fredag den 21. november 2014

Malinowskimangel udbedret til skarp overflod

70'er-afrundingen på min kommentar i dag i WA Bøger, "Min iPhone er hvid som en hvid mand", blev klippet af i sidste øjeblik:

-->
I 70’erne var digterne i det mindste skarpe og to the point, når de var bedrevidende. To yndlingsdigte af en af dem, Ivan Malinowski, fra Kritik af tavsheden, 1974:
   ”’Ude i befolkningen’ siger de/ Hvorindefra?”
   ”’Arbejder’/ Er et godt ord. Det siger/ Hvad de andre laver”

- jeg burde i stedet, når nu to af de i kommentaren omtalte (og problematiserede) bøger, Amalie Smiths Marble og Victor Boy Lindholms Guld, udspiller sig i Grækenland, have citeret fra Malinowski, Halfdan Rasmussens og Erik Stinus' fællesbog, 1963/66, Mørke over Akropolis - men det kan jeg så heldigvis, og alt for langt til en avis, gøre her; et "Dagbogsblad" af Malinowski (dengang MalinoVski):

Daggryet på Idra
er en blodstyrtning af haner og æsler
brisant brudfalde
mod en ligevægt uden lige
(så svært hver gang
at hilse et liv af det format)
hvornår støvet rejser sig som en slange
på sletten ved Epidauros
og hvor gekkoen gør af sig selv
har jeg ikke fundet ud af
takket være denne
hæmningsløse overeksponering:
ved ni-tiden er visse farver brændt væk
ved ti-tiden alle
mellem elleve og tolv
overskrider cikaderne smertegrænsen
og dagen er ikke din: ikke en vind
rører sig i eukalyptustræerne
ved servicestationen Eleusis
hvor man også kan få frokost:
udsondring og indtagelse
sved og retsina finder hinanden
i en menneskevenlig balanceakt
så indtræder det man kalder klassisk:
livmoderhvile salige stilstand tidløs
ved Salamis står der sikkert
et pra hajer af typen Onassis
(rører ikke en finne) men
agavernes højspændingsstolper
ryster heller ikke på hånden
det fremgår ikke af noget kort
hvor stille der er i Grækenland
hvor let luften hvor tungt vandet
ikke af nogen parlør at "oliven"
er et enkelt fuldendt tegn fra tidernes morgen
et mørkekammer er en supersonisk
cirkel på jorden
hvor i én mands skikkelse
tre mænds træthed vederkvæges
mens figner og abrikoser
modnes på egen hånd
og sieastaen mellem de blå bjerge
hvisker om granatæblets seksuelle hemmeligehder
over al forstand rolig
er duften af timian og pinje
i Korinth ser man klippens nøgne knokler
og fra en eller anden usynlig bjergflække
nedstiger grækeren på sit æsel
hilser fattet dig sære væsen
(zeiss solbriller shorts og så videre)
som en konge der ved
hvordan man omgås sine undersåtter
Olympen er ikke et sted
det er et punkt i mennesker
en dag var jeg på Akropolis
men i støvet blandt får og geder
fandt jeg andre templer
kvinder forklædt som sorte cypresser
tænksomme hyrder med vandflasker hyrdestav
ved vejkanten i skumringen
blide brudflader
mod rekordobler og Ford for fremtiden
til mørket med et slå vingerne sammen
om tidsler urter og de tålmodige
hvidkalkede lerhytter med
enorme bogstaver såsom NESCAFÈ
himlen åbner sig og stilheden til sidst
bliver et roligt åndedræt der fortæller
at endnu en tid
sover kongen
på stranden.

Og dette værdige rige
regeres i dag
23:VI:63
af embedsmænd ingen har tillid til
end ikke de selv
i Athen
dette stjernebillede i simili
er der lys i parlamentet
til langt ud på natten
i dag lod Pipinelis tre ministre falde
uden derfor at gøre det mindste
indtryk på oppositionen
tropper forskydes
ådselsbiller på demokratiets lig
landet er spækket med velklædte
betjente gendarmer
de fremmede ser til fra deres skibe i Piræus
og deres branderter på Syntagma
fascisterne antichambrerer
motirserede mordere afventer vink
fra højere sted



IVAN! 

Montanas betimelige, hårdt battlende Bet'ificering

Så bitcher og moaner jeg år ud og år ind over den Gyldendalske manistream-smalhed i Montana-prisnomineringerne og så slår de i år et ordentlig skår i den med disse seks skønne nomineringer - ingen af disse bøger ville jeg ikke begejstret gå ind for som vinder, det har jeg vist ikke kunnet sige før (LINK til nomineringer og VIDEOER)

Majse Aymo-Boot: Over os hænger en vidunderlig sol, Gyldendal

Glenn Christian: Mudret sol, Arena

Christian Yde Frostholm: Paris, en brugsanvisning, * (Asterisk)

Christina Hagen: Boyfrind, Basilisk

Peter Højrup: Island, Basilisk

Harald Voetmann: Alt under månen (smuk titel-poesi med 2- sol og 1 måne) Gyldendal

2 x Basilisk, 1x Arena, 1 x Asterisk, 2 x Gyldendal! - og så blive jeg straks nervøs for min egen pris' suverænitet: Bukdahls Bet- Den Smalle Litteraturpris - som Frostholms bog (der er fra 2013 - det er Glenn Christans bog også, og det er helt ærligt noget prissjusk!) faktisk var nomineret til i sommers. Hagens og Aymo-Boots bøger ville have været selvskrevne til Bet-nominering, men reglerne siger, at hvis en bog er blevet nomineret til en anden pris, kan de ikke Bet-nomineres, hårdt nok! - Højrups og Voetmanns bøger ville jeg med lige så stor sandsynlighed have Bet-nomineret, HVIS det ikke var lykkedes (mig eller andre) at nominere dem til mindre strengt smalle priser. Men tak til Montana for den nu reelle konkurrence:

HOW SMALL CAN YOU GO!



- det traditionelle surmulende fællesportræt af de nominerede

torsdag den 20. november 2014

Tillykke til den håndsyede vold!

Det eksklusiveste og cooleste mikroforlag er naturligvis OVBIDAT; Organiseret Vold Begået Imod den Almindelige Tale, stitftet og bestyret af utroligt søde og varme Rolf Sparre Johansson, Hvedekornsdebutant 2008 og snart selv bogdebuterende på både Kronstork og Basilisk, lige den grad mindre ekslusive og cool forlag, og i går fandt han ud af, at OVBIDAT har fødselsdag, rasende stort TILLYKKE, Rolf:

hej alle. indså i går, at OVBIDAT har 4 års fødselsdag i dag. Cecilie Linds "Ulven åd min eyeliner" udkom 19. november 2010. det føles vildt nok, at nu har forlaget eksisteret i fire år. eller der er kommet tre bøger og tre numre af et poesitidsskrift, og det er ik så mange udgivelser måske, men har selv haft det sådan, at det hele var vigtigt. og det, der faktisk også gør mig mest glad, er, at der har været så mange mennesker involveret i forlaget på forskellige måder. folk, som har hjulpet med at sy bøger, eller som bare er kommet forbi og har syet en bog/tidsskrift til sig selv. alle dem, som har bidraget med tekst, som jeg har holdt møder med, også sammen med de andre redaktører, som har været inde over. og folk, som er kommet til udgivelsesoplæsninger, og, altså, de folk, som har købt eller bare læst bøgerne/tidsskrifterne. folk, der har været til de mundtlige oplæg, jeg har holdt om forlaget forskellige steder, og stiller spørgsmål og diskuteret. eller bare den interesse, jeg har kunne mærke, at der har været rundt omkring, det er så mega dejligt. og nu at Jakob og Cæcilie har overtaget poesitidsskriftet, og jeg og Ditte Holm Bro og Liv Sejrbo Lidegaard er i gang med at starte en ny gren af tidsskriftet, som skal fokusere på læsninger/kritik/tænkende tekster om tekst (skråsteg "hvad hedder det?!"), og at der er en ny Cecilie Lind-bog ("Scarykost") på vej, som faktisk skal produceres på et trykkeri og har fået støtte fra kunstfonden, hvilket føles totalt grænseoverskridende, men også er dejligt, fordi det bliver en stor, smuk, rørende bog. ok, jeg ville bare sige hej, ovbidat har fødselsdag, håber alle får det godt i dag og altid og hej! kh rolf

- forresten læser Cecilie op i aften, sammen med bl.a. Maja Lee Langvad, i Literaturhaus' krybekælder klokken 20:00, af et, så vidt jeg forstår, ANDET manuskript, det gør man klogt i lægge øre til

onsdag den 19. november 2014

Snap out of it, sneppe - og flyv til Hvedekornoplæsning

Jeg, LARS Bukdahl, har som sagt, i samarbejde med Cecilie Lind, et bidrag med i det nye nummer af Victor B. Andersens  Maskinfabrik, redigeret af LARS Skinnebach, til gengæld har LARS Skinnebach 4 digte med i det nye nummer, 3. 2014, af Hvedekorn, hans allerførste bidrag nogensinde, og i aften, om ret præcis en time, klokken 20, Hos Rosiante & Co, Købmagergade 62, læser han op til LIVFULDT LØVFALD - HVEDEKORNS NOVEMBEROPLÆSNING, sammen med 5 andre bidragydere, Sternberg, Birgit Munch, Peter Løhr, Martin Lykke Nielsen og Emilie Bessing, det er IKKE for sent at komme ud af døren, bloglæser, men tøv ikke, LARS Skinnebach er første oplæser! 

I Asger Schnacks 60 års-fødselsdagsgave til vennen og fotografen LARS Gundersen (tillykke til den digterkære LARS!) enquete-antologien Ny Træfuglene, hvor digtere skriver nye digte til Blichers fugle,  har LARS Skinnebach valgt/fået sneppen og skrevet et flyvende enkelt digt, som indmaden i samtlige eksisterende udgaver af Martin A. Hansens symbolsk sneppe-misbrugende Løgneren, må og skal erstattes med:

I kap
1. kapitel

havet og så
benene, birke

træer og træder
så fødder

ø på ø
benen, birke

havet og så

ROCKERPOESIEN GÅR META-AMOK

(Yahya Hassan har gjort mig opmærksom på en kostelig opdatering, med tilhørende spionfoto, på Brian Sandbergs FB-væg - straks poesi-formateret i Blogdahls særlige rockerpoesi-generator)

HYGGELIG AFTEN IGÅR
PÅ CAFE FØNEX I VALBY
JA DET VAR
DEN CAFE
HVOR POLITIET KOM
OG BORTVISTE
MIG OG MIN SØN
IGÅR SAD SÅ
DIGTEREN YAHA HASSAN
LIGE BAG MIG
SOM I KAN SE PÅ BILLEDET.

MED SIG HAVDE HAN
MEDBRAGT TO PET FOLK
SOM SAD
OG SPISTE OG
HYGGEDE SIG
I ET STYKKE DERFRA'

TRODS POLITIET
BLEV JEG IKKE
BORTVIST
DENNE GANG,
MÅSKE HAVDE DE
FOR TRAVLT MED
AT SPILDE VORES
SKATTE KRONER
PÅ AT PASSE
YAHA HASSAN
SAMT SPISE GOD MAD.
ELLERS VAR DET
NOK BARE EN SIMPEL
PROVOKATION DEN DAG
MED MIN SØN
???


tirsdag den 18. november 2014

Brianya

Kendisrocker raser over cykeltyv

Bandidos-rockeren Brian Sandberg skælder ud på Facebook over tyveri af sin søns cykel

Brian Sandberg skælder ud på Facebook over, at hans søn har fået stjålet sin cykel i løbet af natten.
Cykeltyveri er noget, der hvert år rammer og frustrerer mange tusind danskere, og ingen kan tilsyneladende se sig fri fra at få stjålet den tohjulede ven.
Tilsyneladende heller ikke selvom man hedder Brian Sandberg og er medlem af rockergruppen Bandidos.
Således har kendisrockeren på sin åbne Facebook-profil lagt en video op, hvor han beklager sig over, at hans 15-årige søn i nattens løb har fået stjålet sin cykel.
På trods af at den hærdede rocker har flere domme på bagen, har cykeltyveriet alligevel fået ham op i det røde felt.
- Du har simpelthen det mest nedværdigende og lousy menneske, og jeg håber kraftedeme jeg finder dig, siger han direkte henvendt til cykeltyven i videoen på Facebook.
Cykeltyveriet skete ifølge Sandberg, da tyven ringede på i opgangen i løbet af natten, hvorefter han blev lukket ind og kunne tage cyklen.
- Det var ikke hos mig, det ringede på, så det må have været hos en anden, som så har lukket ham ind. Og så er han bare gået ind og taget cyklen. Det er bare pisseirriterende, siger Brian Sandberg til Ekstra Bladet.
- Hvad er det, du vil gøre ved tyven, hvis du finder ham?
- Det har jeg ingen kommentarer til, smågriner han.
Indtil videre har 'gucci-rockeren' dog holdt sig til at anmelde tyveriet til politiet, fortæller han.

. og poesiudgaven:

DU ER SIMPELTHEN DET
MEST NEDVÆRDIGENDE OG LOUSY
MENNESKE,
OG JEG
HÅBER KRAFTEDEME
JEG
FINDER
DIG

Tilykke til Llambìaz

Suzanne Brøgger fylder 70 i dag, og den bedste bog af Brøgger, jeg har læst er Pablo Llambìas' (kønsskifteoperation på Brøggers) Kærligheden vej & vildveje, 2009. Jeg har aldrig kunne finde ud af af at læse eller for alvor synes om Brøgger, men Llambìas er jeg en stor fan af, og for ham er og bliver Brøgger en primær inspiration, hvilket jo må sige, at uden hende ville Llambìas være mindre eller måske slet ikke Lambìas, ergo kan jeg pga. min begejstring for Llambìas pinedød være nødt til at være glad for Brøgger, så tillykke til ham og dermed os med hende. Her klip fra pabloficeringen af 1975-bogen:

Fire brystvorter rører hinanden spidst og let, varmt som en favn, hårdt som et savn - maveskindene klasker en kende. Pablo med grønne øjne, slanke hofter og kirsebærfarvet mund lugter af moskus og ligger øverst, det er goså ham der kysser mig, hvis læber er mere ovre i det okre, skikkelsen mere moderlig, øjnene ravfarvede.
  Pablo har altid haft lyst til at omfavne mig, men på grund af forholdene bliver det ikke til mere telefonpassiar og hastige møder på cafeer og kondotorier.
  jeg ved ikke havd jeg vil - bortset fra ta jeg gerne lader mig kysse.
  - Kan du li' mig er mit standard-spørgsmål.
  - Om! Pablo ryster mig lidt i lænderne, bider mig for sjov i øret og slikker mig ivrigt på tindingerne - Jeg ser aldrig nok til dig. Åh, vi kan aldrig være alene, hvisker Pablo og gentager det, fordi Nina Simone synger så højt.

News Feed

Tillykke!

Joakims VINDER-dystdigte

Joakim Vilandts 2 digte i Den Store Poesidyst i går aftes på AK24syv (se link nedenfor)

1. (efterårsdigt med november nævnt, skrevet hjemmefra)

Perrondøre på de overjordiske stationer

Perrondøre på de overjordiske stationer
hvor vor kupeerne formes i vemod
vores folket falmer aftnet
des ansigter under hætters nakke
bøjede hætter klær kupéen
og jeg ser ind i det

vinduets tåge matter togets udsyn
spejlbilleder over neon i byen
væde vinduets tunge tåge
og jeg ser ind i det

jeg ser jernveje astfaltbaner
jeg ser blækvinduer natmaster
jeg ser en ny november derude
jeg ser så grånet som des stækkede marker
jeg ser mit fjæs forsvinde i vindu
jeg ser mit ansigt iblandt elmaster
min empati til apati

Perrondøre på de overjordiske stationer
lever forkrængte bænkekroge her
en årstid så tom som stationen
så tom som sin himmelsols grånen
og jeg ser ind i det

jeg ser et løvtræ så tomt som min trone
jeg ser november er lys som en lysstreng
jeg ser den trækker et spor fra min navle
jeg ser en jernen i himlen gennem grå Moder
jeg ser en enkel synkelænke syndke
jeg ser slænken slæbe gennem grånets tanke
jeg ser vandtårnet holde det golde koldt
jeg ser regnpletterne mod den skårne skyhimmel
Perrondøre på de overjordiske stationer
og jeg ser ind i det

2. (haiku, skrevet på stedet)

vor åndens bunddrag 
synker kløgtigt øresund 
sandet smykker hud

Sophias dystdigte

Sophia Handlers 2 digte i Den Store Poesidyst i går aftes på AK24syv (se link nedenfor)

1. (efterårsdigt med november nævnt, skrevet hjemmefra)

Dying Before deadline

Himlen ligner en affaldsskakt. Lidt grynet. Som vinterbadernes hud. Man skjuler sin reaktion bag solbrillerne.

Hårdhed og efterår spændes sammen. En fremtid i sort og guld. Knæene er som to dybhavsgopler, sagte og umotiverede.

Man kan ikke iføre sig lerjorden. Ryste sig for skæl. Spole frem til slutningen i en skål isterninger.

Skumringen lægger sit blik i cellofan mellem bladende. Men øjne er ikke blomster, selvom de godt kan være på stilke.

Man falder i vintertid om sig selv. Man beder om et glas vand, man løfter op i sin bluse. Følelsen af at blive gammel oppefra og ned. Som rodfrugter.

Et ubesvaret opkald, man var inde i drivhuset og havde samme fugt i hovedet bagefter. Så kan man ikke tale i telefon.

Tungen er en sandsten. Det ses, når man kalder på heste. Det giver én lyst til at hviske: grammofon.

Inde fra vatpuderne kommer tørken drønende. Tandlægen henter en anden bredde. Klor er tilfældigere end champagne. Hvordan man smager igennem en skyllet mund.

Udluftning er til at fremmedgøre med. Støvet synger aldrig hurtigt nok. Man hører kun lyden af kroge.

November er sværere at holde styr på end et net med klementiner.

Vindhastigheden gennem et myggenet. Næsens tilstopning. Som at rulle sytråd tilbage op.

Tørvejret under antennerne knitrer som fleece. Der asfalteres et fortov til unge under uddannelse. Men deres ben er endnu ikke trådt gennem vådt krat nok.

Taxaen skrumper ind og forsvinder langsomt. Som Indlandsisen. Følelsen af at skylde penge væk. Være gået forkert.

Et bad er en morgengave. Et kilo føles som mere, når det bliver tabt.

Pianisten er gået i stå med armene i vejret. Som professionel honning. Mad er en henvendelse. Brød er en omfavnelse. Man sidder tilbage med suppen i skødet.

Online er også en måde at ruste på. De tåbelige navne må før eller senere splintres til kridhvide bobler.

Der tages ingen billeder uden filter. Der laves ingen musik uden internettet.

2. (haiku, skrevet på stedet)

Vinden som et chok 
mere end at gæsterne 
smadrer porcelæn

Rasmus' dystdigte

Rasmus Varnich Blumensaats 2 digte i Den Store Poesidyst i går aftes på AK24syv (se link nedenfor)

1. (efterårsdigt med november nævnt, skrevet hjemmefra)

November TM


Oprindeligt tænker romerne vinteren som 
et sammenhængende, uorganiseret mørke
men da det bliver moderne for kejser
at bruge månedens navn som gravmæle

 bliver november, den niende
til november, den ellevte
og nu synger fuglene i efterårets flammeallé 

fuglene i vinterens voliere for hinanden
 som om de befinder sig i samme rum

Under parlamentet hører Guido Fawkes intet
Guy Fawkes, manden der vil genstarte Englands fede hjerte

der i en drøm har set protestantismen
gravid i niende måned med kapitalen
Guy Fawkes der har set imperiet spire gennem verdenskortet 

Guy Fawkes der selv lider af morgenkvalme
sidder med hænderne som benløse fugle
og underskriver sin egen dødsdom 


På bålet syder Guy Fawkes
Guy Fawkes hvis ansigt er askehvidt med strejf af sod 

hvis ansigt er en fucking dødsmaske
hvis ansigt er på alles læber
hvis ansigt er på alle billederne
fra Det Arabiske forår, AutoMaidan i Kiev 

Paraplyrevolutionen i Hong Kong, Occupy Whatever 
Guy Fawkes hvis ansigt er ejet af TimeWarner 
TimeWarner hvis penge er beskyttet som fri tale 
TimeWarner der har hyret designgenier
til at sikre at sæsonens farver matcher oprørernes mode


I Infinite Jest frygter David Foster Wallace et Nordamerika 
hvor månederne har navn efter produkter
I Danmark har vi siden en kampagne i 1990 haft J-dag 

Funny, not funny ha ha, Funny Games funny 
hvidhandsket Haneke funny

Vi afbryder november for at bringe en reklame 
som en retningsbestemt mikrofon
der om natten taler til den hjemløse fra facaden 

får ham til at føle sig særligt udvalgt:
Fejr julen med sweateren fyldt godt ud 
af nye bryster fra Nygart privathospital

A sponsored message is another way of saying the word of god

November, jeg ville sige
at jeg elsker dig
men også den sætning
er et registreret varemærke

2. (haiku, skrevet på stedet)

Her bruger jeg en 
af mine nægtere for 
at undgå haiku

LINK TIL DEN STORE POESIDYST, 1. RUNDE

- som der er enighed om, at dysten hedder, ikke Den Store Digterdyst - jeg vil ikke røbe hvem vinderen blev, det må I selv høre i programmet, som der er link til her - men stor ros til de 3 deltagere for at orke og turde og give den fuld novemberbergas; 2. runde afvikles næste mandag den fireogtyvende, samme tid, samme sted, klokken 19:00, AK24syv, deltagere: Niels Henning Falk Jensby, Eva Aagaard, Thit Jensen:

DET STORE DYSTLINK!

- snapshots fra dysten







(i virkeligheden fra den arabiske prime time-poesidyst Million's Poet)

mandag den 17. november 2014

DEN STORE DIGTERDYST er en realitet

(Sidder på McDonald's med elendig wifi og intimiderende julemusik)

Lige om lidt, klokken 19, på AK24syv, første runde i Den Store Digterdyst

3 x 3 digtere kappes de næste tre uger, vinderen kåres i finalen mandag 8. Januar

Dommere: mig og Lone Hørslev

2 runder, et hjemmeskrevet digt og et digt skrevet på stedet (den hemmelige udfordring), dagens emne: EFTERÅR (inkl ordet november)!

Dagens digtere|

Rasmus Varnich Blumensaat

Sophia Handler

Joakim Vilandt

- må den bedste metafor vinde!

Metaforreferatanmeldelse

Lilian Munk Rösing refererer (mindst) 2 metaforer i sin 4 hjerter-anmeldelse af Jens Christian Grøndahls roman Jernporten (min nummerering):

SOM FORSVAR for et liv med kunsten og kritik af middelklassens foretagsomme villalykke finder jeg skolelærerstemmen velgørende. Og det lykkes Grøndahl at give hans dvælende blik på verden en egen melankolsk poesi.

1.
Når han ved gensynet med den første kærlighed registrerer hendes rynker om øjnene som citationstegn, der sættes om hendes smil, så det bliver et citat af hendes ungdomssmil.

2.
Når han som 60-årig fortaber sig i de romerske ruiners forvitrede travertin som knoglerester fra et fortidsdyr og føler sig helt på bølgelængde med den kanonfotograferende kunstnerindes langsomme eksponeringer.

De 2 metaforreferater overbeviser mig ikke om de refererede metaforers påståede vellykkede poetiske melankoli:

Den første er grusom sentimental, men også upræcis; hvis rynkerne sidder om øjnene, er de jo ikke citationstegn om hendes smil (det ville lige præcis smilerynker være), men om hendes øjne og så velsagtens, men det ville stadig være grusomt sentimentalt, hendes ungdomsblik.

Den anden er også håbløst klodset, aftryk af travetrin er en udhuling af ruinen, knoglerester ville være det modsatte: en forstening dvs. en udbuling OVENPÅ ruinen * (men hvorfor skulle der også være knogler af fortidsdyr (hvad er det også for et ord? er dinosaurer for barnligt?) ovenpå en ruin? holdt de gamle romere tyranusauruser som husdyr?)

*
travertin, finkrystallinsk, båndet kalksten, der er dannet, hvor varmt, kuldioxidholdigt vand, som er sivet igennem kalkholdige bjergarter, strømmer ud i kilder eller huler. Det deraf resulterende trykfald medfører frigivelse af kuldioxid og udfældning af calciumcarbonat, oftest i form af mineralet aragonit, som med tiden kan omdannes til calcit.
Travertin er ofte broget i hvide, gule og brune farver og kan vise aftryk af planterester. Det anvendes som bygge- og dekorationsmateriale. Tufa er en porøs varietet. Se kildekalk.

søndag den 16. november 2014

3 digte af Yønke

(formateret fra Sjakalmanifestet)

-->
I

PÅ TRODS AF AT DE NÆSTEN
ALLE ER FØDT OG OPVOKSET
I DANMARK BENYTTER DE ET
TABERSPROG MED EN STÆRK
PÅTAGET ACCENT. DENNE
TALEMÅDE HAR DE TILLAGT
SIG FORDI DE HADER ALT
DANSK, OGSÅ SPROGET, OG
FORDI DE ER IMPONERET
OVER DET SPROG SOM DE
SORTE I USA’S GHETTOER
TALER. DE ØNSKER AT
MARKERE; AT DE STÅR
UDENFOR SAMFUNDET OG
ER GANGSTAS. PÅ DEN MÅDE
IDENTIFICERER DE SIG MED
HINANDEN OG DÉN VIRKELIGE
RACISME SOM SORTE HAR
VÆRET UD FOR. DE PÅTAGER
SIG OFFERROLLEN – DEN ER
CENTRAL I DERES LIVSOPFATTELSE.

II

DE OPTRÆDER ALTID
AGGRESSIVT I TRAFIKKEN
OG VED TILFÆLDIGE
FÆRDSELSUHELD VIL DE
TILKALDE FORSTÆRKNING
FRA FLERE SJAKALER OG
FORSØGE AT TRUE SIG TIL
AT MODPARTEN PÅTAGER
SIG SKYLDEN, ELLER ENDOG
OVERFALDE DENNE.
REDNINGSFOLK, DER ELLERS
BURDE VÆRE NOGET NÆR
HELLIGE KAN DE FINDE PÅ
AT OVERFALDE I DERES
FÆLLES OPHIDSELSE.

III

SJAKALERNE FREMSTILLES
AF OG TIL SOM ”FREMMEDROCKERE”
OG DET ER BLEVET ALMINDELIGT
FOR POLITI OG PRESSE AT GÅ UD
I OFFENTLIGHEDEN OG FORTÆLLE,
AT DE SJAKALER DER ER EN DEL
AF BANDEMILJØET ER VÆRRE
END ”ROCKERNE”. DET ER EN
SØGT SAMMENLIGNING, MEN
DEN SKABER GOD FRYGT HOS
HR. OG FRU DANMARK. BIKERNE
HAR ALDRIG OPFØRT SIG PÅ
SÅDAN VIS, IKKE ENGANG DA
NOGLE AF DEM VAR ROCKERE!
DEN ALMINDELIGE DANSKER
MÅ SELVFØLGELIG VÆRE RYSTET
NÅR HAN ELLER HUN HØRER OM
NOGEN DER ER VÆRRE END
ROCKERNE. NU ER HAN/HUN
GENNEM DE SIDSTE TYVE ÅR
BLEVET TUDET ØRERNE FULDE
MED HVOR SLEMME DE SÅKALDTE
”ROCKERE” VAR/ER OG SÅ DUKKER
DER NOGEN OP SOM ER ENDNU VÆRRE!