Fra parodi/pastiche-samlingen Poesien i spejlet, 1981/1982 (med Inf-serier 1967 og 1980):
Fra 'Kongelundsdigte'
Dette skulle have været et digt
om hvor forslugen jeg var som barn
det skulle egentlig have været to
i betragtning af den særlige interesse
men de kunne godt slås sammen til et
så digtet kom til at handle
om flere ting på en gang
Det skulle foregår på Kongelundsvej
og på hospitalet hvor gummitavse hænder
fjernede mine uforglemmelige mandler.
Det vil sige jeg kom til at sluge dem
og siden er kampen mellem de indre mandler
ikke ophørt.
På Kongelundsvej en helt anden gang
ville jeg fjerne min søster
men en betragterskare tvang mig
til at tage hende i mig igen
og siden er kampen med den indre søster
ikke ophørt.
Det skulle digtet handle om.
Men jeg kom til at brække mig
da jeg tog søster-mandlen frem
så jeg fortrængte den igen
til senere opstandelse.
Jeg skriver noget ande tnu.
Digt blir det hele jo alligevel.
fredag den 11. december 2020
Brostrøm som Rifbjerg
Etiketter:
farvel,
Klaus Rifbjerg,
parodi,
pastiche,
Torben Brostrøm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar