I Vesterports kiosk på vej til Hvedekornsoplæsning i går aftes kunne jeg ikke lade være at købe en "Håndlavet finsk lakridspibe", en meget Hans Arpsk fortolkning af selve pibeformen, men i denne "søde" udgave dybt og venligt velsmagende, mens jeg for mig så melankolske, Kaurismäkiske finner stå ved lange borde på en lille fabrik ude i de finske skove og forme piberne med deres bare, barkede næver:
I sidste uge sad jeg i Storm P.-museets mødelokale og valgte Fluer og Dagbogsblade ud ved siden af en stor, tildækket bunke med piber fra Storm P.'s legendariske samling, "FORSIGTIG PIBER!" (eller noget i den retning) stod der på en seddel, og nu fortryder jeg bittert, at jeg ikke lindede på klædet og øjnede piberne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar