Hvordan man oplæser en tegning 1-6

Hvordan man oplæser en tegning 1: Du tager tegningen i den ene hånd, helst den højre, og så ryster du den op og ned, hvorved den afgiver en flaprende lyd, som en gråspurv, der flygter fra en lavasky. Sådan oplæser man for det første en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 2: Du står med tegningen i din højre hånd og med din venstre hånd propper du din røv ned i en brødrister, og lader den blive siddende dér, indtil det bogstaveligt talt ryger fra den, og så laver du røgsignaler, hvis du vel at mærke har lært røgsignalalfabetet, hvis du ikke har lært røgsignalalfabetet, kan du i stedet lave røgringe, hvis du vel at mærke har lært at lave røgringe, som i røgsignalalfabetet bare betyder: I er røvhuller, I er røvhuller, I er røvhuller, I er røvhulller, hvis du ikke har lært at lave røgringe, så kan du bare afgive sådan et helt almindeligt, ubrudt stykke skortstensrøg, der bare ryger lige op i luften, og som i røgsignalalfabetet betyder: Jeg er på røøøøøøøøøøøøøøøøven. Sådan oplæser man for det andet en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 3. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd lægger du dine underbusker på et strygebrædt, og så stryger du underbukserne ved at nidstirre dem meget, meget stærkt, indtil de er helt, helt flade, lige så flade som papiret i din højre hånd, og så tysser du på publikum og på underbukserne, og venter i absolut tystnad en rum tid, og med ét kan alle høre, hvordan underbukserne lige så stille ligger og snorker, som et meget gammelt digt fra fx 80'erne. Sådan oplæser man for det tredje en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 4. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd planter du seks ørnefjer dybt i din skaldede isse, hvilket gør helt utroligt ondt, men du prøver af alle kræfter at undertrykke smerten, så for hver gang du planter en fjer, udstøder du sådan et sammebidt AV!, der snarere, pga. sammenbidtheden, lyder som IHV! Sådan oplæser man for det fjerde en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 5. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd, som er en pagaj, padler du ursuppen, der ligger i en spand, til chokolademousse, hvilket lyder fuldstændig som helikopteren i starten af "Station to Station". Sådan oplæser man for det femte en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 6. Du er Krypton øjeblikket før, planeten eksploderer, dér på tegningen, og så eksploderer du. Sådan oplæser man for det sjette en tegning.

- tegningen er selvfølgelig tegnet af Lars Nørgård, og jeg læser den op i aften på Nørrebro (se turnéplanen nedenfor)..

Lagkagelauget

Knap havde jeg fået vejret efter mit livtag med Lars Nørgårds tegning af en cyklist med katteøjne og -hoved i baglommen - publiceret og kommenteret som blæksprutte i WA Bøger i fredags - før han sender mig endnu en umulig tegning, nemlig ovenstående, med emnet "lagkagesadler kan hurtigt blive forårets store dille(r)" og følgende dare nede i mailen: "hov, der røg smilet. Skal jeg nu i gang igen. Nej, men nu har du den." Og denne cyklist er sgu fandme da flere gange kompleksere end den forrige: Der er et cykel-lag, et musik-lag, et bokse-lag og frem for alt et lagkage-lag. Og hvis vi starter forneden, så er det jo en væltepeter, en børne-væltepeter, med noder som pedaler, og sadlen er rigtig nok et stykke lagkage, med flødeskum på toppen, der tilsyneladende genererer flødeskumsskyer hele vejen rundt om cyklistens bare røv, der på sin side er solidt placeret på lagkagesadlen, parallelt med væltepeterens ene cykelhjul har cyklisten kun ét (synligt) barfodet ben, bukseløs er han, men ikke trøjeløs og højt oppe på trøjen fungerer et cirkelrundt klaviatur som et særdeles stramt bælte, kroppen synes voldsomt vredet rundt, men lad os sige, at det er i højre arm, han holder en banjo med kun én intakt streng (ud af tre), der enten attakeres af lagkagesadlens flødeskumsskyer eller også emanerer sine egne, venstre arm er stukket ind i en dobbelt boksehandske, der også er et øre, cyklistens, og som en "forgrening" af cyklistens hoved er stukket ind i fra den anden side, hovedforgrening nr. 2 ender i en mere reel bokshandske, der mellem tommefinger og lab holder et par (Man Ray'ske) læber, hovedet op til halvdelen af øjnene er skjult af en kæmpe flip, og på den meget smalle, overskårne isse står et fad med en (så vidt vi kan se, sadel-stykket kan udenfor vores synsvinkel sagtens mangle) hel lagkage. Her er et forslag til, hvad cyklisten siger (inde bag flippen, derfor er han nødt til at råbe):
JEG ER LAG PÅ LAG SLÅET TIL LIREKASSEAND, HVIS IKKE SIMPELTHEN KAGEAND - I KAN IKKE SE MIT NÆB, MEN TAG OG HØR MIT RÆB - AF TONEDØVE KREDITFORENINGS-KONDITORER, DER IKKE VED NOGET BEDRE END AT TAGE RØVEN PÅ FREDELIGE EKS-EL-KLAVERBOKSERE OG PLACERE DEN PÅ SKUMFØDT SITUATIONSKOMEDIE; JEG LÅNER SLAGKRAFTIGT ØRE OG HOLDER - I STRAKT HJERNEVINDING - MIN KÆFT!