Sidder og læser i sagde jeg, siger jeg, som det, opdager jeg, er alt for langt tid siden, jeg har siddet og læst i, mens solen stiligt går ned over Frederiksberg, hvor Pia Juul nu om stunder også bor, men ikke uden videre lige nu befinder sig, men det kan jeg sagtens lade som om, så det gør jeg, og jeg har bestemt mig for at finde mit yndlingsdigt af Pia Juul, for hvis jeg har sådant et, må der befinde sig i sagde jeg, siger jeg, som er min yndlingsbog af Pia Juul, bortset fra at det er det ikke, Pia Juul er en yndlingsdigter, og så er alle bøger eller ingen bøger eller ret temmelig mange yndlinge eller hele tiden en ny eller bare den nyeste nye, og det samme med digte og noveller og kapitler og blogposter (åh, dengang Pia (i to omgange) var en flittig blogger, fordi hun troede, hun var en lidt hemmelig blogger) og jo da oplæsninger, juhuede Juul-oplæsninger, og hvad forfatterskabet ellers består af under bogniveau, som jo nemlig i et yndlingsforfatterskab ikke er et primært niveau, men heller ikke et sekundært, alle og ingen og ret temmelig mange og hele tiden nye og den/det nyeste nye er yndlinge, men hvis jeg skulle have en yndling i dag, på fødselsdagen, så ville det være det, der hedder *, men, ja, ja det hedder de alle sammen, bortset fra de dæmoniske, der hedder ***, og de er også i al deres anti-yndighed yndlinge, jeg mener det, hvis første linje er "Atterdag", der som ikke alle, men temmelig mange af alle mine yndlinge er lige så uudgrundeligt, som det er helt, helt enkelt, lige så kunstfærdigt som l-l-l-livligt, og her er det:
Atterdag,
den uhyggelige narkoman
i min sofa
han sirrende finger
i luften
hans "Hvad sagde jeg?"
Jeg er en vals, jeg er i
trefjerdedelstakt, ude af
stand til at
bryde min rytme
Narkomanen i sofaen
slår med hovedet
sin egen takt
pumper med hånden
nedtællingen til
sin egen skadefryd
"Jeg sagde det jo,"
siger han
Hvor ved han
det fra at
der er en
dag i morgen
Fred være med
hans støv som
skal hvile neden
for mit vindue
amen
Atterdag, dejlige drengebarn
skarnsunge, lømmel, forbryder
fæ -
Det dér, det dér du
sagde dér, dit sidste ord
Nu har jeg taget det til mig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
dit sidste ur
SvarSletkom jeg til at skrive ...