lørdag den 29. august 2015

Primære tårepersere

1. Caspar Eric



i NIKE (og der skal NOK komme en anmeldelse i WA Bøger før eller siden, det er ikke som om, jeg ikke har skrevet den)

2. Bjørn Rasmussen



i Ming (udkommer næste uge)

Portræt af kritikeren neo-flæbende

ved Man Ray

fredag den 28. august 2015

BREAKING: KRITIKEREN GRÆDER LØBENDE

FÆLD TÅRER!
FORLANGER POESIEN
ATTER OG 

OMSIDER MED 
ABSOLUT 
(OG GLADELIG)
TVINGENDE
FUCKING
KUNSTNERISK
NØDVENDIGHED,

Midt i osen

Skide være med, at jeg ikke nævnte Theis Ørntofts Digte 2014 i min opturs-deprime anmeldelse* af Ursula Scavenius' debut Fjer i WA Bøger i dag

(jeg er også oppe at køre over Klaus Høecks Legacy - det er i det helet taget et dybt lallet efterår allerede, selv hvis jeg får Ib Michaels En anden sol til anmeldelse i næste næste uge, er jeg sikker på, at jeg vil sprede ren kærlighed (og ikke bare fordi jeg talte fjendskabeligt med ham (Simon P påpegede, at vi nok alt muligt andet end hinanden var pænt enige) til Gyldendals Efterårsreception i går - om hvor FED Hanne Viemoses groft undervurderede (ingen skide ungdomsbog jo - det er der flere "romaner" i Gyldendals 2015-program, der til gengæld er , ikke fordi det gør dem mere udgivelsesværdige ...)) debut Hannah dog er og bliver (han var selv backpacker i sin tid i Sydamerika jo - og ville straks gå videre til splinternye Mado))

men jeg burde sgu da have peget på Kristian Byskovs ikke mindre malmfuldt og flippet postapoalyptiske roman Mitose fra forrige år som klar alien-fætter, pege, pege, pege, pege, pege, pege





* (forfatteren karakteriserer anmeldelsen meget præcist, tror/håber jeg, på Facebook:
"Der er virkelig noget af en sej, rap og usødet dynamik + syrlig glad forbavselse i den her anmeldelse!")

torsdag den 27. august 2015

Introducing blogkurator Katja Hårnål

Endnu en kvalificeret kuratorisk blog har set dagens lys, Nilfisksyndrom, bestyret af den navnkundige, tidl. nordvestbiblioteksproducer Methe Skjoldeng, allerede featuring tekser af blandt andre Lone Hørslev, Mads Mygind, Line Toftsø, Sophia Handler, Kenneth Jensen, Harald Voetmann (en video, jeg endnu ikke har turde se) og 4 drømme af Helle Helle, der alle handler om Methe S, hvilket må siges at være en rimelig kolossal ære:


tirsdag den 25. august 2015

Helle Helle: Fire drømme om Methe Skjoldeng

August, 2012
Jeg opdager ved et tilfælde, at der findes to Methe Skjoldeng.
Den ene befinder sig på Testrup Højskole. Den anden er med
min søster på Mallorca, hun er knap så spraglet klædt.

November, 2013
Methe Skjoldeng har taget navneforandring til Katja Hårnål.

Marts, 2014
Methe Skjoldeng føder tvillinger, den ene taler straks efter fødslen lydefrit dansk.

April, 2015
Mens Methe Skjoldeng sover, går hendes datter Nova til bageren
og beder om en "benspjæt" og en "spandøjser".

(limfjord)litteraturens vandbærer

Lonni Krause blogger henført om den rigtignok (og takket være hovedpersonerne, ikke mediatoren)) perlende vellykkede, kloge og kukkede samtale mellem Jens Smærup Sørensen og Signe Gjessing på Louisiana Literature i søndags:

"Det jeg troede var falsk og forstillet viser sig at være ægte guld. Eller sølv. Ja, sølv er det nok mest, sølv, krystal, stjernestøv og himmelstof. Dette spæde menneske, der klingede krystalinsk og imødekommende ved siden af en stor klog og tålmodig elefant, betog mig, og gjorde mig meget rørt. Signe Gjessing flugtede med stjernehimlen – og så ved højlys dag!"

Krause har desuden knipset dette meget vellignende foto, hvor jeg giver Smærup et glas vand (som han aldrig drak af ...!), det er sådan det er og skal være: 

IMG_1862

onsdag den 26. august 2015

Lokal dobbeltlæsning

Cecilie Lind og Lars Bukdahl.
Cecilie Lind og Lars Bukdahl.

Ugens læser(e): Cecilie Lind og Lars Bukdahl

Cecilie Lind, 23, forfatter, og Lars Bukdahl, 46, forfatter og kritiker:

Hvilken roman har du sidst læst?

Cecilie: "Speed Boat af Renata Adler – yderst vild og svimlet og dejlig bog"!

Lars: "J.G. Ballards 'Grusomhedsudstillingen', som Ballard selv kaldte en samling 'kondenserede romaner' – Warhol-billeder af filmstjerner og bilulykker omhyggeligt savet i stykker og sat sammen igen, sådan cirka"!

Hvem er din favoritforfatter?

Cecilie: "Mange! Jeg kunne f.eks. nævne Marianne Larsen, Ursula Andkjær Olsen. Den allerførste forfatter, jeg bekendte mig til, var dog JK Rowling. Jeg voksede op i Harry Potter-bøgerne".
Lars: "Jeg har så mange, og der kommer hele tiden flere til, senest romandebutant (med Nielsine) Ina Munch Christensen. De første: Goscinny (Lucky Luke, Asterix, Iznogood) og Bjarne (B.) Reuter. De største: Charles Dickens og Per Højholt".

Hvad er din favoritgenre?

Cecilie: "Måske en antigenregenre? Ellers: EVENTYR (og det der ligner)".
Lars: "Her i sidste uge, i anledning af SMK's' udstilling What's Happening?, var det: Happening-partituret. Hovedværk indenfor genren: Yoko Onos 'Grapefruit'. For nylig hang der happening-partiturer i alle lygtepæle (stem på mig!). Flere kvalificerede happening-partiturer, please"!

Har du nogensinde opgivet en bog?

Cecilie: "Strider mig helst igennem alt jeg påbegynder – men jeg er vist nok, på 3. år, stadig i gang med Tristram Shandy – som, by the way, er fantastisk, jeg sidder bare fast i en fødselsdigression".
Lars: "Ikke, hvis jeg har fået penge for at læse den. Og helst ikke, hvis ikke – reelt er en bog jo ikke endelig opgivet, før jeg er død. Men det forekommer mig pænt usandsynligt, at jeg vender tilbage til f.eks. Jussi Adler Olsens 'Den grænseløse'".

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Cecilie: "To bøger, der er ret (hæ) uimodståelige: 'Vera Winkelvir' (af Kirsten Hamman) og 'Nellies bog' (af Niels Frank)".
Lars: "Den danske digter Glenn Christians 'genskrivning' af Grusomhedsudstillingen under samme titel, ikke mindre grusom, men helt anderledes mudret og prægtigt melankolsk".

tirsdag den 25. august 2015

Og lige nu møder jeg den poetiske gris

- på side 451 i Klaus Høecks nye GULDBARRE Legacy, der udkommer på torsdag, men som jeg først fik fingre i i går hos Gyldendal (forbandet være de poesipulveriserende nisser i Pilestræde), så jeg har haikuhamrende travlt!:

dyreværnsdigt num
mer to - grisene skal hæd
res med at ende

som skinke på då
se og flæskesteg med dan
nebrogsflag jule

aften fordi de
støtter den danske eksport
med deres LIV og

derved på para
doksal vis de islami
ske indvandrere


- kom i tanke om Mikael Wittes 70'er-plakt - og fandt den! 

mandag den 24. august 2015

Svinets blik

(fra 2. korrekturen på Jens Smærup Sørensens nye roman, Feriebørn, som ikke så mange andre end jeg, Signe Gjessing og velsagtens Johannes Riis endnu har læst - udkommer henne i oktober engang)

Anderledes med svinet (end med hesten og koen LB), og det gælder so og orne, galt, pattegris og polt. De ser én. At jeg aldrig er kommet i tvivl om dét, kan godt have lidt at gøre med at i deres øjne i størrelse og indretning - lille sort pupil, gråblå iris, hvidligt fremtrædende hornhinde - minder om de fleste menneskers her på egnen, og at jeg derfor uden videre identificerer deres bevægelse i retning af mit ansigt med et opmærksomt blik på mig. Men noget muligvis ubeskriveligt mere i dette blik har igen og igen fortalt mig, at det ud over at spejle mit ydre uvilkårligt også aftegnede et billede af grisens eget sjæleliv, sådan som det netop ved synet af mig måtte røre sig.
  Et ærligt og nøgternt billede, vil jeg sige. Uden enhver overdreven indladende eller familiær omklamring. Hos enkelte måske en gang imellem med et anstrøg af halvt fraværende hovmod, men altid uden det svageste spor af nogen tilbageholdt mistro eller rest af alle tænkelige bebrejdelser og hengemt nag.
  Grisen ser som oftest roligt afventende på dig, som på et hver gang nyt bekendtskab den godt tør forvente sig noget interessant og gensidigt udbytterigt af. Bedre er den så heller ikke end at den kan glemme alt om dét, når den virkelig trænger til noget at æde, og man efter dens fornemmelse har været alt for længe om at dukke op med noget foder. Den sætter i samme øjeblik man omsider åbner døren - og den lader nu al individualitet gå op i et totalt idiotisk artsfællesskab - hundredefoldigt sætter den alle furiøse kræfter ind på at forvandle den lige før ganske døsigt fordragelige svinesti til et smerteligt skrigende, hylende og hvinende inferno.


 

søndag den 23. august 2015

Staun vs. Ranum (Næsby)

Staun
Stavn
Farstrup Kirke Rejseladen ved Waar
Farstrup (Aalborg).jpg
WaarRejseladeN.JPG
Fiskerhytter i Staun.jpg
Turist- og fiskerhytter i Staun
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Aalborg Kommune
Sogn: Farstrup Sogn
Postnr.: 9240 Nibe
Demografi
Staun landsby: 88(2008)
Kommunen: 197.426(2010)
 - Areal: 1.143,99 km²
Tidszone: UTC +1

Staun (eller Stavn) er en landsby i det nordlige Himmerland med 88 indbyggere (2008), beliggende 19 km øst for Løgstør, 14 km vest for Nibe og 35 km vest for Aalborg. Landsbyen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Staun hører til Farstrup Sogn. Farstrup Kirke ligger i Farstrup 4 km sydvest for Staun. Landsbyen har et vandværk og en borgerforening. Den tidligere skole bærer årstallet 1905, det gamle forsamlingshus er nu beboelse, og der har været frysehus i landsbyen.
Staun ligger 400 m fra Limfjorden. Her har været landingsplads og fiskerleje, og der er stadig et bådelaug. Inden Finanskrisen arbejdede en projektgruppe på at få anlagt en marina ud for landingspladsen, men det er foreløbig ikke blevet til noget. Vandrere og cyklister tilbydes natophold i kommunale hytter tæt på fjorden.[1]
Waar Hovedgård, der ligger 3 km mod vest og er opført i slutningen af 1500-tallet, drev en indbringende færgefart mellem Staun og Attrup i Han Herred. Uden for gårdens mure findes stadig den rejselade, hvor de rejsende kunne overnatte, mens de ventede på færgen.
Firmaet ecoBETA A/S (tidligere Lykkebo miljø & design), der producerer 2-skyls teknologi til eftermontering i wc-cisterner samt vandreducerende vandhaneindsatser og brusere, har sin administrations- og udviklingsafdeling i Staun.[2] 

vs. 

Ranum
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Vesthimmerlands Kommune
Sogn: Ranum Sogn
Postnr.: 9681 Ranum
Demografi
Ranum by: 1.025[1](2015)
Kommunen: 37.399[1](2015)
 - Areal: 771,8 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.vesthimmerland.dk
 
Ranum er en by i det vestlige Himmerland med 1.025 indbyggere (2015)[1], og den femtestørste i kommunen. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Vesthimmerlands Kommune.
Få kilometer mod vest ligger Limfjorden og færgestedet Rønbjerg, hvorfra der er færge til Livø. Byen er beliggende i Ranum Sogn.
Ranum er som så mange andre mindre byer ramt af udviklingen. Ranum var engang en handelsby pga. Ranum Seminarium og de mange "seminarister", der boede i byen. Da læreruddannelsen ophørte i 1980'erne ramtes hele byen af tilbagegang. Siden hen kom andre uddannelser til i seminariets bygninger, herunder en pædagoguddannelse, men med et langt mindre antal studerende. Efter år 2000 kom der igen nye aktiviteter til, i form af en efterskole.
Ved byen ligger den smukt genoprettede Vilsted Sø med nyopførte shelters og kanohavn.

(Ranum Sogn er et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Ålborg Amt). I Ranum Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Jeg tænker de taler et par timer eller tre om Limfjorden

 - og himlen over, ikke mindst: 

Lousiana Literature

Koncertsalen

klokken 12 i dag søndag

samtale mellem Jens Smærup Sørensen

og

Signe Gjessing

blandet sig i så lidt som muligt af mig, LB



- Signe på museet i fredags

lørdag den 22. august 2015

Hvis der er 2 der står sammen om kritiske solbriller

5 Years of Friendship on Facebook
 
Lars, you and Tue Andersen Nexø became friends on Facebook 5 years ago today. We thought you'd like to look back on this memory you shared together.
 

Hov! En roman tog dagen

og den hedder
IKKE
Hverdagsvoksne

fredag den 21. august 2015

Jeg var alligevel ikke Svend Åge Madsen i går

til FLYD Festival for lyddramatik på Husets Teater, i en Q&A efter afspilningen i den mørklagte teatersal Madsens fænomenale, virtuost medie-bevidste debut-radiospil Rapport fra Internatet ´, 1967- sådan som jeg et hektisk døgns tid troede jeg skulle være (altså Madsen-ekspert i stedet for Madsen selv) - det var han selv, altså sig selv, og var det selvfølgelig fremragende, klog og mild, selvbevidst og selvironisk - "tak for muligheden for at hilse på mit yngre, mere dystre selv" - og med et godt blik for sin egen udvikling fra spillets (og de samtidige bøgers) stammende, gentagelsesbårne, mørke (og BECKETTSKE - han kunne bedre huske B's Krapps sidste bånd end sit eget spil) absurditet (på internatet lider man af en en mystisk, dødelige sygdom, der naturligvis bare er LIVET) til de senere årtiers fortælle-konstruktive overdetermination og (i al særmadsensk mesterskab) professionelle underholdningsiver - og denne udviklings tab og gevinster (= han kunne virkelig godt lide spillet, som han ikke havde hørt eller læst i 48 år, men han kedede sig også en smule). Herligt var det i hvert fald at høre salig Olaf Ussing hoste helt igennem i rollen som fortælleren, bare kaldet "Manden"; her er et klip fra den trykte udgave i antologien Dansk radiodramatik 2:

(man hører en række regelmæssige slag. En pige skriger uregelmæssigt, som om hun blev pisket)
(Klip.)  
Manden: Jeg regner med at de selv kan forestille Dem situationen, selv om heller ikke denne optagelse var for tydelig.
Man kan ikke lade være at imponeres af den person der førte slagene i dette glimt, når man holder sig for øje under hvilke forhold det sker. Manden ved at han har valget mellem to muligheder: den nemmeste, at sætte sig med hænderne i skødet og vente til sygdommen overmander ham, eller den langt mere krævende: at mobilisere en mængde energi sådan at han bliver i stand til at udføre noget der fordrer så meget koncentration, så megen medleven fra hans sisde, at han under iværksættelsen af denne opgave kan glemme sin plads, sin udsigt. Prøv at sætte Dem i hans sted: ville De kunne gøre en så heroisk indsats for at bedre Deres kår en lille smule? Kunne De samle Dem til at pine nogen for at skaffe Dem selv fred?
Naturligvis er den De netop fik demonstreret ikke den eneste der anvendes, opfindsomheden er stor hos dette hærgede folk.
(Klip.)
(optagelse af en anmeldelse fra radioen).
En anmelder: ... man tåler bedre dette i mindre doser. Vil det omgående blive stemplet som fiksfakserier, når man siger, at man har kedet sig på et højere plan?
Det er i det hele taget hovedindvendingen mod dette såkaldte hørespil, at udbyttet ikke står i noget rimeligt forhold til anstrengelserne. der er noget selvtilstrækkeligt og selvspejlende over ham, så kontakten mellem ham og hans publikum kun med besvær kan sluttes.
Det er endnu et underligt skud på den pind han holder i hånden. Man har bare ikke et øjeblik fornemmelsen af, at dette betyder noget for ham, at han er engageret i det - derfor kan han heller ikke fastholde sine lytteres interesse. Hører jeg endnu et stykke af samme slags, er det ude med mig.
(Klip.)
Manden: Man kan finde lig overalt, på gaderne, i husene. Måske ikke bogstaveligt overalt - men man kan ikke træffe en person uden at han har slægtningen og venner der allerede er blevet ramt af sygdommen. Man kan gå på gaden og vide, at man ikke kan være sikker på at kunne gå det samme sted næste dag. Man kan lægge mærke til et ansigt i sine omgivelser, og pludselig en dag er det der ikke mere, og man træffer det aldrig igen. Sygdommen gør sig bemærket hvert øjeblik, man må anstrenge sig voldsomt for at fortrænge den fra tankerne. De hørte her et eksempel på én der har foretrukket at holde sig frygten fra livet ved intens brug af hjernen, og denne virkning opstår ved bevidstheden om at et eller andet sted sidder der én og vånder sig under det voldsomme angreb.
Man kan kun glæde sig over at patienterne på forskellige måder er i stand til at glemme deres trængsler for en stund, og finde litd afveksling i deres trøstesløse situation.
(Klip.)
Kommandant: Gør flængen i ham lidt dybere.
1. hjælper: Han bløder temmelig voldsomt.
 


(foto: Søren Voigt Juhl/Fotograværkstedet.dk)

- Lige nu er endnu et debutspil netop gået i gang, HC Branners Hundrede kroner, og 18:30 kan man høre Morti Vizkis nyklassiker Egernet ud af haven, plus til og med søndag ALT muligt andet dramtisk hørbart! Gro de ører større!