Pablo Llambás' Monte Lema
blokerer for, at jeg kan fort-
sætte min praksis med at skrive
løse rejse-sonetter, selvom
jeg kom først, selvom ingen
kommer først med noget som
helst, og foreløbig har jeg
heller ikke så meget andet at
sige end at Paris i marts er
helt utroligt Parisagtigt og
bedste forstand martsagtig,
dvs. smuk og mild og umis-
kendelig, og særligt er bistroerne
ekstremt umærkeligt bistroagtige
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar