Pinedød nødvendig affortrylning af pinligt privilegeret fortrylning

Det er lidt hårdt at læse de alt andet lige mægtig gode interviews med Helle Helle i Inf og Pol, fordi pludselig bliver alt det diskuteret og fortolket, som man i sin fuldt ensomme, pure receptionsuforstyrrede, ikke-anmeldende læsning bare kunne lade stå og dirre agisk og mystisk og renfærdigti luften, fortællerens mærkelige usynlighed, Bobs krakelerende åbenhed og godhed mm., bliver der nu sat kvikke, fornuftige,indsigtsfulde ord på (ingen taler kvikkere, fornuftigere, mere indsigtsfuldt om sine bøger (og sin skrift og skrivning) end Helle, hvilket ubetinget er en god ting), og det undgår ikke at føle som et læsningens melankolske syndefald.