onsdag den 24. maj 2017

Pindsvinespor

2 af mine 3 (lange) anmeldelser i WA Bøger i dag slutter med citater med/om

PINDSVIN

- de hos de 2 forfattere anvendte pindsvineverber:

øffe
mase
gufle
gnaske

3 engle


                      - Ida, Cecilie og en engel i bogform, Skuespilhuset

Nyt chok 5

Det var et chok for sheiken
(der ligesom os kun lige er nået til 3. del
(ikke afsnit nemlig (part, not episode)
det er som bekendt en 18 timers tv-FILM,
det er nødvendigt at gå varsomt frem
konfronteret med så betydelige visioner),
at Agent Cooper kom ud af
stikkontakten.

Hos mig er det CIA-
agenter, sagde han,
men de vælger altid
vandhanen

Nyt chok 4

Det var et chok for sheiken,
at det danske vejr
er så vægelsindet
zigzaggende
troløst.

Sandet stormer i
sandstormen, sagde han,
med stor sandsynlighed

tirsdag den 23. maj 2017

Nyt chok 3

Det var et chok for sheiken.
at den lysende
krystalkugle,
han sammen med
Præsident Trump
lagde hænderne på,
forblev helt blank.

Som om den var det
dromedaræg, som
den rent faktisk er,
sagde han.
Billedresultat for trump orb

mandag den 22. maj 2017

Nyt chok 2

Det var et chok for sheiken,
at det første afsnit
(flere kunne han ikke overskue at se)
af Twin Peaks - The Return
var så chokerende
godt og så fantastisk, gedigent
chokerende.

Tyggegummiboblen er en
jordklode, sagde han gådefuldt,
sagde han (dvs han sagde også:
'sagde han gådefuldt'), i
den gode stil (det sagde han
også: 'i den gode stil')
á la HCA (det sagde han ikke)

Billedresultat for hbo nordic twin peaks

Nyt chok 1

Det var et chok for sheiken,
at Præsident Trump nejede
for ham.

Tror han, jeg er
dronningen af Saba,
spurgte han, med
fuldskæg malet af
hin afdøde med-
festabe på Club 54,
Andy W?
Billedresultat for curtsy trump

søndag den 21. maj 2017

Jeg - et sugerør

- et fint billede: verden, herunder litteratur, suges igennem min tomhed!

Fra rigtig fornuftig kronik om anmelderi (apropos Gyldendals kompagni af pseudo-anmeldere) af Kristian Ditlev i Berlingske:

"Men man undslipper aldrig dårlig kritik. En eller anden skrev om min roman »Livret«, at dens idé kammede over. Jeg var knust. På grund af én kommentar fra én anmelder. Det slår hårdt, når folk ikke kan lide ens ting. Det gjorde det også, da en anmelder latterliggjorde en af mine hovedpersoner. Han var en kliché, idiotisk, plat, mente hun. Da jeg udgav en bog om togrejser i hele verden, skrev en anmelder, at jeg var et luksusdyr og en snob. Moi!? Nå ja, og så var der jo dengang Lars Bukdahl, det sugerør, i en litterær fejde simpelthen bare kaldte mig for »en badebold«. Så hvorfor kan man ikke bare undvære den dårlige kritik, når nu den kan være så ond, perfid, ja, led? Det kan man ikke, fordi den er interessant. En ordentlig kritiker sætter nemlig præcise ord på ting. Han indplacerer værker i et oeuvre. Han indsætter kunstnere i en national eller international kontekst. Han bemærker nybrud og vigtige nye stemmer. Han reflekterer kritisk over teksterne. Han har en litteraturvidenskabelig tilgang.
En dårlig anmeldelse er noget andet end en negativ anmeldelse. En dårlig anmeldelse er lavet uden faglig indsigt. Og det pudsige er, at aviserne selv i forvejen sorterer negative anmeldelser fra. Det er almindelig skik, at man stritter håbløse bøger ud. Redaktioner drukner i regulært litterært lort, man ikke bruger krudt på. Men der er undtagelser. Dels kan en stor forfatter skrive en dårlig bog - det er jo en journalistisk nyhed. Dels kan en bog fejle spektakulært. Det bruger man også gerne spalteplads på. For tænk, at nogen, der skriver så dårligt, overhovedet får en bog udgivet."

Billedresultat for straw

lørdag den 20. maj 2017

Mere end OK Blixener (til i alt 225.0000)


  • Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse – The Blixen Literary Award (100.000 kr.):
    Iben Mondrup med ”Karensminde”

    IBEN!
  • Blixenprisen for årets litterære talent (10.000 kr.):
    Andreas Pedersen med digtsamlingen ”Fryden”

    ANDREAS!
  •   Zinklar-prisen (100.000 kr.):
    Pia Juul

    PIA!
  • Blixenprisen for årets tegneserie (15.000 kr.):
    Halfdan Pisket med ”Dansker”

    HALFDAN!

    (fik Jens Christian Grøndahl og Ib Michael også Blixener? Det kan jeg allerede ikke huske noget om, men MONDRUP! PEDERSEN! JUUL! PISKET!)
Billedresultat for karen blixen

Det bedste 80'er-digt i 30 år

(teksten til Sort Sols "Søøre" på deres ny plade Stor langsom stjerne - og klart nok link til PH's "Den sidste turist i Europa")

DEN FØRSTE CIGARET I EUROPA

SPRING NED I URINALERNE

STÅ PÅ HOVEDET

DET ER MIG DER ER I LIVE

DET ER JER DER ER DØDE

SPRING NED I URINALERNE

DEN FØRSTE CIGARET I EUROPA

HOLD FAST

LÆN DEM IND OVER BOWLEN (!?!)

DET ER JER DER ER DØDE

DET ER MIG DER ER I LIVE

PUDS RAPPORTEN (!?!)

INVASIONEN STARTER NU

DER BLIVER INGEN KAMP

DER BLIVER INGEN KAMP

INVASIONEN STARTER NU

DEN FØRSTE CIGARET I EUROPA

(TA' HANDSKERNE AF (!?!))

ALLE KLAGER OG HENVENDELSER
FOREGÅR TIL ØVERSTKOMMANDERENDE

GØR DET IKKE GØR DET IKKE

DER ER INGEN ANDEN VEJ

(DER ER INGEN ANDEN VEJ)

DEN FØRSTE CIGARET I EUROPA
Billedresultat for sort sol stor langsom stjerne

fredag den 19. maj 2017

Tillykke til Yahya med et citat af Simon, ikke mig, fra Stefans bog

Yahya Hassan fylder 22 år i dag, bag fucking tremmer, jeg ved ikke om det er juridisk retfærdigt, det er i hvert fald poetisk uretfærdigt og noget prosaisk lort!

Setfan Kjerkegaard tænker godt og grundigt om Yahyas stadig væk eneste bog, debuten af samme navn, i sin nye tankevækkende og -værkende bog Den mennenskelige plet, som jeg bunkeomtaler positivt sammen med bøger af Karen Wagner og Gregersen/Skiveren i WA Bøger i dag. Han, SK, citerer mig, LB, for at karakterisere Yahya Hassan "præcist" her på Blogdahl, det er bare ikke mine ord (om YH's ord), men YH's redaktør, Simon Pasternaks, hvis tale til YH i anledning af udddleingen af WA's Litteraturpris, Blogdahl havde fået lov at bringe - og credit where credit is due, så her er de tre år gamle, lige præcis præcise ord (lidt flere end dem Stefan citerer) fra Simon som et tillykke til den inderligt tøjlesløse, PT tøjlede digter:

"Og ”Yahya Hassan” er en god poesibog – der ikke bare er 1:1 hård barndom og hashrygning, overfald og politijagter, men et ekspanderende, karismatisk, brutalt, hylende morsomt, gribende, desperat og hårdt formeksperimentarium. Den begynder som knaldhård og kuldslået knækprosa uden dikkedarer a la Vita Andersen om en opvækst i Århus med pøle af pis, tæv med trælameller, angst for julemanden, indbrud, røgtelefoner og brutale pædagoger. Derefter slår den over på et  mere hallucinatorisk og metaforisk spor, hvor der skides roser og hvor barnekroppene ligger ved bjergets fod. For til sidst at ende i det fantastiske topstykke ”Langdigt”, der over 35 sider modulerer ud i et vildt syntaksdestruerende amokløb a la Hassan Khemiri eller måske endda Lars Skinnebach, der på et – hvad? århusiansk, perkerdansk – eller måske på lyrisk - brænder det hele af og opsuger al fortid, alt liv og alle tematikker ind i et vildt lyrisk nu, hvor sprogmaskinen bare kører af sig selv – og som slutter sådan her:
OG UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER JEG STIKKER JER NED
EN EFTER EN
MIG JEG ER DEN SKØRE SØN
MIG JEG HAR SKIFTET JOGGINGBUKSER UD
MED CIVILISERET OG TILPAS STRAM COWBOYBUKSER
MIG JEG BEKRIGER JER MED ORD
OG JER I VIL SVARE TILBAGE MED ILD
MIG JEG ER KAFIR MIG JEG ER MUNAFIQ
MIG JEG ER HUND
MIG JEG ER BESKIDT MIN SJÆL ER FATTIG
OG OVENPÅ UGERNINGEN JEG DØSER HEN I FORÅRSSOLEN
Og hvad er den ugerning mon? Andet end at have noget så forkasteligt som et talent og modet til at forsvare sit territorium – sproget og poesien."

torsdag den 18. maj 2017

Stjernerne vender og en tid præsenterer sig selv

TWIN PEAKS THE RETURN

PARTS 1 & 2

Original Air Date: May 21, 2017

The stars turn and a time presents itself.
 

ON SHOWTIME

Sunday, May 21 at 9 PM ET/PT
New Episode
SEE TV SCHEDULE

On Demand

Episode not currently available
SEE SCHEDULE

tirsdag den 16. maj 2017

Sjovt er alt

- fra interview med Chris Rock om hans ven og komikerkollega Aziz Ansari (anden sæson af Ansaris meget overskudsskønne tv-serie Master of None kan nu ses på Netflix - og er anmeldt til ***** af mig i det nye nummer af Ekko)

"He mentioned being inspired by the stuff you’ve done to help out Leslie Jones and W. Kamau Bell, and how it’s made him work harder to boost young Indian-American talent in comedy. Is that something you specifically encouraged?Hey, you’ve got to look out for people that aren’t normally looked out for. And that doesn’t mean embracing anybody that’s inferior, but that does mean — what am I trying to say tastefully? — I’ve learned, when you’re performing to an audience that looks like you and is from a place like you, you have an advantage. You just do. And when you’re dealing with networks and studios, some people have an advantage. Aziz does not have an advantage.
I’ve been in Hollywood a long time and I’ve never had a meeting with an Indian person. Maybe one. Not that white people get hired because of that. I’m not saying that at all. But what I’m saying is that when you and the person you’re selling something to are not from the same place, there’s a translation going on to make whatever you’re selling or saying, for them to understand it. So Aziz, being that he’s Indian, can cut through the red tape for some other Indian guys, I believe.
Think about it, he doesn’t fall into any clique. There’s no precursor to Aziz. I guess you could say Russell Peters a little bit, but Russell really made his bones on the road. He’s one of the great road guys of our time. Aziz is in this whole other world — there’s just him.
Where does that put Aziz in the world of top-tier stand-ups?He’s one of the best. He’s one of the best there is. You know, he’s at the big boy and big girl table. He’s right there. Aziz is as good as anybody. I mean, with us stand-ups — I don’t want to act like we’re perfect and we don’t look at color. We do. But it’s all about funny, man. It really is.
I’m not going to say this guy’s name, but I’m sitting there the other night — me, Arsenio [Hall], and Chappelle, talking about this white comic we love who we know is racist, but we’re like, “This guy is so funny!” [Laughs.] Like, we know he’s racist. He makes no qualms of his racism and his ultraconservatism, and all three of us are like, “That motherfucker’s funny!” That’s just how stand-ups are. Aziz is one of the best. He’s as good as they are.
Still, it’s impressive to come up from where he did and not have a predecessor. It’s hard for anybody. There’s no easy path to stand-up. But Indian kid from South Carolina? That is some journey. That is like, ‘Okay.” He had to be really funny. He wasn’t going to get where he is being in the pack. He had to be ahead of the pack.
Any other fun facts I should know about him, other than his uncanny ability to pick restaurants?He is really good with the restaurants. We are both obsessed with Kanye. We could literally talk Kanye for hours. It’s the closest we come to religion, is Kanye. We really love Kanye. It’s sad!
As both a friend and a figure?As both a friend and a figure! I’m scared Kanye’s going to read this, but we just love Kanye! I could defend Kanye against anything. No matter what he does, if you put me and Aziz in a room — if Kanye ever has to go to trial, he should put us on his legal team, honestly. Because we know how to defend Kanye."

Billedresultat for chris rock aziz ansari

søndag den 14. maj 2017

As feminist as a swastika shaped bikini wax

Good luck med at skrive en anmeldelse lige så vidunderligt, blomstrende grusom som Laurie Pennys anmeldelse af Ivanka Trumps Women Who Work i The Baffler (selvom Johanne Thourp Dalgaards anmeldelse af Emilie van Hauens ny bog i WA Bøger kommer tæt på) - her er et klip, mens husk at læse det hele:

"The ideology of Ivankaland, as much as there is one, is that people get what they deserve, just like Daddy says:
My father has always said, if you love what you do, and work really, really hard, you will succeed. This is a fundamental principle of creating and perpetuating a culture of success, and also a guiding light for me personally.
There you have it. If you work hard enough and dream big enough, you too can be a terrifying corporate fembot who couldn’t crack a joke to stop a dossier leaking. The corollary, of course, is that those who haven’t yet attained this homogenous aspirational ideal for post-liberal womanhood simply haven’t tried hard enough. You hear me? You’re a lazy slob. That’s right. If you, individual lady unfortunate enough to be reading this disasterpiece haven’t yet made your first million and outsourced your childcare to an array of paid staff, it’s your own fault for being so feckless, for failing to follow your dreams. Anyone can be Ivanka, so why aren’t you?
It’s true that anyone can be a dead-eyed Instagram husk of a human being frantically photoshopping themselves in the down-hours between soul-crushing corporate drudgery and unpaid emotional labour for some ungrateful lantern-jawed jock if they really want to, but it takes a special type of person to do all that whilst also being a decoy for a global backlash against women’s rights. Ivanka Trump is that special type of person, the Stepfordian Night-Ghast of neo-capitalist auto-Taylorism. The sheer tedium of her prose is part of the horror here: At times, the book reads like the panicked screams of a machine attaining sentience:
EXPLORE YOUR INTERESTS: Ask yourself what you like to think about. What matters most to you? How do you enjoy spending your time? What can’t you stand doing? 
DEVELOP AND EXERCISE YOUR INTERESTS: Once you have a general direction, an inkling of what you enjoy, go out into the world and do something with it. Experiment, try, learn. Find ways to trigger your interest repeatedly. 
Who am I? How do I have interests? Is there still the possibility, in this dying world, of pleasure? Can I love?
It is not for me to speculate if Ivanka employed a ghostwriter—the more dreadful possibility is surely that she wrote the thing herself—but Women Who Work feels ghostwritten in more than one sense. It feels haunted. It feels as if its author were, on a profound level, already dead, or at least reanimated, its every coquettish sentence stalked by the wailing ghosts of centuries of women and allies who fought for freedom that meant more than a corner office while the world burns thirty stories below. "