(på en måde parallelt med Athena Farrokzhads Yahya Hassan-anmeldelse (cirka samme moralisme i hvert fald)):
Omkring år 986 skrev den fremtrædende intellektuelle al-Tawhidi:
Eftersom man er ivrig efter underholdning, føjes der løgne til, usandsynlige ting bringes ind, appel til latter, og der er ikke noget udbytte, ingen bidrag til indsigt, sådan er det med Hezar afsane (en tidlig udgave af 1001 nat LB) og alle fortællinger af denne art.
Viser opslag med etiketten Athena Farrokzhad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Athena Farrokzhad. Vis alle opslag
tirsdag den 29. april 2014
lørdag den 26. april 2014
Athenaparadoxerne
Hun vil og kan kun tale med sin "brødre og søstre", men den "bror", Yahya Hassan, det hele handler om, og hvis bog, hun har anmeldt, og som hun til sidst i sin anmeldelse henvender sig direkte til med opfordring om at tale sammen u-offentligt, vil ikke tale med hende og kalder hende racist.
Hun vil og kan ikke tale med alle de hvide eller "hvide" privilegerede, som salen er fyldt med (men for en gangs skyld er en panel-minoritet), og som hun faktisk sidder og taler med, og som fuld af mere eller mindre skinger iver erklærer sig som anti-racister, men hvis talemagt hun i det powerplay, alt åbenbart er, har viet sit liv til at bekæmpe.
Det er, på YH's hjemstavns dialekt, nogle TRÆLSE paradokser, og burde også være det for AF.
Hun vil og kan ikke tale med alle de hvide eller "hvide" privilegerede, som salen er fyldt med (men for en gangs skyld er en panel-minoritet), og som hun faktisk sidder og taler med, og som fuld af mere eller mindre skinger iver erklærer sig som anti-racister, men hvis talemagt hun i det powerplay, alt åbenbart er, har viet sit liv til at bekæmpe.
Det er, på YH's hjemstavns dialekt, nogle TRÆLSE paradokser, og burde også være det for AF.
tirsdag den 25. marts 2014
Hyperbevidst anmeldelse nr. 2
IHUKOMMENDE AT JEG ER EN HVID, HETEROSEKSUEL MAND SMAGSDØMMER JEG FØLGENDE:
Athena Farrokzhads Facebook-digt til og og om en "kille som heter Mats Johansson", der har kommenteret hendes Sydsvenskan-digt (hyperbevidst smagsdømt nedenfor) i en mail, er et veloplagt og vitalt, real time-rasende smædedigt, der modsat det oprindelige, fadt og abstrakt prædikende avisdigt lader den poetiske funktion, med sin sprogligt spilfærdige konkretion, være den drivende kraft. Og hvis vi nu lade mailen være en del af teksten - og det gør Farrokzhad jo, hvis teksten er hele opdateringen - så bliver det jo et generativt collagedigt, hvor den ene tekst genereres af den anden i både en væmmet modstand og aggression og i en kontrast mellem sproglige armod (hårdt nok, i min optik, ikke så¨langt fra en sproglige armod i det oprindelig digt, revolutionære agitprop-klicheer vs. reaktionære/racistiske læserbrevs-klicheer (ikke underligt at såkaldte "nazister"...., mine venner er fra alle hjørner af verden, men ...) og sprogligt overskud; digtet er måske ikke meget mere nuanceret end mailen (og avisdigtet), men det lader heller ikke, som mailen (og avisdigtet) som om dens forlorne retorik er et meningsfult synspunkt, den bare lige på, med sort, målrettet humor, hedder det, det hedder humor:
Athena Farrokzhads Facebook-digt til og og om en "kille som heter Mats Johansson", der har kommenteret hendes Sydsvenskan-digt (hyperbevidst smagsdømt nedenfor) i en mail, er et veloplagt og vitalt, real time-rasende smædedigt, der modsat det oprindelige, fadt og abstrakt prædikende avisdigt lader den poetiske funktion, med sin sprogligt spilfærdige konkretion, være den drivende kraft. Og hvis vi nu lade mailen være en del af teksten - og det gør Farrokzhad jo, hvis teksten er hele opdateringen - så bliver det jo et generativt collagedigt, hvor den ene tekst genereres af den anden i både en væmmet modstand og aggression og i en kontrast mellem sproglige armod (hårdt nok, i min optik, ikke så¨langt fra en sproglige armod i det oprindelig digt, revolutionære agitprop-klicheer vs. reaktionære/racistiske læserbrevs-klicheer (ikke underligt at såkaldte "nazister"...., mine venner er fra alle hjørner af verden, men ...) og sprogligt overskud; digtet er måske ikke meget mere nuanceret end mailen (og avisdigtet), men det lader heller ikke, som mailen (og avisdigtet) som om dens forlorne retorik er et meningsfult synspunkt, den bare lige på, med sort, målrettet humor, hedder det, det hedder humor:
Jag fick ett mejl från en kille som heter Mats Johansson. Han gillade inte min dikt i Sydsvenskan.
Han skriver: "Ärligt talat, poem till trotts. Hur ska det kunna gå annorlunda i Malmö när NI, även du sanktionerar brott mot lagarna i vårt land. Kom till Malmö, se med egna ögon vad icke svenskar gör för att försörja sig. Inte konstigt att de som i tidningarna kallas för "Nazister" blir lite arga över det som VI tillåter! Mina barns mamma är en sk. XXXXX, mina vänner är från världens alla hörn men i Malmö har vi Rosengård, Norra Grängesbergsgatan och Kroksbäck. Dit skickar våra politiker våra skattepengar, till vilken nytta! Vakna, se verkligheten och skriv en dikt om den!"
Han skriver: "Ärligt talat, poem till trotts. Hur ska det kunna gå annorlunda i Malmö när NI, även du sanktionerar brott mot lagarna i vårt land. Kom till Malmö, se med egna ögon vad icke svenskar gör för att försörja sig. Inte konstigt att de som i tidningarna kallas för "Nazister" blir lite arga över det som VI tillåter! Mina barns mamma är en sk. XXXXX, mina vänner är från världens alla hörn men i Malmö har vi Rosengård, Norra Grängesbergsgatan och Kroksbäck. Dit skickar våra politiker våra skattepengar, till vilken nytta! Vakna, se verkligheten och skriv en dikt om den!"
Nu har jag vaknat, sett, och skaldat ett svar:
"DIKT OM VERKLIGHETEN
Hej Mats
tack för din insats
du kom på hedersplats
med din tankeväckande slutsats
om ditt namn hade rimmat på rasistsvin
hade den här dikten blivit bättre
men skitsamma
det är ändå vad du är
ha en fin seglats
mot helvetet"
"DIKT OM VERKLIGHETEN
Hej Mats
tack för din insats
du kom på hedersplats
med din tankeväckande slutsats
om ditt namn hade rimmat på rasistsvin
hade den här dikten blivit bättre
men skitsamma
det är ändå vad du är
ha en fin seglats
mot helvetet"
lørdag den 22. marts 2014
Hyperbevidst anmeldelse
Besværgelsen vender tilbage for en kort bemærkning:
IHUKOMMENDE AT JEG ER EN HVID, HETEROSEKSUEL MAND SMAGSDØMMER JEG FØLGENDE:
Athena Farrokzhads digt i Sydsvenskan på Verdenspoesidagen, Facebook-linket af Elisabeth Friis, er et uoplagt, klichétungt retro-agitprop-digt:
No pasarán
Till Malmös antifascister
Säg något om torg som får oss att samlas
Säg något om självförsvar som inte kan avfärdas
Säg något om händer som gör att det vi skapar blir vårt
Säg något om historien som inte får den att upprepas
Säg något om rörelse som växer med vår beslutsamhet
Säg något om framgång som inte kräver hjältar
Säg något om förmåga som ger var och en efter behov
Säg något om kålsupare som inte handlar om oss
(gennemgangen af digtet sker naturligvis med det forbehold, at jeg meget muligt ikke gennemskuer diverse særsvenske ordspil)
Titlen: betyder "lad dem ikke trænge igennem" og linker, i en nordisk sammenhæng, vel først og fremmest til den spanske borgerkrig:
"They shall not pass" (French: 'Ils ne passeront pas/On ne passe pas'; Spanish: '¡No pasarán!') is a slogan used to express determination to defend a position against an enemy.
It was most famously used during the Battle of Verdun in World War I by French General Robert Nivelle. It appears on propaganda posters, such as that by Maurice Neumont after the Second Battle of the Marne, which was later adopted on uniform badges by units manning the Maginot Line. Later during the war, it also was used by Romanian soldiers during the Battle of Mărăşeşti (the Romanian translation of the phrase is "Pe aici nu se trece").
It was also used during the Spanish Civil War, this time at the Siege of Madrid by Dolores Ibárruri Gómez, a member of the Communist Party of Spain, in her famous "No Pasarán" speech on 18 July 1936. The leader of the fascist forces, Generalísimo Francisco Franco, upon gaining Madrid, responded to this slogan with "Hemos pasado" ("We have passed").
"¡No pasarán!" was used by British anti-fascists during the October 1936 Battle of Cable Street, and is still used in this context in some political circles. It was often accompanied by the words pasaremos (we will pass) to indicate that communists rather than fascists will be the ones to seize state power.[1]
- måske lige uforholdsmæssigt og upassende nok at sammenligne Malmö 2014 med Madrid 1936, hvert fald hvis man spørger en spanier ... ?
Tilegnelsen: Malmös antifascister betyder velsagtens aktivister, der kalder sig antifascister, der bor eller fortager sig noget aktivistisk i Malmö, for vi må formode, at så godt som alle i Malmö, der ikke kalder sig fascister (eller (ny)nazister eller højreradikale, eller hvad de nu selv kodificerer sig som), gerne vil kalde sig antifascister, og en del af disse vil så de antifascistiske aktivister kalde fascister, men formodentlig ikke alle (andre end dem selv).
- hver linje starter med imperativet: sig, der kan være henvendt til de antifascistiske aktivister eller digteren selv eller andre digtere eller alle og enhver.
1. linje: Sig noget om torv som får os til at samles. Altså ved siden af bare at sige på HVILKET torv, fx en demonstration skal foregå (det gør det så meget nemmere at finde torvet!), så kan man jo dels anbefale et specifikt torv som smukt og godt/praktisk at samles på eller anbefale torve som sådan som smukke og gode/praktiske at samles på.
2. linje: Sig noget om selvforsvar som ikke kan affærdiges. Meget uklart, for hvad er selvforsvar, det må næsten være noget mere håndgribeligt end poesi, hvis det at tale om det ikke skal kunne affærdiges, altså: rimeliggør ved hjælp af retorik aktivistisk ikke-ikke-voldelig adfærd vendt imod "fascister" (jeg sætter "fascister" i gåseøjne, fordi det er de antifascistiske aktivisters betegnelse for dem de er anti-, ikke nødvendigvis eller altid er begrænset til højreradikale, mere eller mindre vedkendt nazistiske grupperinger). Hvilket digtet så selv undlader at gøre; det ville bare ønske, at nogen, og jo gerne digteren af digtet, ville gøre det, så hångribelighederne kunne foretages med bedre samvittighed og til større bifald.
3. linje: Sig noget om hænder som gør at det vi skaber bliver vort. Altså det lyder helt Jesper Jensensk bare endnu mere forsludret (og nemlig slet ikke Marianne Larsensk finurligt). Hvad skal det vi skaber, og at det bliver vort, hentyde til i den aktivistiske sammenhæng? En demonstration, et (politisk) kunstværk eller helt generelt vores liv og vor hverdag, og hvad skal det hjælpe at sige noget, leksikalt, praktisk eller poetisk, om hænder, andet end det selvfølgelig altid er fedt og beriger livet, hvis nogen siger noget poetisk, inkl. noget poetisk om hænder, fx siger Signe Gjessing i sin debutsamling: "vi er en hånd, der basker i opvarmet poesi// og venter på at verden skal koge".
4. linje: Sig noget om historien som ikke får den til at gentage sig. Det får vel ikke automatisk historien til at gentage sig, at man siger noget om den, eller ikke siger noget om den: En fornuftig måde at forhindre en gentagelser af historien på at fortælle nuanceret og kritisk om den. Selv har digtet allerede bidraget til at tilmudre historien ved at sammenligne Malmös "fascister" med Francos falangister, hvilket er at gøre "fascister", i form af voldelige nynazister, alt for meget ære; en alternativ strategi kunne være at ynkeliggøre dem som de specifikke, sølle, hadefulde bøller og kriminelle, de er.
5. linje: Sig noget om bevægelse som vokser med vor beslutsomhed. Virkelig klonket old school-agitprop-speak. Her er der vist ikke tale om en effekt af det, der bliver sagt, men bare, at der skal siges noget om, at (en) bevægelse, som nu fx eller lige præcis antifascistiske aktivister i Malmö, vokser, altså får flere medlemmer, hvis de, der allerede er medlemmer udviser beslutsomhed, hvilket jeg ikke helt forstår: beslutsomhed omkring at hverve flere medlemmer eller beslutsomhed om at være antifascister og antifascistiske eller beslutsomhed om mere eller mindre håndgribeligt "selvforsvar" eller bare beslutsomhed ud i det blå, beslutsomhed om beslutsomhed, altså sådan en slags (egentlig ret fascistoid) karma-tro: magnetisk stålsathed?
6. linje. Sig noget om fremgang der ikke kræver helte. Igen er det ikke udsagnet, der skal effektuere noget. Igen agit-klonk. Hvad for fremgang? Flere antifascistiske aktivister, færre "fascister", mindre "fascisme". Og i hvilken forstand kræver det ikke helte, og hvilke slags helte? Handlekraftige aktivister eller aktivister med ordet i deres magt? Men jeg troede, hele digtet handlede om at få ord (herunder digtet selv) til at virke og betyde noget? Det skal så bare være handlekraftige og beslutsomme, men beskedne (og anonyme - men digtet er signeret) aktivister og digtere? Eller skal linjen blot udtrykke håbet om, at ingen kommer til at blive såret, sådan som det allerede er sket (se kommentaren), eller ligefrem lade livet i kampen for at bekæmpe "fascisterne"?
7. linje. Sig noget om "formåen" der giver hver og en efter behov. Er vi helt ude af aktivistisk kontekst her? Er det bare et pixi-koncentrat af det kommunistiske manifest? Jeg tror det faktisk.
8. og sidste linje indeholder en ret fantastisk, særsvensk, død metafor: Säg något om kålsupare* som inte handlar om oss.
*Att kålsupa betyder bokstavligen att man äter kålsoppa, men uttrycket "lika goda kålsupare" betyder bildligt att flera personer är likställda (på ett negativt sätt). Uttrycket kommer av ordet "supa" som ungefär betydde att man sörplade[1]. Att vara en "lika god kålsupare" betyder alltså att man sörplar kålsoppa precis som någon annan, att man varken gör det bättre eller sämre än någon annan. Hertig Karl ska ha myntat talesättet 1599 då han till en rådsherre sa: Så borde ock lika bröder ware lika kålsupare. [2]
Sig noget om kålsuppeslubrere der ikke handler om os. Vi har vist ikke et tilsvarende dansk udtryk, men linjen må altså betyde noget i retning af: Sig noget om den laveste fællesnævner, som ikke handler om os. Hvem os så er? Aktivistiske anti-fascister i Malmö eller deres (ikke hvide og eller poetiske) sympatisører ? Det er digtets mest hermetiske linje. Vil "vi" ikke være inkluderet - i hvert fald ikke retorisk - i folkefællesskabets fælles båd, i en dekonstruktion af det gamle idiom, så det ikke er bærmen, der er kålsuppeslubrere, men den privilegerede, passivt antifascistiske majoritet?
Hermetikken er jo imidlertid ikke poetisk dynamisk. Det sjove kålsuppeslubrer-billede sættes ikke billedligt i spil. Og sådan er det hele digtet igennem. Når man betænker, at anledningen er verdenspoesi-dagen, er det næsten ikke til at få øje på nogen poetisk funktion i digtet, måske nok en retorisk funktion - imperativet, gentagelsen - men det er altså ikke det samme. Det er den ene tungt abstrakte og klodsede parole-flovse efter den anden og alt i alt et virkelig slet digt, synes jeg.
IHUKOMMENDE AT JEG ER EN HVID, HETEROSEKSUEL MAND SMAGSDØMMER JEG FØLGENDE:
Athena Farrokzhads digt i Sydsvenskan på Verdenspoesidagen, Facebook-linket af Elisabeth Friis, er et uoplagt, klichétungt retro-agitprop-digt:
No pasarán
Till Malmös antifascister
Säg något om torg som får oss att samlas
Säg något om självförsvar som inte kan avfärdas
Säg något om händer som gör att det vi skapar blir vårt
Säg något om historien som inte får den att upprepas
Säg något om rörelse som växer med vår beslutsamhet
Säg något om framgång som inte kräver hjältar
Säg något om förmåga som ger var och en efter behov
Säg något om kålsupare som inte handlar om oss
(gennemgangen af digtet sker naturligvis med det forbehold, at jeg meget muligt ikke gennemskuer diverse særsvenske ordspil)
Titlen: betyder "lad dem ikke trænge igennem" og linker, i en nordisk sammenhæng, vel først og fremmest til den spanske borgerkrig:
"They shall not pass" (French: 'Ils ne passeront pas/On ne passe pas'; Spanish: '¡No pasarán!') is a slogan used to express determination to defend a position against an enemy.
It was most famously used during the Battle of Verdun in World War I by French General Robert Nivelle. It appears on propaganda posters, such as that by Maurice Neumont after the Second Battle of the Marne, which was later adopted on uniform badges by units manning the Maginot Line. Later during the war, it also was used by Romanian soldiers during the Battle of Mărăşeşti (the Romanian translation of the phrase is "Pe aici nu se trece").
It was also used during the Spanish Civil War, this time at the Siege of Madrid by Dolores Ibárruri Gómez, a member of the Communist Party of Spain, in her famous "No Pasarán" speech on 18 July 1936. The leader of the fascist forces, Generalísimo Francisco Franco, upon gaining Madrid, responded to this slogan with "Hemos pasado" ("We have passed").
"¡No pasarán!" was used by British anti-fascists during the October 1936 Battle of Cable Street, and is still used in this context in some political circles. It was often accompanied by the words pasaremos (we will pass) to indicate that communists rather than fascists will be the ones to seize state power.[1]
- måske lige uforholdsmæssigt og upassende nok at sammenligne Malmö 2014 med Madrid 1936, hvert fald hvis man spørger en spanier ... ?
Tilegnelsen: Malmös antifascister betyder velsagtens aktivister, der kalder sig antifascister, der bor eller fortager sig noget aktivistisk i Malmö, for vi må formode, at så godt som alle i Malmö, der ikke kalder sig fascister (eller (ny)nazister eller højreradikale, eller hvad de nu selv kodificerer sig som), gerne vil kalde sig antifascister, og en del af disse vil så de antifascistiske aktivister kalde fascister, men formodentlig ikke alle (andre end dem selv).
- hver linje starter med imperativet: sig, der kan være henvendt til de antifascistiske aktivister eller digteren selv eller andre digtere eller alle og enhver.
1. linje: Sig noget om torv som får os til at samles. Altså ved siden af bare at sige på HVILKET torv, fx en demonstration skal foregå (det gør det så meget nemmere at finde torvet!), så kan man jo dels anbefale et specifikt torv som smukt og godt/praktisk at samles på eller anbefale torve som sådan som smukke og gode/praktiske at samles på.
2. linje: Sig noget om selvforsvar som ikke kan affærdiges. Meget uklart, for hvad er selvforsvar, det må næsten være noget mere håndgribeligt end poesi, hvis det at tale om det ikke skal kunne affærdiges, altså: rimeliggør ved hjælp af retorik aktivistisk ikke-ikke-voldelig adfærd vendt imod "fascister" (jeg sætter "fascister" i gåseøjne, fordi det er de antifascistiske aktivisters betegnelse for dem de er anti-, ikke nødvendigvis eller altid er begrænset til højreradikale, mere eller mindre vedkendt nazistiske grupperinger). Hvilket digtet så selv undlader at gøre; det ville bare ønske, at nogen, og jo gerne digteren af digtet, ville gøre det, så hångribelighederne kunne foretages med bedre samvittighed og til større bifald.
3. linje: Sig noget om hænder som gør at det vi skaber bliver vort. Altså det lyder helt Jesper Jensensk bare endnu mere forsludret (og nemlig slet ikke Marianne Larsensk finurligt). Hvad skal det vi skaber, og at det bliver vort, hentyde til i den aktivistiske sammenhæng? En demonstration, et (politisk) kunstværk eller helt generelt vores liv og vor hverdag, og hvad skal det hjælpe at sige noget, leksikalt, praktisk eller poetisk, om hænder, andet end det selvfølgelig altid er fedt og beriger livet, hvis nogen siger noget poetisk, inkl. noget poetisk om hænder, fx siger Signe Gjessing i sin debutsamling: "vi er en hånd, der basker i opvarmet poesi// og venter på at verden skal koge".
4. linje: Sig noget om historien som ikke får den til at gentage sig. Det får vel ikke automatisk historien til at gentage sig, at man siger noget om den, eller ikke siger noget om den: En fornuftig måde at forhindre en gentagelser af historien på at fortælle nuanceret og kritisk om den. Selv har digtet allerede bidraget til at tilmudre historien ved at sammenligne Malmös "fascister" med Francos falangister, hvilket er at gøre "fascister", i form af voldelige nynazister, alt for meget ære; en alternativ strategi kunne være at ynkeliggøre dem som de specifikke, sølle, hadefulde bøller og kriminelle, de er.
5. linje: Sig noget om bevægelse som vokser med vor beslutsomhed. Virkelig klonket old school-agitprop-speak. Her er der vist ikke tale om en effekt af det, der bliver sagt, men bare, at der skal siges noget om, at (en) bevægelse, som nu fx eller lige præcis antifascistiske aktivister i Malmö, vokser, altså får flere medlemmer, hvis de, der allerede er medlemmer udviser beslutsomhed, hvilket jeg ikke helt forstår: beslutsomhed omkring at hverve flere medlemmer eller beslutsomhed om at være antifascister og antifascistiske eller beslutsomhed om mere eller mindre håndgribeligt "selvforsvar" eller bare beslutsomhed ud i det blå, beslutsomhed om beslutsomhed, altså sådan en slags (egentlig ret fascistoid) karma-tro: magnetisk stålsathed?
6. linje. Sig noget om fremgang der ikke kræver helte. Igen er det ikke udsagnet, der skal effektuere noget. Igen agit-klonk. Hvad for fremgang? Flere antifascistiske aktivister, færre "fascister", mindre "fascisme". Og i hvilken forstand kræver det ikke helte, og hvilke slags helte? Handlekraftige aktivister eller aktivister med ordet i deres magt? Men jeg troede, hele digtet handlede om at få ord (herunder digtet selv) til at virke og betyde noget? Det skal så bare være handlekraftige og beslutsomme, men beskedne (og anonyme - men digtet er signeret) aktivister og digtere? Eller skal linjen blot udtrykke håbet om, at ingen kommer til at blive såret, sådan som det allerede er sket (se kommentaren), eller ligefrem lade livet i kampen for at bekæmpe "fascisterne"?
7. linje. Sig noget om "formåen" der giver hver og en efter behov. Er vi helt ude af aktivistisk kontekst her? Er det bare et pixi-koncentrat af det kommunistiske manifest? Jeg tror det faktisk.
8. og sidste linje indeholder en ret fantastisk, særsvensk, død metafor: Säg något om kålsupare* som inte handlar om oss.
*Att kålsupa betyder bokstavligen att man äter kålsoppa, men uttrycket "lika goda kålsupare" betyder bildligt att flera personer är likställda (på ett negativt sätt). Uttrycket kommer av ordet "supa" som ungefär betydde att man sörplade[1]. Att vara en "lika god kålsupare" betyder alltså att man sörplar kålsoppa precis som någon annan, att man varken gör det bättre eller sämre än någon annan. Hertig Karl ska ha myntat talesättet 1599 då han till en rådsherre sa: Så borde ock lika bröder ware lika kålsupare. [2]
Sig noget om kålsuppeslubrere der ikke handler om os. Vi har vist ikke et tilsvarende dansk udtryk, men linjen må altså betyde noget i retning af: Sig noget om den laveste fællesnævner, som ikke handler om os. Hvem os så er? Aktivistiske anti-fascister i Malmö eller deres (ikke hvide og eller poetiske) sympatisører ? Det er digtets mest hermetiske linje. Vil "vi" ikke være inkluderet - i hvert fald ikke retorisk - i folkefællesskabets fælles båd, i en dekonstruktion af det gamle idiom, så det ikke er bærmen, der er kålsuppeslubrere, men den privilegerede, passivt antifascistiske majoritet?
Hermetikken er jo imidlertid ikke poetisk dynamisk. Det sjove kålsuppeslubrer-billede sættes ikke billedligt i spil. Og sådan er det hele digtet igennem. Når man betænker, at anledningen er verdenspoesi-dagen, er det næsten ikke til at få øje på nogen poetisk funktion i digtet, måske nok en retorisk funktion - imperativet, gentagelsen - men det er altså ikke det samme. Det er den ene tungt abstrakte og klodsede parole-flovse efter den anden og alt i alt et virkelig slet digt, synes jeg.
søndag den 9. marts 2014
Dobbeltdisning
For første gang kommenterer Yahya Hassan direkte Athena Farrokszhads anmeldelse, i et interview i Dagens Nyheter i anledning af den svenske udgave af hans bog:
Nu kritiseras han av väletablerade människor med invandraridentitet, som anser att han utsätter de redan utsatta. Svenska poeten Athena Farrokhzad skrev i en recension av hans bok att hon också har erfarenheter av patriarkalt våld i en intim sfär, men att det är omöjligt att skildra dem i en vit offentlighet.
– Ett sånt resonemang tycker jag är rasistiskt, säger Yahya Hassan. Att hålla tyst om sina erfarenheter för att hon befinner sig i en ”vit offentlighet”, att kalla det ansvar… Jag tar ansvar genom min bok. Hon tar inte ansvar om hon skyller sin självcensur på ett vitt samhälle.
– Finns inte rasistiska eller diskriminerande strukturer, menar du?
– Jo. Men man ska kritisera systemet. Inte göra sig till offer. Inte skylla ifrån sig. Och inte själv tänka som en rasist. Hur kan något någonsin förändras om man håller tyst?
Og rapperen Marwan får også lige en ørefigen i forbifarten:
Nyligen intervjuades rapparen Marwan i tidningen Politiken, och han var ”pissed” på den danska kultureliten som tydligen behövde en Gyldendalsk diktsamling för att känna stanken från förorten. Han och andra rappare har i åratal kritiserat samhället, men helt ignorerats. Bara när invandraren vänder kritiken mot sig själv och sina egna får han eller hon uppmärksamhet i medierna, sa han. Yahya Hassan håller med om att dansk offentlighet ignorerar problemen, men tar inte till sig av Marwans kritik heller.
– När rapparna gör idiotiska videor med lyxbilar, snygga kvinnor och hyllar ett hårt, coolt liv reducerar de sig själva till underhållning… hur kan de tro att man ska ta dem på allvar då?
- den svenske udgave, popper lige s/h-heden (og formatet) op
Nu kritiseras han av väletablerade människor med invandraridentitet, som anser att han utsätter de redan utsatta. Svenska poeten Athena Farrokhzad skrev i en recension av hans bok att hon också har erfarenheter av patriarkalt våld i en intim sfär, men att det är omöjligt att skildra dem i en vit offentlighet.
– Ett sånt resonemang tycker jag är rasistiskt, säger Yahya Hassan. Att hålla tyst om sina erfarenheter för att hon befinner sig i en ”vit offentlighet”, att kalla det ansvar… Jag tar ansvar genom min bok. Hon tar inte ansvar om hon skyller sin självcensur på ett vitt samhälle.
– Finns inte rasistiska eller diskriminerande strukturer, menar du?
– Jo. Men man ska kritisera systemet. Inte göra sig till offer. Inte skylla ifrån sig. Och inte själv tänka som en rasist. Hur kan något någonsin förändras om man håller tyst?
Og rapperen Marwan får også lige en ørefigen i forbifarten:
Nyligen intervjuades rapparen Marwan i tidningen Politiken, och han var ”pissed” på den danska kultureliten som tydligen behövde en Gyldendalsk diktsamling för att känna stanken från förorten. Han och andra rappare har i åratal kritiserat samhället, men helt ignorerats. Bara när invandraren vänder kritiken mot sig själv och sina egna får han eller hon uppmärksamhet i medierna, sa han. Yahya Hassan håller med om att dansk offentlighet ignorerar problemen, men tar inte till sig av Marwans kritik heller.
– När rapparna gör idiotiska videor med lyxbilar, snygga kvinnor och hyllar ett hårt, coolt liv reducerar de sig själva till underhållning… hur kan de tro att man ska ta dem på allvar då?
- den svenske udgave, popper lige s/h-heden (og formatet) op
torsdag den 6. februar 2014
DENNE VIGTIGERE ROSE (et TILLYKKE-cut-up)
Dette har jeg brugt hele dagen (og noget af natten) på!
Alle mulige linker til et indlæg, Lene Myong, der er ikke-hvid og adjunkt, har skrevet om Athena Farrokzhad/Yahya Hassan-debatten, hvor hun roser Athena for det, hun har sagt, og kritiserer mig, der er hvid, for at have sagt det, jeg har sagt, værende hvid. Det orker jeg ikke at svare på lige nu, hvis nogensinde, fordi jeg har svaret på det flere gange, og kun måske orker jeg svare på det senere - but who am I kidding? jeg kan sgu aldrig lade være med at svare på NOGET - men foreløbig har jeg bare som en fødselsdagshilsen til William S. Burroughs klippet i 5 afsnit fra Myongs tekst, CUT-UP'ET, det er også et slags svar:
I en sådan race kan det tænkes som en betydningsfuld kategori, at hun har skrevet en anmeldelse
højborge er karnevaler
(og tør jeg sige, hop, major, dans, major)
forstokkede kroppe og identiteter
skift dine stærke begreber ud
jeg må tænke og føle som Bukdahl
skyldig i dansk kontekst
citeres identiteten som udtryk
debatkunstsyn
(angiveligt eksempelvis måske endda farlige Information 29.1.14).
Den modstand, som taler foruroligende fra stærke investeringer i en artikel i Information
Modstanden er fremhævning af et tegn på identitet
alle mulige andre forskelsskabende fundamentalister
Ifølge Bukdahl er Hassan denne vigtigere rose
hvordan Hassan bør opleve og erfare er Farrokzhads identitet
Farrokhzad forholder sig hvidt
damen Farrokhzad påkalder sig danske privilegier
For hvide mig er damens logik list
tankevækkende tankegang betydningsfuld betydning
Farrokhzad er en sådan betegnelse
så mange andre minoriteter består af afvisninger
helt utrolig effektiv fundamentalist fun fun fun
Bukdahl hvid (hvid) ikke-hvid Farrokhzad
uvillige kategorier et tegn på dominerende selvforståelse
racen offentlighed debatten minoritet
samfund fortolket som Farrokhzad
hvem taler ikke ?
minoriteten på spil, racen i spring
handler ikke kun om omvendt omhandler omvendt
identitetsanmeldelse mistænkeliggørelsesidentitet
spørgsmålsposition lytteprivilegier
damekritik afvisningsisme
karnevalsfundamentalisme identitetsidentiteter identitetisme.
Resttekst:
kategori Farrokhzad møder i en , , deretimod. også forankret i selve spørgsmålet oM en som , l for, at han ikke forstår ”at man fremhæver eller frem for begreber” s. gør sig , mens, fordi han giver sig i kast med en s opdeling i og ister . Ikke fordi den siger noget om og , men fordi den peger på, at den e itet kan have, forstå og se sig selv: , , bliver dt at først og fremmest og måske mere end , til at har en talistisk t. Den , som betegnelsen trækker med sig, er Man forstår, at og andre der hende til dialog og. Noget er i Det er så her, kke kan lade være med at tænke på de og hvilke i der er her. For , at det helt ind i at opretholde itetens end at til af egne ? som blandt andet at man netop behøver at tænke på sig selv som og hvad det indebærer af fordele et. et ikke der nta, men hvilke der. Mens dens mange er af aldrig vil blive et for tal, så viser på vis, at det, når man en s.
Alle mulige linker til et indlæg, Lene Myong, der er ikke-hvid og adjunkt, har skrevet om Athena Farrokzhad/Yahya Hassan-debatten, hvor hun roser Athena for det, hun har sagt, og kritiserer mig, der er hvid, for at have sagt det, jeg har sagt, værende hvid. Det orker jeg ikke at svare på lige nu, hvis nogensinde, fordi jeg har svaret på det flere gange, og kun måske orker jeg svare på det senere - but who am I kidding? jeg kan sgu aldrig lade være med at svare på NOGET - men foreløbig har jeg bare som en fødselsdagshilsen til William S. Burroughs klippet i 5 afsnit fra Myongs tekst, CUT-UP'ET, det er også et slags svar:
I en sådan race kan det tænkes som en betydningsfuld kategori, at hun har skrevet en anmeldelse
højborge er karnevaler
(og tør jeg sige, hop, major, dans, major)
forstokkede kroppe og identiteter
skift dine stærke begreber ud
jeg må tænke og føle som Bukdahl
skyldig i dansk kontekst
citeres identiteten som udtryk
debatkunstsyn
(angiveligt eksempelvis måske endda farlige Information 29.1.14).
Den modstand, som taler foruroligende fra stærke investeringer i en artikel i Information
Modstanden er fremhævning af et tegn på identitet
alle mulige andre forskelsskabende fundamentalister
Ifølge Bukdahl er Hassan denne vigtigere rose
hvordan Hassan bør opleve og erfare er Farrokzhads identitet
Farrokhzad forholder sig hvidt
damen Farrokhzad påkalder sig danske privilegier
For hvide mig er damens logik list
tankevækkende tankegang betydningsfuld betydning
Farrokhzad er en sådan betegnelse
så mange andre minoriteter består af afvisninger
helt utrolig effektiv fundamentalist fun fun fun
Bukdahl hvid (hvid) ikke-hvid Farrokhzad
uvillige kategorier et tegn på dominerende selvforståelse
racen offentlighed debatten minoritet
samfund fortolket som Farrokhzad
hvem taler ikke ?
minoriteten på spil, racen i spring
handler ikke kun om omvendt omhandler omvendt
identitetsanmeldelse mistænkeliggørelsesidentitet
spørgsmålsposition lytteprivilegier
damekritik afvisningsisme
karnevalsfundamentalisme identitetsidentiteter identitetisme.
Resttekst:
kategori Farrokhzad møder i en , , deretimod. også forankret i selve spørgsmålet oM en som , l for, at han ikke forstår ”at man fremhæver eller frem for begreber” s. gør sig , mens, fordi han giver sig i kast med en s opdeling i og ister . Ikke fordi den siger noget om og , men fordi den peger på, at den e itet kan have, forstå og se sig selv: , , bliver dt at først og fremmest og måske mere end , til at har en talistisk t. Den , som betegnelsen trækker med sig, er Man forstår, at og andre der hende til dialog og. Noget er i Det er så her, kke kan lade være med at tænke på de og hvilke i der er her. For , at det helt ind i at opretholde itetens end at til af egne ? som blandt andet at man netop behøver at tænke på sig selv som og hvad det indebærer af fordele et. et ikke der nta, men hvilke der. Mens dens mange er af aldrig vil blive et for tal, så viser på vis, at det, når man en s.
mandag den 3. februar 2014
En tandløs japser liker identitetskarnevalismen
Jeg ved ikke, hvor mange tråde, diskussionen (via Athena Farrokzhad) om, hvad hvem må sige til hvem om hvad, kom op på, mindst 4 eller 5, min, Julie Sten-Knudsens, Pablo Llambìas' og nu senest hele 2 genereret af Thomas Bobergs action-rådvilde "Racistisk digt", som vist også er ved at ebbe ud, og der har været megen stivnakkethed og fornærmethed (på De Andres side), men i lange stræk også ægte, dynamiske diskussioner - jeg vil gerne gentage min første kommentar i Sten-Knudsen-tråden, som jeg synes giver OK mening udenfor alle garnnøglerne (dansker/jyde-hånen har jeg omtalt før på bloggen):
Her er en liste over mere eller mindre (selv)forvrængede/(selv)hånske etniske/religiøse masker/identiteter (der er mange andre identiteter også: kriminel, digter etc.) i identitetskarnevalet Yahya Hassan:
STATSLØS PALÆSTINENSER MED DANSK PAS (bagsideidentifikation i 2. og senere oplag)
(FASTRE / TANTER / ONKLER / MORBRØDRE / KUSINER / FÆTRE)
(VANTRO)
(BETJENTE / POLITIET / PANSERE / PANSERSVIN / PÆDAGOGER / KONTAKTPERSON)
ZIONIST
(GORILLA)
SMÅ PRINSER / DEN ARABISKE PRINS
EN TANDLØS JAPSER
FLYGTNING MED FULDSKÆG OG JOGGINGTØJ
ISRAELERNE
EN NEGER
PALÆSTINENSERE
EN FLOK NEGRE
GRØNLÆNDEREN
EN FREMMED
EN DANSKER
(KRIGERISKE AL QUADA-KATTE)
ARABISKE KVINDER / EN KVINDE FRA SAUDI-ARABIEN / NYE KONE FRA TUNESIEN
(BROR ELLER) DANSKER / DANSKER
DANSKE HUNDE
GHETTOBØRNENE
PERKER / FUCKING PERKER
MIN NEGERVEN / NEGEREN
ARABISK UDSEENDE MAND MELLEM 20 OG 25
TRE GELLERUPPERKERE OG EN DANSKER
STATSLØS (OG RASTLØS)
(SOM) EN DANSKER
BAPPELAP
EN PERKER (FRA KØBENHAVN)
FUCKING JYDE
SKIDE PERKERBRØDRE
(FORDI JEG ER) MUSLIM
BONDEFOLK
ARABISKE PIGER
EN NEGER (MED EN RENGØRINGSVOGN)
EN PÆDAGOG / MED NORDSJÆLLANDSK DIALEKT
SÅDAN NOGLE SOM DIG
EN PERKER (FRA GÅRDEN)
EN BERBISK MARROKANER
TUNESERNE(S RESTAURANTER)
EN MUSLIM FRA GELLERUPPARKEN (x 2)
EN LANGKÆGGET TOSSE
(TO) PERKERE
AFGHANER TALEBANER (SKÆG TIL EN HEL PROFET)
(VI ER JO ET) BEHÅRET KALIFAT
(VI ER) FLYGTNINGE UDEN ALDER
ARABERKVINDER
ANALFABETISKE PROFETER / INDOKTRINEREDE FORÆLDRE / INDOKTRINEREDE BØRN
(HAN HAR ET SKÆG/ OG EN ALLIERET I ET RULLESTOL DER OGSÅ HAR ET SKÆG)
(TRE) GELLERUPPERKERE
EN FLOK BESKÆGGEDE SUNNIER
(JEG VAR) BAVIAN
GNOMERNE
(JEG GJALDER MED) GRISENE)
(JEG ER EN SKIDE) ANTISEMIT
PALÆSTINENSERNE(S KLYNK)
DINE BØSSEKRØLLER
ARABERMØDRE (x 2)
(HAN ER BARE EN) HUND
KURDEREN(S KIOSK)
GELLERUPPERKER
HANS BEHÅREDE VÆSEN
PERKEREN (I FORDEN)
NEGEREN
KURDEREN
(DE ANDRE) PERKERE
(SYV) SOMALIERE(S BESKIDTE HÆNDER / KNYTTEDE NÆVER)
(DA JEG VAR EN) LILLE PERKER (x 2)
FÆTRE (...) MED SPYT I DERES SKÆG
(JEG ER IK) MUSLIM
(MIG JEG ER) PERKER
PERKER (MED HUE MED HULLER I)
(HUN ER BSARE) MUSLIM
(HUN ER EN) ENLIG TØRKLÆDE ( I BLOK)
(MIG JEG SIGER TIL EN) PERKER
(DIG DU ER) MUSLIM (?)
(OG DIG DU BLIVER EN) ÆSEL /(ÆGTEVASKE) ÆSEL
(DIG DU BLIVER HIPHOP OG KRIMINEL OG) MUSLIM
(DOG DU ER) MUSLIM(?)
DIN FUCKING PERKER
PERKERE (FORAN FAKTA) / PERKERNE / PERKERNE
SOMALIERNE (INGEN KAN LI DEM) / AFRIKAS RØVHUL (LUGTER I OPGANG)
KVINDEKONVERTIT
(NU ER HAN BARE) MUSLIM
GELLERUPPERKER
MIN DANSKERBEKYMRING
MUSLIM /MUSLIMERNE (ER FATTIG) / MUSLIMER (HAR TRAVL)
NU HAR VI PROFETNAVN OVERALT
(SYV) IMAMER I BEDUIN-MODE
GELLERUPPERKERNE
PERKER (x 2)
(I RETTEN) JEG LIGNER BARE EN FÆTTER
(JEG ER) PALÆSTINENSER UDEN STAT / FRA MELLEMØSTENS LANGELAND
MIN BREDE ARABERTUNGE
MED DEN DER ANSIGT DER LIGNER MIN FARS
(MIN) JØDEREDAKTØR
TUMPEPERKER / GADEJIHADIST
MIG JEG ER KAFIR JEG ER MUNAFIQ / MIG JEG ER EN HUND
Lars Bukdahl Kom
sent ind på tråden! Havde travlt med de andre tråde! Hej mig, hej alle
og hej Julie, det er dig , der racificerer og patroniserer, jeg er "hvid
mand", Athena er "brun kvinde", Yahya Ben del'Orm Hassan
er "brun mand". For mig og i denne diskussion er Yahya digter og Athena
kritiker, hvis tekst berører mig ret meget, fordi YH's bog, som
digterværk, berører mig ret meget. Men iflg. dig og Athena er jeg (og
du) ude af stand til at til at læse A og Y uhvidt og som ubrune på en
eller anden vildt signifikant, men totalt uklar facon. Jeg vil foreslå
at tale om en identitetsfundamentalisme, hvor en (del)identitet,
ikke-hvid, kvinde, rødhåret, bebrillet, har så fundamental betydning, at
folk, der ikke deler denne identitet, er ude af stand til kvalificeret
at forstå dem, der gør. Vs. en identitetskarnevalisme hos Yahya, hvor
der peges fingre af og påtages og leges med alskens og alles og alle
hans egne identiteter (inkl - oh gru - de racistiske koder for disse,
mildt ex: langdigtets perkerdansk) - to af de klarest, mest klassisk
racistiske episoder i bogen er sjovt nok, da YH-jeget er på ferie i
Libanon og en kioskejer råber efter ham og hans bror: DANSKE HUNDE!
SKRID HJEM HVOR I KOMMER FRA!, og da han på et opholdssted i (racisten
Johs. V's) Farsø bliver kaldt "FUCKING JYDE" -
Her er en liste over mere eller mindre (selv)forvrængede/(selv)hånske etniske/religiøse masker/identiteter (der er mange andre identiteter også: kriminel, digter etc.) i identitetskarnevalet Yahya Hassan:
STATSLØS PALÆSTINENSER MED DANSK PAS (bagsideidentifikation i 2. og senere oplag)
(FASTRE / TANTER / ONKLER / MORBRØDRE / KUSINER / FÆTRE)
(VANTRO)
(BETJENTE / POLITIET / PANSERE / PANSERSVIN / PÆDAGOGER / KONTAKTPERSON)
ZIONIST
(GORILLA)
SMÅ PRINSER / DEN ARABISKE PRINS
EN TANDLØS JAPSER
FLYGTNING MED FULDSKÆG OG JOGGINGTØJ
ISRAELERNE
EN NEGER
PALÆSTINENSERE
EN FLOK NEGRE
GRØNLÆNDEREN
EN FREMMED
EN DANSKER
(KRIGERISKE AL QUADA-KATTE)
ARABISKE KVINDER / EN KVINDE FRA SAUDI-ARABIEN / NYE KONE FRA TUNESIEN
(BROR ELLER) DANSKER / DANSKER
DANSKE HUNDE
GHETTOBØRNENE
PERKER / FUCKING PERKER
MIN NEGERVEN / NEGEREN
ARABISK UDSEENDE MAND MELLEM 20 OG 25
TRE GELLERUPPERKERE OG EN DANSKER
STATSLØS (OG RASTLØS)
(SOM) EN DANSKER
BAPPELAP
EN PERKER (FRA KØBENHAVN)
FUCKING JYDE
SKIDE PERKERBRØDRE
(FORDI JEG ER) MUSLIM
BONDEFOLK
ARABISKE PIGER
EN NEGER (MED EN RENGØRINGSVOGN)
EN PÆDAGOG / MED NORDSJÆLLANDSK DIALEKT
SÅDAN NOGLE SOM DIG
EN PERKER (FRA GÅRDEN)
EN BERBISK MARROKANER
TUNESERNE(S RESTAURANTER)
EN MUSLIM FRA GELLERUPPARKEN (x 2)
EN LANGKÆGGET TOSSE
(TO) PERKERE
AFGHANER TALEBANER (SKÆG TIL EN HEL PROFET)
(VI ER JO ET) BEHÅRET KALIFAT
(VI ER) FLYGTNINGE UDEN ALDER
ARABERKVINDER
ANALFABETISKE PROFETER / INDOKTRINEREDE FORÆLDRE / INDOKTRINEREDE BØRN
(HAN HAR ET SKÆG/ OG EN ALLIERET I ET RULLESTOL DER OGSÅ HAR ET SKÆG)
(TRE) GELLERUPPERKERE
EN FLOK BESKÆGGEDE SUNNIER
(JEG VAR) BAVIAN
GNOMERNE
(JEG GJALDER MED) GRISENE)
(JEG ER EN SKIDE) ANTISEMIT
PALÆSTINENSERNE(S KLYNK)
DINE BØSSEKRØLLER
ARABERMØDRE (x 2)
(HAN ER BARE EN) HUND
KURDEREN(S KIOSK)
GELLERUPPERKER
HANS BEHÅREDE VÆSEN
PERKEREN (I FORDEN)
NEGEREN
KURDEREN
(DE ANDRE) PERKERE
(SYV) SOMALIERE(S BESKIDTE HÆNDER / KNYTTEDE NÆVER)
(DA JEG VAR EN) LILLE PERKER (x 2)
FÆTRE (...) MED SPYT I DERES SKÆG
(JEG ER IK) MUSLIM
(MIG JEG ER) PERKER
PERKER (MED HUE MED HULLER I)
(HUN ER BSARE) MUSLIM
(HUN ER EN) ENLIG TØRKLÆDE ( I BLOK)
(MIG JEG SIGER TIL EN) PERKER
(DIG DU ER) MUSLIM (?)
(OG DIG DU BLIVER EN) ÆSEL /(ÆGTEVASKE) ÆSEL
(DIG DU BLIVER HIPHOP OG KRIMINEL OG) MUSLIM
(DOG DU ER) MUSLIM(?)
DIN FUCKING PERKER
PERKERE (FORAN FAKTA) / PERKERNE / PERKERNE
SOMALIERNE (INGEN KAN LI DEM) / AFRIKAS RØVHUL (LUGTER I OPGANG)
KVINDEKONVERTIT
(NU ER HAN BARE) MUSLIM
GELLERUPPERKER
MIN DANSKERBEKYMRING
MUSLIM /MUSLIMERNE (ER FATTIG) / MUSLIMER (HAR TRAVL)
NU HAR VI PROFETNAVN OVERALT
(SYV) IMAMER I BEDUIN-MODE
GELLERUPPERKERNE
PERKER (x 2)
(I RETTEN) JEG LIGNER BARE EN FÆTTER
(JEG ER) PALÆSTINENSER UDEN STAT / FRA MELLEMØSTENS LANGELAND
MIN BREDE ARABERTUNGE
MED DEN DER ANSIGT DER LIGNER MIN FARS
(MIN) JØDEREDAKTØR
TUMPEPERKER / GADEJIHADIST
MIG JEG ER KAFIR JEG ER MUNAFIQ / MIG JEG ER EN HUND
onsdag den 29. januar 2014
Hvad siger en ugle på kinesisk?
Det ved jeg jo ikke, fordi jeg ikke kan læse kinesisk, så hvad den end siger, siger den med et andet tegnsystem, men i hvert fald forærerede Mette Moestrup dig og mig den kinesiske oversættelse af hendes fine billedbog Hvad siger sneugleungen Ulla?, TAK, efter vi urbant, men heldigvis ikke alt for høfligt havde diskuteret Athena Farrozhads YH-kritik i 24-syv (det link må kunne findes ovre hos dem - Mette, Julie Sten-Knudsen og jeg bliver interviewet i Information i dag, link her - og så er der vist stadig en vis aktivitet - klar og god kommentar fra Christian Dorph i dag, og NU svarer Mette pots-radio-aftenligt! på min Facebook-tråd, der måske kan findes her, men vist ikke længere på Julie Stens, der måske kan findes her - på Olga Ravns Tintin- og lakrids-råd er der for længst ikke længere nogen aktivitet (kan ikke lige finde et link, måske her)) -
torsdag den 23. januar 2014
Det skyldsplagede samfund
Yahya Hassan har sagt i flere interviews, at det ikke kun er samfundets skyld, det er også ret meget hans forældres (generations) og hans egen skyld.
Athena Farrokzhad siger til sidst i sin YH-tekst, at det er samfundets skyld:
”Hej Yahya, jag har läst dina dikter. Jag beundrar ditt språk och ditt mod, men jag är kritisk till dina förklaringsmodeller. I dina ögon kanske jag sällar mig till de som är ’världens bästa kritiker när det kommer till krig i Mellanöstern’, men tiger kring sin egen bakgård. Förstår du att jag är rädd att din bok matar den eld som vill förgöra oss? Hur känns det att ha poliseskort efter alla dödshot? Vad ska du skriva om härnäst? Kan vi inte ses i Stockholm när den svenska översättningen kommer till våren? Jag kan inte sluta tänka på vad det här samhället har gjort mot oss och vad vi ska göra med det.”
2013-romandebutanten Jacob Skyggebjerg, hvis bog jeg endnu ikke har læst, siger i et interview i Lorry (link her), eksplicit apropos YH, at det er samfundets skyld (med de ord og tilsyneladende uden spor af ironi).
Steffen Brandt siger i en gammel TV2-sang, at det er samfundets skyld (han er ironiker (undtagen når han pinligt ikke er det), det er det ikke så in at være længere, hvilket han sikkert har skrevet en anden sang om, jeg følger ikke med lige dér):
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig ad helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Jeg sidder i din radio. Jeg kommer ind i stuen
Det er mig fra fjernsynet af
Det er mig der er showet. Det er mig der er stjernen
Det er mig idioterne vil ha
Jeg snakker mest om ingenting, mig selv og så mig selv
og nogen gange får jeg det næsten helt skidt
Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så
mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb!
Athena Farrokzhad siger til sidst i sin YH-tekst, at det er samfundets skyld:
”Hej Yahya, jag har läst dina dikter. Jag beundrar ditt språk och ditt mod, men jag är kritisk till dina förklaringsmodeller. I dina ögon kanske jag sällar mig till de som är ’världens bästa kritiker när det kommer till krig i Mellanöstern’, men tiger kring sin egen bakgård. Förstår du att jag är rädd att din bok matar den eld som vill förgöra oss? Hur känns det att ha poliseskort efter alla dödshot? Vad ska du skriva om härnäst? Kan vi inte ses i Stockholm när den svenska översättningen kommer till våren? Jag kan inte sluta tänka på vad det här samhället har gjort mot oss och vad vi ska göra med det.”
2013-romandebutanten Jacob Skyggebjerg, hvis bog jeg endnu ikke har læst, siger i et interview i Lorry (link her), eksplicit apropos YH, at det er samfundets skyld (med de ord og tilsyneladende uden spor af ironi).
Steffen Brandt siger i en gammel TV2-sang, at det er samfundets skyld (han er ironiker (undtagen når han pinligt ikke er det), det er det ikke så in at være længere, hvilket han sikkert har skrevet en anden sang om, jeg følger ikke med lige dér):
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig ad helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Jeg sidder i din radio. Jeg kommer ind i stuen
Det er mig fra fjernsynet af
Det er mig der er showet. Det er mig der er stjernen
Det er mig idioterne vil ha
Jeg snakker mest om ingenting, mig selv og så mig selv
og nogen gange får jeg det næsten helt skidt
Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så
mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb!
Swedish non-white girl
Den svenske digter Athena Farrokzhad kommenterer/anmelder Yahya Hassan i Aftonbladet og starter med at forklare, at der er erfaringer om patriarkat og vold, hun ikke vil fortælle om "her", i en overvejende hvid offentlighed, fordi dem, der har begået overgrebene har samme hudfarve som hende selv, og ergo ville læsningen blive racistisk åbenbart:
Det kan være komplet lige meget med kunstnerisk styrke og kompleksitet og nødvendighed - hvis dit værk kan misbruges af reaktionære politiske kræfter, har du at dysse det ned. Hvis din jegperson med sit barneblik ser sin far som en gorilla, skal du lade være med at skrive det, fordi det, hvis det blev skrevet af en hvid digter, måske ville lyde racistisk. Hvis din jegperson med sit unge ghettoblik ser ekskluderende og nedværdigende på somaliere, så må du ikke skrive om det, fordi det kan virke racistisk at skildre racisme indefra. Hvad er det for en skrækkelig, rent kontekstuelt - af den mindst intelligente, mest racistiske læser, der forestilles kan - determineret hold kæft-æstetik? Det siger noget om den politiske korrektheds syn på litteratur som helst entydig, homogeniseret propaganda i Det Godes tjeneste.
Det finns erfarenheter jag
inte kan skriva om här. Sådana som kretsar kring patriarkalt våld i en
intim sfär. Det känns omöjligt att skildra dem för en övervägande vit
offentlighet. För mina förövare ser ut som jag. I
en tid när rasismen är så naturaliserad att till och med jag ser en
potentiell terrorist i en främling som skulle kunna vara min bror, kan
ingen välvilja i världen lura i mig att kopplingen mellan kvinnoförtryck
och män från Mellanöstern inte är omedelbar. Att få våldet
begripliggjort utifrån förklaringsmodeller jag vill bekämpa vore lika
förödande som erfarenheterna själva. Så jag avstår, utan att tycka att
andra måste göra likadant.
Man skal være meget svensk i hovedet for at censurere sig selv så eftertrykkeligt og inderligt, meget fokuseret på den (mest idiotiske del af den) hvide publikumsmajoritet og meget lidt fokuseret på den ikke-hvide minoritet, som godt kunne bruge en intens og ærlig inside-skildring af patriarkat og vold at spejle sig splintret i.
Yahya Hassan er det modsatte af svensk i hovedet (som ikke er dansk, snarere russisk måske), han synger frygtløst, kompromisløst, skide ligeglad om alskens erfaringer, inkl. erfaringer med patriarkat og vold. Og det burde han ikke, mener Farrokhzad på klingende svensk:
Jag tvivlar inte på att Hassan
vill klä sin vrede i ord, snarare än att gå i bräschen för en
inkvisition. Men jag tror också att texter kan ha en effekt i världen
som inte nödvändigtvis behöver vara avhängig en agenda. Särskilt inte i
en medialiserad tid när hypertexten – till exempel en intervju vars
utformning författaren inte kontrollerar – ofta blir lika
betydelsebärande som texten. Att hävda att allt
är tillåtet i den konstnärliga frihetens namn så länge avsikten är god
är inte bara en klyscha som används för att tysta den som ogillar hur
den skildras. Det säger också något om borgerlighetens syn på litteratur
som en i grunden verkningslös njutningssyssla. Så
trots att jag tror på Hassans smärta, och trots att han säger att
Danskt Folkeparti är nazister när de använder hans bok för sina egna
intressen, är han inte fri från ansvar om den spelar dem i händerna. Och
för blicken i diktsamlingen – fadern är ”BEHÅRET SOM EN GORILLA” och de
afrodanskar som ingår i jagets värld beskrivs på sätt jag inte vill
återge – är han definitivt ansvarig.
Det kan være komplet lige meget med kunstnerisk styrke og kompleksitet og nødvendighed - hvis dit værk kan misbruges af reaktionære politiske kræfter, har du at dysse det ned. Hvis din jegperson med sit barneblik ser sin far som en gorilla, skal du lade være med at skrive det, fordi det, hvis det blev skrevet af en hvid digter, måske ville lyde racistisk. Hvis din jegperson med sit unge ghettoblik ser ekskluderende og nedværdigende på somaliere, så må du ikke skrive om det, fordi det kan virke racistisk at skildre racisme indefra. Hvad er det for en skrækkelig, rent kontekstuelt - af den mindst intelligente, mest racistiske læser, der forestilles kan - determineret hold kæft-æstetik? Det siger noget om den politiske korrektheds syn på litteratur som helst entydig, homogeniseret propaganda i Det Godes tjeneste.
Abonner på:
Opslag (Atom)
