Viser opslag med etiketten 80. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 80. Vis alle opslag

lørdag den 17. maj 2025

The Good Avantgarde-guardian - Tania Ørum 80

Lige så lettere forsinket som et litteraturvidenskabeligt speciale et KÆMPE TILLYKKE til Tania Ørum, avantgardist, rødstrømpe, romanforsker, bestyrelsesformand, avantgardeforsker og for ever min specialevejleder, med de 80! Der er de store værker, Pamelas døtre, De eksperimenterende tressere og de tre bind A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, redigeret sammen med Jesper Olsson, og der er selve det venlige, men utrættelige engagement, den på samme tid videnskabelige og hjertelige virkelyst og formidlingstrang, he, hep, hip, hip, Tania!

To klip, først fra definitionen "Hvad er en "Rødstrømpe"" i det kollektivt skabte og signerede rødstrømpe-nummer af avantgardetidsskriftet MAK, 1970 (altså samme år som billederne af mig og min mor, tre år ældre end TØ, nedenfor):

"For at øge bevidstheden og accelerere aktiviteten, der hos kvinder i kraft af deres kønsrolle ofte er lav, er det påkrævet i fællesskab at firgøre sig fra en tro på, at en række problemer er rent personlige, for i stedet at se dem i den store sammenhæng, hvor de i langt de fleste tilfælde hører hjemme. Det er ikke en frigørelse, der alene vedrører kvinder som kvinder, men et opgør med menneskets uformåen som en usand myte, der bliver stadig mere påkrævet, fordi de står stadig skarpere tegnet, at den i hvert fald er uforenlig med demokrati./ Denne tro på sin egen og enhver af de andres formåen, der kræver fir handleret på lige vilkår og med samme ansvar for alle uden forudgående kontrol, kalder vi søstersolidaritet./ Den efter almindelig praksis logiske og forventede afslutning på det her skrevne er noget i retning af "RS'ernes mål er bla, bla, bla ... Men hvorfor fortælle hvad jeg tror kunne være mit mål netop i dag, når jeg ved det i morgen vil være et andet, udfra den betragtning at hverken min egen bevidsthed eller den virkelighed jeg lever i - de to faktorer der er bestemmende for min målsætning - er i stadig forandring. Det ene, jeg kan give, er en anti-målsætning, men ikke i form af et manifest, kun i kraft af mine handlinger, som et udtryk for hvilken udvikling eller tilstand jeg i hvert fald ikke kan tolerere."

Dernæst, utvetydigt signeret, et klip fra forordet til den nordiske avantgardehistorie (hvor jeg, præcist og klogt inviteret af Tania, hun er også en yndlingsredaktør, bidrager med en artikel om Vagn Steen og reklamesprog, som Vagn ligge akkurat nåede at læse, min absolut mest akademiske artikel nogensinde, tryk på Vagn Steeen-tagget for den danske original): 

"The key-word of this cultural history is avant-garde. "Avant-garde" is used to denote a conglomeration of heterogenous transnational networks of movements, currents, groups, schools, individual writers and artists, aesthetic activities, journals, galleries, happenings etc. that emerged in the first decades of the twentieth century and have lived on until now. The movement did not agree on much; the radical aesthetic movements and activities that we treat as "avant-garde" were marked by many internal differences. The avant-garde is often in between: here we encounter complex conflicts between and intertwinements of formalism and realism, esotericism and extrovert political action, detachment from society and a quest for new fusions of art and everyday life.
  Nevertheless it is possible to discern a sense of mutual opposition to the cultural, aesthetic and artistic norms and institutions then in force. In the attempt to create new aesthetic practices, the avnat-garde radically challenged the hegemonic practices, the institutions, the genres, the idea of the organic work of art and the individual, romantic artist-genius - and even the social and cultural place of art as such. At the same time new forms, procedures and expressions were introduced. The focus frequently shifted form the internal qualities of the autonomous work of art to actions, events and interventions. The performative quality of avant-garde activities was most visible in the actions that disrupted and scandalised established high art. The form al experiments of the avnt-gardes may, however, also be seen as demonstrative interventions within a specific cultural and artistic situation rather than as perfect artefacts with a claim to eternity. 
  The avant-garde is not a given and fixed entity. Even attempts to call it an unfinished project run the risk of putting too much emphasis on the mutual efforts within the many avnat-garde networks. Instead "avant-garde! should be seen as a historiographical and theoretical perspective. It is a question that we ask. The question is: what if we view a group of radical aesthetic activities as avant-garde? What will look different, what will become strange and unfamiliar, and what will be readable and comprehensible, if we view the Nordic cultural and aesthetic history of twentieth century from an avant-garde point of view.

Billede fra Vagn Steen-arrangement i Forfatterforeningen som led i den løbende avantgarde-illumination (foto: Per-Olof Johansson)

Som dog Tania formår og har formået! 

lørdag den 5. marts 2022

Frisk barndomserindring (og børnebemærkning)

 Fra interview med Laugesen i Kristeligt Dagblad i går:

Beskriv en scene fra din barndom.

En dag da jeg ikke var ret gammel, trillede jeg i kolbøtter ned ad en stejl skrænt mod et jernbanespor og havnede med hovedet begravet i en vandfyldt grøft. Jernbanen gik mellem Odder og Horsens og findes for længst ikke mere. Det husker jeg som et wake up call.

Og også det her svar sgu da, for totalt true:

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Da jeg fik børn. Det var den tid, hvor jeg følte mig mest til stede i verden. Den fantastiske oplevelse det er at se børn vokse op som levende væsener. Det, børn lærer én, når de er helt små, om hvordan det er bedst at håndtere verden - nemlig fuldstændig åbent og i total accept af alt, hvad der sker på godt og ondt, og før alle reglerne kommer ind. Det er fuldstændig uvurderligt, også for et kunstnerisk arbejde.


ET TILLYKKE SOM EN BOG!

I dag er det the great Peter Laugesens 80 års fødselsdag! HURRA! Derfor genoplives bloggen omsider, og fordi jeg i dagens anledning udgiver et lille SURPRISE-langdigt med titlen Tastatur og undertitlen "Digt til Laugesen". Forlaget er Kronstork, og den lille bog er andet bind i deres serie "Kronstork Hæfte", og sikke nogle actionmænd dér, formgiver Lars-Emil Woetmann og planlægger Erik Scherz Andersen, som på bogstaveligt talt ingen tid har fået bogen på gaden. HEP TIL DEM! Digteren og frue befinder sig på Det Danske Institut i Athen, og måske når de faktisk at modtage det eksemplar, der expres er på vej, i dag!, som er DAGEN! Jeg betragter bogen som tredje del i det, der så foreløbig er en trilogi, og som består af antologien UGH! Et totalskrift af Peter Laugesen, der udkom på forlaget Spring på 60 årsdagen i 2002 og showet LUXUSEN! Skriftfest med ord og toner for Peter Laugesen, der fandt sted på 70 årsdagen i 2012 og nu Tastatur. Her er et uddrag fra digtet:

jeg har i ethvert

givet nu lov til at

forestille mig

at i dette nu

bliver der skrevet

af ham på hans

tastatur og

det gør mig

altså bare

sig ordet Lars

lykkelig

at forestille mig

på sådan en helt

stille summende

uhysterisk måde

jeg findes ikke

mere eller mindre

fordi Laugesen

skriver men

understreget

akkurat

findes verden

så sandt som

understregninger

kun er noget

der for alvor

nedtastes på

skrivemaskiner

sådan her
understregning

ikke kursiveret

slet ikke kursiv

sådan som

ellers skrive-

maskineunder-

stregninger

gerne over-

sættes har

Laugesen nogen

sinde brugt

kursiv jeg tror

det ikke en

understregning

er en under-

stregning en

streg under

det der er

i forvejen

skriften som

en løbende streg

under det be-

vægende bevæg-

elige hverdags-

lige leben

som kun langt

fra ligner en

lige streg

nærmere på

ligner det langt

mere de der

syrede zig-

zagstrukturlinjer

opsummerende

ikke-handlingen i

Tristram Shandy 1759

det er at føle

den understregning

pågå bag ryggen

eller sidelæns

snarere ovre i

Brabrand eller

hvor som helst

i Dublin

i Paris

den måtte

finde sted

i det øjeblik

jeg føler at

den gør det

ligesom den

vandhane hos

Duchamp der

kun drypper når

man lytter efter

endnu nærmere

på opløser

zigzagstregen

sig i en

fugleflok

suverænt kaotisk

myldrende frem

og tilbage på

skumrings-

himlen som

den jeg så for

et par timer siden

da jeg var nede

med vasketøj

og opdagede

jeg havde glemt

den digitale

vaskebrik inde

i vaskeriet

jeg havde glemt

vaskebrikken

i vaskeriet   

og Laugesen

skriver på sit

tastatur

jeg havde glemt

vaskebrikken

i vaskeriet

mens Laugesen

skriver på sit

tastatur

jeg havde glemt

vaskebrikken

i vaskeriet

men Laugesen

skriver på sit

tastatur

Laugesen

skriver på sit

tastatur

Laugesen

skriver på sit

tastatur

Laugesen

skriver på sit

tastatur

tastaturet

skrives på

af sin Laugesen



torsdag den 15. juni 2017

jørgen leth/ jørgen leth etc.

(fødselsdagsudvidet (og let revideret) udgave af remix jeg skrev til min artikel om Sportsdigte i antologien Lethland)

jørgen leth
er et fantastisk menneske
befinder sig bedst helt alene
og sammen med andre mennesker

når han digter om ingen verdens ting
kan ingen følge ham, han
er et fantastisk menneske

siger hele tiden goddag,
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth
jørgen leth

 Image may contain: text

onsdag den 14. juni 2017

HOV! skal lige nå mit tillykke til den bedste Jørgen (der ikke er min far)

med dette hårde, desperate, klare, KONKRETE stykke fra dagens bog, Men jeg er her jo, for det er han fandme, på og til og helt fremme, dér ved tastaturet:

"Nu.
  Gem, gem ikke.
  Annullere. Glem. Glem ikke.
  Hvad skal jeg vælge?
  Jeg føler mig presset. Hvis jeg trykker på tangenten.
  Så får jeg den igen. Hvis jeg trykker på en anden.
  Så sletter jeg alt.
  Tastaturet er fjendtligt.
  Det lægger fælder.
  Det vil have mig til at dumme mig.
  Og lave en uoprettelig fejl.
  Computeren summer sin lumske hvislen.
  Jeg må ud af det.
  Men når jeg finder en udvej.
  Er jeg for alvor fanget.
  Jeg vil gemme. Men ikke gemme.
  Jeg vil glemme. men ikke glemme.
  Jeg annullerer alt.
  Mister alt."

tirsdag den 13. juni 2017

Materiale til tale

til Else Marie i går i selveste Videnskabernes Selskab

med titlen og refrænet

Selskabelighedens videnskab

(fra ODS)

selskabelig, adj. [sælˈsga?bəli] († selskablig. Moth.​S115. jf. vAph.​(1759).379). adv. -t ell. (l. br.) d. s. (Tode.​I.5) ell. (†) -en (vAph.​(1772).III). (jf. ty. gesellschaftlich; til Selskab)
1) til Selskab 1 (og 3).
   1.1) som angaar, er karakteristisk for omgang (især: af venskabelig, adspredende, underholdende art) mellem mennesker; ogs. om optræden olgn.: som er brugelig blandt ell. passer sig for personer, der omgaas venskabeligt ell. mødes i selskabslivet. naar jeg taler om det selskabelige Liv, saa tænker jeg hverken paa Theatre eller Kaffehuse. Jeg taler om Familier og om sluttede Selskaber. FrSneed.​I.430. Gilderne (blev) et Middel . . til selskabelige Sammenkomster. Molb.​DH.II.131. (vi stod) paa en meget god selskabelig Fod med hinanden. Krøyer.​Er.133. selskabelig Tone.EGad. TT.111. B. besad et overtydet selskabeligt Talent. Kehler.​KK.39.   som adv. *du bør forsigtig være, | Hvem du selskabelig dig holder til. Tode.​I.5. Man lever her meget selskabeligt indbyrdes. VSO. der (kunde) med største Lethed . . føres et i alt Fald selskabeligt set (dvs.: hvad hans position i selskabslivet angik) absolut knusende og fældende Slag mod Manden. Borregaard.​VL.II.346.   (jf. Selskab 1.3; nu næppe br.) om handling olgn.: som udføres af flere i forening. hvad elsker Ungdommen . . mere end . . Bevægelse og selskabelige Øvelser? Engelst.​Nat.178.
   1.2) om person: som (p. gr. af sin elskværdige, høflige, dannede optræden, sit livlige væsen osv.) er vel egnet til (venskabelig) omgang med mennesker ell. til at deltage i selskaber, færdes i selskabslivet; ogs. (jf. bet. 2.2): som gerne søger, er interesseret i, omgang med andre mennesker ell. gerne deltager i selskaber. Moth.​S115. Alle disse Træk vise os i Jesus en munter og selskabelig Mand. Horreb.​II.420. Lidt efter lidt blev han oprømt og selskabelig, og han drak for Selskabs Skyld. Goldschm.​II.23. JPJac.​I.173.
   1.3) (jf. bet. 2.2) overf.; dels (sml. Selskab 1.1 (og 5.3); zool.) om dyr: som søger omgang med andre af samme art, (normalt) lever sammen med andre. Tidsskr.f.​Naturvidenskaberne.​IV.(1826).209. Den spættede Sæl er meget selskabelig og forekommer ofte . . i Flokke paa indtil et halvt Hundrede Individer. DanmPattedyr.249. undertiden i navne paa dyrearter, som fx.: den selskabelige Høg (Rostramus sociabilis). BøvP.III.279. som adv.: Torsken lever . . selskabeligt i større eller mindre Stimer. Krøyer.​II.30. (frynseflagermusen) er selskabeligt anlagt, og sædvanligvis træffes mange sammen. DanmPattedyr. 142.   dels (jf. Selskab 1.1 slutn.; bot.) om plante (træ): som vokser i gruppe med andre af samme art; ogs. om selve voksemaaden. selskabelige Bevoxninger eller Skove. CVaupell.​S.62. Baade Sukkerrøret og Tagrøret har en Rodstok, der betinger deres selskabelige Voksemaade. MentzO.Pl.147.
2) til Selskab 5: social.
   2.1) (nu næppe br.) som angaar, er karakteristisk for ell. staar i forbindelse med, flyder af (individers sammenslutning, liv i) et samfund; samfunds-; ogs.: som passer sig for (individer, der lever i) et samfund.   til Selskab 5.1. Menneskets sælskabelige Pligter. Biehl.​Haarkl.53 (spottet her, men forsvaret SorøSaml.​I.142). de borgerlige eller selskabelige Love. Ew.​(1914).III. 110. Af alle selskabelige Dyder er ægte Fædrelandskiærlighed den første. Engelst.​Nat. 4. Heib.​Pros.​III.272. jf. Selskab 5.1 slutn.: den Religion, som sønderriver alle (naturens) selskabelige Baand, er en falsk Religion. PolPhysMag.​VIII.544. samt: Erfaringen førte mig an paa, at troe en sælskabelig Foreening imellem Siælen og Legemets Maskine. Agerbech.​FL.15.   til Selskab 5.3. JSneed. II.114. andre Dyrarter udmærke sig ligesaavel ved særdeles selskabelige Indretninger. NTreschow.​Anthropologie.​(1803).247.
   2.2) (nu sj.) om individ: som lever i (ell. har trang til at leve i) samfund med andre; dels (nu kun m. overgang til bet. 1.2; jf. Selskab 5.1) om mennesker: Mennesket er et selskabeligt Væsen, og som saadant ved mangehaande Baand knyttet til det Almindelige. Engelst.​Nat.1.   dels (jf. bet. 1.3 samt Selskab 5.3) om dyr. Alle selskabelige Dyr have . . en vis Art af Sprog. Cuvier.​Dyrhist.​I.77.   talem.: Mennesket er et selskabeligt Dyr. NTreschow.​Anthropologie.​(1803).245. (efter Aristoteles, se Arlaud.57. jf. Holb.​Jul.12sc.).
fra ODS bind 18, 1939
 
(fra Diderots og D'Alemberts Encycklopédie, leksikonartiklen om "amitié", venskab, skrevet af Diderot og Yvon)
 
"Friendship is nothing other than the practice of maintaining a decent and pleasant commerce with someone . Is friendship no more than that? Friendship , it will be said, is not limited to those terms; it goes beyond those narrow boundaries. But those who make this observation do not consider that two people do not, without being friends, maintain a connection that has nothing incorrect about it and that gives them reciprocal pleasure. The commerce that we may have with men involves either the mind or the heart. The pure commerce of the mind is called acquaintance ; the commerce in which the heart takes an interest because of the pleasure it derives from it is friendship . I see no idea more accurate and more suitable for explaining all that friendship is in itself and likewise all its properties. It is in this distinguished from charity, which is a disposition to do good to all: friendship is only due to those with whom one currently has commerce. The human species, taken in general, is too vast for it to be in a position to have commerce with each of us or for each of us to have such with it. Friendship assumes charity, at least natural charity, but it adds a custom of personal connection that makes a pleasure of mutual commerce between two people.
 (...)
Through the reflections that we have expounded, an important maxim on the subject of friendship will be clarified, namely, that friendship should find or establish equality between friends: [in Latin] friendship either finds or creates equals . So a monarch cannot have friends? To have any, he must seek them among other monarchs or give to his other friends a character that is on an equal footing with sovereign power? Here is the genuine sense of the conventional maxim.
It is that, in regard to the matters that friendship shapes, there must be between the two friends a freedom in feeling and language great enough that neither one of the two is superior nor the other inferior. Equality must be found on one side and the other in the pleasantness of commerce in friendship . This pleasantness consists in offering to each other their thoughts, tastes, doubts, problems, but always within the sphere of the character of friendship that is established.
Friendship does not imply more equality than blood relation. The relation between relatives of very different ranks does not allow for a certain familiarity. The reply of a ruler to a lord who showed him the equestrian statue of a hero, their common ancestor, is known: The one who is below [the horse] is yours; the one who is above [the rider] is mine . It is that the air of familiarity is not suitable to the respect due to the rank of the ruler, and these are considerations that, in friendship, as in kinship, must not be overlooked. (X)
*The ancients divinized friendship , but it does not appear that she had temples and altars of stone like other divinities, and I am not too annoyed about it. Although time has not preserved any of her images for us, Lilio Geraldi claims, in his work on the gods of paganism, that she was sculpted in the form of a girl with nothing on her head, dressed in a coarse outfit, with her breast uncovered as far the spot of the heart, where she put her hand, clasping a bare elm on the other side. This last idea seems sublime to me."
 
(fra Grundtvigs "Den signede dag med fryd vi ser")

"Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!"

mandag den 12. juni 2017

EM 80!

Jesper Christiansens fine akvarel af Else Maries arbejdsværelse i Puggaardsgade

fredag den 9. juni 2017

Hvor er skildpadderne? DE ER HER!

I WA Bøger i dag oplister jeg Jørgen Leths 10 VIGTIGSTE tekster og skriver om, nej, ANMELDER hans nye eminente bog, Men jeg er her jo, der udkommer på 80 års fødselsdagen, som - hvilket meget utjekket IKKE fremgik af avisen - først er på onsdag (2 dage efter min faster!)! Jeg henviser flere gange, blandet andet i overskriften, til den nye bogs reportager om skildpadder (som også var et vigtigt element i hans seneste Spørge Jørgen-udsendelser), men når ikke frem til at citere fra dem, det retter jeg op på her:

"November
  Skildpadderne er stadig i deres betondam. Nogle større end andre. Svært at gøre sig klog på hierarkiet og spillereglerne. En af dem er opsøgende og urolig, mere end jeg før har set. Søger hen mod kanten og gitteret. Hovedet op over vandet, afpatruljerer hele kanten i den ene side. Hvad søger den? Jeg har fulgt skildpaddebefolkningen gennem et par år. Jeg vil gerne forstå, hvad deres lv går ud på. Man kan ikke blive venner med dem. De er ufølsomme overfor både mundtlige henvendelser og fysisk nærhed. Jeg henvender mig ofte til dem med lyde og ord og laver tegn til dem. Det preller alt sammen af på deres skjolde og deres indkapslede hoveder. De vil ikke noget. De er der bare. Hemmelighedsfulde."
Billedresultat for Men jeg er jo her

torsdag den 8. juni 2017

Min faster (ELSE MARIE) overraskes

Kloge og vilde og søde Else Marie fylder sindssygt nok 80 på mandag - i går blev hun udsat for en massivt rørende surprise, da en kæmpe flok af hendes tidligere studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor hun var afholdt rektor i 20 år, overraskede hende i akademiets festsal med deres glade og taknemlige nærvær og en en æske fuld af originale kunstværker.





(fotos: Lisbeth, Bonde, Maria Wandel, dig)

lørdag den 15. april 2017

Generalmajoren går fortsat grassat - Preben M. Sørensen 80 (stor påske)!

TILLYKKE til en mand, litteraturen er gået til ekstraordinære yderligheder med at tirre og hidse til furiøse resultater, Preben Major Sørensen, med de 80. De sidste 10 år har Majoren være så heldig, at hans mest entusiastiske fans - og han har sjældent flammende tilhængere - laver deres egne forlag, ikke kun for at udgive ham, men også derfor. Først var der Anblik, med blandt andre Anders Abildgaard og Harald Voetmann ombord, og nu er der Escho med Anders Jørgen Mogensen som kaptajn, der i dagens anledning har genudgivet det lille, sirligt strømmende kortprosabind og tærskelværk I vinden begynder samtalerne fra 1973. Her er fra den bog en forrygende cirkulær tekst, som sekundkort (skrev først skudkort) endda strejfer højtiden:

"mågerne er sat fast til stjernerne der er sat vind ud mellem mågerne mågerne forsvinder ud i stjernerne der er sat bundgarnspæle ud i natten brodsøer vælter ind over markerne vinden skriger i mit hoved der er sat fast på bundgarnspæle der er stukket synåle ind i mine ører det hviner langt ind i hjernen stor påske og masser af blæksprutter min onkel kan ikke høre min tante er gammel og vanvittig jeg bor på en ø ude i gifthavet ingen kender mig bortset fra dem der er vanvittige og gør mig mere vanvittig end jeg er jeg kan dårligt se og efterhånden ikke mere høre der er aske omkring mig og to gram salt og fem pund melis og en gammel handske seks undermålere og syv bundgarnspæle en akse et blomsterhoved måger i drift fem venner en kvinde der syer har haft syv mænd ikke flere de taler i tunger hun sidder og broderer hun siger hun er Tornerose jeg tror hende ikke"
Billedresultat for preben major sørensen