3 digte af Yønke

(formateret fra Sjakalmanifestet)

-->

I

PÅ TRODS AF AT DE NÆSTEN

ALLE ER FØDT OG OPVOKSET

I DANMARK BENYTTER DE ET

TABERSPROG MED EN STÆRK

PÅTAGET ACCENT. DENNE

TALEMÅDE HAR DE TILLAGT

SIG FORDI DE HADER ALT

DANSK, OGSÅ SPROGET, OG

FORDI DE ER IMPONERET

OVER DET SPROG SOM DE

SORTE I USA’S GHETTOER

TALER. DE ØNSKER AT

MARKERE; AT DE STÅR

UDENFOR SAMFUNDET OG

ER GANGSTAS. PÅ DEN MÅDE

IDENTIFICERER DE SIG MED

HINANDEN OG DÉN VIRKELIGE

RACISME SOM SORTE HAR

VÆRET UD FOR. DE PÅTAGER

SIG OFFERROLLEN – DEN ER

CENTRAL I DERES LIVSOPFATTELSE.

II

DE OPTRÆDER ALTID

AGGRESSIVT I TRAFIKKEN

OG VED TILFÆLDIGE

FÆRDSELSUHELD VIL DE

TILKALDE FORSTÆRKNING

FRA FLERE SJAKALER OG

FORSØGE AT TRUE SIG TIL

AT MODPARTEN PÅTAGER

SIG SKYLDEN, ELLER ENDOG

OVERFALDE DENNE.

REDNINGSFOLK, DER ELLERS

BURDE VÆRE NOGET NÆR

HELLIGE KAN DE FINDE PÅ

AT OVERFALDE I DERES

FÆLLES OPHIDSELSE.

III

SJAKALERNE FREMSTILLES

AF OG TIL SOM ”FREMMEDROCKERE”

OG DET ER BLEVET ALMINDELIGT

FOR POLITI OG PRESSE AT GÅ UD

I OFFENTLIGHEDEN OG FORTÆLLE,

AT DE SJAKALER DER ER EN DEL

AF BANDEMILJØET ER VÆRRE

END ”ROCKERNE”. DET ER EN

SØGT SAMMENLIGNING, MEN

DEN SKABER GOD FRYGT HOS

HR. OG FRU DANMARK. BIKERNE

HAR ALDRIG OPFØRT SIG PÅ

SÅDAN VIS, IKKE ENGANG DA

NOGLE AF DEM VAR ROCKERE!

DEN ALMINDELIGE DANSKER

MÅ SELVFØLGELIG VÆRE RYSTET

NÅR HAN ELLER HUN HØRER OM

NOGEN DER ER VÆRRE END

ROCKERNE. NU ER HAN/HUN

GENNEM DE SIDSTE TYVE ÅR

BLEVET TUDET ØRERNE FULDE

MED HVOR SLEMME DE SÅKALDTE

”ROCKERE” VAR/ER OG SÅ DUKKER

DER NOGEN OP SOM ER ENDNU VÆRRE!

Yønke

Jeg fik en reklame-mail fra Tiderne Skifter om deres tre novemberudgivelser af
Rothstein,
Møllehave
og Jønke
- kulturelitens kærnetropper
og det viser sig, ifølge Ekstra Bladet, at Yahya Hassans Yahya Hassan er skrevet af efter Jønkes i lige mål internationale bestseller Sjakalmanifestet (og intet manifest bør skrives før man har samlet tankerne i et fængsel, seriøst!)

JØNKE OM: 'Yahya siger det samme som mig'

' SJAKALMANIFESTET': Mener ikke selv, at det er racistisk

af SUNE FISCHER

Tilbage i 2008 offentliggjorde Jørn Jønke Nielsen ' Sjakalmanifestet', der omtalte en adfærd, han mener er fremherskende blandt visse unge indvandrertyper. Jeg står stadig ved indholdet af ' Sjakalmanifestet', siger rockerveteranen til Ekstra Bladet.- Ret beset siger jeg ikke noget, som andre ikke har bekræftet siden hen. Eksempelvis Yahya Hassan.- Det afgørende er selvfølgelig, hvem der siger det og hvilken hudfarve de har, tilføjer han.
Han beskriver, hvordan hele ' Politiken-segmentet' og en række andre såkaldt politisk korrekte typer efter Yahya Hassan pludseligt erkendte problemstillinger, der netop knyttes til unge, ' mistilpassede' indvandrertyper.Allerede kort efter offentliggørelsen blev ' Sjakalmanifestet' oversat til en række andre sprog og siden offentliggjort på diverse indvandrerkritiske blogs.Jørn Jønke Nielsen var overrasket over den pludselige drejning og internationale interesse. Han mener ikke selv, manifestet er racistisk.Jeg beskriver en særlig mentalitet, siger han. Han fortæller, at det var, mens han sad i Politigårdens Fængsel, han samlede tankerne til manifestet. Egentlig var det til internt brug og ikke offentliggørelse.- Men da politiet via pressen beskrev, at konflikten handlede om kriminelle markeder, offentliggjorde vi det for at forklare, hvad kon-flikten rettelig handlede om, siger Jørn Jønke Nielsen.

Romanrocker vs. poesiprofessor

Den litterære genre, jeg mindst forstår, er ...

.. lyrik, poesi, digte og den slags. Jeg har prøvet for mange år siden, men det siger mig ikke en dyt. Det er noget med, at de dygtigste skriver så uforståeligt som muligt, og så forventes det, at alle forstår det. Vel har jeg da læst nogle smukke og dybe digte, som man jo skal og bør, når man bevæger sig i et intellektuelt skallepandemiljø, men nej tak. Det siger mig ikke noget, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde bevæger mig den vej. Jeg tror også, det er de færreste, som betragter mig som poet.

- Jønke, aktiv rocker, i Forfatterforeningens blad Forfatterens faste enquete



Den litterære genre, jeg mindst forstår, er ...

... egentlig romanen. Denne genre omfatter tekster, hvis fortællinger som regel er så lange og så pakkede med beskrivelser og henvisninger, at jeg allerede efter få sider oplever en mætning, der kun kan afhjælpes ved en mindre opmærksom læsning. Men selv mærker jeg ofte, at forfatteren faktisk ikke aner, hvor det hele bærer hen, og hvorfor det lige står der, hvor det står, bortset fra, at der skal stå noget hele tiden. Man kan let blive opslugt af en roman, den er et kødædende væsen, så man kommer sjældent helskindet igennem.

Per Aage Brandt, professor emeritus, i nummeret før