No Bullshit, Dennis lytter

De flagrede løs med hvide tørklæder på hele arenaen, fordi El Fondi for sin blændende og blærede præstation burde få et tyreøre, og det eneste, jeg kunne tænke på, var stadig Blue Velvet og Dennis Hopper, der ville have været en skøn og håbløs tyrefægter.

Sunshine Productions

Madrileños love the climate and are proud of these changes. Where can you get such a variation in any other large city? When they ask you at the café how you slept and you say it was too bloody hot to sleep until just before morning they tell you that is the time to sleep. There is always that coolness just before daylight at the hour a man should go to sleep. No matter how hot the night you always get that. It really is a very good climate if you do not mind changes. On hot nights you can go to the Bombilla to sit and drink cider and dance and it is always cool when you stop dancing there in the leafiness of the long plantings of trees where the mist rises from the small river. On cold nights you can drink sherry brandy and go to bed. To go to bed at night in Madrid marks you as a little queer. For a long time your friends will be a little uncomfortable about it. Nobody goes to bed in Madrid until they have killed the night. Appointments with a friend are habitually made for after midnight at the café. In no other town that I have ever lived in, except Constantinoble during the period of the Allied occupation, is there less going to bed for sleeping purposes. It may be based on the theory that if you stay up until that cool time that comes just before daylight but that cannot have been the reason at Constant, because we always used that cool time to to take a ride along the Bosphorus to see the sun rise. Seeing the sun rise is a fine thing. As a boy, fishing or shooting, or during the war you used to see it rather regularly; then, after the war, I do not remeber seeing it until Constantinople. There seeing it rise was the traditional thing to do. In some way it seemed to prove something if, after whatever you had been doing, you went out along the Bosphorus and saw the sun rise. It finished off everything with a healthy outdoor touch. But being away from such things one forgets them. At Kansas City during the Republican Convention of 1928 I was driving out to my cousin's house in the country at an hour that I felt was much too late in the evening, when I noticed the glow of a tremendous fire. It looked exactly as it did the night the stockyards burned and, while I felt there was little I coould do about it, still I felt that I should go. I turned the motor car towards the fire. When the car came to the top of the next hill I saw what it was. it was the sunrise.

- fra Ernest Hemingways Death in the Afternoon, 1932

Flamenco-poetik

At steppe i maniske parader
med sørgmodigt pokerfjæs -

- og send så digtet ind til Hvedekorn

Goya & Dennis

Goya &
den japaner, der gik foran os på Magdalena
som manglede det halve af højre øre,
som mindede mig om Blue Velvet,
som mindede mig om Dennis Hopper,
der døde i weekenden, og den scene,
hvor Kyle kommer ud af lejligheden,
hvor Isabellas mand sidder kneblet
med manglende øre, og han ser Dennis
med falsk overskæg for foden af trappen,
hvilket jeg altid syntes var langt uhyggeligere
end de scener, hvor han brillant går helt amok
& Goya

Elitebøsset

Matadorernes lyserøde strømper
som en hommage til
den blå tyr

Arenacirkel(gen)kridteren

og ikke tyren eller matadoren eller picadorerne
og hvad de ellers hedder, alle dem, der hedder
noget, kan jeg bruge i mit digt, kun arenacirkel-
(gen)kridteren, og heller ikke blodudviskerne,
kun arenacirkel(gen)kridteren, kun ham nu

Virkeligt butiksnavn i Madrid som det perfekte øgenavn til DK

SKINKEMUSEET

Parque del Retiro

to own a park
to park one's ark
that's a lark

- og det ville jeg gøre, hvis jeg var kunstner -

BONUS til monogramister

Hver fjortende dag dette forår en ny yndlingsbog, fra Pejk til Ursula og nu Martin Larsens roligt gnistrende Hvis jeg var kunstner, som jeg læste i på flyet i går og læste færdig tidligt i morges her i ferielejligheden i Madrid, og som jeg ikke ved om jeg kommer til at anmelde, for der var ikke nogen eksemplarer på avisen i fredags, men det var der heldigvis i min postkasse, da jeg kom hjem, med den på samme personlige og upersonlige dedikation "BONUS til Monogramister kh Martin", dvs. at jeg har modtaget bogen som medlem af den særdeles eksklusive klub af Monogrammer-ejere, og jo fordi ideen til Monogrammer - angiveligt, det kan godt være en fiktion, og det ville i så fald være helt i orden - fostres undervejs i nedskriblingen af Hvis jeg var kunstner:

Hvis jeg var kunstner ville jeg finde lister over alle de navne, den danske lovgivning giver forældre ret til at kalde deres børn, for- og efternavne, og få et simpelt computerprogram til at finde og udskrive alle de mulige kombinationer i tilfældig rækkefølge; værket kunne hedde Inidviduality.

Der står bare ikke noget om at udgive værket i 8 tykke, indbundne bind og tilføje 1 essayistisk one-line-føljeton pr. bind - det er måske her den reelle, blivende digter afløser den kontrafaktiske, momentvise kunstner og fuldender eller i det mindste realiserer værket som et litterært værk!?

Og så var det jo åbenbart meningen, at jeg skulle læse bogen på vej til og i Madrid, for se, hvordan et længere stykke starter side 108:

Hvis jeg var kunstner, ville jeg mødes med en af mine venner, der lige var kommet hjem fra Madrid og fortalte om en udstilling af et stort værk i flere etager, hvor intrikate former blev gentaget i mange forskellige variationer fra stor skala til de mindste diminutive dele ...

Tekstens jeg suser straks til Madrid og forsøger forgæves at aftegne udstillingen, som vel ikke er her mere - som om den nogensinde ... I stedet har jeg i dag på Baron Thyssen-museet set udstillingen Monet & abstraktionen, hvor Monets næsten-abstrakte åkander blev jævnført med amerikanske dryppere og klattere som Mark Rothko og Jackson Pollock, heldigvis var der også et par hårdt kantede skilderier af Barnett Newman og Elsworth Kelly, men jeg indrømmer, at jeg livede alvorligt op, da vi nåede frem til den permanente samlings solide udvalg af kubisme, futurisme, russisk avantgarde og dadaisme, heriblandt nogle vildt gode Schwitters-assemblager, så friske som var de født på losspladsen i går. Hvis jeg var kunstner, ville jeg købe et kolonihavehus og lave et omvendt merzbau: klistre alt muligt personligt og upersonligt skrammel, inkl. mit forhåbentlige anmeldelsereksemplar af Hvis jeg var kunstner, UDENPÅ huset, indtil jeg nåede hækken ind til mine naboer, og så ville jeg til ublu pris købe deres kolonihavehuse, og klistre videre, og når jeg ikke klistrede, ville jeg i mit sirligt ordnede arbejdsværelse i kolonihavehuset surfe nettet efter nyt og gammelt skrammel, for det ville jo for længst ikke være mig, der klistrede, men et korps af assistenter, for jeg ville naturnødvendigt være helt klistret inde i mit kolonihavehus - og aldrig kunne ville komme til Madrid igen.

Og så afsted til Madrid

to get RID of all the
MADness -