Attituderelativistiske dedikationer

 (jeg skrev note i fredagens WA om Rifbjergs dedikationer til Brostrøm - denne her nåede jeg ikke at få med (link til det katalog HER)

[741767] RIFBJERG, KLAUS.Leif den lykkelige junior.Gyldendal, København 1971. 167 sider. Heftet med orig. omslag med smudsomslag. DKK 250* Førsteudgaven. Med stor dedikation fra Ping og Klaus (Rifbjerg) til Kirsten og Torben (Brostrøm): "Gud, hvor var det egentlig rædsomt at være mig./ Og dog".)

Jeg vil gerne fremhæve, som KRITISK SMUKT fordi de afløser hinanden - og dermed også var tvunget til at bekrige hinanden - som generationskritikere, Hans-Jørgen Nielsens dedikationer til Brostrøm:


741090] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Verdens/billeder Udvalgte stykker.Borgens Billigbøger, København 1972. 79 sider. Paperback. Omslaget lidt plettet. DKK 300* Med dedikation til Kirsten og Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen): " -den røde sandhed på side 22 er bl.a. for jer".

[741240] NIELSEN, HANS-JØRGEN &HENNING CHRISTIANSEN.Informations.Edition Panel 13/1. København 1965. [12] sider. Originalt omslag. Velholdt. DKK 850* Af største sjældenhed. Fluxus-udgivelse -uden sammenhængende ord -af Hans-Jørgen Nielsen og komponisten Henning Christiansen. ** Indlagt: Følgebrev til Torben Brostrøm af Hans-Jørgen Nielsen om bl.a. denne publikation.[741215]

NIELSEN, HANS-JØRGEN.'Output'. nye stykker.Borgen, København 1967. 1. oplag. 63 sider. Heftet med orig. omslag. DKK 300* Med dedikation til Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen). Med tidstypisk, farvestrålende omslag af Poul Gernes.[741214] NIELSEN,

HANS-JØRGEN.Fra luften i munden. Fantasistykker. Borgen, København 1968. 1. oplag. 61 sider. Heftet med orig. omslag. DKK 250* Med dedikation til Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen).

[741216] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Vedr. visse foreteelser/en hvidbog.Borgen, Valby 1967. [12] sider. Originalt, sort, bogtrykt omslag. Velholdt. DKK 650* . ** Indlagt: Pamflet af Hans-Jørgen Nielsen -Modersmålets pris -Det Ny Samfund (c. 1968). Med dedikation fra Hans-Jørgen Nielsen til Torben Brostrøm.

740912] NIELSEN, HANS-JØRGEN.Hælen. Et digt.Tiderne Skifter, København 1981. 84 sider. Heftet med orig. omslag.DKK 150* Førsteudgave. Med dedikation fra H.J. og Taina [Ørum] til Kirsten og Torben [Brostrøm].[741026]

NIELSEN, HANS-JØRGEN.HAIKU. Introduktion og 150 gendigtninger. Kalligrafi ved Reiko Okada.Borgens Billigbøger, København 1973. 2. udgave. 184 sider. Illustreret i s/h. Paperback. Velbevaret eksemplar. DKK 300* Med dedikation til Kirsten og Torben (Brostrøm) fra Hans-Jørgen (Nielsen)

Systemdigteren Knud fylder firkantet

Knud Sørensen fylder 90 i dag (det blev så lige - en 16 dage gammel kom i vejen - i går) - TILLYKKE! - og mit i alle hyldesterne til hans godmodige visdom er der grundt til at minde om, at han dannede cool onkel- og alderspræsident-trio med Per Højholt og Vagn Steen (alle tre årgang 1928) i HJ Nielsens generationsantologi Eksempler fra 1968. Eksempelvis er han repræsenteret med disse to digte, første gang trykt i det ultimativt tjekkede tidsskrift TA':

ROBOT i NATUREN, FORÅR

Græsset er grønt
solen skinner
himlen er blå

Det er en dag i maj måned
og ordenes almindelighed føles
uudsigeligt.

Det er en dag i maj måned
og græsset er grønt
og solen skinner
og himlen er blå

De ord
er de ord jeg har.
Jeg lægger dem på et stykke papir.
Det forår.

HVORDAN SER EN ROBOT UD

En robot
kan se ud som en
robot der ved den ser ud som
en robot og er ligeglad
fordi den ved bedre

eller som en
robot der pudser sko
og studser skæg og ved
at det ikke er udseendet
der tæller men naturligvis
en robot kan jo have valgt
at se ud som en
robot

eller som
en robot der ikke har tænkt
så dybt og slet ikke så
langt men som
nærmest tilfældigt
går rundt og ser ud
som en robot.



Knud Sørensen bevisende at han ikke er en robot

4-5 ting om digteranmeldere

(som kommentarer til opdatering af Linea Maja Ernst om de forholdsvis få digtere, der anmelder)

Lars Bukdahl Videreskrivende fra Martin (Glaz Serup) (og tak for ros lige nu!) Kunne man måske mene, at de stærkeste digterkrtikere var(/er) stærkere kritikere end digtere (med HJ Nielsen som jeg virkelig holder af som digter som grænsetilfælde (mens Tom K, som jeg ikke (bortset fra HÆRVÆRK) specielt holder af, jo ikke var nogen stærk kritiker)) netop fordi stærk kritik både skal være stærk skrift og stærk kritik; dobbelt op, som Borum ubeskedent påpegede, 200 % commitment og engagement, så kan digtene og romanerne blive nødt til at komme i anden række, hvis de overhovedet kommer til orde (igen); det er vistnok også Niels (Lyngsøs) pointe, Det kan desuden være et nødvendigt valg i forhold til, hvor skrivetalentet/lysten forløses vildest, rigest, mest genuint - det har for mit eget tilfælde været i kritikken. .. og i lørdags udgav jeg en følsom, lille poesibog ... som ingen endnu har anmeldt ...

Lars Bukdahl Forskellen på den frie skønlitterære (/essaystiske) tekst og anmeldelsen er jo forpligtelsen i sidstnævnte på objektet, den anmeldte bog, på at levere karakteristik og smagsdom, men ellers er der, synes jeg, nøjagtig samme forpligtelse på skriftprægtighed og -personality osv.

Lars Bukdahl Der er flere eksempler på digtere, der i kortere eller længere perioder (tydeligvis) har skrevet anmeldelser for halv kraft for simpelthen at spare på kræfterne (det ville jeg personligt slet ikke kunne finde ud af), et trælst eksempel (for det skete i min egen tidlige udgivelsestid) er min store helt Per Højholt på Jyllands-Posten

Lars Bukdahl Og så er der al fnidderiet med kolleger og klassekammerater og miljø, og som bare, for nogen, kan være for socialt besværligt og praktisk uigennemskueligt - Skinnebach vendte det på hovedet og fik i sin meget korte karriere på JP næsten kun anmeldt digtere, han havde optaget/undervist på Forfatterskolen, det var meget cool!

Lars Bukdahl Problemet med program-digterkritikere er også, at de bliver nødt til at skifte gear, for ikke at mugne i deres kampagner (især hvis disse er lykkedes!) til en mere åben, nysgerrig kritik - det skete meget eksemplarisk for Michael Strunge i hans 2 korte anmelderjobs, først 80'er-programmatisk på BT, så modent sensitivt på Politiken - der er lige nu på min blog teksteksempler på begge dele

Hmmm, skal jeg læse den her op i aften?

Ikke-opsamlet, kønsrolle-dekontruktiv (rectified) readymade-komposition af Hans-Jørgen Nielsen fra Hvedekorn 1, 1967, redigeret af Knud Holst, for 50 år siden:

"2 ladies & 1 gentleman
FRA: LADIES & GENTLEMEN
1
jeg kan faktisk godt lide mænd, jeg kan faktisk godt lide mænd, udtaler elke sommer, jeg kan faktisk godt lide mænd der gør tilnærmelser, jeg kan godt lide dem men prøver de, prøver de på det stikker jeg dem omgående én, jeg kan faktisk godt lide mænd udtaler elke sommer, faktisk kan jeg godt lide dem

2
jeg er stolt af bosse sagde anita lindblom da hun bagefter kyssede sin mand som tak for en strålende præstation, jeg er stolt af bosse sagde hun da bo högsberg var blevet slået ud halvanden minut inde i fjortende og sidste omgang, jeg er stolt sagde hun og havde svært ved at skjule sin skuffelse (et par gange måtte hun have lommetørklædet frem), jeg er stolt af min bosse han kæmpede det til det sidste og mere kan man ikke forlange, han fik vist han er et mandfolk sagde hun og jeg vil trøste ham med en tur til amerika, han trænger til at slappe af og jeg er stolt af ham

3
nej, nej jeg nægter, hvæser mogens brandti politiken, nej jeg nægter at give opskrifter på glögg, jeg nægter det, ja måske, måske ilande hvor der er meget koldt, men aldrig i livet, aldrig i livet i hyggelige, centralopvarmede danmark, aldrig i livet, aldrig, jeg simpelthen nægter det, simpelt hen!

Hilsener til salg

Det er en frustrerende skrumlet måde Vangsgaard sælger Rifbjergs dedikationseksemplarer på - løbende lægges bøger ud på bordet bag i butikken og noteres på antikvariat.dk, under "Klaus Rifbjerg" og når de er solgt, forsvinder de så med en vis forsinkelse fra antikvariat.dk igen, og foreløbig kommer der stadigvæk nye til (kunne altså være meget skønt med et afsluttende samlet register, please!). Jeg glemte at følge med fra starten (missede fx Lykken i Ingenmandsland og eventuelle andre Leth-bøger) men her er et udvalg af dem, der er til at øjne og/eller købe nu:

BANDET NUL. Bandet Nul de luxe. Tiderne Skifter, København 1982. 60 sider. Heftet med orig. omslag

Med dedikation til Klaus (Rifbjerg), "en hilsen fra det ydre rum", signeret af alle tre digtere.

DKK 450 ·

BECK-NIELSEN, CLAUS. De smukkeste mennesker.
Drama, Gråsten 2004. 62 sider. Heftet med orig. omslag..

¶ Med stor dedikation til Klaus Rifbjerg (uden navns nævnelse): "Buddinge, dagenderpå 1. maj 2004(.) Som tak for sild og øl og snaps og haps: et lille stykke med Hölle(,) mon oncle! ton Neffe! C/".. .

DKK 300 ·

BRANDT, JØRGEN GUSTAVA. Hvad angår poesi. Papirbetroelser. Lyrikbogklubben Borgen-Gyldendal, København 1983. 174 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation til Klaus Rifbjerg: "Til Ping og Klaus - med en snorken fra barden - Jørgen Gustava".

DKK 250

BRUNSE, NIELS & HANS-JØRGEN NIELSEN. Oprøret i Kronstadt 1921. Et dokumentarium.
Bibliotek Rhodos, København 1973. 420 sider. Heftet med orig. omslag

¶ Revolutionshistoriske dokumenter, bind 2. ** Med dedikation fra Hans-Jørgen Nielsen til Klaus Rifbjerg: "Til Ping og Klaus, med mange tak for en weekend, vi nød - en klods som denne kan ikke læses på éngang af normale mennesker - jeg forestår kap. 1 og 8 for det faktiske og kap. 2. for den fantastiske virkelighed."

DKK 450

FRANK, NIELS. Spørgespil. Gyldendal, København 2010. 180 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Niels (Frank) til Klaus Rifbjerg; "Får De skrevet noget for tiden".

DKK 200

GRESS, ELSA. Habiba og andre noveller. (SOLGT)
Spectator, København 1964. 180 sider. Heftet med orig. omslag og smudsomslag. Velholdt.
¶ Med helsides dedikation til Klaus (Rifbjerg): "Efter at have læst alle dine noveller (nogle kendte jeg jo), dybt imponeret over prosaen og dybt rystet over den traumatiske kønsskræk, drømte jeg at jeg så dig fiske ved Langelinie. Du trak et vod op, fuldt af små bare damer og herrer på ca 1 fods højde, og stillede dem op (våde) langs kajkanten, hvorefter du knpsede dem i vandet. Her indvendte jeg, at det var taktløst at behandle dem sådan, og du sagde - uden at vende dig, at de var dine egne og desuden "bare vedhæng". Til sidst satte du en lidt større abnormt langbenet dame op på en fortøjningspæl og rakte tunge ad hende, før du knipsede hende. Da hun faldt i vandet, så jeg at hun ingen ansigt havde. Du smilte venligt fra din store højde og gik ombord i en speedboat! Det synes jeg du bør vide. Af disse noveller kan du næppe bære andre end "Ind under jul"og "Regn på vejen". Resten af er vedhæng. Elsa".

HØJHOLT, PER. Digte 1963-79. Schønberg, København 1982. 146 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk eksemplar.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Revy og parade - og de bedste hilsener".
DKK 500 ·

HØJHOLT, PER. Digte. Pax Forlag, Oslo 1970. 1. oplag. 40 sider+friblade. Orig. omslag.
¶ ** Med stor dedikation fra Per (Højholt) til Klaus (Rifbjerg: "hermed en lille gengælde fra Heden".
DKK 550 · s

HØJHOLT, PER. Intethedens grimasser. Essays. Schønberg, København 1972. 1. udgave. 151 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk eksemplar.

¶ Med stor dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "vi ses aldrig, men jeg regner med vi kan bære hinanden".

DKK 750 ·

HØJHOLT, PER. Praksis, 5: Nuet druknet i latter. Schønberg, København 1983. 1. udgave. 82 sider. Orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Direkte fra nethinden og Per".
DKK 550

HØJHOLT, PER. Praksis, 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. Schønberg, København 1988. 1. udgave. 54 sider. Orig. omslag.
¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Smalle (understreget) kan være beautifulle. Din Per".
DKK 550 · s

HØJHOLT, PER. Praksis, 8: Album, tumult. Schønberg, København 1989. 1. udgave. 66 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "jeg gør dem ikke større!".

DKK 500 ·

JAC, F.P. Forårsgave til mine rødder - Et digterværk. Borgen, København 1983. 53 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg). "Med Brøndum i Sidespejlet/Spiller skagen sine ordspil/Og Winther bliver sommer(.) For alt vel JAC".

DKK 500

JAC, F.P. Misfat. Et supremdigt i fem concepter. Borgen, København 1980. 1. oplag. 136 sider. Heftet med orig. omslag. Uopskåret.

¶ Med dedikation til (Klaus Rifbjerg): "Hvidover 8-12-80 Med stadigt Riff! Hilsen Jac". Godt associationseksemplar af denne ny-klassiker.

DKK 650

LUNDBYE, VAGN. Her ligger min yucca frugt. Shi-Go-Sh-K'anni-Sidja. I. del. (SOLGT)
Berg, København 1972. 1. udgave. 150 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk, uopskåret eksemplar.
¶ Med meget stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Gå syngende med mig gennem dette rum, skrevet ud og første gang oplevet marts-april 1972 her i jeres enestående redoute midt i Kandestedernes vilde bakker. Det var her det begyndte! De kærligste hilsner, jeres hengivne Vagn".

LUNDBYE, VAGN. Hvalfisken. Roman. Borgen, København 1982. 187 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Også fra jeres rumskib i K. ser jeg kvalen."

DKK 150

LUNDBYE, VAGN. Næsehornsdigte. Borgen, København 1990. 140 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Også du er tykhud og næsehorn, root trot a toot."

NIELSEN, HANS-JØRGEN. Diletariatets Proktatur eller Overdadaens utrolige Gerninger. Historisk-politisk dokumentarroman. Borgen, København 1969. 36 sider. Heftet med orig. omslag og smudsomslag.

¶ Med dedikation til Klaus (Rifbjerg): "med mange kærlige hilsner fra Hans-Jørgen (Overhihi).

DKK 200

NIELSEN, HANS-JØRGEN. Hælen. Et digt. Tiderne Skifter, København 1981. 84 sider. Heftet med orig. omslag.¶ Førsteudgave. Med dedikation fra forfatteren til Klaus (Rifbjerg): "- jeg er glad for at kunne lykønske dig på 50 års-dagen med en bog, der bl.a. viser mig som elev af dig. Kærligst H.J."

SARVIG, OLE. Glem ikke. En burleske. Gyldendal, København 1972. 1. oplag. 146 sider. Heftet med orig. omslag med smudsomslag.¶ Med stor dedikation fra Ole (Sarvig) til Klaus (Rifbjerg) "en lille miljøstudie med ønsket om en dejlig sommer, selv om der sidder (ulæseligt) under bladene og skratter".

STRANDGAARD, CHARLOTTE. Katalog. Arena, Fredensborg 1965. 1. oplag. Kvadratisk 8°. Upagineret. Heftet med orig. omslag. Delvist uopskåret eksemplar.

¶ Forfatterindens debut med dedikation til Klaus Rifbjerg: "Til den STORE STORE Klaus fra den lille Charlotte".

DKK 500 THORUP, KIRSTEN. Sidste nat før kærligheden - Søndage med Lydia - Skæve-Marie - Lille New-York. Tre noveller og et skuespil. Gyldendal, København 1989. 205 sider. Heftet med orig. omslag. ¶ Med stor dedikation fra Kirsten (Thorup) til Ping og Klaus (Rifbjerg) "med kærlig hilsen og 1000 tak for den aften med lammet og jomfruerne og det lille bjerg af røde og sorte bær i solnedgangen over Kristianiagade". DKK 200

Nå ja, jeg stemte NJOE!

Nåede hele vejen igennem Hans-Jørgen Nielsens skala fra Konstateringer, men endte tilbage på toppen:

njoe
       : njae
tjoe
       : tjae
joe
       : jae
åjo
       : åja
jojo
       : jaja
jo
       : ja
jo  
       : ja 

På Linien II

(Fra Hans-Jørgen Nielsens artikel "Det visuelle digt i Danmark. En historisk oversigt" i udstillingskataloget INTERMEDIA)

"Det var imidlertid ikke kun Cobra-folkene, der i 40'erne og 50'erne eksperimenterede med at sprænge mediets rammer for at nærme sig det litterære medium. Folkene omkring sammenslutningen Linien II gjorde det også. Således indeholder gruppens udstillingskatalog fra 1949 en række digteksperimenter af de fleste af de mere fremtrædende medlemmer. Aagaard Andersen bidrager med et tegndigt, der ligesom Bønnelyckes Berlin-digt er et ordløst digt - et kvadrat vokser på fire forskellige måder, pg et er tekstens "handling". Samme Aagaard Andersen har i øvrigt senere bl.a. I nogle vævninger fra midten af 50'erne eksperimenteret med at skære bogstaver over og samle dem på en ny måde, en teknik som senere er blevet anvendt af den tyske konkretpoet Franz Mon. Der er også et digt af Ib Geertsen, som ved denne tid eksperimenterer med skrivemaskinedigte, hvor skrivemaskinens muligheder udnyttes optimalt. Og der er digte af Bamse Kragh Jacobsen og Albert Mertz, som senere også har lavet ord - og bogstavbilleder.
  Længst af Linien II-folkene går dog Richard Winther, der ligledes i 1949 udgiver en hel digtsamling under pseudonymet Gro Vive. samlingen, der hedder Den Nøgenfrøede, støder frem i forskellige retninger. Nogle tal- og bogstavdigte viser tilbage på dadaismen. Det samme gælder et par fransk-danske tekster. Andre tekster har forbindelse med surrealismen, bl.a. Et "poéme objet" bestående af en titel og plus et udklip af tre damer fra et katalog. Endelig er der nogle collage-digte, hvoraf New York News er det mest interessante. Hvor Aagaard Andersen senere klippede bogstaverne igennem på tværs, er de her klippet igennem på langs. Derved opstår en fascinerende næsten-læselighed: tegn som er lige på nippet til at blive artikuleret sprog. Også denne teknik har Senere været udnyttet af Franz Mon og andre konkretist-digtere.
  Winthers sigte er sammen med Jorns bøger og nogle litterære eksperimenter  af Sven Dalsgaard fra 50'erne og begyndelsen af 60'erne hovedværker i den danske tradition på dette område."

Albert Mertz: DIGT / 1949

KL I A.5 + II
Lig langsiden og højden
+ O + Nul + 12
"Thomsen og Co."
Nadra Nadra se stjernen lyser
A 5 kommer til at skære
plus 9
Nitrath + jod og sod
Blod - blod - blod - blod
Giv mig en blomst mens jeg lever
er er R R R R R R
Regnestykket gaaet op?
NEJ
Hvorfor ikke?
Fordi ---------------
???????????????????????????????????

Bamse Kragh Jacobsen: KRYSFELTET / 1949

ABA ALDA - AUTOROBA
BACH BALJE BLIKDORF
CASSE, CASSEL, CATHALA
DUZA - DUX - DUX - DUZA
ELBR 974 ELEK 975 ELER 976

FILTCO GLANCO HERMATICA
IBUR - JERNING - K.O.K.S
LOING MAAR NOBEL
OHLANDER - PÆTGES
1/4 QUEDENS
RECORD SCANBRIT - TRUE

STILLINGER - ULLINGER -
VILLINGER
WIFF XYNOLYT - YTTING
ZINOLIN 3504 3505
                            ØTKER

Telefondigt inspireret af navnebog for Sjælland

Ingen ende på dronningedigte! konstaterer vi

jeg ser mig
se mig
jeg ser mig
se Dem
De ser Dem
se Dem
De ser Dem
se ham
han ser ham
se sig

det er
et jeg
som ser
at det
er et
De som
ser at
det er
et det
som ser

det er
jeg
det er
De
De er
det
de er
jeg er
De
jeg er
det

det er jeg
der er De
det er De
der er jeg
De er det
der er jeg
De er jeg
der er det
jeg er De
det er det
jeg er det
der er De

det De siger
det jeg siger
det De siger
jeg siger
det jeg siger
De siger
det De siger
jeg siger
De har sagt
det jeg siger
De siger
jeg har sagt

De siger
det jeg siger

det jeg
siger siger De

det De
siger siger jeg

jeg siger
det De siger

Coverboy Asgers daglige output

Apropos digtsamlingsomslag, så er en endnu en god grund til at være venner med Asger Schnack på Facebook, alle de smukke danske covers, han uafbrudt scanner og fremviser, og som helt simpelt gør en dag ved computeren gladere og lysere, jeg liker ustandseligt og lider måske allermest denne måske allersmukkeste forside, postet i dag, Poul Gernes' til Hans-Jørgen Nielsens 'Output', 1967 (som jeg engang har skrevet et sheik-digt om, jeg ikke har på mig lige nu), konkret, konkret lykke:

Top 5 over sorte bøger

- altså bøger med sorte omslag

1. Johannes L. Madsen: For en person med sorte pupiller (rent sort jo)

2. Hans-Jørgen Nielsen: vedr. visse foreteelser. en hvidbog

3. Dan Turèll: Manuskrifter om hvad som helst (røde bogstaver)

4. Cecilie Lind: Dughærget pupil accelererer tusmørke

5. Niels Frank (har fødselsdag i dag, tillykke med din femteplads, femtiårige!): Øjeblikket

Nielsen i loop

2 andre fund i Helligåndshuset talte pludselig med hinanden, da jeg sad i i gårs IC3 og bladrede i dem.

I Kritik 201, 2011 (jeg køber og læser det blad for lidt (fordi jeg ikke får det gratis)), skriver Hans-Jørgen Nielsen i en 1968-korrespondance med Niels Barfoed (der åbenbart aldrig fik svaret på dette brev nr. 3) om en bittelille Peter Bichsel-tekst (ERKLÆRING/ Om morgenen lå der sne./ Man kunne have glædet sig. Man kunne have bygget snehytter eller lavet snemænd, man kunne have stillet dem op foran huset som vogtere./ Sneen er opmuntrende, det er, hvad den er - og den kan holde én varm, når man graver sig ned i den, siger man./ Men den trænger ind i skoene, blokerer bilerne, afsporer togene og gør afsides landsbyer ensomme.):

Du slipper hurtigt teksten som konkret sprogligt fænomen til fordel for nogle psykologiserende "perspektiveringer", uden hvilke teksten ikke får "sin fulde dimension som sammenhængende helhed". Ud af disse perspektiveringer kommer en tekst, der fremtræder som rekapitulation af den tidlige modernismes tragisk-deterministiske kriseideologi: Engang-var-vi-ét-med-moder-natur. Men-så-kom-splittelsen-og-teknikken. Og-den-er-vi-nu-tragiske-fanger-af, for-der-er-ikke-plads-til-det-emotionelle-og-fortroligt-vidende-forhold-til-naturen. Forholdt der sig sådan, ville jeg afvise teksten som både banal og sentimental. Det er ikke den slags perspektiveringer, der giver den værdi og dimension for mig.
  Jeg er i min læsning mere tilbøjelig til at fastholde teksten som sprogligt fænomen. Som grammatisk-eksistentiel maskine., bygget af spændinger og polariseringer mellem de forskellige eksistensmuligheder, der svarer til de anvendte grammatiske kategorier. For mig får teksten sin værdi, "sin fulde dimension som sammenhængende helhed" i sammenhængen mellem dens sprog- og virkelighedsbilleder. Det er dér dens kunstværdi ligger. Ikke i vidtspundne kulturessayistiske betragtninger hinsides ordene. Og det er altså denne sammenhæng, jeg mener en læsning bør oplede. En læsning der fører til en tekst med en helt anden mening end din, nemlig til et eksistentielt opgør med determinismen og den ufrivillige tragik med placering af ansvaret, hvor det hører hjemme: Hos det menneske der ikke vælger at  gøre noget ved sin verden, hvorfor det bliver verden, som løber af med det.

I Kamilla Löfströms interviewbog (ofre: Bo hr. Hansen, Pia Juul, Nicolaj Stochholm, Morti Vizki) Motorvej til Babylon siger Pia Juul på et tidspunkt - og dribler elegant bolden, hvis ikke faktisk foden fra Hans-Jørgen (mens Barfoed forsvinder helt i horisonten):

Jeg holder meget af læsning og analyser, men det kan stadig ikke forklare den der umiddelbare følelse man kan få. Man kan analysere sig fem til om noget eksempelvis er noget vrøvl, men selv vrøvlede ting vil kunne bibringe folk noget. Der er et digt af Hans-Jørgen Nielsen der på en måde virker som en ordleg. Det begynder "ikke blot hende men også den måde hun smiler på". Jeg får tårer i øjnene hver gang jeg læser det, og det skal man ikke underkende. Det kan han også godt have villet. Men han var alligevel bare så optaget af formen at jeg tænker: ha! Der snød poesien ham. Han kunne ikke undgå at bevæge, og det synes jeg er så fantastisk. Det er ikke sikkert at han ville undgå det, men det kunne jeg ikke lade være med at tænke første gang jeg så det. Det kunne så være et bevis på at han er digter.

60'er-neon slår 80'er-neon any day

- selv og især når den er bøjet i 80'erne:

Den amerikanske minimalist og lyskunstner Dan Flavin har (synlig, eksplicit) betydning for dansk litteraturhistorie derved, at det er et foto fra hans udstilling ”Dan Flavin: alternating pink and gold” på Museum of Contemporary Art i Chicago, 9. december 1967 – 14. januar 1967, der (som fortjenstfuldt opklaret af Thomas Hvid Kromann) pryder forsiden af Hans-Jørgen Nielsens 'Den mand der kalder sig Alvard'-

På en væg i et meget tomt og koldt lokale i Gallerie Nikki Diana Marquardt på Rue Turenne hang det fineste, YNDIGE OG MUNTRE stykke minmalistiske lyskunst af Dan Flavin, dateret og tilegnet galleristens datter Charlotte 1987 - som ville have set så meget bedre ud på forsiden af min debutbog fra samme år end dét dér cykelhjul af Duchamp, som jeg hilste på i endnu en udgave på Pompidou, og som jeg stadig holder enormt og hypnotiseret af, det er ikke for det - det er bare fordi, den lille neon var så helt utroligt FIN, se bare her: 

JØRGEN LETH SKRIVER IGEN TIL BLOGDAHL

Skrevet i TAM flight JJ 8095, en 8 timers flyrejse fra Miami til Sao Paulo. Men for lige at slutte og give closure til Mogens Frey historien, så endte han jo med at vælge det eneste rigtige: landevejen, naturligvis. Så stort og alsidigt et talent han var, faldt det nok naturligt at “gå over”, som det hed, fra amatør til professionel og søge lykken på de europæiske landeveje. Han fik hyre hos den flyvende greve, Jean de Gribaldy, som fløj alene i sit eget lille fly ud til nogle af nøgleetaperne. De Gribaldy var en af cykelsportens mest excentriske figurer, kendt for at gå sine egne veje og f.eks. satse på at bygge et hold op af individualister, i stedet for at følge den normale opskrift og lave en omhyggelig kombination af stjerner og vandbærere. Frey var lige en mand for ham. Og han kom i selskab med andre skarpe og “vanskelige” personligheder som ireren Sean Kelly, portugiseren Joaquin Agostinho, franskmanden Eric Caritoux. Det indebar så også – som det viste sig – at der manglede disciplin på holdet, grevens ryttere kunne finde på at køre mod hinanden. Det var nøjagtig det der skete den dag på Vogeser-etapen i 1970. Mogens Frey gik alene i udbrud, ovenikøbet på det skrappeste bjerg, Ballon d’Alsace, det forekom at være mildt sagt dristigt. Og der skete så det helt usandsynlige, at hans egen holdkammerat Agostinho stak af fra feltet og indledte en jagt på Frey. Det var imod spillets regler. Frey var rasende og tog demonstrativt ikke en føring, efter at Agostinho var kommet op til ham. Selvom Jean de Gribaldy hang ud af vinduet i sportsdirektørvognen og råbte og skreg at de skulle samarbejde. Han ville helst have at det så ud som om Frey havde kørt for Agostinho. Men Frey kørte spurten for at vinde. Det førte til dramaet hvor portugiseren lagde sin hånd på Freys styr og bremsede ham. Han blev deklasseret, og dermed var Frey etapevinder.
Jeg talte med grev de Gribaldy bagefter. Han var yderst fornøjet. To af hans ryttere havde taget hele billedet. Og den groteske situation i opløbet var i hans bog god underholdning.
Efter den etape var tonen mindre god på holdet. Agostinho, som mente at han var selvskrevet som kaptajn og som klassementsrytter, talte ikke mere til Frey. Frey gik ind i sig selv og kørte sig eget løb, som bl.a. gik ud på at vise sit talent i løbets enkeltstarter.
Men for mig er der ingen tvivl. Landevejen måtte være valget. Det er der de store eventyr ligger. I dag står to andre talentfulde danske cykelryttere fra banen overfor samme valg. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. De er verdensmestre i forskellige banediscipliner, nu er de i færd med at klatre op i landevejssporten. Det er et andet hierarki. Et verdensmesterskab på bane er godt, smukt. Men en etapesejr i et stort landevejsløb trumfer det. Sådan så det ud for Mogens Frey.
Hans-Jørgen Nielsen var bevidst naiv da han ville diskutere det.
Apropos emnet sandhed, saglighed og attitude, så er jeg er for 2.gang gæst på È Tudo Verdade/It’s All True, godt navn for en af de mest respekterede festivaler for dokumentarfilm, eller film der leger med hvordan virkeligheden skal fortælles. Et af debatemnerne er : Poetry Is Truth.

Jørgen Leth

JØRGEN LETH SKRIVER TIL BLOGDAHL FRA MIAMI

Ok, så sidder jeg her på det sædvanlige Hotel Avalon på Ocean Drive, Miami Beach, et af de mest gennemprøvede mellemsteder. på vej til eller fra Haiti. Som regel kun et enkelt døgn, ud og shoppe, vægelsind med hvor man skal spise, regnen afgjorde det i aften, vendte tilbage til Avalon som har en god restaurant, ingen eventyrlyst ud i den tætte regn. (Ville ellers gerne have været på det der ceviche-peru-asien fusion sted på den lille blindtarm af en gade på South Beach, James Avenue.)
Mange tænker netop at Miami er overflade, art deco for lækkert, modeller og fotografer, og Miami Vice. Men det er alt for let. Miami har noget, jeg vil give mig til opgave at finde ud af hvad det er, en særlig sensualitet, eller ekstrem overflade, køb og salg. Tilbyde, råbe dig op, vise menu og ung energi. Ralph Lauren havde mystisk lukket, brunt papir for alle de store ruder (tænkte hvad foregår der inde, et dekadent party? Har de råd til at holde lukket en aften i denne by?) , Kenneth Cole New York gad jeg ikke, Tommy Hilfiger slet ikke. Men gik så som sædvanlig på Banana Republic, det er at fornemme hvad der kører lige nu. Købte to par bukser og et par sneakers vintage Adidas. Dejligt at her er åbent til sent på aftnen.
Nu efter bordet- specials var en meget raffineret måde at servere tomater på, derpå en af Avalons klassikere Miso-glazed Seabass, før måltidet tog jeg en mojito, og til maden et glas californisk sauvignon blanc. Herligt at sidde helt alene ved et bord på en helt fyldt og summende South Beach restaurant.
Lars Bukdahl vil vist gerne have at jeg svarer Dekker (et godt cykelnavn, Erik Dekker, Thomas Dekker – er det en tilfældighed), som spørger: “Siger det også noget om, at kritikken, når alt kommer til alt, ikke kan belære kunstneren, eller er det at skyde for højt?” ja, det er at skyde for højt synes jeg. Kunstneren kan også lære lige så længe han lever, af livet som han ser det, og selvfølgelig også – en meget sjælden gang - af folk der gør sig kloge på det han selv har skrevet. Det er ikke utænkeligt. Men om det kan bruges er noget helt andet. Det kan være godt at være stædig og kontrær.
Nu kunne jeg godt tænke mig at pege på en ting i Hans Jørgen Nielsen “saglige” indvending. Har man slet ikke lagt mærke til, at det er en attitude, han viser? Han gør det til en vittighed, og det han vil score det er ikke en saglig sandhed, hvis sådan en da findes, men nogle points i et andet race, en i og for sig indforstået og fiktiv polemik mellem to digtere fra samme gruppering.
Jeg kan ikke forstå at den pointe er gået hen over hovedet på Lars Bukdahl.
Som jeg skriver i mit første svar til HJN, så er han koket, når han prøver at være ekspert på Freys muligheder i livet. Han kan lide at tage sig ud. Jeg kendte ham jo godt, og det syntes jeg var mere end i orden. Som bordtennispsiller var han også attitude mere end en god spiller, skal jeg lige hilse og sige. Vi var gode venner.
Han bringer vel udvekslingen mellem Hans-Jørgen og mig frem, fordi den er et litterært kuriosum, hvis man er specielt interesseret i den periode. Hvis man, som Bukdahl, dyrker periodens ideer og figurer, så er det jo sjovt at den eneste gang to af digterne går ud i en offentlig debat, så handler det om cykelløb. Det er jo på en anden meta-agtig måde den virkelige pointe. Det er der Hans-Jørgen sætter ind. Han vil vise, at det er sådan vores digte skal diskuteres. Han er gruppens kritiker og formidler. Han er for stilen og trivialmotivet, han viser ved sin faktuelle kritik at han er inde i sagen og har – som hans kollega digteren - en videre horisont end den rent litterære. Han krediterer hermed den faktuelle værdi af digtenes indhold. Det er jeg godt tilfreds med, og er derfor med på legen.

Jørgen Leth

Om at råde Mogens Frey - en føljeton fra 1967

4
(DANSK LANDEVEJ)

KNUD ENEMARK / faldt i soldis
punkt for punkt blæst hjem
MOGENS FREY / nu må du vælge
nu må du sgu vælge landevejen
OLE RITTER / 1962 / 64 / 65 / 66
OLE RITTER / 1967

(afslutningen på den sidste tekst, "Lille privat mytologi", i Jørgen Leths Sportsdigte, 1967)

(...)
Leth indtager dermed en markant position i den yngre og yngste poesi.
Lige til sidst en rent saglig indvending mod et enkelt af digtene: "nu må du sgu vælge landevejen", hedder det et sted henvendt til cykelrytteren Mogens Frey. det synes jeg er et meget malplaceret råd.
Freys eneste chance som cykelrytter ligger i at vælge banen og koncentrere sig om forfølgelsesløb.

(afslutningen på Hans-Jørgen Nielsens anmeldelse af Sportsdigte i Information)

Om at råde Mogens Frey

Hans-Jørgen Nielsen siger i sin anmeldelse af mine Sportsdigte, 24. 1., at mit råd til cykelrytteren Mogens Frey om at vælge landevejen er malplaceret, fordi Freys fremtid ifølge Nielsen skulle ligge på banen, nærmere bestemt i 4 km individuelt forfølgelsesløb. Det har Nielsen selvfølgelig lov til at mene, men jeg tillader mig at sætte et spørgsmålstegn ved sagligheden i hans saglige indvending. Det er mig i al fald ubegribeligt at nogen i fuld alvor (men det er måske her spørgsmålstegnet skal sættes) kan råde Frey til at prøve lykken for fjerde gang i en disciplin, som man tre gange i træk har set hans kampmoral svigte i, da det endelig gjaldt. Hans forgæves forsøg på at komme lidt billigere til et internationalt gennembrud, end det er muligt på landevejen, har præg af tragedie, fordi han har spildt tid og kræfter, der kunne have ført til store landevejsresultater. At se denne ualmindeligt talentfulde og viljefaste landevejsrytter i banesportens tristeste disciplin er absurd. Mon Hans-Jørgen Nielsen i øvrigt ved, at for landevejsryttere kan banen aldrig blive andet end "noget ved siden af", i bedste fald en genvej til berømmelsen (fordi konkurrencen er så langt, langt mindre) - samt for de professionelle (vinterbanerne) en eksistensmulighed, hvis man ikke tilhører den elite, som tjener de store penge på landevejene? I de store cykellande nyder landevejssporten høj estime, mens banesporten bare er noget man kommer i tanke om ved særlige festilige lejligheder som VM. Der kan en landevejsrytter måske med en smule specialforberedelse hente sig en heldig titel. I Danmark er situationen helt anderledes. Vi har en smuk banetradition - samtidig med at politiet [?!] på alle mulige måder forsøger at stikke en kæp i landevejssportens hjul. Men det er provinsialisme at sætte sine forhåbninger til Freys ulyksalige bane-ambitioner. Hans-Jørgen Nielsen antyder koket med sin "saglige indvending". at han er på hat med cykelstoffet - men er pseudo-saglighed forsvarligt, når det drejer sig om at diskutere fremtiden for en person, der har så svært ved at "finde ud af det" som kæmpetalentet og problembarnet Mogens Frey?

JØRGEN LETH

(læserbrev i Information)

Om at råde Frey 2

I et læserbrev d. 26., gør Jørgen Leth ophævelser over en bestemt passus i min anmeldelse af hans "Sportsdigte", d 24. I et af bogens digte opfordrer Leth cykelrytteren Mogens Frey til at "vælge landevejen".
Heroverfor hævdede jeg, at Frey var bedst tjent med at koncentrere sig om forfølgelsesløb på bane. Og det står jeg fast ved. Også efter at have læst Leths helt uholdbare indvendinger.
Det er da også ganske afslørende, at han må underbygge disse indvendinger med et småperfidt og ganske usagligt forsøg på at mistænkeliggøre min saglighed. den slags er ikke nødvendigt, hvis man føler man har ret.
Når Mogens Frey netop står og skal vælge mellem landevej og og forfølgelsesløb, er der intet usagligt i at mene, at hans fortsat skal køre forfølgelsesløb.
At Freys kampmoral har svigtet de tre gange, har valgt at køre forfølgelsesløb, implicerer naturligvis ikke, at han er bedre på landevejen, således som Leth naivt antager. Årsagen til den svigtende kampmoral har bl.a. være Freys manglende vene til at træffe et helt entydigt valg.
Leth og jeg er enige om, at Frey må tage sig sammen og vælge entydigt. Men i modsætning til Leth tror jeg, han får mest ud af at vælge banen. Også fordi landevejsløb i endnu højere grad kræver kampmoral.
Leths øvrige argumentation med hensyn til landevejssportens præferencestilling i forhold til banesporten, hvor han i fulde alvor hævder, at den første er bedre end den anden, gider jeg ikke tage stilling til.
Denne opfattelse har muligvis gyldighed for landevejsfanatikere. Men i en større sportslig sammenhæng er det dilettantisk.
En sportsopfattelse, der kvalitativt tager stilling til de enkelte sportsgrene snarere end til sporten som idé, vil jeg som gammel sportsmand opfatte som en urimelighed.

HANS-JØRGEN NIELSEN

(læserbrev i Information, ingen af teksterne siden optrykt)