Arnes og Cecilies ungdomme var ikke de samme og det er OK

og det sjældne okay er virkelig OK! Arne Herløv Petersen har læst Cecilies uslumrende pro-dvale-debatindlæg i Politikens bogtillæg i dag (som jeg desværre endnu ikke kan linke til - men avisen kan stadig købes i en kiosk nær dig!) og skriver på Facebook:

"Cecilie Lind har en artikel i Politikens litteraturtillæg i dag. Den står under "Bogdebat", men det er misvisende, for det er ikke et debatindllæg. Det er en beretning om, hvordan det er at være 24 år og have ondt i livet. Et liv med depressioner og anoreksi. Det er en situation, mange er i, og Cecilie Lind beskriver den godt. Rammende og med et strejf af barsk sort humor.
Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det kan være, selv om jeg havde det lige modsat, da jeg selv var 24 - i 1967. Jeg var sådan en robust, lille proletarunge med en umådelig appetit på livet - oplevelser, rejser, kunst og litteratur og ikke mindst piger. Da jeg var 24, havde jeg fået udgivet tolv bøger, været redaktør af Studenterbladet og journalist på Aktuelt og Ritzau, boet en vinter i Provence, været et år i Amerika og senere rejst USA rundt med Greyhoundbus, taget første del af mit historiestudium og læst kinesisk, russisk og sociologi og ligget et halvt år og sejlet rundt i nordeuropæiske farvande med en gammel skonnert - og så holdt jeg lige en pause og brugte halvandet år på at rejse Jorden rundt, med lange ophold undervejs i Afghanistan, Iran, Sikkim, Laos, Australien, Ny Caledonien, Fransk Polynesien og mange andre steder. Verden stod åben, alt var muligt, og vi troede brændende på, at vores generation skulle skabe en ny og bedre verden."