Gode forfattere, der har udgivet en bog for længere tid siden end mig

(jeg venter utålmodigt på samtlige (inkl. mig selv))

Palle Sigsgaard - seneste (og eneste) bog 2007
Jeppe Brixvold - seneste bog 2007

Lars R. Stadil - seneste bog 2004

Knud Holten - seneste bog 1999

Thomas Bruun - seneste bog 1996
Merete Torp - seneste bog 1996

Niels Vørsel - seneste (og eneste*) bog 1975

(*udover Riget-manus og kunstkatalogtekster)

Dobbelt-hypdangbok

Fast pensum i min stilistik-undervisning er Knud Holtens FORBANDET NOK STADIGVÆK seneste bog, Flamme-Øglens Tåre, 1999, og nærlæses (og måske endda gøres udgangspunkt for en skriveøvelse) skal helst beskrivelsen af monstret HYPDANGBOK i kapitel 14, "Filitot - Hypdangbok'ens besejrer":

"Alex Morgenstjerne havde stået ansigt til ansigt med en del uhyrlige skabninger i sit liv – men aldrig havde han set noget på én gang så modbydeligt, grotesk og skrækindjagende som det væsen, der nu kom brasende ned gennem trækronerne og landede få meter foran ham.
Det var over to meter højt og havde bulnende, farveløse menneskeøjne i et kolossalt, fladtrykt hoved, placeret direkte på kroppen – der både lignede og stank som en kødklump i stærk forrådnelse. Idet monstrummet satte sine tre billeagtige ben i græsset, svirpede det lynsnart et par gennemsigtige vinger sammen, som var de rullegardiner, og lod med en metallisk hvinen nogle sorte dækvinger glide om sig som et panser. Tre ligblege fangearme, tæt besat med sugekopper, fimrede på hver side af munden, som ikke så ud af andet end et slimdryppende hul – men da væsenet i næste nu spærrede den vidt op, vældede en lang, svullen tunge frem fra svælget, hvor nogle skinnende, savtakkede tænder roterede i rasende fart som en djævelsk affaldskværn."

Denne gang kontrasterede jeg for første gang med et (oplæst) uddrag fra Jess Ørnsbos skuespil Hypdangbok, 1968 (selvstændig udgivelse på Borgens Forlag, senere opsamlet i 14 spil for løst publikum), som Holtens monster har lånt sit navn fra:

"AGNETE - - (holder pludselig inde, anklagende) - Sådan er det at lide af osmotisk tryk - (strækker arme og ben stift frem) - bar striber altsammen - - - det kan være man skulle gøre ligesom ved hugormebid - få det til at bløde og så suge det ud - (kaster sig over opgaven, bider sig ind på sin overarm og begynder at spytte ud på gulvet. Ved synet heraf tager Orla skyndsomt sin hat på igen og tager fat i Agnetes tøj. Han trækker over mod væggen som han nu begynder at interessere sig for. Han tager på den)
ORLA: (opdager noget og standser forbavset med den ene hånd på tapetet) - _ Der er skrevet noget på tapetet - der er ridset noget ind - (finder flere steder) - og der - Agnete og Peter - - Agnete og Hans - og et hjerte med synål igennem - - - - (videre) - Agnete og Anders - - Agnete og Torben - - Agnete og Helmut - - - du hedder altså Agnete - - - Agnete og Bent - - Agnete og Tove - nå - og Aagnete og Bent igen -
AGNETE: (op fra sit arbejde) - Der er så mange der hedder Bent -
ORLA: - Agnete og Søren og Niels og Ole - - - - her er en Agnes og Edward -
AGNETE: Det er min mor - fra dengang hun var ung - - tapetet er meget gammelt - - Edward det var sådan noget min mor altid kaldte min far - - de endte også med at blive gift af det -
ORLA: - Agnete og Børge - - Agnete og Jesper - - Agnete og Edward (studser) - - Agnete og Edward - - - - Agnete og Morten - - nå det er altså her du går og sværmer -
AGNETE: - Ja - om sommeren - når det er varmt nok til det (Bider sig stadig og spytter) - - - min mor siger ellers jeg skal holde op med alt det kradseri - - hun siger tapetet går ud af det - - og hvad så -"

Vagns Dickens-digt (og mit)

Ikke mange danske digtere har skrevet digte om Dickens; jeg har (fra Spiller boccia med kongen, 1994 (da jeg lige var blevet færdig med mit speciale om CD): "Den gamle sne foran Fakta/ stor og beskidt og uformelig,/ som Dickens' spøgelse,/ mæt af nætter.") og, (gen)opdager jeg, Vagn Lundbye har, i Digte 1977 (mit eksemplar er indkøbt 1997 og er har tidligere været ejet af ingen ringere end "RIGGE OG KNUD HOLTEN (+ KATTE-PIKTOGRAM)":

FIRE ELLER FEM TING OM SOCIALISME

Charles Dickens og Karl Marx
gik en dag i Dagenham og diskuterede
Luften var varm af sommer
og græsset stod stille
Dickens fortalte harmdirrende
om en skosværtefabrik i Stoke
mens Marx lyttede ivrigt til
og lod blikket følge
en bonde over en bakke
med forhammer og lige lange pæle
Marx brød ind og fortalte ildfuldt
om kapitalens bundne omløbstid
Han standsede og tegnede i jorden
fore at illustrere hvad han mente
mes Dickens så sig forundret om
efter en række dumpe lyde
som rytmisk brød stilheden
men der var ingenting at se
og den anden var begydt at forklare
tegningen som stod færdig på vejen
og lidt efter lidt holdt lydene op.

2 mesterstilister (animerer en mund i en skov)

(jeg underviste i Stilistik på Forfatterskolen for Børnelitteratur i går - dette var mine eksemplariske pragteksemplarer i/som hver deres yderlighed, men begge med suveræn fokus, via STORE øjne, på en mund i bevægelse i en skov)

(Alex Morgenstjerne er stødt på en hypdangbok)

Det var over to meter højt og havde bulnende, favesløse mnneskeøjne i et kolossalt, fladtrykt hoved, placeret direkte på kroppen - der både lignede og stank som en kødklump i stærk forrådnelse. Idet monstrummet satte sine tre billeagtige ben i græsset, svirpede det lynsnart et par gennemsigtige vinger sammen, som var de rullegardiner, og lod med en metallisk hvinen nogle sorte dækvinger glide om sig som et panser. tre ligblege fangarme, tæt besat med sugekopper, fimrede på hver side af munden, som ikke så ud af andet end et slimdryppende hul - men da væsenet i næste nu spærrede den vidt op, vældede en lang, svullen tunge frem fra svælget, hvor nogle skinnende, savtakkede tænder roterede i rasende fart som en djævelsk affladskværn.

- fra Knud Holtens (ak! stadig seneste bog) Flamme-øglens tåre, 1999

Nu er solen lavere på himlen, og jeg er ikke alene. der er en kvinde ude på stien. Hun står og roder i sin lomme, hun er iført pandebånd. Træningsjakken bundet om hofterne. Hun putter noget i munden, så kigger hun direkte herhen. Tyggemusklerne går op og ned. Men hun har ikke set mig, for nu glider blikket videre op mod trækronerne, hun lægger nakken helt tilbage. Hun bliver stående sådan, må¨ske er der noget deroppe. Hun formår at tygge i den position. Jeg løfter hovedet for at se efter, men der er bare en blå himmel over alle de krogede grene. Månen er stået op, det var tidligt.
  Da jeg sænker hovedet, er hun igen i fart. Træningsjakken svinger fra side til side.

- fra Helle Helles (hårdt nok - for så er der LÆNGE til den næste - seneste bog) Hvis det er, 2014

Håndens hæften for skriften (2 top 5'er)

Jeg har helt glemt at skrive om den store håndskriftsantologi (med tilhørende udstilling på Det Kgl. Bib. et godt stykke tid endnu) 101 digtere, for på trods af al skepsis overfor hypet koncept-autenticitet er det såsgu både vedkvægende og inciterende på en sært intim facon (selv de digtere, man kender bedst og beundrer stærkest, kender man jo ikke nødvendigvis skrifthåndgribeligt) at glugge sig igennem bogen (og udstillingen - til åbningen af hvilken det så var xtyra smukt at se alle de glatte og barkede og helt tilbenede (Jørgen Sonne på 89!) digteransigter; vi endte som tilskuere til en vild, heldigvis kun verbal duel mellem sjældent sete Rolf Gjedsted og Knud Holten om/på skydevåben, som de begge to har benyttet sig af (mestendels i fredelig, sportslig sammenhæng, mestendels!) og samlet på (Gjedsted har stadig en mindre arsenal - og våbenkort!)). Alle digtere har fået et opslag/ 2 sider med opdraget: kun håndskrift + et fotografisk portræt; og man bliver lidt irriteret på portrætreglen, fordi resultatet tit er blevet pæntbillede + personligskrift; derfor bliver jeg nødt til at lave to top 5'er (og en enkelt top 1'er bestående af dit bidrag, som er det bedste af dig (og objektivt helt fantastisk, løsagtigt og omhyggeligt super-doodlende, vil jeg mene; du kan også være nr. 0 i første top 5)):

Bedste opslagshelheder, inkl.(integreret) portræt (eller mangel på samme): 

1. Kaspar Bonnén:



2. Knud Sørensen

3. Laus Strandby Nielsen

4. Ursula Andkjær Olsen

5. Chresten Forsom

Bedste tekster (poetisk/kalligrafisk(konceptielt) + billede i sidevogn

1. Rasmus Halling Nielsen:



2.  Knud Holten (første digt i 25 år vist cirka, men hvilket):

OPTISK BLUES
(Johannes L. Madsen in memorian)

EN DRØM I RUSTFRIT STÅL
ET SOVENDE SPEJL
EN BLYANT MED VINGER AF SØLV
ET GAMMELT KÆRTEGN BAG PERGOLAENS SKYGGER
EN FULDMÅNE FORKLÆDT SOM KVINDE
ET UNDERGRUNDS-PISSOIR FOR DÆMONER
EN SKARPSLEBEN TÅRE
ET ØJEBLIK PÅ LANGFART
EN FROSTKLINGRENDE LÆNGSEL
ET ENGLESMIL AF SKUM ELLER GRANIT
EN GENGANGERS FORDOBLEDE TUNGE
ET SKOVBRYN MED TATOVERET EKKO
EN FORMEL FOR UAFBRUDT FORUNDRING
EN NEURON I TIMEBLADETS BLOD
EN FØLELSE LIGESOM EN FØLELSE
ET ILTELEGRAM FRA STILHEDERNE
EN KNIVSPIDS STJERNEBARN
OG TITUISNDE TINDRENDE DUGDRÅBER
PÅ ROSEN DÉR
SOM ALTID ER RØDERE END SIG SELV

3. Sternberg

4. Rasmus Nikolajsen

5. Signe Gjessing

(Palle Sigsgaard og Pejle Malinovski, gode kandidater til den ene og den anden top 5 henholdsvis, har fået deres egen blogpost og ignoreres derfor))

Selvsyn anbefales!

Jokum Rohde er (del af) et udsøgt lig

Jeg glæder mig som et lille kultmedlem til premieren på Jokum Rohde skuespil MANSON på Skuespilhusets store scene i aften. Jokum har en perfekt københavnsk cut-up-tekst med i næste nummer af Hvedekorn - en tvillingetekst til hvilken man kan finde i Book Traders Julehæfte 2010 sammen med "Surrealistisk jam session, II: UDSØGT LIG - JUBILÆUMSVERSION", hvor Jokum, Steen "fra Sort Sol" Jørgensen og Knud Holten (der ellers ALDRIG lader høre fra sig, det nærige geni!) for anden gang på 16 år har leget den surrealistiske selskabsleg, hvor man blindt skriver videre på de andres linjer, her får I som forsinket julekonfekt de sidste 5 elegant og punket depraverede stykker (nr. 3 er klart min favorit)- VI SES I MASSAKRETEATRET:

Bliver Oliver Madox Brown's "The Black Swan" nogen sind oversat, gennembores hver anden rødbede af meteorer.

Hvad kostede det dig så, all in all, med den blå vogn og resten af natten? De små sørgespil langs jordens bræmme.

På Hotel Viking. Nat, Bredgade. "Hvad laver de her ... de løse strålers egne nedslag!"

Hans magre pensionatarme, Østerbro-legender begge, ankommer betids til drabets urokkelige ro.

Kameliadamen, blomsterfuld og uden engagement, opløfter mit neuer kraft.

En leporelloliste er mørk dobbeltkonfekt

Jeg anmelder gjaldende, hvis ikke truttende, Arenas leporello-boks i WA i dag, hvilket det for en gangs skyld er muligt at linke til: http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1 men før jeg kommer i gang med den aktuelle udgivelse, skal jeg absolut nørde rundt i leporelloens danske litteraturhistorie, som desværre er forholdsvis sølle, i hvert fald så vidt jeg har tjek på den: Knud Holten med 1 ægte leporello, Klaus Rifbjerg med 1 ægte (dobbetl) leporello, Mikkel Thykier med diverse semi-leporelloer, realiserede og u-, Teddy Josephsen med 1 ægte og splinterny (også anmeldt i WA i dag, ulinkbart selvfølgelig), og så glemte jeg rent Jørgens Sonnes sene, hjemmegjorte lokalavis-leporelloer, som han har udstillet et par gange, men ellers holder bidsk for sig selv. Der må sgu da bare være flere! Og jeg venter utålmodigt på, at I, mine bloglæsere, afslører dem! NU!