Merete Torps ekstradigte

Jeg omtaler i en note i dag i WA om tavse digtere "mesterlige" Merete Torp (de største 80'erdigtere er, med langt ned til nogen nr. 3, Jac og Torp), hvis Digte III, vi har ventet på siden 1996, da hun udgav mesterværket Digte II. Torp debuterede som 16-årig i Hvedekorn 3, 1972, med tolv digte, hvoraf de otte ti år senere indleder debutsamlingem Digte II, 1982 - her er de fire ikke mindre fremragende, som ikke fik lov at komme med i debuten (og i går skrev jeg et brev, hvor jeg inviterede hende til at bidrage til Hvedekorns 100 års jubilæumsnummer, 3, 2020, gid hun svarer - med poesi!):

skriget,
brændes længere end muligt,
i tankens snoede verden,
svævende som troen,
diffust som fantasien,
enkeltkommunikation, fælles,
glæden blir forjaget,
bort fra sine marker,
hvor er det, det sker,
med livet,
med dig,
den smule drejer,
drejer og gir op,
for os alle,
det er alt,
det blir intet,
der skal gi.

rusens tindrende bjerge,
lysende som solen,
gir mig den kraft,
som jeg troede var skjult,
fantasien maler,
maler de billeder, der blev tænkt,
mod det skærende intet,
som i virkeligheden
var den flugt,
flugten,
flugten, som kom ridende den nat,
natten, hvor virkeligheden var skjult
bag et slør af tåger.

solen,
lyset kører,
glæden hvirvler,
glæden består.

savnet,
det tome savn da du rejste,
følelsen, der danser,
danser den sidste dans på nåle,
når jeg ksal til at banke,
banke på din væg,
hører jeg en stemme, der siger:
spar dine kræfter,
der er ingen,
ingen på den anden side,
så sætter jeg mig ned og venter,
venter en time, et døgn, en uge,
jeg rejser mig,'
banker,
jeg hører en lyd,
svaret,
banket,
det er skut med at vente,
vente på svar

Attendant Torp

- fra WA-kommentar i 2006 om det gloriøse bogår 1996 i anledning af 10 år på WA:

"Foreløbig sidste bulletiner lød fra sibyllen Merete Torp, Digte II , filuren Thomas Bruun, Livet og døden bl.a., og elverpigen Camilla Deleuran, Vintersøvnens rige: Kom igen med jer! En hel flok 90’er-digtere præsterede perfekte og/eller skramlende falderebsværker, Naja Aidt: Huset overfor, Niels Lyngsø: STOF, Katrine Guldager: Blank, Helle Helle: Rester, Merete Pryds Helle: Men jorden står til evig tid. Per Højholt udgav sin sidste praksis-samling, Praksis 12: Anekdoter, og Jens Smærup Sørensen sin foreløbig sidste (voksen)roman, Kulturlandsbyen. Henning Mortensen var med den lille, isnende Sneen og døden halvvejs gennem sin Ib-saga. Og dertil kom gyldne hits af bl.a. Poul Borum (sidste digte), Per Aage Brandt, Simon Grotrian, Vibeke Grønfeldt, Hans Otto Jørgensen, Marianne Larsen, Peter Laugesen, Bo Reinholdt og Dorrit Willumsen. Man var forkælet, var man, og man vidste det udmærket, det var for fanden derfor, man kæftede sådan op! Hvad var det, jeg citerede Per Lange for i min første, eddikesure anmeldelse: »Jeg har aldrig brudt mig særlig om livet, men jeg kan godt lide at læse om det.« Vrøvl! Det er lige præcis en charmerende side ved livet, at det er bestrøet med bøger. Og omvendt! Som jeg ikke bliver træt af at sige. Nogensinde! Jeg glæder mig vildt til boghøsten 2016, herunder Merete Torps Digte IV!"

- vistnok Merete Torps seneste, publicerede poetiske værk, et digt i anledning af udbygningen af Statens Museum for Kunst, hvor hun i mange har solgt billetter (når de har kostet noget), trykt i Politiken, november 1998 (garanteret forkert opsætning)

"Som vedhæng på dragens hale sat op i november
kastes vi, vindes vi, for noget vi ikke kender, vikles vi fast mod kanterne af skyernes afrevne blade ved gentagen berøring med de forskellige former gennemvædes gazen af blodet af den mørke slags og slynger os i drømmetunneler der inhalerer, inhalerer og intet nytter snore og navlestrenge af wire
vi har fået et gigantisk væsen at søge tilflugt i uden arme og ben, bygget af rektangulære fnug og på hjertekammerets inderside væggene stedvis forstærket af tavler til bøn for elastiske drømme kærlighedsmod og synets akkommoderende erindring

for at give det største af sig og af helet om så det bare er bud på at læge regnens skrå skitse med modellens hældende endnu ikke antydede fødsel - maleren indkapslet i sit værk som en Atlas den dag han spænder ryggen og sprænger rammen og alle billeder får form af pupillen
sat fri af tiden, som voksen som et barn tage imod idet det indøver sin første flugt med nakken tilbage og benene cyklende overalt i luften, en årvågen søvngænger og lig denne indgydt de største kræfter med evne til at løfte selv de mægtigste værker Roen kan blive overhængende at eje

her er verdener i landet til ud af vinduerne én stikker tungen ud for at vrænge
nogen åbner munden for at tale dyret slikker sin unge ren for hinden at den skal kunne se sin egen verden uforvrænget én åbner sit barns hånd for at se hvad det har taget -
de dage der omgiver dig med tro på det andet gå ind og tag fejl i din individuelle kirke"

Gode forfattere, der har udgivet en bog for længere tid siden end mig

(jeg venter utålmodigt på samtlige (inkl. mig selv))

Palle Sigsgaard - seneste (og eneste) bog 2007
Jeppe Brixvold - seneste bog 2007

Lars R. Stadil - seneste bog 2004

Knud Holten - seneste bog 1999

Thomas Bruun - seneste bog 1996
Merete Torp - seneste bog 1996

Niels Vørsel - seneste (og eneste*) bog 1975

(*udover Riget-manus og kunstkatalogtekster)

DK's smalleste forfatter?

Muhammed Sternberg

Apropos OL. Ved nogen, hvem der er landets smalleste forfatter? ‪#‎livsstil‬

Comments

Louise Juhl Dalsgaard Eller mest anerkendte?

Muhammed Sternberg Anerkendte er målbart, vel, altså henholdsvis hos publikum: salg. Og anmeldere: stjerner og superlativer.

Louise Juhl Dalsgaard hænger salg og anerkendelse virkelig sammen? jeg er nok lidt mere happyhippi og tænker, at det er langt mere komplekst end det.

Louise Juhl Dalsgaard og jeg tror egentlig heller ikke stjerner og superlativer handler om anerkendelse over en bred front. Men måske handler det om, at vi ikke har den samme defintion af anerkendelse som udgangspunkt

Rune Kjær Rasmussen Det må være hende eller ham, der har fundet ud af, hvordan man minusudgiver bøger, så der per udgivelse bliver færre og færre bøger af vedkommende.

Peter Adolphsen Du kender allerede svaret, Muhammed Sternberg, det er derfor at du spørger: Det er dig selv.

Muhammed Sternberg For at citere en anden af de smalle: "Og hvem er jeg, der gnaver løs i min tunnel /
Hvorfor er her så mørkt, hvor skal jeg hen / Hvorfor er her ingen, skal jeg da vide alting selv? /
Er det mine kløer, min tunge, min pels? /
Er det mig? Er jeg sådan? Nej, vel?"

Muhammed Sternberg og jeg ved godt, at det er en gammel version, Peter.

Peter Adolphsen Vi går tilbage til denne gamle version, den er bedre. Alting var bedre i gamle dage ...

Rune Kjær Rasmussen Jeg er også temmelig smal. Brugte lige et af de til opgaven, af trolde og nisser, designede smalleste målebånd til opgaven. Det kunne alligevel nå rundt. Det siger jo noget. Faktisk startede jeg som ganske lille med at gå til smalbal. Der blev jeg langsomt men sikkert forsikret om, at jeg er sådan en, man kan trække gennem den mindste sprække. Så nu sidder jeg kronisk papirstynd i smalhedens smalleste smaldynd.

Mikael Josephsen Bedste anmeldelser, dårligste salg, det er mig, men jeg tæller nok ikke rigtig her fra udkanten

Muhammed Sternberg Umiddelbart kunne man, for at have et eller andet målbart at forholde sig til, måske sige, at det kunne være den forfatter, som oftest er nomineret (eller har vundet?) Bukdahls bet, så kunne det være Martin Larsen, måske, men man blir vel mindre smal af opmærksomheden.

Lars Bukdahl Præcis: det bliver jo nødt til at være en færrest muligt kender eller har haft mulighed for at kende, som kun 1 af os kender og endnu ikke har fortalt om til nogen andre, men lige så snart navnet blev røbet her, ville den absolutte smalhed i samme nu være kompromitteret

Lars Bukdahl Dvs. fx debutant i næste nummer af Hvedekorn A... E.........

Muhammed Sternberg og så er hele danmarkspressen selvfølgelig tilstede og ødelægger førstepladsen, old news, og så må man lede videre

Lars Bukdahl Men ellers ville jeg sige: MERETE TORP - 2 tynde, fremragende digtsamlinger, Digte og Digte II, 1982 og 1996, og stadig lyslevende

Poul Gx Fantastiske bøger!

Muhammed Sternberg også et perfekt job: billetsalget i SMK. Skjult i fuld offentlighed. Hackerstil.

Joachim Lykke nogen forfattere er så smalle, at de ikke engang selv ved at de er forfattere

Xenia Foss jeg er ikke i tvivl

Vagn Remme Jeg cykler jo på arbejde hver dag, 15 km så efterhånden er jeg ret smal

1 sur + 1 sød på SMK

På Statens Museum for Kunst

1 surmulende digter, X, og

1 smilende digter, Merete Torp,

der sad i billetten, da vi kom

tilbage til forhallen efter vores

thumb's up til unge Bjørns

materialeophobninger & co.,

og insisterede på at give os

vores penge tilbage, jeg

til gengæld inisisterede på,

at hun skulle sende et digt

til Hvedekorn; "jeg skriver

et i eftermiddag" lovede hun,

og jeg nægter at tro på, at

hun bare var ironisk, lige nu

sidder Merete Torp og skriver

et digt til Hvedekorn, tror jeg på.

[faktaboks: Merete Torp, fremragende digter, født 1956, to nyklassiske digtsamlinger, Digte,. 1981, og Digte II, 1996, debuterede som 16-årig i Hvedekorn 3, 1972 ("formodentlig den yngste debutant Hvedekorn har bragt" skriver Borum i præsentationen) med 11 digte, hvoraf flere kom med i debutbogen, men ikke dette:

solen,
lyset kører,
glæden hvirvler,
glæden består.]