tirsdag den 21. oktober 2014

Mads' og KB's gratis skriveøvelser, et udvalg

Mads Eslund har på sin blog trykt en helt masse (42 vistnok) skriveøvelser, som han og Kristian Bang Foss har konstrueret til noget Kulturnat-hejs i forbindelse med Elmgreen & på Statens Museum for Kunst; her er 10 af KB's og 10 af Mads':

Brug disse tre ord i din tekst:
Elektrisk, spejl, chokolade.

Brug disse tre ord i din tekst:
Magt, glitter, eksplosion.

Teksten skal foregå juleaften og indeholde ordet bulder.

Handlingen i din tekst må kun vare ti sekunder.

En af beboerne ligger og er ved at dø alene i sin lejlighed. Beskriv personens tanker de sidste minutter.

En beboer sidder og ser fjernsyn, men kan ikke lade være med at spekulere på, om overboen mon er død. "Krydsklip" mellem hvad der sker i fjernsynet og tankerne om overboen.

Fortæl historien om en af genstandene i et af værelserne, fx den vinkende kat i køkkenet eller elguitaren på drengens værelse. Historien skal besvar tre spørgsmål: Hvor er genstanden lavet henne? Hvordan er genstanden endt på værelset? Hvad betyder genstanden for ejeren?

Skriv en tekst om en af beboerne, der giver svar på, hvad det bedste han/hun ved er, og hvad det værste er.

Skriv om en af beboernes højeste ønske.

Skriv en tekst, der indeholder sætningen jeg orker ikke at rejse mig tre gange.

*

En teenager i et af rummene læser hate speak om sig selv på et chatforum. Han sidder med en guitar imens, øver akkorder måske. Gengiv noget af det, han læser.

Denne sætning skal være med i din tekst:
Det lugter af kødret, når naboen laver mad

Fortæl, hvordan de hvide persienner er blevet smadret i et af rummene. Der er en rød pære i vinduet.

Sådan begynder du din tekst:
Hun sætter sig i stolen og smiler, som om hun læner sig tilbage i sin træthed, eller, når hun læner sig fremad, ud ad den

Denne sekvens skal være med i din tekst:
Det var ikke gået så godt med den palme, han havde købt i IKEA.

Dette er indledningen på din tekst:
Jeg har en fast kunde, der altid falder i søvn på briksen. Han er venlig, men fortæller racistiske vittigheder.

Et barn ligger i sin seng og skal sove, det kigger på akvariet på den anden side af gardinet, fascineres af fiskene, fiskenes farverige verden i en lille kasse med vand.
En person sidder i mørke og stirrer på et tyndt, blafrende gardin i et åbent vindue. Lydene udenfor trænger ind i lejligheden.

To beboere mødes i hemmelighed på taget af ejendommen. Hvad laver de deroppe? Hvad er der deroppe?

En beboer har noia over, om naboen er terrorist, sætter observationer sammen, danner sig et billede, forestiller sig hvad, der vil komme til at ske, hvis han/hun ikke snart griber ind.

Brug denne sekvens i din tekst:
Hun kan huske en høj, perlende latter, som hun i flere år prøvede at eftergøre.

4 gratis skriveøvelser

Stilistisk jævnaldrende dødsannoncer/nekrologer
på 6-7 linjer hver
1. For et barn skrevet som et børnerim
2. For en teenager skrevet som en ungdsomroman/young adult (gerne fantasy)
3. For en en mand/kvinde i 20/30'erne skrevet som et modernistisk 80'er-digt (dunke metaforer obligatoriske)
4. For en mand/kvinde i 40/50'erne skrevet som (slutningen på en ) kriminalroman (morderen skal afsløres)
5. For en mand/kvinde + 60 skrevet som en opskrift i en kogebog (gerne det nye nordiske køkken)

Metaformusetrappe
Sammenlign A med B
B med C
C med E
E med F
F med G
G med H
I med J
J med K
K med L
L med M

SMS-raga-digt
Hver linje i et 24 linjer langt digt skal begynde med de første 2-5 ord i den seneste SMS på din mobil klokken 12.00 næste onsdag, digtet skal handle om den onsdag

Kværulantisk selfie
Skriv en klage over støj i ejendommen til ejerforeningen som en parodi/pastiche på dig selv

Stilistisk råd om metaforik i prosa

Lad som om, du er Helle Helle, hvilket du ikke er,

AND JUST DON'T DO IT

- medmindre du er fx Charles Dickens eller Knud Holten eller Jens Blendstrup, hvilket du heller ikke er, vel?

2 mesterstilister (animerer en mund i en skov)

(jeg underviste i Stilistik på Forfatterskolen for Børnelitteratur i går - dette var mine eksemplariske pragteksemplarer i/som hver deres yderlighed, men begge med suveræn fokus, via STORE øjne, på en mund i bevægelse i en skov)

(Alex Morgenstjerne er stødt på en hypdangbok)

Det var over to meter højt og havde bulnende, favesløse mnneskeøjne i et kolossalt, fladtrykt hoved, placeret direkte på kroppen - der både lignede og stank som en kødklump i stærk forrådnelse. Idet monstrummet satte sine tre billeagtige ben i græsset, svirpede det lynsnart et par gennemsigtige vinger sammen, som var de rullegardiner, og lod med en metallisk hvinen nogle sorte dækvinger glide om sig som et panser. tre ligblege fangarme, tæt besat med sugekopper, fimrede på hver side af munden, som ikke så ud af andet end et slimdryppende hul - men da væsenet i næste nu spærrede den vidt op, vældede en lang, svullen tunge frem fra svælget, hvor nogle skinnende, savtakkede tænder roterede i rasende fart som en djævelsk affladskværn.

- fra Knud Holtens (ak! stadig seneste bog) Flamme-øglens tåre, 1999

Nu er solen lavere på himlen, og jeg er ikke alene. der er en kvinde ude på stien. Hun står og roder i sin lomme, hun er iført pandebånd. Træningsjakken bundet om hofterne. Hun putter noget i munden, så kigger hun direkte herhen. Tyggemusklerne går op og ned. Men hun har ikke set mig, for nu glider blikket videre op mod trækronerne, hun lægger nakken helt tilbage. Hun bliver stående sådan, må¨ske er der noget deroppe. Hun formår at tygge i den position. Jeg løfter hovedet for at se efter, men der er bare en blå himmel over alle de krogede grene. Månen er stået op, det var tidligt.
  Da jeg sænker hovedet, er hun igen i fart. Træningsjakken svinger fra side til side.

- fra Helle Helles (hårdt nok - for så er der LÆNGE til den næste - seneste bog) Hvis det er, 2014

Stilistisk råd 2

Frygt adjektivet
Dyrk substantivet
Væbn dig med verber

mandag den 20. oktober 2014

Stilistisk råd 1

Søg
le mot propre
og sæt motor i proppen

søndag den 19. oktober 2014

Dobbelt forsvundet bagage


That time when the airline loses your luggage both going out AND coming back.

lørdag den 18. oktober 2014

Dobbelt bestillingsdigt, forsinket

Unbeknownst to me
var regnen i færd
med at hidse den
feber op, som plager
mig i dette nu, da
jeg på Vesterbrogade
i går formiddags
zigzaggede udenom
en mand, der zigzag-
gede udenom mig med
en kæmpe kasse fuld af
frosne rejser og så op,
fangede mit blik og sagde:
Skriv et digt om det!
hvilket lykkeligt opløste
det semi-skænderi,
vi var ude i og som
ikke gik ud på andet
end divergerende
spadserefart, jeg tager
konstant for lange
skridt, som om jeg 
skridter en hær af poeter
af, som Orson Welles
i Catch 22 (som Anthony
Bourdain netop talte om
på YouTube: Citizen Kane
gav ham ret til at sælge
ud med reklamer for
dårlig vin - jeg sidder
foran computeren og
hører Beyoncé og drikker
helt rimelig rødvin,
som om det skulle hjælpe
på min feber (hvad med
et forlag, der hedder
Feber & Feber)), nå,
men du sagde, med
dit lykkebringende smil:
Ja, lov mig at skrive det
digt, inden dagen er omme,
og det nåede jeg ikke,
forbandet nok, fordi
feberen kidnappede mig
og lagde mig brak, og
det er ikke fordi, jeg er
rask, men du er væk i
Karlslunde, i selskab
med familie og antikke
Koala-bamser, og hvad
fanden skal jeg ellers gøre
end gøre min poetiske
skyldighed i al forbasket
beskedenhed som akkurat
det modsatte af en kæmpe
kasse med frosne rejer
(= en falleret digter med
feber)

fredag den 17. oktober 2014

The Resurrection of Rolf

I interviewet i WA Bøger i dag i anledning den nye digtsamling Fantombillede taler Thomas Boberg om digteren Rolf Gjedsted, født 1947, der ikke har udgivet bøger siden 2002 - men et par gange eller tre haft tekster i Hvedekorn - og som, jeg kunne have en idé om, var bitter, hvis jeg ikke havde mødt ham i uimodståeligt sprudlende humør til åbningen af håndskrift-udstillingen i Den Sorte Diamant; han gik fra Gyldendal til Schønberg i sin tid, og så fandtes Schønberg pludselig ikke mere, og så holdt han op med at udgive bøger (jeg foreslog på et tidspunkt på Rolfs opfordring Gyldendal at udgive hans udvalgte digte, men fik et blank nej fra Johannes Riis); nu maler han vist mere (og skyder og dyrke karate og træner ridning) end han skriver digte, ærgerligt nok (for poesien, TB says:

Så har jeg gentaget nogle ting og forsøgt at finde et billede på min egen ungdom. Sommeren 1981 - åh, duft af sølv og blå vind - som var det år, jeg mødte digteren Rolf Gjedsted. Jeg glemmer det aldrig. Han sagde, han var den bedste digter, og i dag er der ingen, der kan huske ham. Han oversatte Rimbaud og var den store inspiration for Strunge, og om lidt er det mig, der er gammel og glemt.

Rolig nu, Thomas! Rolf har aldrig fået en akademi-pris, du har fået den Store og er trygt Gy-udkommende. Her er hele digtet fra Fantombillede, som er en smuk, typisk Bobergsk, forbumlet anfægtet minderune om en digter, der syv søren ikke er død:

Sommer 1981, åh duft af sølv og blå vind. På sommersko støder jeg ind i digteren Rolf, for længst et overmodent blomsterbarn, 30 år senere er han gammel og stort set lagt i glemsel (dette er vor skæbne). Husk, jeg er den bedste, sagde han, keder ud dig dig siden du altid er væk, du og Abu Simbel og dit røde sand og din udve og hjemve, keder du dig? Jeg fx ligger ofte i solen som et firben, det er min private ejendomsret. Han talte om den åndelige kapital i franske symbolistpenge, han talte om et spansk stenhus - en faderarv - et dybt stengærde, en Lorca-fantasi, som krybdyr æg under de sten. Han digtede om den suverænes leg med appelsintræer i Sierra Nevada. Forstår du, de gamle forsøger at overbevise os om at fortiden er fantastisk. Vores erindringer preller af på de andres: Lad os for helvede fyre hele skidtet af nu! Han talte om magikerens og voldsæstetens giftklo hævet i solen. Og jeg jeg som hader mig selv for min latterligt hovne blufærdighed. Jeg jeg som i et nu ser min flossede ungdoms uforbederlige humbug. Jeg jeg øjner en horisont med andre skorpioner. Jeg jeg som  senere ligner en gammel mands stammen. April 2011. En humlebi tumler mod vinduet.

Boberg burde på næste side simpelthen have trykt et klassisk, skønt Gjedsted-digt, men så gør jeg det bare i stedet for; dette, en futuristisk blues, fra Krigen er skøn, 1970, kunne godt være skrevet af Thomas, på en god dag, i 2014:

Verdens smukkeste krig

jeg vasker knivene

igen i år /
er der flere,
om at dele

årets priser.

Årets priser.

Årets pris /
et relikvie /

for VERDENS -

den smukkeste krig /

blev delt af flere,
der repræsenterer
den & den nation &

den & den situation /
helt klædt,
i hvidt.

Prisen for /

verdens smukkeste krig /

blev delt &

jesu forblødte, HJERTE /
blev skåret istykker
& i
4 kanter.

Igen i år /
kommer der repræsentanter

fra
ALLE 4 VERDENSHJØRNER

jeg vasker knivene

jeg vasker knivene

jeg vasker knivene.

torsdag den 16. oktober 2014

En kok får sprog (the badness of well-done)

Jeg faldt over den artikel i New Yorker, "Don't Eat Before Reading This", hvor Anthony Bourdain viste verden og sig selv, at han var lige så god til at skrive (om mad) som til at kokkerere, dette er det Harald Voetmannske højdepunkt (og  jeg gik straks videre til at købe hans Kitchen Confidential, som artiklen knopskød til, som e-bog):

People who order their meat well-done perform a valuable service for those of us in the business who are cost-conscious: they pay for the privilege of eating our garbage. In many kitchens, there’s a time-honored practice called “save for well-done.” When one of the cooks finds a particularly unlovely piece of steak—tough, riddled with nerve and connective tissue, off the hip end of the loin, and maybe a little stinky from age—he’ll dangle it in the air and say, “Hey, Chef, whaddya want me to do with this?” Now, the chef has three options. He can tell the cook to throw the offending item into the trash, but that means a total loss, and in the restaurant business every item of cut, fabricated, or prepared food should earn at least three times the amount it originally cost if the chef is to make his correct food-cost percentage. Or he can decide to serve that steak to “the family”—that is, the floor staff—though that, economically, is the same as throwing it out. But no. What he’s going to do is repeat the mantra of cost-conscious chefs everywhere: “Save for well-done.” The way he figures it, the philistine who orders his food well-done is not likely to notice the difference between food and flotsam.

Jeg fejrer ikke dødsdage

Men det er i dag også 10 år siden Per Højholt døde, og sådan slutter Poul Borums artikel, "Klog, klogere, bagklog", om Cézannes metode i antologien Natur-retur:

Senere delvis litteraturpolitisk bestemte omrokeringer bør ikke skjule, at Højholt ligesom Gustava Brandt er - er og bliver! - en dansk fyrtiotalist. For disse to - ligesom for sarvig, Knudsen, Malinovski og flere (heriblandt min ringhed) - er svensk poesi under og lige efter krigen den afgørende, store poesioplevelse.
  Højholt slutter forordet med at sige, at han helst så "texterne" (flertalsformen er for øvrigt interessant - er Cézannes metode ti teoridigte, elleve med forordet?), "opfattet som, hvad Ragnar Thoursie kalder "skärsliparens dager över tingen". Og lad os da slutte disse bemærkninger hos Ragnar Thoursie. Lad hans skærslipper kaste sit lysskær over tingene.

IV Den klogeste: Skærslipperen

Det var ikke blot Eekelöf, Lindegren og Vennberg, der var livsafgørende for os, der kom til litterær bevidsthed sidst i fyrrerne, men også en række nu mindre beagtede digtere som Sven Alfons og Ragnar Thoursie. Thorusie, f. 1919, som gjorde embedsmandskarriere og bare udgav to digtsamlinger, Emailögat, 1945, og Nya sidor och dagsljus, 1952. I den sidste bog finder vi den lange digtcyklus Skärsliarens dager över tingen, som på mange måder (læst som "helhedsløsning") er et programdigt for en demokratisk poesi. Hele digtet, som er i seks afsnit, synes jeg, man kan læse spm én lang kommentar til Per Højholts digtning, måske den bedst mulige. Og jeg vil oversætte afsnit I og sidste del afsnit VI og lade læseren selv opleve sine løsninger:

Knivenes lange nat
skaftet med jerneg, med ibenholt
og ved fæstet gnistrende fæstnede
stjernernes nitter - klingede bort.

Rødt som dødkød har daggryet ved Värtan
rejst sig over rester af sammenkrummet mørke.
Ligblegt blik på morgentage.
Livsvarm duft der bages ud fra kælderhuller.
Dame der tar strømpe på,
mand som barberer adamasæblet,
I sin lænke rasler kulden lidt.
Portens gråsten damper, nyligt skurede,
Og allerede i sin stribe fra i fjor har
den røde skærslipper taget plads og prøver
lysets ægg med arret tommeltot;
tågehjul og smergeledderkop,
pedalen tøver ...

- Har en drøm sit lysskær kastet
over tingene, eller hvorfra vel det skarpe
dyb i dette stille vejrlig?

-  -  -

Hør altså en lille lyd
når vindhjulet knuser et gruskorn.

Det er sandhedens korn der valses.
Sandheden
er et vældigt lagen
hængt op til luftning på himlen.
Og individet
lille som en lus:
kun en sort prik i luven,
når sandheden I Sin Helhed får lov at komme til syne.

Hør, o hør
den lille lyd.
Den lille advarsel,
en læspen fra gaden,
hvor skærslipperen står med taburetten
og de snurrende sole af sand.
Han der prøver
lysets ar med tommeltotten.
Den fremmede, rødlette, der kommer
en morgen, og med et er det forårslyst.
Han der med astmarøst fortæller
om vidtstrakte rejser ind i msertens domæner
- det siges han er dømt
til at leve som flygtning fra sygehus til sygehus
og om sommeren nyede en kortvarig ferie fra døden.

Noget synes at være afslebet.
Noget synes at have jævnet og glattet
kanterne i hans sind.
Han hvæsende venlighed beretter
eventyret om menneskets sejhed.
det skinnende dyriske evne:
til at ryste af i daggryet
al uret - som regn.

Munterhedens under
fortættes i hans blik.


- Ragnar Thoursie

onsdag den 15. oktober 2014

TILLYKKE TIL POUL BORUM MED 4 x 20 ÅR - D

Hvedekornsdebutanter på pralelisten fra Borums redaktørtid

Per Aage Brandt 1968
Sten Kaalø 1968
Rolf Gjedsted 1969
Marianne Larsen 1969
Eske K. Mathiesen 1969
Laus Strandby Nielsen 1969
Louis Jensen 1970
Susanne Jorn 1970
Bent Vinn Nielsen 1970
Jens Smærup Sørensen 1970
Merete Torp 1972
Niels Vørsel 1973
Klavs Bondebjerg 1975
Søren Ulrik Thomsen 1977
Jens Christian Grøndahl 1978
Jørgen Chr. Hansen 1978
Henrik S. Holck 1978
Michael Strunge 1978
Bo Green Jensen 1979
Peter Rønnov-Jessen 1979
Klaus Lynggaard 1979
Pia Tafdrup 1980
T.S. Høeg 1981
Thomas Boberg 1982
Thomas Bruun 1982
Juliane Preisler 1982
Morti Vizki 1982
Bo hr. Hansen 1983
Pia Juul 1983
Simon Grotrian 1984
Nicolaj Stochholm 1984
Christian Yde Frostholm 1985
Kenneth Krabat 1985
Jan Thielke 1985
John Bang Jensen 1986
Carsten René Nielsen 1986
Jens Blendstrup 1987
Hans Erik Larsen 1987
Morten Søndergaard 1987
Christian Dorph 1988
Kirsten Hammann 1988
Helle Helle 1988
Janus Kodal 1989
Mads Brenøe 1990
Annemette Kure Andersen 1990
Peter Adolphsen 1991
Kaspar Bonnén 1991
Claus Beck-Nielsen (under pseudonymet Anders Claudius Westh) 1991
Lene Henningsen 1991
Renè Jean Jensen 1991
Simon Pasternak 1991
Tomas Thøfner 1991
Katrine Marie Guldager 1992
Martin Larsen 1992
Palle Sigsgaard 1992
Mette Moestrup 1993
Lone Munksgaard Nielsen 1993
Robert Zola Christensen 1994
Thomas Hvid Kromann 1995
Mikkel Thykier 1995

 

TILLYKKE TIL POUL BORUM MED 4 x 20 ÅR - C

4 anmeldelser fra Ekstra Bladet:

-->
Anmeldelse af Bo Nissens debutsamling Eengangsdigte, 16/9, 1969 (i sin helhed):
”Forhåbentlig.”

Anmeldelse af Klaus Rifbjergs roman Tak for turen, 2/9, 1975:
”ÅRH; DET VAR SÅ LIDT
Den populære, gamle rejsebogsforfatter har her føjet et nyt opus til sin lange række af værker. Enhver, der selv har været på skiferie i Nordsverige og Norge sidst i fyrrerne vil læse den lille bog med fornøjelse og nikke genkendende til mange pudsige detaljer. For den opvoksende generation kan Rifbjergs underholdende, om end lidt langtrukne fortælling give mange nyttige oplysninger til forståelse af deres forældre.
  For den mere kritiske læser vil bogens lidt overfladiske blanding af Tykke Niels-skolehistorier og Sigmund Freud nok virke noget besynderlig. Det berømte rifbjergske sanseapparat kører så meget i tomgang, at man næsten tvinges til at opfinde begrebet over-sanset. Bogens indblik i pubertetsdrenges sindsbevægelser, specielt når de er vordende digtere, er ikke særlig dybtgående, men tager man den for, hvad den er, vil man såmænd ikke føle det par timer det tager at læse den helt spildt.”

Anmeldelse af F.P. Jacs digtbog Misfat, 5/12, 1980:
”DET SNERRENDE BARN
F.P. Jac, som han kalder sig, er kun 25, og udgiver i dag sin sjette digtsamling. Han er en utrolig original og fascinerende forfatterpersonlighed, og han er allerede ved at låse sig fast i en digterrolle, som i det lange løb kan blive farlig for ham og trættende for læseren.
  En af de seks lange digtsuiter i hans nye, store bog hedder ’Faser af jegformens totale opløsning’ – og her synes man at ane noget af en modstrid mellem teori og praksis, for er der noget Jacs digte handler om, så er det ’jeg’, ’jeg’, ’jeg’. Men selvfølgelig er han ikke bare F.P. Jac, han er også repræsentativ, og han er i udpræget grad en generations stemme.
  ’Gang på gang er jeg barnet der snerrer det første sæt tænder af/ med et grin der tager hårdt på den ældende generation’, står der på bogens første side. Og hans snerrende grin tager unægtelig hårdt på en ældende læser. Men de to linjer viser også Jacs gennemgribende sproglige originalitet, som der ofte tilmed er stoflig dækning for. Hans bog er en hel verden af raseri og detaljer. Hver linje kræver fordybelse og genoplevelse af læseren, det er en bog for dem der vil finde ud af noget om sproget og om livet – og ikke er bange for at gøre et stykke arbejde. Ligesom F.P. Jac selv har gjort. Godt arbejde.
  Nu mangler han bare at finde ud af, at der er vigtigere ting i verden end at konstatere at ’mit køn bøvser af dig’. Dvs. modenhed (som ikke har noget med alder at gøre …).”

Anmeldelse af Ib Lucas’ novellesamling Lystens labyrinter, 1983:
”EDBOG
Ib Lucas hedder Gyldendals nyeste computer. Den kan skrive noveller, der næsten ikke er til at skelne fra rigtig litteratur.”

TILLYKKE TIL POUL BORUM MED 4 x 20 ÅR - B

Brystfabel

Der var negang en overformynder, der tog
ud på Halmtorvet for at finde nogle
overformer han kunne ynde. De bedste han
fandt, efter adskillig mærkning, tilhørte en
afbleget transvestit fra Virum, der hed
Justine. Han havde selv strikket dem og
stoppet dem ud med en blanding af
skumgummi og vat æltet sammen med
hesteblod.
Over en hyggelig kop kaffe med
napoleonskager diskuterede de sagen, og
Justine lovede at strikke og udfylde et par
til overformynderen. Han har dem liggende
i en skuffe på sit kontor og tager dem ofte
frem og bliver lykkelig.
Moral: Der er overhovedet ingen
sammenhæng mellem tilfredsstillelse og
ægthed.

(fra 44 fabler, 1987)