lørdag den 18. april 2015

Trøsterige treårige!

Yderligere gode nyheder fra i går:

Statens Kunstfonds  actionheltemodige litterære udvalg, uddeler 3-årige arbejdslegater

til

Third Ear-radiomagerne Tim Hinman & Krister Moltzen

tegneserietegnerne og -skriverne Rikke Villadsen (nyudnævnt comixchef på Basilisk!) og Halfdan Pisket (der for ti år siden debuterede med Hans Otto Jørgensen-KOproduktionen Vold)

(for allerførste gang 3-årige til radio & tegnserier!)

børnebogsforfatteren, som jeg ikke har læst, men det lyder det som om jeg bør gøre) Tina Sakura Bestle

og digterne
 
Ida Marie Hede
(begrundelse:
Ida Marie Hede er en meget særegen størrelse i dansk litteratur, sårbart desperat, grotesk og dybt mærkelig. Hendes bøger er vildt stiliserede og gestikulerende, højst kunstige – og i den dybeste betydning af ordet: kunst. Hun er som om James Joyce, William Borroughs og Henrik Bjelke var blevet kønsskifte-opererede, æltet sammen med maskuliniserede trylledejs-versioner af Gertrude Stein, Marguerite Duras og Herta Müller og hele den skrigende kimære derpå genfødt gennem en højtaler, spejlet i en dråbe kogende olie og udstillet i en vrangvendt og sortmalet montre. Ida Marie Hede er i den mest bogstavelige betydning af ordet en forrygende forfatter.)

Kenneth Jensen
(begrundelse:
Hvilket adjektiv beskriver bedst Kenneth Jensens praksis udi poesi og prosa? For han er både klar og grumset, nøgtern såvel som lidenskabelig, samtidigt blød og skarp, på én gang patos-fyldt og patos-befriet, både retningsløs og stålsat, stærk og afkræftet, nedbarberet og lodden, afmålt og generøs, tragisk og komisk, vild og kontrolleret, kølig og kogende. Som det turde fremgå, er Kenneth Jensen – som alle gode kunstnere – aldrig entydig, altid i blævrende bevægelse, altid forvrænget omverdens-spejlende. Som en budding sømmet op på en væg. Det var en upræcis metafor. Meget u-kennethjensensk. For det måske bedste ord er: præcis. Kenneth Jensens skrift er altid, altid og altid vildt præcis)

Iben Mondrup
(begrundelse 
Iben Mondrup forener i sine værker teknik og æstetik. Især i Godhavn demonstrerer hun en suveræn beherskelse af det litterære greb: synsvinklen. I hendes fortællingers tematik findes den enkelte altid kun som en del af familiens netværk. Og så har hun bidraget til at gestalte en ny dansk-grønlandsk hybrid-litteratur)

Eva Tind
(begrundelse:
en tid, hvor den selvbiografiske trend har mange disciple, er det velgørende at opleve, hvordan Eva Tind formår at løfte sit personlige stof med usædvanlig coolness. Tekst, foto og tegninger kombineres i et eksperimenterende og usentimentalt forfatterskab, som litteraturudvalget meget gerne vil støtte med et treårigt arbejdslegat.)

TILLYKKER! og jeg har simpelthen hen ikke noget at klage eller mukke eller klynke over - selvfølgelig er der alle mulige, der mere eller mindre for længst mangler (sidste år oplistede jeg: Rasmus Halling Nielsen, Ida Marie Hede, Amalie Smith, Lene Asp, Glenn Christian, Sternberg, Birgit Munch, Iben Mondrup.- flueben på Hede og Mondrup! jeg nævnte ikke engang Kenneth, han forekom alt, alt for umuligt langt ude, generations-, forlags-, udtryksmæssigt, til at komme i syne - lyksaligt at han ikke var!), men det er alt i alt en sjældent goodlooking flok!

Overlærer Nordenhof er i huset

Forfatterskolen har foretaget en overrumplende sej og frygtløs læreransættelse, BRAVO:

Asta Olivia Nordenhof er ny fast underviser på Forfatterskolen per 1. maj. Hun er ansat på en to-årig kontrakt med mulighed for forlængelse i yderligere tre år. Vi er meget glade for at kunne byde hende velkommen på skolen. Vi sætter stor pris på hendes særlige greb under tekstlæsningen og undervisningen generelt og glæder os samtidig til hendes bidrag i optagelsen, skolens planlægning og videreudvikling.

Selv skriver hun på FB:

Jeg har været lykkelig for at tekstlæse en del på skolen det igangværende skoleår og jeg er er lykkelig for at det nu skal være mit arbejde. Har tænkt som en bisværm men: nu til det!!

- her er et et stykke vanligt fantastisk Olivia-tekst fra et ophold i Rom, det håndskrevet står at læse i Albertslund Biblioteks udstillingskatalog Vi taler til jer - SÅ KAN DE LÆRE DET:

sidder en ung fyr
foran S. Maria in Travestere
og tegner facaden
(blyant). tænker på at
de må få så stærke
nakkemuskler, konstant
den bevægelse: helt
foroverbøjet, nakken næsten
rører knæene, så hovedet
helt bagover
Har lyst til at mærke hans nakke
                     muskel nu
                                         om jeg
                                         har ret

 

fredag den 17. april 2015

Antidigt

Jeg ved ikke,
hvad jeg er mest
imod:

at du er i NewYork
og ikke her i Hellerup
hos mig

eller at jeg er i Hellerup
og ikke dér i New York
hos dig

jo, det ved ved jeg
ved nærmere eftertanke
godt

EKSKLUSIVT: Bonus-track under månen

På side 90 i Alt under månen citerer Falk Gøye kort fra Lucans* De Bello civili, her er et større stykke (ink. citatet), oversat fra latin af Harald Voetmann og venlig foræret Blogdahl - TAK!:

Dit raseri er forgæves: om råddenskab æder de døde
eller de brændes, er uden betydning; naturen kan rumme
alt i sin favn og ligene skaber selv deres ophør.
Cæsar, hvis ilden i dag ikke brænder de faldne soldater
så vil de brænde med jorden, med havets strømmende vande.
Verden afventer et ligbål, der end ikke skelner imellem
knogler og stjerner. Hvor end din sjæl bliver kaldet af skæbnen,
vil disse vente på dig: du vil ikke nå højere himle,
dødsrigets nat vil aldrig give dig sødere hvile.
Døden er hinsides skæbnen og jorden kan rumme sit afkom,
himlen er dække for dem, der ikke kan hvile i urner.

* HV om Lucan:
Lucan var en del af kredsen omkring kejser Nero, sammen med bl.a.  Petronius. Han var i øvrigt Senecas nevø. Han skrev det episke digt, som hedder De bello civile, men også kaldes Pharsalia. Det handler om krigen mellem Cæsar og Pompeius. Han tog del i en mislykket sammensværgelse mod Nero og blev tvunget til at begå selvmord i 65. Han har i lange perioder været lige så populær læsning som Vergil eller Horats.

LØGN OG LATIN Á GOGO - Tale til Voetmann!


LØGN OG LATIN Á GOGO
- tale ved tildelingen af Kritikerprisen 2015 til Harald Voetmann for romanen Alt under månen

Hvornår har en dansk digter sidst oversat prisværdigt fra latin? Måske skal vi helt tilbage til Jens Baggesen fordanskning af Ludvig Holbergs europæiske bestseller Niels Klim fra revolutionsåret 1789. Her får I Baggesens pralerappende version af Niels Klims selvanbefalende digt til Bergens borgere, som Harald Voetmann passende kan spytte med på i dagens anledning:
  ”Hvad vil du? saa siig!/ Det stærkeste, vældigste, største paa Jorden,/ Fra Syden til Norden./ Maa adlyde mig./ Jeg Regnbuen bryder,/ Jeg Stierner. og Solen, og Maanen nedskyder,/ Jeg Torden at dundre ved Maaneskin byder,/ Mig Stormen og Vindenes Hvirvel adlyder,/ Jeg giør, at af Klippen sig Honning udgyder,/ At Nordhavets Bølge. som Bækkenes, flyder./ At Hekkenfeld fryser og Iisbierget syder./ Hvad vil du? saa siig!/ Hvad findes i Havet, hvad er der paa Jorden,/ I Luften og Ilden, fra Syden til Norden,/ Som lyder ei mig?”
  Voetmann har oversat to særdeles læseværdige bøger rent fra latin, Om mennesker og dyr, udvalgte tekststykker fra bind 7 og 8 af Plinius den Ældres Naturalis Historia, i 2008 og Petronius’ roman-fragmentarium Satyricon i 2009.
  Og så har han oversat urent fra latin, monteret rene latinske oversættelser sammen med falske latinske oversættelser, i sine to fremragende, brandoriginale historiske romaner, Vågen fra 2010, der rent faktisk udspiller sig eller rettere udskriver sig i det gamle Rom med nævnte Plinius den Ældre som en slags hovedperson, og Alt under månen fra sidste år, som han i dag modtager Kritikerprisen for og som udspiller og udskriver sig i renæssancen, mestendels i og i omegnen af Tycho Brahes observatorier på øen Hven med Tycho Brahe som samlingspunkt, men kun en blandt flere centrale personer. 
   Én hel, semi-usynlig og svært opdrivelig bog består kun af falsk oversat latin, nemlig bind 3 i den selvudgivne serie med det latinske serienavn Trivia, fra 2011, der indeholder ”fragmenter” af den ubetydelige (og formentlig fiktive) romerske embedsmand Spurius Polluctus Virgis’ diverse skrifter fra et langt begivenhedsløst liv; her er et sent brevfragment:
  ”… forbandede besvær med vandladningen, og det hjælper mig jo ikke stort, at du påpeger, at den slags er ganske almindeligt. Hvis det er så almindeligt, kunne man (med rimelighed hævde, at) … ikke mene, at jeg stadig skal spise enebær i så store mængder, jeg spiser dem både syltede og rå og kogte og tørrede og stadig dette besvær med min vandladning. Nu har jeg bare også en konstant snerpende fornemmelse i mund og gane, som jeg mistænker, at den bedste kur mod ville være at spise færre enebær, men jeg er jo selvfølgelig ikke nogen …”
  Falsk oversat latin er tekst, der lader som om, det er er oversat fra et latinsk forlæg, som imidlertid ikke findes. Hvornår har en dansk digter sidst oversat prisværdigt falsk fra latin? Velsagtens aldrig, og jeg vil også betragte det som højst usikkert, om det kommer til at ske igen for en fremtidig forfatter. Det er meget eksklusivt Harald Voetmanns trip.
  Og sikke han også tripper på det - der tændes en perverst livgivende og djævelsk inspirerende gnist i springet, i det forestillede spring, fra den ikke-eksisterende original til den falske, men reelt eksisterende oversættelse. Den dygtigt elastiske, danske sproghud invaderes af fremmedsprogets dansende skelet! 
  Vågen bestod af lutter ægte og falsk oversat latin; det er lidt mere broget med Alt under månen – det er I DET HELE TAGET lidt mere broget med Alt under månen. De virkelige, meteorologiske dagbøger skrevet af Tychos assistenter, de såkaldte drabanter, er, har Voetmann venligt oplyst, altovervejende skrevet på dansk (men jo 1500-tals-dansk, det skal også fordanskes) med små indslag på latin – og så skrev en enkelt af drabanterne på tysk. Med al sandsynlighed er kun en brøkdel af romanens dagbogsblade imidlertid ægte citeret/oversat. Hvad angår resten af de dokumentariske teksttyper i romanen, virker det hele (bortset fra Tychos digt til sin tvillingebror og enkelte citater) falsk oversat fra vel først og fremmest latin – Tychos breve til sin bror og kollegaen Falk Gøyes apokalyptiske  kommentar kan svært være skrevet på et andet sprog, hvis de altså havde været virkelige.
  Det er klart, at den falske oversættelses dynamik har betydet noget for Voetmann-skriften, der i de fire kortprosasamlinger, der gik forud for Vågen, elskede at gå umådeholdent knopskydende, detaljeret æklende amok. Skriften knopskyder og ækler stadigvæk, gudskelov, det er ikke for det, men det sker med en anden fyndighed og klarhed og sgufandeme poesi og visdom, ikke på trods af det pastichiøse filter, men på grund af det.
  Bogens mest brogede tekstspor, drabanternes dagbøger, er også oeuvrets hidtil mest rørende og renfærdige og nøgne tekstspor: Vejr og sex og arbejde og død:
  ”Østnordøst, frost, mørkt vejr, frost. Tyge til Skåne. Først om morgenen mørkt stille, siden skinnede o smukt klart, som dog ikke varede længe; men det var siden mørkt den ganske dag og nat. Tyge vendte hjem med den mester (= bøddel LB) han havde valgt. Jeg sad øverst på skrænten med min ølkande og med ulveskindet om mig, så dem ro ind fra skibet.”
    Dertil kommer det essaystiske spor, der er Tycho Brahes breve, det udsyrede spor, der er Falk Gøyes kommentar, og det slapstick-atige spor, der er beretningen om guldmageren Erik Langes rejser, men alle ejer de et ligefremt, fodrapt attak, der er et novum i forfatterskabet.
  Gammelkendt er til gengæld Voetmanns misantropiske kosmologi, der måske bedst, og denne gang helt bogstaveligt, kan sammenfattes i Oscar Wilde-sentensen: ”
“We are all in the gutter, but some of us are looking at the stars.” Kosmologien tilspidses i en række poetisk visionære højdepunkter, der står i markeret modsætning til – men gerne blander sig med– drabanternes jordslåede dagbøger. I en vildt uhyggelig, enkeltstående tekst, betitlet ”Kviksølv”, følger vi et gøglerpar og et hundekobbel bevæge sig nærmere og nærmere og nærmere hinanden i drømmeagtig slowmotion. Det er selvfølgelig et billede på alting og kunsten og så videre. Lad os her vælge den fredsommelige fortolkning, at bjældemand og søn er forfatteren og hans roman og flokken af hunde nærværende Litteraturkritikernes Lav:
  ”Bjældemageren synger om sine bjælder. Både han og drengen er dækket af dem fra top til tå. Mellem hvert vers fra den gamles mund springer drengen op og slår hælene imod hinanden i luften og der lyder en skinger klirren. De to står ved porten, lyset fra deres dragt skærer i øjnene, de er dækket af skinnende kugler. Sangen bliver lidt dristigere for hvert vers. Set fra vinduet i loftskammeret er figurerne som to dynger af skarpt lysende punkter; en større, krum dynge med stok, og en mindre dynge, der spræller på ladet af kærren.
  Fire slanke hunde rejser sig fra Uraniborgs skygge, én af gangen, den ældste og magreste først. Med sunkne hoveder og tungen daskende slapt fra gabet går de på række mod porten, en søvndrukken procession, dorskt skumlende trasker de, modvilligt vristet af deres slummer. Den haltende tæve (det er mig, LB!) går forrest, hver af de følgende synes noget mindre stivbenet end den foran, som om der med graden af dvaskhed følger en grad af autoritet. Den bagerste kan endda ikke undertrykke en logren.”   
  Vi bjæffer tak for den pivfalske latin på det vaskeægte dansk med en ordentlig bunke virtuelle, men effektive sølvmønter! Tillykke, Mester Harald! 

 

- prismodtageren takkede med et overskæg! 

torsdag den 16. april 2015

Nu ligger du - SAVNET - og sover i New York

Hvad er klokken?

Hvad er klokken i New York, New York, De Forenede Stater?

Den aktuelle tid i New York er 08:43:30
Datoen er torsdag 16 april 2015  

Dronningesang

Jeg kom til verden
på 5. sal
min far var tosset
min mor var normal
men da de kørte ham væk
sagde mo'ar til mig

Hvad gør vi nu lille De

Jeg gik i skole
i mange år
røg på fabrik
og fik mavesår
og så en dag sparked bossen
mig ud

Hvad gør man så lille De

Og tiden gik
og jeg gik med
jeg fløj af sted
fra sted til sted
og gadens løse fugle
de fløjted og sang

Hvor skal vi hen lille De

Jeg kom til verden
på 5. sal
min far var tosset
min mor var binde gal
men da de kørte dem væk
sagde moster til mig

Hvad gør vi nu lille De

Men så en dag
gik jeg op til ministeren
og sagde

De der få lige fødderne ned
og ta' kasketten af
mand kan De ikke se
at det hele er ved at gå
fuldstændig agurk

Så hvad gør vi nu Deres gamle skurk
Men han grinte bare og sagde

Dem, De kan da gå lang pokker i vold

så det gør vi nu lille De

Indtrængende Dronningedigt på dagen

DE KAN VÆRE HVEM SOM HELST I DENNE OMGANG

(fragmenter)

De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan være hvad som helst i denne omgang
De kan gøre hvem som helst i denne omgang
De kan gøre Dem selv til hvem som helst i denne omgang -
De er den del af den første generation i den menneskelige historie -
der véd hvordan den kan kontrollere sit eget nervesystem
ændre sin egen virkelighed
blæse sit eget hoved ud
eller få hold på sit eget hoved -
De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan gøre hvad De vil med Deres hoved og Deres krop i denne omgang
De kan være Gud i denne omgang
De er nødt til at være Gud i denne omgang
De kan være hvad som helst i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
De kan være Krishna
Kender De Krishna?
                                 Indisk Gud
barfodet med blåmalet krop
stående ved floden i den synkende sol
Hvorfor ikke være Krishna
                                              Kærlighedens Indiske Gud
i denne omgang -
(...)
De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
Åh jo jeg véd De kan køre ned
Jeg ved De kan skuffe
Heg ved De kan blive hængt op på et magt-trip
jage penge eller andre fantomer som 'lykke' eller 'succes'
konkurrere på knivskarp kapitalisme .
De har gjort det før
men De vil ikke gøre det igen
De vil ikke gøre det i denne omgang
De begynder forfra i denne omgang
De gør det bedre end nogensinde i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
                           Bacchus eller Aphrodite
                              Odysseus eller Ophelia
                             Falstaff eller Fedtmule
De kan være hvem som helst i denne omgang -
De er Gud, Baby
De et Dem det hele kommer fra
Det er Dem alting afhænger af
Det er Deres virkelighed der findes
Det er Dem der sidder i kontrolrummet
Det er Dem der er boss og operatør i Deres eget liv i denne omgang -
Gør det til et smukt trip i denne omgang!
Fyld verden med kærlighed i denne omgang!
Jeg véd at De ikke vil skuffe i denne omgang
Jeg véd De vil leve op til alt i denne omgang
Jeg véd at De kan være hvem som helst i denne omgang -
De kan være hvem som helst i denne omgang
                     hvem som helst i denne omgang
                                              i denne omgang


onsdag den 15. april 2015

Dronningetitler (post in progress)

Jens Asbjørn Seehuusen: De

Christina Hesselholdt: De, mit De

Lene Henningsen: Jeg siger Dem

Vita Andersen: Hva' for en hånd vil De ha'?

Klaus Rifbjerg: De skal ikke være ked af det, Amalie

Dronningedigtet erobrer samtidspoesien

jeg sidder og venter på harbo bar
fordi det altid er der jeg foreslår at mødes
når nogen 'vil snakke om noget'
fordi jeg bor i nærheden
jeg håber De bare vil sige
at De har en kønssygdom
eller at De er alvorligt forelsket
eller (noget der er værre end De er forelsket)
som ikke er at De er gravid
fordi De godt ved
at jeg mest er sammen med Dem
fordi jeg er ensom
og gerne vil gøre en anden jaloux
eller at bevise at andre
som er Dem
faktisk kan være forelskede
i denne her krop jeg har
De har farvet Deres hår
det er meget pænt siger jeg
mest for ikke at sige et eller andet andet
fx om den måde jeg føler
at De overvurderer
Deres egen betydning i verden
eller at det er et større problem end De aner
at De ikke kan lide syrligt slik og vanilla coke
og det kan godt være jeg er overfladisk
men jeg tror også at alle Deres analyser
af hvordan jeg er bange for intimitet
og ikke i stand til at producere dopamin mere
via for meget molly fx
er en måde De kan bruge til at acceptere
at det jeg prøver at sige er at jeg bare ikke kan lide Dem
eller at jeg ikke kan lide Dem nok
uden alligevel at sige det
hvilket er en måde at kunne lide Dem
som De alligevel ikke kommer til at kunne bruge til (noget)
eller hvad ved jeg

#harbobar #viskalligesnakkeomnoget #deterikkemigdeterDem #fuck

Ingen ende på dronningedigte! konstaterer vi

jeg ser mig
se mig
jeg ser mig
se Dem
De ser Dem
se Dem
De ser Dem
se ham
han ser ham
se sig

det er
et jeg
som ser
at det
er et
De som
ser at
det er
et det
som ser

det er
jeg
det er
De
De er
det
de er
jeg er
De
jeg er
det

det er jeg
der er De
det er De
der er jeg
De er det
der er jeg
De er jeg
der er det
jeg er De
det er det
jeg er det
der er De

det De siger
det jeg siger
det De siger
jeg siger
det jeg siger
De siger
det De siger
jeg siger
De har sagt
det jeg siger
De siger
jeg har sagt

De siger
det jeg siger

det jeg
siger siger De

det De
siger siger jeg

jeg siger
det De siger

Billedresultat for Nielsen Konstateringer

Endnu et digt til dronningen

hvem har givet Dem den fjerhat på
hvorfor står Deres far og mor
også inde under den
Deres farfar og farmor
Deres morfar og mormor
Deres søster Deres fætter Deres kusine
Deres moster
hvorfor bøjer De hovedet
de bøjer allesammen med
de kigger allesammen lige her hen
Deres far og Deres mor
Deres farfar og farmor
Deres morfar og mormor
Deres søster Deres fætter Deres kusine
Deres moster
alle
de glor

Deres bristefærdige øjne med fjer
undergrundsbanesignaler
stropliv af dinglende bagudrettethed
faders vilje
moders
farfars
farmors
mormors
søsters
fætters
kusines
mosters
alles

gaflernes dobbeltsvirp fra damaskesdugen
øjeæbler til dessert

Jeg anbefaler en film jeg ikke har set


- men det har jeg nu, efter spottet blev indspillet, og den er lige så god, som jeg håbede den ville være, den bedste jeg-vil-med-bibel-i-hånd-og-suveræn-deadpan-dræbe-min-fallerede-digter-af-en-far-film, jeg nogensinde har set - det er én visning tilbage, på fredag 17:3, gå ikke glip!

Et til digt til dronningen

De krydsede bækken til hest fortæl mig DET
De købte 20 Karelia* og en dåse bønner sig DET
De kom forbi et tårn et vandtårn en busk og en dynge våde sten jeg vil høre om DET
De sagde ikke noget De sang De var alene hold mund med DET
De gik to skridt frem og 15 skridt frem og stod så her i solen det er DET jeg vil vide
De brugte Deres sidste kræfter på at nå frem hertil De er meget træt ikke min sag DAV,
Deres Majestæt!

* i orginalen: 20 Snow Flake:

Billedresultat for snow flake cigaretter