I dag er det the great Peter Laugesens 80 års fødselsdag! HURRA! Derfor genoplives bloggen omsider, og fordi jeg i dagens anledning udgiver et lille SURPRISE-langdigt med titlen Tastatur og undertitlen "Digt til Laugesen". Forlaget er Kronstork, og den lille bog er andet bind i deres serie "Kronstork Hæfte", og sikke nogle actionmænd dér, formgiver Lars-Emil Woetmann og planlægger Erik Scherz Andersen, som på bogstaveligt talt ingen tid har fået bogen på gaden. HEP TIL DEM! Digteren og frue befinder sig på Det Danske Institut i Athen, og måske når de faktisk at modtage det eksemplar, der expres er på vej, i dag!, som er DAGEN! Jeg betragter bogen som tredje del i det, der så foreløbig er en trilogi, og som består af antologien UGH! Et totalskrift af Peter Laugesen, der udkom på forlaget Spring på 60 årsdagen i 2002 og showet LUXUSEN! Skriftfest med ord og toner for Peter Laugesen, der fandt sted på 70 årsdagen i 2012 og nu Tastatur. Her er et uddrag fra digtet:
jeg har i ethvert
givet nu lov til at
forestille mig
at i dette nu
bliver der skrevet
af ham på hans
tastatur og
det gør mig
altså bare
sig ordet Lars
lykkelig
at forestille mig
på sådan en helt
stille summende
uhysterisk måde
jeg findes ikke
mere eller mindre
fordi Laugesen
skriver men
understreget
akkurat
findes verden
så sandt som
understregninger
kun er noget
der for alvor
nedtastes på
skrivemaskiner
sådan her
understregning
ikke kursiveret
slet ikke kursiv
sådan som
ellers skrive-
maskineunder-
stregninger
gerne over-
sættes har
Laugesen nogen
sinde brugt
kursiv jeg tror
det ikke en
understregning
er en under-
stregning en
streg under
det der er
i forvejen
skriften som
en løbende streg
under det be-
vægende bevæg-
elige hverdags-
lige leben
som kun langt
fra ligner en
lige streg
nærmere på
ligner det langt
mere de der
syrede zig-
zagstrukturlinjer
opsummerende
ikke-handlingen i
Tristram Shandy 1759
det er at føle
den understregning
pågå bag ryggen
eller sidelæns
snarere ovre i
Brabrand eller
hvor som helst
i Dublin
i Paris
den måtte
finde sted
i det øjeblik
jeg føler at
den gør det
ligesom den
vandhane hos
Duchamp der
kun drypper når
man lytter efter
endnu nærmere
på opløser
zigzagstregen
sig i en
fugleflok
suverænt kaotisk
myldrende frem
og tilbage på
skumrings-
himlen som
den jeg så for
et par timer siden
da jeg var nede
med vasketøj
og opdagede
jeg havde glemt
den digitale
vaskebrik inde
i vaskeriet
jeg havde glemt
vaskebrikken
i vaskeriet
og Laugesen
skriver på sit
tastatur
jeg havde glemt
vaskebrikken
i vaskeriet
mens Laugesen
skriver på sit
tastatur
jeg havde glemt
vaskebrikken
i vaskeriet
men Laugesen
skriver på sit
tastatur
Laugesen
skriver på sit
tastatur
Laugesen
skriver på sit
tastatur
Laugesen
skriver på sit
tastatur
tastaturet
skrives på
af sin Laugesen
Tillykke med at du er tilbage. Og med Laugesen 80 og med mig 75. Tid er noget billigt lort... der bare går og går og...
SvarSletMit navn er Lydia Andrea. Da min mand forlod mig, var jeg traumatiseret og knust og kunne ikke tage mig sammen i flere måneder. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få det tilbage, men uden held. Jeg tog afsted til en anden by i håb om at starte forfra. Jeg kom i kontakt med en anden mand, som jeg gjorde mit bedste for at være sammen med, men jeg kunne ikke, fordi jeg ikke kunne elske ham. Jeg vidste, at jeg stadig elskede og ville have min mand tilbage. Så jeg begyndte at søge hjælp, og det var da jeg fandt DR GIDEON fra forskellige synsvinkler, jeg læste om ham. Jeg talte og fik ham til at forstå alt, hvad jeg havde brug for at vide, og jeg troede på ham og fulgte procedurerne. Han arbejdede for mig og genoprettede kærligheden og forbindelsen mellem mig og min mand, og efter 48 timer, som han lovede, ledte min mand efter mig, og vi snakkede, og han kom ned for at se mig, hvor jeg var, og jeg fandt på tingene, og jeg blev glad nye sammen. DR GIDEON er pålidelig og kan også hjælpe dig, hvis du kontakter ham for noget. WhatsApp dem på +2347042191323
SvarSletE-mail: drgideon611@gmail.com