og derfor komma af ren og skær misundelse komma

Jeg sidder og skriver og skriver på en lille evighedsanmeldelse af ikke-akutte, totalskønne småbøger og kigger åndsfraværende over på fredagens WA Bøger, der ligger opslået på blæksprutten med Lars N's cyklist (fra da jeg i morges skrev blogposten nedenfor), og pludselig kan jeg se, at der er noget helt galt med de sidste linjer, der i avisen lyder:

Først og fremmest er vi her på Weekendavisen bare dybt misundelige på denne massive feedback til Sentura halvusynlige anmeldelser. Af ren og skær misundelse genoprettede jeg 1. februar Blogdahl, den frie version 2.0., på adressen bukdahl.blogspot.com./ Lad kattejammeren knitre!

Og typisk nok gennemskuer jeg kun, at der er noget stilistisk-syntaktisk-musikalsk galt med især det klumpede par "misundelig" og "misundelse", men da jeg tjekker tilbage i manus, opdager jeg, at den uskønne kattejammer er en bivirkning, collateral damage, af indholdsmæssig censur (man må ikke lige ud sige, at hjemmesiden er automatiseret og (derfor) ikke har plads til debat og blogs - selvom det er sandt, lyder det dårligt, og det er jo ikke løgn), men skide være med indholdet, det er den formelle terror, der gør ondt; og hvis bare ikke "og derfor" medsamt de to kritiske kommaer var røget med i købet:

Først og fremmest er vi her på Weekendavisens bare dybt misundelige på denne massive feedback til Senturas halvusynlige anmeldelser. På vores nye, automatiserede hjemmeside er der ikke mulighed for hverken blogs eller debat, og derfor, af ren og skær misundelse, genoprettede jeg 1. februar Blogdahl, den frie version 2.0, på adressen bukdahl.blogspot.com./ Lad kattejammeren knitre!

Hørt, nemlig!

Lagkagelauget

Knap havde jeg fået vejret efter mit livtag med Lars Nørgårds tegning af en cyklist med katteøjne og -hoved i baglommen - publiceret og kommenteret som blæksprutte i WA Bøger i fredags - før han sender mig endnu en umulig tegning, nemlig ovenstående, med emnet "lagkagesadler kan hurtigt blive forårets store dille(r)" og følgende dare nede i mailen: "hov, der røg smilet. Skal jeg nu i gang igen. Nej, men nu har du den." Og denne cyklist er sgu fandme da flere gange kompleksere end den forrige: Der er et cykel-lag, et musik-lag, et bokse-lag og frem for alt et lagkage-lag. Og hvis vi starter forneden, så er det jo en væltepeter, en børne-væltepeter, med noder som pedaler, og sadlen er rigtig nok et stykke lagkage, med flødeskum på toppen, der tilsyneladende genererer flødeskumsskyer hele vejen rundt om cyklistens bare røv, der på sin side er solidt placeret på lagkagesadlen, parallelt med væltepeterens ene cykelhjul har cyklisten kun ét (synligt) barfodet ben, bukseløs er han, men ikke trøjeløs og højt oppe på trøjen fungerer et cirkelrundt klaviatur som et særdeles stramt bælte, kroppen synes voldsomt vredet rundt, men lad os sige, at det er i højre arm, han holder en banjo med kun én intakt streng (ud af tre), der enten attakeres af lagkagesadlens flødeskumsskyer eller også emanerer sine egne, venstre arm er stukket ind i en dobbelt boksehandske, der også er et øre, cyklistens, og som en "forgrening" af cyklistens hoved er stukket ind i fra den anden side, hovedforgrening nr. 2 ender i en mere reel bokshandske, der mellem tommefinger og lab holder et par (Man Ray'ske) læber, hovedet op til halvdelen af øjnene er skjult af en kæmpe flip, og på den meget smalle, overskårne isse står et fad med en (så vidt vi kan se, sadel-stykket kan udenfor vores synsvinkel sagtens mangle) hel lagkage. Her er et forslag til, hvad cyklisten siger (inde bag flippen, derfor er han nødt til at råbe):
JEG ER LAG PÅ LAG SLÅET TIL LIREKASSEAND, HVIS IKKE SIMPELTHEN KAGEAND - I KAN IKKE SE MIT NÆB, MEN TAG OG HØR MIT RÆB - AF TONEDØVE KREDITFORENINGS-KONDITORER, DER IKKE VED NOGET BEDRE END AT TAGE RØVEN PÅ FREDELIGE EKS-EL-KLAVERBOKSERE OG PLACERE DEN PÅ SKUMFØDT SITUATIONSKOMEDIE; JEG LÅNER SLAGKRAFTIGT ØRE OG HOLDER - I STRAKT HJERNEVINDING - MIN KÆFT!