrationer ved Ib Spang Olsen, ligner en samlet udgave, men der kom, bumlet og sporadisk, en del flere børnerim faktisk, der får lov at være alt for usynlige). Men så havde det da været en idé at nyillustrere hele molevitten, med en enkelt tegner, fx Politikens Philip Youtounel!? eller et helt stjernehold fra Lars Nørgård til Mårdøn Smet!? I hvert fald kan det være svært at overskue, selv for mig, der har nørdet løs i forfatterskabet i et par uger, det komplette, uundværlige og kuglekanoniske børnerimværk, her er et forsøg:

1.
Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden, 1943 (langbørnerim?)

2.
Solen, Maanen og Stjernerne, 1943 (langbørnerim?)

3.
Fem smaa Troldebørn, 1948 (langbørnerim)

4.
Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde, 1949 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

5.
Lange Peter Madsen, 1950 (langbørnerim)

6.
Den lille frække Frederik og andre børnerim, 1951 (børnerimsamling)

7.
Kasper Himmelspjæt, 1955 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

8.
Himpegimpe og andre børnerim, 1957 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

9.
Pumpegris og andre børnerim, 1959 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

10.
Halfdans ABC, 1969 (børnerim-ABC)

11.
Hokus Pokus og andre børnerim, 1969 (børnerimsamling)

12.
Stigen, 1969 (langebørnerim)

13.
Klarreradat, 1978 (langbørnerim)

14.
Så du røgen?, 1978 (langbørnerim)

15.
Julekalender for børn, 1984 (børnrimkalender)

16.
Tante Andante, 1985 (børnerimsamling)

17.
Mariehønen Evigglad, 1996 (børnerimsamling)

Et dialogisk Halfdandigt på en måde til mig

- fra Vild Hvede 3, 1951

SAMTALE

Jeg er den gæve kritikus
som tænder åndens fidibus.

Jeg læsker åndens spejdertrops
sørgmodige med sure drops.

Jeg gir de små poeter råd:
Lad gråden ikke blive gråd!

Hvad rager det en rigtig skjald
at denne verden står for fald?

Dans linedans på sværdets æg.
Bind sløjfer i dit digterskæg.

Se, der er bundløs poesi
i dyndet som vi hænger i,

og bag hver flækket pandeskal
gror tusindfryd i tusindtal.

Vist er her mørkt og gråt og og trist.
men hva' - det lysner nok tilsidst.

Vi har da lov at håbe på
det nok skal gå som det kan gå.

En digter:
Du sidder på et bladkontor
og laver nips af små grå ord.

Du strikker glad og uerfarn
med lyserødt magistergarn

en sjælevarmer (rigtig uld)
til poesiens unge kuld.

Men hva ska vi med sjælefred?
Den brur man til at kvæle med!

Du ønsker mere sang og gøgl
og bumseskæg og buksefløjl.

Og kan man ikke gi dig det
så blir man ål i din gelé.

Nu vil jeg ikke tale om en kås,
men det bør ikke misforstås!

Den kås jeg taler om er den
som driver min og andres pen.

En slig pegas skal drives frem
i mørket for at finde hjem.

Man standser ikke dyrets flugt
og spiser drops hvor der er smukt.

Der findes større perspektivt
for dem som rider for sit liv

end den kan fatte, som kan stå
i ro og mag og glo derpå.

En magister:
Du er personlig, tror jeg nok -

En digter:
Gok-gok! Gok-gok! Og gokkenok!

En magister:Hvad er nu det for noget pjat=

En digter:
Det er et meget kendt citat!

En magister:
Hvem skriver dens lags ting på prent?

En digter:
En ikke ukendt rescensent!

En magister:
Sig frem, hvad er det for et pjok?

En digter:
Gok-gok! Gok-gok! Og gokkenok!

En magister:
Han teer sig som et nyfødt barn!
Hvor er mit lyserøde garn?

- og et håbløst paradoksalt og præcist forfatterskabsfigurativt Halfdandigt: Et sjovt digt om, at digteren har ret og pligt til at være trist (hvad end krtikeren, fx mig, der også syens Halfdan er bedre som sjov (men bedst som banrlig), siger), der afslutningsvis, på digterens side, går totalt og drilagtigt i barndom.

Morgentaxarim - til fødselsdagsbarnet Halfdan

På Vesterbro fik han* besøg af en skotyv,
hvis det ikke er sandt, er det god lyv

*taxachaufføren, vi snakkede kabeltyveri

tirsdag den 27. januar 2015

Phoeten på væggen

Nu har jeg endelig fundet afløseren til den mandshøje Lenin-plakat der hang ved trappen op til første sal i mit barndomshjem, Korshøjen 53:

(Bukdahls Bet-kandidat 2014) Anders Bonnesen meget, meget flotte kæmpeportræt af Per Højholt vistnok flettet af makuleret PH-tekst  -materialet/metoden angives officielt som "shredded paper crochet" - der i øjeblikket kan ses på Charlottes Foghs galleri helt ovre i Aarhus, må derovre og kigge efter i SØMMENE!: