Citat af dada-manifest(er) ved Tristan Tzara, fordansket af Jørgen Sonne i hans De franske surrealister ("Tzara 1916-1924, Dada-Manifester")
"Udbrud
... Vi vil fra nu af skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have med alle konsulaternes faner.
... Vi er cirkusdirektører og fløjter i blæsten over markederne, i klostrene, følelserne, restauranterne, ohi, hoho, bang, bang.
... Jeg siger Dem: der findes ingen begyndelse, og vi skælver ikke, vi er ikke sentimentale. Vi flænger som rasende blæst skyernes og børnenes linned itu, og forbereder det store syn ulykken, ildebranden, opløsningen.
.. Lad os forberede undertrykkelsen af sorg og erstatte tårerne med sirener strakt ud fra et kontinent til det næste. Som faner af intens glæde og enlige med fiskens tristhed.
Enhver handling er et cerebralt revolverskud.
Lad hverteneste menneske råbe: Der er et stort negativt, destruktivt arbejde at gennemføre. Koste ud, gøre istand.
Tanken bliver til i munden.
Orden = uorden; jeg = ikke-jeg; bekræftelse = benægtelse.
Freudianismen er en farlig sygdom.
Jeg er imod systemerne, det mest akceptable system er ikke at have noget system.
Logikken er en komplikation. Logikken er altid falsk.
Det Skønne og Sandheden eksisterer ikke. Det der interesserer mig er en personligheds intensitet, overført direkte, helt klart, til hans værk, manden og hans vitalitet, den vinkel han betragter elementerne under, og den måde han i dødens kurv kan samle sansningerne og følelserne, disse ordenes kniplinger.
Hvereneste side skal eksplodere, enten ved det dybe og tunge alvorlige, hvirvlen, svimmelheden, det nye, det evige, eller ved det knusende påhit, ved begejstringen i principperne, eller ved den måde det bliver udtrykt. "
H Ø R T !
fredag den 5. februar 2016
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
HVEM SIGER IKKE GERNE GODDAG
SvarSletHvis det øger muligheden
for at sige ordentligt farvel?
Hvem bliver ikke gerne
i det muntre hjørne,
selv om man kun har det så som så,
i bytte for et ordentligt farvel?
Hvem kan heller ikke finde nogen,
der ligner en på en prik?
Jo, måske i klædeskabet...
på et strøg,
eller i en annonce for en selv?
Det er den slags tanker,
der kan klø, for pokker!
Og når man har kløet sig længe nok,
er man som ét åbent sår,
og en anden.