mandag den 20. august 2018

Radio-Benny-digt

- talte også i Ak24syv og digteren Benny - link HER - og læste det her digt op fra Kamera med køkkenadgang, 1964 - som jo er en art arbejdspladsreportage. eftersom Benny gennem 70'erne havde fast nattejob som barpianist:

I BAREN

Her mødes små mænd med store stemmer
børn af uønskede forældre
om et overbefolket klaver,
drømmer om håndtag, tykke breve
og drægtige telefoner
en tilværelse med skum på.
Hvorfor bo i et kamera
med køkkenadgang
tapetseret med børnehjælpsdagens nittelodder
koldt styrtebad som hobby
og når søvnens plaster rives af
finder man dagens afgrund under sig.
Her springer man ikke fra tegnestift
her koagulerer de trippende sekunder
her tipper man sin smerte af
og får den igen som finthakkede melodier
hjertets linde fars.
Her er det muligt at tro
at rammen afstedkommer billedet
at alt er godt hvis blot
vi lægger ekkoet de rette ord i munden.
Vi danner trygt gevind
om brandertens rolige skrue
til gaden udenfor er blot
en lille ridse i drømmens lp-plade.













- så fine, de tidlige Ole Sporring-covers

Vampyrer er humorister og omvendt

Tankevækkende sammentræf:

Dan Turèll skrev bogen Alverdens vampyrer, udgivet af Borgens Forlag i 1978 (og basrede sine sPace Cantos på citater fra Marvels Dracula-hæfter)

Benny Andersen oversatte Bram Stokers Dracula i 1963

- og mon ikke så Halfdan Rasmussen RENT FAKTISK var vampyr, en suepervenlig én, mistænkeligt jo, at han, så vidt jeg kan overskue (og det er ikke komplet vidt), aldrig ahr skrevet 1 rim om vampyrer  ... !

Billedresultat for benny andersen dracula

Den sidste modernist er den sidste mohikaner

- er JESS ØRNSBO, født 1932, bogdebut 1960, samme år son Benny (og han hverken debuterede i Heretica, som Benny og Gustava og Højholt (og Sonne?), eller Hvedekorn som Rif og Inger C og Knud S men Rifs og Villy S' Vindrosen)

(og ikke Knud Sørensen, født 1928, der sprang modernismen over og sprang direkte fra gammelmodighed til en slags konkret-, systemdigtning)-

derfor alt tekst side 40-41fra Bennys børnerim-udvlag, min yndlings-Benny.bog, NIkke nikke nambo, til Jess, som vi beordrer til at blive helt utroligt tudsegammel (Ørnsbo-titel: Tusdigte) - elsker de sirligt punktummer:

Ek sikke lej sikke london don
kilimili maksi
kuksi kaksi
esrom pyt.

Den sidste mohikaner
er endnu ikke død
han lever af bananer
og gammel wienerbrød

Oppe på altanerne¨
danser indianerne
rød blå hvid
du slap fri.

Oppe å altanerne
vokser tulipanerne¨
rød gul blå
du skal stå.

Oppe i lianerne
sidder indianerne
der var en der blev for fed
han faldt ned.

søndag den 19. august 2018

Anmeldelsen som kram

Ordstorspiller: Kramkisteglad

Selv når det regner i Paris, regner det ikke i Benny Andersens hjerte, der stædigt rimer på fødselsdagstærte.

Benny Andersen: Kram. 41 sider. 150 kr. Borgen.
Dobbeltbetydningen af titlen på Benny Andersens nye, åleslanke digt- og kortprosa- og landsmødetalesamling Kram er let nok at afkode, men derfor, som så mange af hans gode digte, ikke mindre elegant og underfundig: Bennys digte er nemlig både kram, forstået som slidstærke eksempler på, hvor meget liv en poetisk forholden sig kan puste i nok så selvdødt et sprog - når håbløst håbefulde indsendere af digte til Hvedekorn skal anvises en vej til poesien, foreslår jeg tit og ofte Bennylæsning - og kram, forstået som kærlige knus givet dels ovennævnte modersmål, dels hans højt og flot elskede hustru, i omvendt kompositionel rækkefølge.
Og i form af en for en gangs skyld salgbar digtbog givet forlaget gennem 49 år, Borgen, der af tidernes økonomiske ugunst har følt sig tvunget ud i en ret så radikal afpoetisering, der bl.a. har betydet et farvel, efter 45 år, til ovennævnte Hvedekorn, hvori to af bogens i alt 20 tekster første gang blev offentliggjort, hvilket vil sige, at jeg, redaktøren, har læst dem virkelig mange gange og kan bevidne, at de vitterlig er både kram og kram, her er det ene, »Hyldest til [akkurat LB] holdbarheden«:
»Hun holder hus og have og mig/ hun holder ikke høns men ord/ hun har helstøbte håndfaste holdninger/ holder masken når det gælder/ men holder sig sjældent i baggrunden// Havde vi haft en fane/ ville hun holde den højt/ hun er mit faste holdepunkt/ hun holder mig aldrig hen/ tværtimod// Hun holder mig oppe/ holder mig i gang/ holder mig flydende/ så jeg aldrig holder inde før/ vi holder tæt om hinanden.«
Det var på kun 15 linjer mindst 16 turneringer af faste vendinger med det jo ikke i sig selv spektakulære ord »holde«, som dermed omsider får lov til at være en stjerne i sin egen ret. I et andet digt falder rampelyset på det endnu mere upåagtede lilleord »til«: »Jeg er især til kvinder/ men koncentrerer mig kun om hende/ som nu på mine gamle dage/ gør mig mere og mere opsat på at være til/ bare til/ til/ og atter til.« Dér i næstsidste linje står »til« helt alene og kan lysende bære det.
Benny Andersen fylder utroligt nok 80 på lørdag, og ligesom det er tilfældet med ugens anden fødselar, urimeligt nok 70-årige Svend Åge Madsen, har den litterære institution døvet hans eksempels magt - tænk hvis normalromaner blev dømt med Madsens interplanetariske alen!? - med rørstrømske og intimiderende hyldesttaler til hans kære umiskendelighed. Tænk hvis faktisk ordspillet var konstituerende for poesien i almindelighed og dansk poesi - naturnødvendigt forstået som også revyviser og raptekster så nemlig - i særdeleshed, for det er i hvert fald the constitution for konstitutionen hos nulevende nationaldigter Andersen:
»At blive gammel/ Hvad vil det egentlig sige?/ At blive gammeldags/ eller gammelnats?/ Gammelklog// eller gammeldum?/ Gammelmodig/ eller gammelfej?/ At have mange år på bagen/ men hvor sidder da resten af årene -/ måske på hagen?«
Der er som sagt to små afsnit (delt af et causerende mellemspil om »Kærlighed & jura«) i den kolibri-lette bog, »Til og om E.E.«, digte til og om den elskede, og »Af og om B.A«, digte og tekster til og om sproget og digterens ualmindeligt gode humør (»Blød om boulevarderne« hedder et digt fra Paris, hvor det regner og regner, bare ikke i digterens hjerte) + altså en tale til det radikale landsmøde denne september, som ret hurtigt bliver et fortumlet prosadigt om fænomenet »samvittighed«.
Et meget smukt og sigende prosastykke er »Stendragten«, der følger og udfolder den unge Bennys undren over, at hans murerfar indtil flere gange om dagen iklæder sig en »dragt sten«: en dragt fra Daells Varehus, en dragt prygl, så man bliver gul og blå ...? En dag møder Benny op på byggepladsen, »(...) jeg husker min forundring over, at han ikke havde det kolossale, polygone skrud på, som jeg havde ventet.« En dragt sten afslører sig prosaisk som en stilladshylde med 32, opstablede mursten, der tungt hviler på skuldrene. Benny valgte stendragtens realitet fra, den »passede dårligt til mig«, og forundringen over ordet for samme til, blev moremester i stedet for muremester, til ingens murren undtagen mørkemændene.

Yndlings-Benny-lineup

De første 3 digtere i Hvedekorn 4, 2008, med ret præcis 30 år imellem dem: - præsentationer og bidragenes førstelinjer (og -titler)


Benny Andersen 
Født 1929 I Hvedekorn siden 1957

HYLDEST TIL HOLDBARHEDEN

Hun holder hus og have og mig

+

Simon Grotrian
Født 1961 I Hvedekorn siden 1984

ELIAS
  
Jeg er ældre end min egen skygge

+

Cecilie Lind
Født 1991 Debut

aktier/ krøller fluen sit hulenæb sammen/ i en absolut afroblomst

lørdag den 18. august 2018

DADA-hightlighting

da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles

da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles 

da
da
da
da
da
da
da Da
da Da
da
da
Da

Yndlings-Benny-digt

Altid det her - et bogstaveligt stykke DANSK DADAISME:

fra Den indre bowlerhat, 1964:

På høje tid

Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæsars alder
var han allerede Den Store
da Cæsar var i min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
spiste med den på
blev begravet i den.
og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifter gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke
da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles
det er på høje tid
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig.

Billedresultat for den indre bowlerhat

- og til sidst i deadline-udsendelsen på dette LINK læser jeg digtet HØJT !

Yndlings-Benny-bog


Billedresultat for nikke nikke nambo



























Yndlings-Benny-erindring

Til efterårsreception på Borgen Forlag august 1987, jeg var debutant og havde tvunget mine venner Jens og Johnnie med til at henholdsvis tromme og lave naturlyde (?) under min allerførste officielle oplæsning, og det var helt sikkert en kaotisk ynk at opleve, men Benny, der som sit suveræne selv også havde læst op, lagde sin hånd på min skulder straks efter, og jeg kan ikke huske præcist, hvad han sagde, eller om han faktisk lagde sin hånd på min skulder, men det, han sagde, var sødt og positivt og opmuntrende, "godt gået" eller noget i den stil, og sådan en betimelig, venlig handling holder man aldrig op med at glad og taknemlig for.

1929-2018 - Nekrolog 58 år for tidligt (yndlingsnekrolog)

- digt fra Benny Andersens debutsamling Den musikalske ål, Borgens Forlag, 1960

NEKROLOG

Vinden kurer hen over søen.
Isen holder.
Vinden tygger på lighterflammen.
Kan ikke får den ned.

Sparker så bladene af fire vintergækker,
kryber i min hvide skjorte på snoren,
tar sig til det sted hvor hodet skulle være
og dør

Billedresultat for benny andersen ung

fredag den 17. august 2018

Hvem kan jeg være nu?

- Young Americans-outtake 1:

WHO CAN I BE NOW?

Everybody's raised in blindness
Everbody know's it's true
Everybody feels that everything is real
Anbody's point of you
Nobody can break their bondage
Everyone can feel their chains
But even in my life I knew you found your sight
And nothing would be quite the same
Please help me

Whoooo, can I be nooow you found me
Oooo, can I be held apart, you found me
Nooow can I be, nooow you found me
Nooow can I be real
Can I be real
(Backing singers: "Sombody real")

If it's all a vast creation
Putting on a face that's new
Someone has to see
A role for him and me
Someone might as well be you

Up in heaven any angel
Writes a special game to play
Oh ho, could we, could we make a start
To snatch their Angels part
A major role for everyday
Please help me

Whoooo, can I be nooow you found me
Oooo, can I be held apart, you found me
Nooow can I be nooow you found me
Nooow can I be real(Can I be)

Whooo, can I be Nooow you found me
Whoooo, can I be held apart you found me
Nooow can I be, nooow you found me

Noooow can I, can I be real
Can I be
Can I be
You found me
Who can I be real
Ye ye yeah
Can I be
You found Love
Can I be real
Can, can I


torsdag den 16. august 2018

Privat 50 års-humør

- fotos jeg på forespørgsel indsendte til Politiken/JP, Belingske i dagens anledning:































































Fotograf: Cecilie. location: Samuels oldefars have, Karlslunde

Officielt 50 års-humør

Fotos illustrerende fødselsdagsportrætter i Politiken, Jyllands-Posten og diverse små lokalaviser:



































(fotos: Linda Kastrup)

tirsdag den 14. august 2018

Mine gaver sover

Jeg sidder her alene
på min fødselsdag,
men jeg er ikke alene,
du sover inde i sengen,
Samuel sover i sin slyngevugge

I ER GAVERNE

jeg har høretelefoner på
og hører 'Babies' med Pulp,
jeg er komplet rastløs,
men også rigtig glad,
hvilket jeg er rigtig glad for,
at jeg er, hvem fanden ved,
hvilket skørt humør man vågner
op til sådan en skør dag?

JEG ER SÅ GLAD FOR JER

jeg burde skrive anmeldelse
eller jeg burde genlæse bog
og skrive anmeldelse, men
kan ikke tage mig sammen,
derfor skriver jeg et følsomt
digt, der ligner en bleg kopi
af digtene i den bog, jeg
i stedet burde anmelde

I ER POESIEN

nu hører jeg Bowie selvfølgelig
'It's no game', det er ikke
noget spil, men hvad er det
så? og jeg har altid hadet spil,
bortset fra at så spillede vi
det der spil, der ikke var
Uno, med Rolf og Vera den
anden dag i deres gård, og
det var virkelig sjovt, og
det er det her spil også,
virkelig virkeligt og virkelig
sjovt, joyful er ordet

I GLÆDER MIG

Samuel slås lidt med søvnen
i sin vugge, jeg giver ham
hans sut, og så falder han til ro,
jeg ønsker os meget ro og
endnu mere uro, darlings

JEG GLÆDER MIG TIL I VÅGNER