Mine hagl m. efterskrift

Haglene
er alle de punktummer, jeg ikke har sat,
der spøger -

------------------------------------------

Efterskrift onsdag morgen:
Det var dog et skræksommeligt dårligt digt!
Den eneste forklaring er, at jeg i går sad og
registrerede digtere fra årgang 1989 af Hvedekorn
til bladets hjemmeside, og i nr. 2, 1989,
som min tredie optræden, bidrager jeg med
tre - på ret præcis samme facon -lige så skræk-
sommeligt dårlige digte om faldende blade,
breve i entreen og regnen. Her er digtet om
faldende blade: Nu falder der ikke flere blade./
Vinteren er for længst begyndt. Og her inden
den første sne,/ mens kulden sniger sig frem/
gennem de nøgne forstæder,/ er man for alvor
alene, uden/ et eneste fald at spejle sig i.
Godt - for alt og alle - at jeg et øjeblik senere
mødte min kone. Hun sidder inde i stuen nu,
og solen skinner, nej, solen sidder inde i stuen nu,
og min kone skinner.