Derefter noterede jeg mig, at Mr. Gulpidge og og Mr. Henry Spiker, der hidtil havde været meget fjerne, indgik en forsvarsalliance mod os som den fælles fjende og udvekslede en gådefuld dialog tværs over bordet for at nedlægge og besejre os.
"Den sag med den førsteprioritet på de fire tusind femhundrede fik ikke det forløb, der var ventet, Spiker," sagde Mr. Gylpidge.
"De mener H. af A.'s?" sagde Mr. Spiker.
"G. af B.'s!" sagde Mr. Gulpidge.
Mr. Spiker lod øjenbrynene gå til vejrs og så meget bekymret ud. "Da sagen blev forelagt Lord -, jeg behøver ikke at nævne ham," stoppede Mr. Gulpidge sig selv.
"Jeg har forstået," sagde Mr. Spiker. "N."
Mr. Gulpidge nikkede mørkt. "- blev forelagt ham, var hans svar: penge eller nixen."
"Jamen du gode Gud!" udbrød Mr. Spiker.
"Penge eller nixen," gentog Mr. Gulpidge fast. "Så nægtede komaparenten - De forstår mig -?"
"K.," sagde Mr. Spiker med et uheldsvangert blik.
" - K. så definitivt at skrive under. Man opsøgte ham i Newmarket udelukkende med det formål, men han nægtede rent ud at gøre det."
Mr. Spiker var så interesseret, at han blev ganske forstenet.
"Så foreløbigt står sagen uafklaret hen." Mr. Gulpidge slængte sig tilbage i stolen. "Vor ven Waterbrook undskylder mig nok, hvis jeg undlader at forklare mig nærmere i betragtning af omfanget af de involverede interesser.
- fra David Copperfield (genudgivelse af Eva Hemmer Hansens solide oversættelse og med glimrende nyt forord af Peter Laugesen)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar