Idiomresearch

 1.3) bet. 1.(1-)2 i særlige udtryk for samtidig, mere ell. mindre tæt samlet optræden ell. (uegl.) for fællesskab, (fuldkommen, lydig) enighed m. h. t. optræden, meninger olgn. (ofte med forestilling om, at man (trods en vis ulyst) ikke bryder ud af sit parti, svigter en pligt, et program osv.). Childe Harold er ene. Han har lært, at han mindst af Alt er skikket til at gaae i Trop med andre Mennesker. Brandes.​NE.424.   især i forb. følge (CMøll.​PF.275. KLars.​PT.21. SophClauss.​P.123. Feilb. LollO.) ell. (navnlig tidligere, ogs. spec. ⚔) holde trop (med), (jf. ty. beim trupp halten) (under march, ridt) holde sin rette plads i en trop, et geled; ogs.: holde fodslag, trit (jf. Mil TeknO. VSO. MO. LollO.); ofte mere ell. mindre uegl.: ikke sakke bagud; ikke vige ud; følge (helt, lydigt, trofast) med sine (parti)fæller olgn.; tidligere ogs.: holde stand. Moth.​T190. Hvor vill hand løbe hen. Hand har jo sit faste Gods. Hand skal nok holde Trop. Holb.​HP.III.2. Nu er der intet videre ved at giøre, jeg maae holde Trop hos ham; vi ere fra een Bye; jeg har spiist hans Brød; jeg holder af ham. Biehl.​DQ.IV.9. Ploug.​VV. I.22. Alt, hvad de gjorde for at trække den sørgelige Afskedsstund ud, hjalp imidlertid ikke, de maatte følge Trop, da hele det øvrige Selskab rejste sig. CMøll.​PF.275. indtil dette Punkt fulgte jeg ganske Trop med de øvrige, – men her brød jeg ud. SvLa. KN.5. Nede paa Gaden vilde han tage en Droske for at spare hende at gaa hurtigt; men hun vilde holde Trop med ham. KLars. MH.13. jf. Fod sp. 64^13ff.: *Dannemænd (skal) | Holde i Fare Trop og Fod. Grundtv. PS.VI.81. (jf. holde trit u. Trit 4.2; sj.) om ting: det er ikke rimeligt, at Eders (dvs.: Holbergs) Comedier . . kunne holde Trop (dvs.: maale sig) med den artigste Nations Productioner. Hrz.​Lyr.​II.223.   slaa trop (med), (jf. slaa følge med u. II. Følge 1, III. slaa 18; sj.) følge med, efterfølge (m. h. t. en vis adfærd olgn.). Frøkenen (var) forvirret . . over, hendes unge Veninde slog Trop med de andre Grinebidere (der lo ad hendes uheld). CMøll.​F.47.   som obj. for slutte (se ogs. flg. bet.-gruppe), spec.: 1. slutte troppen, (jf. II. slutte 4.2) udgøre den bageste del af, være den sidste i en trop, en flok, en gruppe; ogs.: slutte (II.2.5) sig til en vis gruppe (som den sidste); ofte uegl., som udtryk for fællesskab m. h. t. adfærd olgn. Børnene gaar Par for Par og Skole-Mesteren slutter Troppen. Holb.​Jul.12sc. Hans Thomessøn . . slutter Troppen (af reformationssalmister). Nyerup Rahb.​I.192. Om Foråret fik to af mine mindre Sødskende Tyfus, siden min ældste Søster . . I Midsommeren sluttede jeg Troppen. Hjort.​KritLit.​II.XVIII. JTJensen &MGoldschmidt.​Lat.-da.​Ordbog.​I.(1881).119. 2. slutte trop (med), (jf. II. slutte 2.5 slutn.) slutte sig til, slaa følge med en ell. flere, ofte spec. til dadelværdig adfærd. den objektive sagkundskab slutter trop med . . denne (kritikertype). Kentaur.1934.Dec.30.sp.2. GSchütte.​FL.95.   i forb. m. attrib. (part.) adj., som udtryk for tæt (fast) sammenslutning, ofte m. præp., i forb. som (i) samlet (EBertels.​MH.178. jf. samle 4.4), sluttet trop (Schand.​SD.122. Pol.¹⁰/₃1940.2.sp.6. jf. foreg. bet.-gruppe og II. slutte 9.4) olgn. (krigerne) rykkede frem i tæt Trop. Elkjær. RK.207. (l. br.) jf. sprede 5.4: I spredt Trop vandrede man ned til polyteknisk Læreanstalt. JVJens.​D.104.