Disse allierede magter blev betydeligt overraskede, da de med et par minutters mellemrum ankom og fandt en ukendt imponerende dame siddende ved ilden med kysen hængt over den ene arm og i færd med at stoppe ørerne med vat. Peggotty vidste ingenting om hende, mor sagde ingenting om hende, så hun var et sandt mysterium der i dagligstuen, og det gådefulde ved hendes alvorsfulde tilstedeværelse blev ikke mindre ved, at hun havde et helt lager af vat i lommen og sad der og proppede det i ørerne.
- fra Charles Dickens' David Copperfield
Vi havde forskanset os i hver vores ende af lejligheden. I midten var soveværelset med ægtesengen som vi stadig delte, og hvor vi mødtes hen mod midnat, tilrejsende fra hver sin egn. Vi fremdrog vores ørepropper fra under hovedpuderne (små ækle nussede orange tingester, Camillas mor kaldte dem engang dværgpikke, 'nej, hvad er det jeg siger' sagde hun straks efter med en på samme tid henrykt og forfærdet latter) og vred dem på plads så den andens søvn eller søvnløshed ikke skulle forstyrre.
- fra Christina Hesselholdts Selskabet gør op (Alma taler)
tirsdag den 8. maj 2012
Tydeligheder 2 - ørepropper
Etiketter:
Charles Dickens,
Christina Hesselholdt,
tydelighed,
ørepropper
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar